Marts arbejde 2017 - om de levende døde, tre niendeklasser og en historisk novelle

Hold da kæft, så er vi allerede en fjerdedel igennem året. Tiden går hurtigere og hurtigere, men det er nok i takt med at jeg selv bliver ældre, og en måned derfor er en mindre procentdel af mit samlede (og levede) liv. De tanker skal jeg også have skrevet en historie om en dag. Marts har været en måned, hvor jeg har vist mig rigtig mange steder i alle mulige roller, og det er rart lige at kunne læne sig tilbage og puste lidt ud.

Et portræt af Albert Hoffmann.

I marts blev det til to noveller, en ret kort og en ret lang.

Caféliv (3400 ord, fantastisk fortælling)
Hvem bli'r dit næste offer, Mr. Sweetheart (10500 ord, horror)

Den korte novelle Caféliv handler om Elisabeth og Frederik, der er på deres første date. Da den slags er svært, har både Elisabeth og Frederik taget assistance med, tolke der kan snakke i deres sted og derigennem finde de mest optimale samtaleemner. Men når tolkene snakker, stopper verden, og er det nu også så smart? Novellen er sat i et forvredent København fyldt med særhed og skæve vinkler.

Hvem bli'r dit næste offer, Mr. Sweetheart foregår i 1964, og i den møder vi Anne fra Vordingborg, der læser til læge i hovedstaden. Der er kun en anden kvinde på hendes hold, og det kan være lidt ensomt i København. Heldigvis er hun meget pligtopfyldende, og lige så heldigt er det, at der lige er blevet anlagt en skøjtebane i Rødovre, hvor hun kan motionere tankerne lidt ud. Mændene på hendes hold kalder hende for Isdronningen, fordi hun er ligeglad med deres tilnærmelser. Det er vigtigere for Anne at blive læge. Men alt dette ændrer sig ved et sært foredrag, hvor hjernespecialisten Albert Moesland fortæller om de nyeste forsøg med medicinering fra Amerika, og Anne må sande at den nye oplægsholder gør andet end rent faglige ting ved hende. Novellen var en udfordring og skal skæres til.

Sophieskolen i Nykøbing Falster

Den 6/3 var jeg på Sophieskolen i Nykøbing Falster for at fortælle deres niendeklasser om hvad det vil sige at være forfatter. Foreningen StORDstrømmen, som jeg er medlem af, havde formidlet kontakten og det var en sjov udfordring, for hvad skal man egentlig fokusere på, når man holder et sådan oplæg? Skal det være de kreative udfordringer, de økonomiske vilkår, hvordan man arbejder med sin egen tekst, manuskriptets vej fra forfatter til færdig bog eller noget helt femte? Jeg havde forberedt lidt af hver, og da jeg skulle holde foredraget to gange i streg, blev de ikke helt ens. Men hver gang startede jeg med et bord fyldt med ting, der havde at gøre med det at være forfatter. Jeg havde taget alle mine udgivelser med, manuskripter der var forskellige steder (fra idéplan til færdigt), min kalender, en pris, min store oplæsningsbog og en masse andet. Så kunne jeg starte oplægget med at eleverne selv fik lov til at rode i bunkerne, og spørge om det de ville.

Her kan publikum og bordet med genstande ses.

Under oplægget snakkede jeg meget om det kreative, og også meget om hvor vigtigt research er. Det kan du læse lidt mere om i mit tidligere indlæg Sådan gør jeg : Research, men det var også fedt med nogle klasser, der stillede spørgsmål om alt lige fra Hvor meget tjener du? over Hvad er din bedste bog? til Hvad vil du egentlig opnå med at være forfatter? Efter begge foredrag blev nogle af eleverne hængende og snakkede, og i det mindre forum blev snakken lidt mere privat. Det var en rigtig god oplevelse, og jeg vil gerne ud at fortælle til andre klasser - så hvis du kunne være interesseret i at hyre mig, kan du finde mine kontaktoplysninger lige her.

Odense Zombiefestival 

I dagene 23-25/3 var der zombiefestival i Odense. Den var blevet genoplivet, efter den tidligere festival gik lidt ned, og mon ikke genoplivningen var en succes. Programmet var fyldt med råddent kød i lige præcis den udskæring man kunne ønske sig, men jeg vil nøjes med at fortælle lidt om den del jeg selv var med i, nemlig det litterære kødmarked fredag den 24/3.

Vi var tre inviterede forfattere. Martin Schjönning, der på dagen både udgav og havde reception for værket Kværnen, som han har lavet sammen med Tom Kristensen, Patrick Leis hvis enorme zombie-fortælling Necrodemic i disse år samles og genudgives, og så lille mig, med mit zombie-epos Pandaemonium.

Først snakkede jeg med Jan M. Johansen om netop Pandaemonium, og det var skægt atter at tale om en bog, der udkom for næsten seks år siden. Vi nåede omkring Pandaemoniums særpræg i opbygning (første del er i nutid/de andre dele i datid, B-films-grebene), om at zombierne i sig selv har en funktion (og ikke bare gnasker sultent løs), det mytiske lag der gennemsyrer fortællingen og selvfølgelig hvordan den adskilte sig fra andre zombie-værker. Derefter blev Patrick Leis interviewet om især hvordan det var at arbejde så mange år på en historie, og om hvordan det var at genskabe den. Til sidst blev vi tre forfattere en del af et panel, hvor vi især snakkede om hvorvidt zombien kan overleve som genre, og vi var rørende enige om at den helt sikkert overlever, men hvis der skal være kød på den, skal der konstant eksperimenteres med formen, som vi f.eks. allerede har set det i udgivelser som Billy smiler rødt af Zenia Johnsen, og Michael Kamps Fordærv.

Vi havde et flot publikum, og til sidst blev der trukket lod mellem en stor bunke zombie-bøger, så mange gik glade derfra med signerede værker. Tak til forlaget Valeta for også at donere en Pandaemonium, nu hvor der næsten ikke er nogen tilbage. Og hvis du vil skaffe dig en, skal du købe den direkte fra forlaget.

Hvad ellers?
 
Ud over min føjten rundt, har jeg også haft en del arbejde i Dansk Forfatterforening, hvor vi den 30/3 havde vores årsmøde, hvilket for mig markerede et år som formand for den skønlitterære gruppe. Et hårdt, men også meget lærerigt år. Ligeledes arbejder jeg også hele tiden på en strøm af gamle tekster, der skal bruges i opsamlinger eller konkurrencer, og hvis alt flasker sig, ser det ud som om jeg i april måned får redigeret og omskrevet novellerne til min næste opsamling, der har arbejdstitlen En handel i fire dimensioner. Tak fordi du læste med!

5 år siden, i dag - Pandaemonium

Det er fem år siden min roman Pandaemonium udkom. Fem lange år, hvor det at være forfatter har ændret sig radikalt, både med hensyn til biblioteker, salg, digitalisering og muligheder, men lige så meget på det rent personlige plan. Jeg har nået meget i løbet af de fem år, er vokset som forfatter og er heldigvis nået længere ud med mine bøger og noveller, end jeg var i 2011. Lige så heldigt er det at jeg stadig udvikler mig som skribent, prøver nye ting af og stadig glædes over det at skrive. Inden jeg forfalder mere til nuet, vil jeg tillade mig en ordentligt skudefuld nostalgi - og jeg håber du har lyst til at følge med. Ikke mindst fordi det bliver spændende og personligt, men lige så meget fordi dette indlæg markerer første gang, jeg vil se på mig selv i bakspejlet. Sjovt nok har bogbidder.dk også valgt lige præcis nu til at hive Pandaemonium frem fra arkivet - lyt selv.

 

Den 11/11/2011 udkom Pandaemonium. Det var en helt særlig dag, for selv om jeg året før var debuteret med novellesamlingen Køtere dør om vinteren, og selvsamme (ja, fandeme så) dag kunne se min novellesamling Faderens sønner udkomme, var netop Pandaemonium vild ... for det var min første roman, og derved kunne jeg endegyldigt kalde mig forfatter. Det skete til BogForum, hvor mit forlag Valeta også var at finde. Dagen blev ikke mindre mindeværdig af at det var første gang jeg var på stedet som forfatter ELLER at jeg overrakte og snakkede med selveste Dennis Jürgensen, der tyve år tidligere havde udgivet Kadavermarch. Jeg skrev mig ind i den noget korte, men alligevel ret glorværdige, danske zombietradition, der på daværende tidspunkt ikke talte mange andre end førnævnte Dennis Jürgensen, Patrick Leis med hans Necrodemic-saga (der forresten udkommer i en helt nye udgave lige om lidt) og Michael Kamps Fordærv (der er et læs værd). Som teenager havde jeg læst Kadavermarch et utal af gange, havde set Romeros film til døde og elskede bare det overdrevne og overdrevent komiske i zombieapokalypser. Derfor var det ubeskriveligt fedt at skrive sig ind i traditionen.

Men hvad med historien bag? Jeg havde oprindeligt skrevet Pandaemonium mellem 2007 og 2009. De tre dele havde fået titlerne Pandoras Væske, Akilles Selv og Samsons År, altså titler trukket fra den græske mytologi. Jeg har meget skarpe billeder af mig selv siddende på ferier med min daværende kæreste og hamre i tasterne inden hun stod op, fordi hun så gerne ville læse næste del. Da jeg lider af en helt særlig sygdom, der går ud på at jeg altid tilstræber at være lidt anderledes (mine kolleger ville sikkert kalde mig hipster), vidste jeg helt fra starten af at persongalleriet skulle være på grænsen til klichéer. Der skulle være en kriminel, en politimand, en uskyldig kvinde, et barn og så videre og så videre - og grunden til at jeg valgte det klichéfyldte, var et forsøg på at indgyde liv i personerne på trods. I samme åndedrag føjede jeg referencer til alle mulige kendte zombieværker til teksten, så der både var noget for nye til genren, og til connaisseurerne, for jeg var mig klart bevidst om at selv om jeg hyggede mig med det kendte, skulle der alligevel være en god og dyb historie.  Det tilstræbte jeg ved at implementere et religiøst lag i historien, funderet i egyptiske og mesopotamiske forestillinger. Derved blev der skabt en dommedagsfortælling fyldt med levende døde, noget jeg ikke helt havde set før. Ligeledes var hele bogen holdt i et direkte og ret filmisk sprog, der til tider nærmest overforklarede situationer - jeg referede konsekvent til den som en 'B-film i bogform' - læseren skulle rives med! 2010 brugte jeg på at omskrive, tilskrive og redigere de tre dele. De oprindelige titler forsvandt, og blev erstattet med de latinske titler Natalicius, Mortalis og Terminus, der vel hurtigt kan oversættes til Fødsel, Dødelig og Afslutning. Dog tænker jeg altid på værket som en lukket ting - jeg tænker på det som Pandaemonium.

En søgning på Pandaemonium og Silvestri, november 2016

I kølvandet på udgivelsen, blev der sendt anmeldereksemplarer ud i øst og vest. Desværre, og det mener jeg både skyldes årstallet og genreangsten, blev Pandaemonium ikke anmeldt i noget større dagblad. Det blev den til gengæld af blandt andet Litteratursiden og hele undergrundens anmelderkorps, og jeg må nok sige at deres ord stadig den dag i dag kan varme mig i de kolde vinteraftener, hvor man føler sig frygteligt overset som forfatter. Her er et lille uddrag af hvad de sagde dengang:

Janus Andersen, Horrorsiden:

" “Pandaemonium” er ikke til at komme udenom, hvis man interesserer sig for dansk horror, zombier eller bare monumental tjubang. Silvestri har endnu engang bevist, at han er svær at komme udenom inden for dansk fantastisk litteratur."

Arne Larsen, Litteratursiden:

"Monumental og stort anlagt dansk zombie-gyser, der må glæde enhver horror-fan – men der er ikke sparet på effekterne, så alle sarte maver og sjæle er hermed advaret."

Lisbeth Jensen, Litteratursiden:

"I bund og grund er ”Pandaemonium” en super fed zombieroman."

Jacob Krogsøe, Planet Pulp:

"I 1991 udkom Dennis Jürgensens Kadavermarch. En letbenet og underholdende zombieroman, som viste, at zombierne også gør sig godt, når scenen hedder Danmark. Og der er ingen tvivl om, at Pandaemonium skylder en del tak til Jürgensens take på de levende døde. Men når det er sagt, så er Pandaemonium også sin egen og er på mange områder en bedre roman end Kadavermarch." 

Jacob Lerche Lauridsen, apokalyptisk.dk

"Pandaemonium er et episk værk som ingen fans må gå glip af. Giv plads på hylden Kadavermarch, fordi danskerne har fået en ny zombie-bibel – og den er bedre!"

Daniel Henriksen, Trauma Magazine

"Pandaemonium efterlader sin læser med en følelse af, at have læst et episk massivt værk og for dette og splateffekterne, og for at foregå i Danmark og være dansk, skal den have 4 stjerner. Gu’ skal den så."

Som du kan se, fik Pandaemonium mange flotte ord med på vejen, mon ikke! Især det med at blive sammenlignet med Kadavermarch og fundet bedre, var ret vildt. For at være fair, var der også en  håndfuld af anmelderne, der fandt persongalleriet klichéfyldt, det religiøse lag irriterende og sproget repetitivt. Alt sammen elementer, jeg egentlig godt kan forstå, og det skal der også være plads til. Til mit forsvar kan jeg kun sige at persongalleriet og sproget var med vilje. I 2011 blev Dansk Horror Selskabs pris for Årets Danske Horrorudgivelse også uddelt for første gang, og jeg må blankt indrømme at jeg var en kende olm over at Pandaemonium ikke i det mindste kom på shortlisten, når man ser hvor gode anmeldelser den fik.

Pandaemonium er uden tvivl et af mine vægtigste og vigtigste værker. Jeg har facebook-venner, der har fundet frem til mig udelukkende på grund af den roman. Så sent som i august i år, blev der kommenteret på min Instagram, at det var den fedeste roman ever. En kollega har udtalt, at denne bog bliver et kultværk, en anden, at havde det været alt andet end zombier, ville jeg nu være et alment kendt navn. Selv er jeg glad for Pandaemonium, men der er andre værker, der står mit hjerte nærmere ... og så alligevel ikke. 800 siders (777 faktisk) zombieroman efterlader et ret bredt spor. Og jeg har det godt med det. Som blandt andet genreforfatter, bliver det ikke meget mere genre end at skrive en murstenszombieroman.

Men hvad så med en opfølger? Det spørgsmål får jeg stadig indimellem, ikke mindst fordi der er et par ting, jeg ikke helt lukker i bogen ... og det korte svar er: Det tror jeg ikke. Det lange svar er lidt anderledes. 

Jeg har faktisk noter til en toer liggende. Jeg synes dog at zombiemarkedet er mere end overmættet, og at der ikke er brug for noget lige nu. Der er ingen grund til at skrive en zombiebog. Med det sagt, så peger alle mine noter i én retning. Hvor Pandaemonium var legende, humoristisk, action-præget og fanden-i-voldsk, ville en toer blive dyster, næsten socialrealistisk, kynisk og opstrammet. Fortællingen fortalt videre i et univers, hvor helvede virkelig er kommet på jord. Hvem ved, måske skriver jeg den til udgivelse i 2021, ti år efter ... hvis du altså gider læse den?

I skrivende stund er oplaget næsten udsolgt. Vi er nede på et et-cifret antal, mindre end 10, bøger ... og der er ingen planer om at genoptrykke bogen. Jeg har en stående aftale med forlaget Valeta. Når de har udsolgt, når der ikke findes en fysisk Pandaemonium længere, så siger de til. For så udlodder jeg det sidste eksemplar i en konkurrence. Signeret. Unikt. Særligt. Når det er væk, så er der stadig e-bøger tilbage, men ikke mere end det. Og så kan man måske begynde at tale om at en periode er endeligt afsluttet.

Tak fordi du læste med - og tak, hvis du altså har læst Pandaemonium eller en af mine andre bøger. Jeg håber du fandt det spændende, eller bare moderat interessant - og hvad er bedre at afslutte med end den oprindelige bogtrailer! ... men nederst finder du også lidt links ;)

Køb Pandaemonium
Læs om Pandaemonium
Se interview om Pandaemonium fra Fantasticon 

Tilføjelse 19/11-16. Mit forlag har meddelt mig, at efter årets udgang vil det ikke længere være muligt at købe Pandaemonium (og Ambrosia/Live) i papirform. Derfor skal du skynde dig, om du vil eje den/dem.

Februars arbejde 2016 - om Ulysses, tatoveringer, støtteprojekter og småfiktioner

Hurra! Årets sidste vintermåned er nu aldeles færdig, og jeg har været rigtig glad for at februar havde 29 dage i år, for ellers havde der under ingen omstændigheder været tid eller plads til alle mine projekter. Der har været mange dage, hvor jeg bogstaveligt talt er løbet for at kunne nå hvad jeg skulle, og følelsen af det er en blanding mellem euforiserende og udmattende.

  

Ofte skriver jeg noveller uden som sådan direkte at have et sted, eller øjeblikkeligt formål til dem. Det var anderledes i denne måned, da alt hvad jeg skrev hurtigt kom i brug.

The watcher's tale (7800 ord, horror, engelsk)

Om blod og blæk (2900 ord, horror)

February Fiction (29 x ca. 100, alle genrer)

Novellen The watcher's tale er på engelsk, og som sådan noget jeg kun gør meget sjældent. Den er skrevet til et joint world-projekt, kaldet Refuge som den britisk-fødte australier Steve Dillon står for. Det er en charity, et godgørende projekt, der især støtter flygtninge. Min fortælling handler om Erik, der kigger på ting, smager ting og hører ting. Han har en gård lidt uden for byen, der hedder Refuge, og en dag da han er inde med varer, gennemrystes alting af et jordskælv, og med et går alle hans sanser fuldkommen amok.

Om blod og blæk er en weird horror-fortælling om Thomas, hvis morfar gennem hele hans barndom fortalte om atramento, blækket i tatoveringer, ikke som noget farve, men som noget mærkeligt levende. Da han bliver smidt ud hjemmefra, springer han på et tog og ender i den anden ende af Europa, i den italienske havneby hvor hans morfar fik lavet en helt speciel tatovering. Der går han på udflugt efter svar, og finder så mange at de omdanner sig til spørgsmål igen.

February Fiction var et tiltag, hvor man hver dag i februar skulle skrive en kort tekst. Reglerne var simple. Det måtte max. være 100 ord langt, og der skulle tilstræbes en begyndelse, en midte og en slutning. Teksten skulle udgives online. Det lykkedes mig at skrive alle 29, men desværre udgav jeg dem på twitter, hvor de ikke fik så meget opmærksomhed. Da jeg selv synes der er mange gode imellem, har jeg valgt at oprette en side til dem alle her på min blog. Den kan du tage et kig på ved at følge linket .. og her kommer også en enkelt smagsprøve :) 

Tryk for at gøre større.

Heldigvis nåede jeg også ud af huset et par gange i løbet af februar. Først gang var den 2. februar, hvor jeg sammen med 17 andre oplæsere deltog i en synkronoplæsning af Ulysses af James Joyce på Frederiksberg Hovedbibliotek. Det var ret fedt, og ret sært, og heldigvis var Manfred Christiansen der til at optage både lyd og billede. Derfor kan du få begge dele. Øverst er det mig der læser op, nederst kan man høre det sært maniske kaudervælsk, der næsten er forståeligt. Eller, sagt på normalt dansk, det er sådan det lyder når 16 mennesker læser op i munden på hinanden. Mente du ikke 18? Nej. For de sidste to stod ude i forhallen, mens vi andre 16 fyldte det store rum ud 

Som I kan se, står jeg lidt og gynger frem og tilbage. Det er der faktisk en grund til. Hvert kapitel i Ulysses er skrevet i en unik stil, og kapitel 15 (som jeg læste fra), er skrevet som et skuespil. Derfor blev jeg nødt til hele tiden at være i bevægelse, hvis det blev nødvendigt at fare frem, gestikulere, råbe, løbe på stedet eller alle mulige andre ting. Alle oplæserne var på en fuld klokketime, og i løbet af den tid nåede jeg at være over 20 forskellige figurer. Denne oplæsning står helt sikkert som en af mine vanskeligste til dato, men også en af de sjoveste ... men jeg kan godt afsløre at man er en smule tør i halsen efter 60 minutters non-stop Joyce.

Min anden optræden lå i den anden ende af februar, meget passende. Det var lykkedes mig at få et samarbejde mellem tatovørforretningen Wicked Workshop og Dansk Horror Selskab op at stå, en oplæsnings/signeringsevent i horrorens tegn, og en del af KBH Læser-festivalen. Eventet strakte sig fra klokken 11 om formiddagen til 22 om aftenen, og du kan se hvad du gik glip af lige her. Der var signeringer ved John Kenn Mortensen, og oplæsninger ved Michael Kamp, Patrick Leis og Steen Langstrup. Selv gik jeg på som den sidste, og læste Om blod og blæk op - den, der var skrevet specielt til lejligheden. Det virkede som om publikum virkelig synes den var fed, for min applaus var massiv og vedholdende. Desværre er der ingen optagelse af netop den fremførsel, men i det mindste er der et billede eller to

Fra venstre: A.Silvestri, en fanboy, Patrick Leis og Steen Langstrup.

Det var virkelig unikt at læse op i en tatovør, for hele det lille rum gav bare en ekstra bid uhygge til de fire fortællinger. Det gjorde absolut heller ikke tingene værre, at der var kommet så mange som der kunne være. Hvem ved, måske gentages succesen på et tidspunkt. Det har i hvert fald fået mig til at tænke i alternative oplæsningslocations - for hvorfor dog ikke inddrage det rum man står i? Hvis man vil se flere billeder, kan de findes på min Instagram.

Phew - så nåede vi i mål. Det var godt at få min måned ned på skrift, og jeg håber du/I har lyst til at smide et ord eller to. Ellers er der vel ikke så meget mere at sige end at jeg håber vi går en lys og varmere tid i møde. Ciao!

Nyheder i april

Så er der gået halvanden måned siden sidst jeg gav nyheder - og i forhold til mange andre perioder, har de sidste fyrre dage været en smule stille. Det er dog langt fra det samme som at der ikke sker noget - faktisk tror jeg ikke at jeg har haft så mange jern i ilden, siden jeg som 20-årig kørte tre ugentlige rollespilsgrupper. Alle de projekter vil med tiden selvfølgelig dukke op her, men indtil da er her nys fra foråret:

 Efter lang tid i møllen, er Ambrosia/Live endelig færdig. Den er trykt, den er vendbar og den udkommer officielt den 1/5-2014 - eller om en lille uges tid. Det er mit første selvstændige værk siden efteråret 2012, og det skal blive rigtig fedt at få det femte værk op ved siden af de fire andre. Men A/L skal jeg nok komme til at snakke mere om - lur mig, om der ikke kommer et selvstændigt indlæg om bogen og måske en lille, semi-hemmelig lanceringsøl et sted på Nørrebro en gang i  løbet af maj måned.

Apropos maj er der noget så spændende som zombie-festival i Odense! Ja, I hørte det. Allerede sidste år blev DHS (Dansk Horror Selskab) adspurgt om vi ikke havde en person, der vidste noget om den slags. Ind på scenen trådte yours truly, og nu er det blevet sådan at jeg hele to gange på samme dag skal afholde mit foredrag med den smukke titel Den litterære zombie – i Danmark og verden.  Jeg kommer blandt andet til at snakke om Patrick Leis, Dennis Jürgensen, Michael Kamp og den nye undergenre zombier er blevet til.

Hele festivalen virker ret professionelt opstillet, med masser af kræfter og investorer bag, så har du ikke andet at lave den 24/5, så slå et sving forbi Midterøen. Der er også andre foredrag, musik og sågar performance art.

Antologien Farvel, min astronaut er blevet anmeldt i Himmelskibet, og om min novelle I sit ansigts sved siges der:

"En uærlig handelsmand forsøger at snyde en bonde i et fremtids-Danmark hvor ‘impulsen’ (givetvis fra en atomkrig) har ødelagt det meste teknologi. Denne 30-siders historie udvikler sig til at være godt fængende, omend der er et par graverende anglicismer undervejs: “Han ved ikke andet end at køberen kommer til at betale gennem næsen. Og for en gangs skyld ikke urimeligt så.” Man synes nok at en skribent af Silvestris kaliber burde vide bedre." - Tue Sørensen, Himmelskibet

Jeg er ganske enig med Tue i, at den slags skidt skal luges væk. Samtidig kan visse ting godt glide under radaren, når man som forfatter har mange bolde i luften.

Det var alt for nu - stay tuned - næste gang er der mere!

Alle gode gange fem - flere majnyheder

Selv om der stadig er en stor uge tilbage af årets femte måned, bliver nyhederne ved med at pøse ind.

For det første er jeg for femte gang i streg kommet gennem nåleøjet, og medvirker i sjette bind af Lige under overfladen-serien fra SFC. Årets titel bliver Fremmed stjerne og er titlen på Michael Kamps bidrag - en novelle, man nok bør glæde sig til. Mit eget bidrag bærer titlen Højdepunkt, og var oprindeligt tiltænkt en anden antologi, der desværre endnu ikke er blevet til noget. Efterhånden er der nogle navne i dansk science fiction, man skal bide mærke i. Lars Ahn Pedersen og Gudrun Østergaard er også med for femte gang i træk, mens Richard Ipsen, Flemming Rasch og Patrick Leis blænder distancen ved at have været med i alle seks bind! Samtidig er min femte deltagelse en milepæl for mig personligt, da det helt konkret betyder at jeg har fem-års jubilæum som udgivet forfatter, da min første antologi-deltagelse var i Lige under overfladen 2. For nu at gøre som Lars Ahn, vil jeg hurtigt gøre opmærksom på mine tidligere deltagelser:

I overfladen – LUO2 (2008): When The Musics Over
Den hemmelige dal – LUO3 (2009): Godnat
Ingenmandsland – LUO4 (2010): Matthæus 20:16
Den nye koloni – LUO 5 (2011): Glemmer du, så husker jeg alt

UPDATE 23/5 - For de observante vil det nu være tydeligt, at A.Silvestri ikke kan tælle og generelt stadig lider under en traumatisk oplevelse som tre-årig, der involverede en kugleramme, et kalahaspil og størstedelen af en formelsamling. Det er først NÆSTE år, jeg har femårs-jubilæum. Indtil da må jeg nøjes med at have nået det samme på et år mindre, end jeg selv troede ;)

I min sidste update fortalte jeg om Grufulde mørke, der havde fået sin første anmeldelse. Nu er der dumpet endnu en ind. Denne gang er det fra Himmelskibet, og om min novelle I et vindue har Thomas Winther følgende at sige:

" I novellen “I et vindue” følger vi en psykolog der skal forsøge at hjælpe nogle betjente med at håndtere de oplevelser de har haft på en bestemt sag.....Dette er nok den af samlingens historier, der har mindst med Lovecraft at gøre, men det ændrer ikke på at det er en rigtig god historie på den helt rigtige groteske måde."

Mens jeg har arbejdet på alle de andre ting, har jeg også hemmelighedskræmmet en smule. Jeg har bedrevet en novelle til en antologi, hvor bidragsyderne stadig er gemt bag slør. Jeg kan dog fortælle at novellen er meget Kafkask og modbydelig på den måde, som kun en verden i smulder kan være det.

Fortsat skriver jeg på min blodige novelle, og så er romanen rykket ind i kapitel otte.

Dansk Horror Pris 2012

Så er sløret blevet løftet for hvem der er nomineret til den vigtigste litteraturpris 2012, nemlig Dansk Horror Pris. Et udvalg på fire dommere har tænkt og ruget, og de er nået frem til følgende fem nominerede:

Alt det hun ville ønske hun ikke forstod af Steen Langstrup. Skræmmende tortur-horror fra dansk horrors “grand old man”. Udgivet på 2 Feet Entertainment

Det sker igen / red. Nikolaj Højberg. Spændende antologi hvor forfatterne blev bedt om at skrive en novelle mod racisme og fascisme. Udgivet på Forlaget Kandor

Dystre Danmark 2 / red. Henrik S. Harksen. Velskrevet antologi med både kendte og mindre kendte forfattere repræsenteret. Udgivet på H. Harksen Productions

Moln – jorden husker af Michael KampNovellesamling – eller roman? – om den lille by Moln, som ikke er et særligt rart sted. Udgivet på Forlaget Tellerup

Velkommen til dybet / red. Mathias Clasen. Antologi, der startede som en konkurrence, og endte med 13+1 fængslende noveller. Udgivet på Forlaget Tellerup

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er lidt øv over ikke at være blandt de fem. Jeg havde store håb for Pandaemonium. Men sådan skulle det ikke blive, og livet går videre. Til gengæld vil jeg sige et stort tillykke til de nominerede, og trøste mig med, at jeg figurerer i to af de nominerede novellesamlinger, nemlig Det sker igen og Dystre Danmark 2.

Prisen uddeles af Dansk Horror Selskab på Krimimessen i Horsens, den 24. marts, og jeg håber at prisen (der forresten er designet af Patrick Leis) vil være med til at udbrede kendskabet til genren.

BogForum 2011

Så skete det endelig. I alle de år jeg har skrevet seriøst, som sjovt nok også er alle de år jeg har boet i København, har BogForum hvert år fundet sted nærmest i min baghave. Derfor var det kun passende, at det sidste år Forum lagde rum til messen, blev det første år hvor jeg som talende forfatter var til stede.

Den 11/11-2011 udgav jeg nemlig to bøger. Novellesamlingen Faderens sønner og romanen Pandaemonium. I forbindelse med de to bøger, var jeg inviteret til at tale på stand 42, der tilhørte Science Fiction Cirklen og Stand 17, der tilhørte Forlaget Valeta. Dette var også en første gang for mig, da jeg aldrig rigtig havde prøvet at være et programpunkt.

På Stand 42 snakkede jeg både lørdag og søndag. I omkring tyve minutter underholdt jeg med mit syn på science fiction-genren, fremviste nogle af de bøger der havde været væsentlige for mig, præsenterede Faderens sønner og læste uddrag ud af to af samlingens noveller, henholdsvis Træk! og Stævnemøde. Begge dage var standen udmærket besøgt, og jeg fik signeret en hel masse bøger. Jeg var også meget taknemmelig for, at SFC havde husket at medbringe en mikrofon. Hvis det skulle komme som en overraskelse for nogen, er der meget larm på BogForum. En af mine kolleger dukkede også op, og det var sjovt at se et kendt ansigt i en uvant ramme.

Om søndagen var jeg så på Forlaget Valetas stand, hvor jeg heldigvis nåede at høre Brian P. Ørnbøl læse op fra sin digtsamling Syv. Selv om jeg efterhånden har hørt nogle af digtene et par gange, er det altid en fornøjelse med et genhør. Efter Brian skulle jeg selv på, og i halvanden time stod jeg på standen og signerede eksemplar efter eksemplar af Pandaemonium. Selv om jeg var langt fra lige så besøgt som så mange andre stande, virkede det som om at en god del af de besøgende havde vansmægtet efter en lækker omgang splatterlitteratur på dansk. Et sjovt øjeblik var, da forlaget donerede en kopi til Dennis Jürgensen, der efterfølgende gerne ville møde mig. For de få uindviede er DJ en af de få forfattere, der på dansk har skrevet om zombier. Patrick Leis er en anden.

Efter at have snakket så meget om mine to nye udgivelser, håber jeg at de får en god medfart af mine læsere. Jeg er selv fuldkommen overvældet af Pandaemoniums størrelse, og rent personligt er Faderens sønner meget vigtig for mig, da den på sin egen måde afrunder noget af mit forfattervirke, som jeg påbegyndte for tre år siden. Dermed ikke forstået, at jeg holder op med at skrive science fiction - intet kunne ligge mig fjernere.

Alt i alt var det en fed oplevelse at være blandt så mange forfattere. Alligevel ærgrede jeg mig meget over, hvor ensrettet bogmarkedet virkede. Store dele af BogForum var viet selvhjælpsbøger, biografier og krimier. De fantastiske genrer havde meget trange kår, og selv om Tellerup var velbesøgt, virkede det lidt som den sidste bastion. Jeg trøster mig dog lidt ved at vide, at både inden for horror og science fiction ulmer det blandt græsrødderne. Her på Nørrebro krydses der fingre for, at det nye BogForum - BogBella? - bliver så stort, at førnævnte græsrødder kan rykke et par trin eller to op ad perceptionens stige.

Majs anden omgang nyheder

Selv om jeg for øjeblikket ligger vandret med afgangsprøver, sniger der sig en del dejlige nyheder ind i mit beskedne univers. Se blot her.

I sidste uge (23.-27.maj) var jeg ugens lille hapser inde på bogbidder.dk. Det er anden gang jeg har den ære. Første gang var med min novelle Je ne sais quoi. Denne gang er det med titelnovellen fra min samling Køtere dør om vinteren. Det spændende ved sitet er, at alle bogbidder indlæses, så nu kan man ganske kvit og frit proppe hørebollerne på, og opleve novellen uden at røre en øjenvippe. Lyt og læs lige her.

Under min sidste update fortalte jeg, at H.Harksen Productions havde antaget min novelle I et vindue til en kommende antologi. Nu har selvsamme forlag også sat kløerne i min horror-novelle Jacobs stige, der bliver en del af antologien Dystre Danmark 2. Det er en grum historie, der trækker på en horror-klassiker, nemlig den frygtede klovn. Jeg er kommet i meget godt selskab med bl.a. Lars Ahn Pedersen, Patrick Leis, Jonas Wilmann og Morten Carlsen. SE hvem der ellers er med lige her. Den burde komme på gaden i løbet af efteråret.

Som om det ikke var nok, har Science Fiction Cirklen også snuppet min novelle Glemmer du, så husker jeg alt til deres nye antologi LUO 5 - Den nye koloni. Ideen med at glemme og mindes er klassisk i science fiction-sammenhæng, men jeg vil vove at påstå at jeg virkelig har smidt nogle nye skruer i maskineriet. Samlingen er overordentlig spækket med så mange spændende navne, at jeg knapt kan begynde at opsummere dem her. Jeg vil dog blot sige - glæd jer. Det bliver rigtig stort.

Det var vist det - næste måned fortsætter i redigeringens tegn. Skrive og redigere, skrive og redigere. Lige om lidt smelter de to ord sammen til et.