Hvem bli'r dit næste offer Mr Sweetheart

Marts arbejde 2017 - om de levende døde, tre niendeklasser og en historisk novelle

Hold da kæft, så er vi allerede en fjerdedel igennem året. Tiden går hurtigere og hurtigere, men det er nok i takt med at jeg selv bliver ældre, og en måned derfor er en mindre procentdel af mit samlede (og levede) liv. De tanker skal jeg også have skrevet en historie om en dag. Marts har været en måned, hvor jeg har vist mig rigtig mange steder i alle mulige roller, og det er rart lige at kunne læne sig tilbage og puste lidt ud.
Et portræt af Albert Hoffmann.
I marts blev det til to noveller, en ret kort og en ret lang.

Caféliv (3400 ord, fantastisk fortælling)
Hvem bli'r dit næste offer, Mr. Sweetheart (10500 ord, horror)

Den korte novelle Caféliv handler om Elisabeth og Frederik, der er på deres første date. Da den slags er svært, har både Elisabeth og Frederik taget assistance med, tolke der kan snakke i deres sted og derigennem finde de mest optimale samtaleemner. Men når tolkene snakker, stopper verden, og er det nu også så smart? Novellen er sat i et forvredent København fyldt med særhed og skæve vinkler.

Hvem bli'r dit næste offer, Mr. Sweetheart foregår i 1964, og i den møder vi Anne fra Vordingborg, der læser til læge i hovedstaden. Der er kun en anden kvinde på hendes hold, og det kan være lidt ensomt i København. Heldigvis er hun meget pligtopfyldende, og lige så heldigt er det, at der lige er blevet anlagt en skøjtebane i Rødovre, hvor hun kan motionere tankerne lidt ud. Mændene på hendes hold kalder hende for Isdronningen, fordi hun er ligeglad med deres tilnærmelser. Det er vigtigere for Anne at blive læge. Men alt dette ændrer sig ved et sært foredrag, hvor hjernespecialisten Albert Moesland fortæller om de nyeste forsøg med medicinering fra Amerika, og Anne må sande at den nye oplægsholder gør andet end rent faglige ting ved hende. Novellen var en udfordring og skal skæres til.

Sophieskolen i Nykøbing Falster

Den 6/3 var jeg på Sophieskolen i Nykøbing Falster for at fortælle deres niendeklasser om hvad det vil sige at være forfatter. Foreningen StORDstrømmen, som jeg er medlem af, havde formidlet kontakten og det var en sjov udfordring, for hvad skal man egentlig fokusere på, når man holder et sådan oplæg? Skal det være de kreative udfordringer, de økonomiske vilkår, hvordan man arbejder med sin egen tekst, manuskriptets vej fra forfatter til færdig bog eller noget helt femte? Jeg havde forberedt lidt af hver, og da jeg skulle holde foredraget to gange i streg, blev de ikke helt ens. Men hver gang startede jeg med et bord fyldt med ting, der havde at gøre med det at være forfatter. Jeg havde taget alle mine udgivelser med, manuskripter der var forskellige steder (fra idéplan til færdigt), min kalender, en pris, min store oplæsningsbog og en masse andet. Så kunne jeg starte oplægget med at eleverne selv fik lov til at rode i bunkerne, og spørge om det de ville.
Her kan publikum og bordet med genstande ses.
Under oplægget snakkede jeg meget om det kreative, og også meget om hvor vigtigt research er. Det kan du læse lidt mere om i mit tidligere indlæg Sådan gør jeg : Research, men det var også fedt med nogle klasser, der stillede spørgsmål om alt lige fra Hvor meget tjener du? over Hvad er din bedste bog? til Hvad vil du egentlig opnå med at være forfatter? Efter begge foredrag blev nogle af eleverne hængende og snakkede, og i det mindre forum blev snakken lidt mere privat. Det var en rigtig god oplevelse, og jeg vil gerne ud at fortælle til andre klasser - så hvis du kunne være interesseret i at hyre mig, kan du finde mine kontaktoplysninger lige her.

Odense Zombiefestival 

I dagene 23-25/3 var der zombiefestival i Odense. Den var blevet genoplivet, efter den tidligere festival gik lidt ned, og mon ikke genoplivningen var en succes. Programmet var fyldt med råddent kød i lige præcis den udskæring man kunne ønske sig, men jeg vil nøjes med at fortælle lidt om den del jeg selv var med i, nemlig det litterære kødmarked fredag den 24/3.
Vi var tre inviterede forfattere. Martin Schjönning, der på dagen både udgav og havde reception for værket Kværnen, som han har lavet sammen med Tom Kristensen, Patrick Leis hvis enorme zombie-fortælling Necrodemic i disse år samles og genudgives, og så lille mig, med mit zombie-epos Pandaemonium.

Først snakkede jeg med Jan M. Johansen om netop Pandaemonium, og det var skægt atter at tale om en bog, der udkom for næsten seks år siden. Vi nåede omkring Pandaemoniums særpræg i opbygning (første del er i nutid/de andre dele i datid, B-films-grebene), om at zombierne i sig selv har en funktion (og ikke bare gnasker sultent løs), det mytiske lag der gennemsyrer fortællingen og selvfølgelig hvordan den adskilte sig fra andre zombie-værker. Derefter blev Patrick Leis interviewet om især hvordan det var at arbejde så mange år på en historie, og om hvordan det var at genskabe den. Til sidst blev vi tre forfattere en del af et panel, hvor vi især snakkede om hvorvidt zombien kan overleve som genre, og vi var rørende enige om at den helt sikkert overlever, men hvis der skal være kød på den, skal der konstant eksperimenteres med formen, som vi f.eks. allerede har set det i udgivelser som Billy smiler rødt af Zenia Johnsen, og Michael Kamps Fordærv.

Vi havde et flot publikum, og til sidst blev der trukket lod mellem en stor bunke zombie-bøger, så mange gik glade derfra med signerede værker. Tak til forlaget Valeta for også at donere en Pandaemonium, nu hvor der næsten ikke er nogen tilbage. Og hvis du vil skaffe dig en, skal du købe den direkte fra forlaget.

Hvad ellers?
 
Ud over min føjten rundt, har jeg også haft en del arbejde i Dansk Forfatterforening, hvor vi den 30/3 havde vores årsmøde, hvilket for mig markerede et år som formand for den skønlitterære gruppe. Et hårdt, men også meget lærerigt år. Ligeledes arbejder jeg også hele tiden på en strøm af gamle tekster, der skal bruges i opsamlinger eller konkurrencer, og hvis alt flasker sig, ser det ud som om jeg i april måned får redigeret og omskrevet novellerne til min næste opsamling, der har arbejdstitlen En handel i fire dimensioner. Tak fordi du læste med!

Sådan gør jeg : Research

For de af jer, der følger min blog, kan det ikke komme som en overraskelse at jeg skriver en del noveller. I løbet af et år skriver jeg i snit 20 noveller, der varierer i længde fra et par tusind ord til 15.000. Det betyder også, at jeg altid har gang i en ny historie og kun lige tager en dag ind i mellem, hvor jeg kommer op efter luft. For en tre uger siden var jeg i Nykøbing Falster for at fortælle en håndfuld niende-klasser hvad det vil sige at være forfatter, og de stillede mig et spørgsmål jeg ofte får når jeg er ude at holde oplæg: Hvor meget arbejde ligger der i at skrive?
Jeg svarede at selve skrivningen oftest ikke var det, der tog længst tid - den plads blev delt af de store tidsrøvere research og redigering. Efter mit ene oplæg spurgte en af lærerne om det ikke tog meget længere tid at researche til realistiske fortællinger, og der svarede jeg nej. Det tager lige lang tid at researche, om det er en fortælling om de underjordiske på Bornholm eller en, der handler om udsatte unge i Gellerup. Det er blot forskellige ting man researcher. Mit svar kom helt automatisk, men efterfølgende har jeg gået og tænkt lidt over det. De tanker kolliderede med at jeg skulle i gang med at skrive en novelle, som skulle foregår i 1963/64, og det slog mig at denne del af forfattergerningen sjældent belyses. Eller sagt på en anden måde, hvad skal der egentlig researches for at kunne skrive en historie? Jeg er nået frem til følgende inddeling:
1. Hvad ved jeg?
Jeg er født i 1977, så jeg havde ikke nogen førstehåndsviden om perioden, men det er ikke det samme som at jeg ikke havde opsnappet lidt information. Jeg vidste lidt om hvordan København så ud i 63/64, noget om tidens musik, lidt om at det var en brydningstid, at i tresserne var der fuld fart på teknologien, at Danmark etnisk set var meget nordeuropæisk, at flere og flere kvinder begyndte at få længerevarende uddannelser og at p-pillen ikke var givet fri. Al den viden var jeg ret sikker på, og ud fra det kunne jeg arbejde på et skelet.

2. Hvad tror jeg at jeg ved?
En ting var hvad jeg var sikker på, noget helt andet hvad jeg mente jeg vidste. En af de områder der især blev vigtige var at filtre min viden om Danmark i 1960erne og min viden om USA i 1960erne ud af hinanden, for USA og Danmark lignede på mange måder ikke hinanden i tresserne. Jeg havde nogle billeder af hvordan man gik klædt, hvordan man talte til hinanden og hvad man gik op i, men jeg var langt fra sikker på at min viden var rigtig. Derfor tyede jeg til google, og undersøgte blandt andet følgende:

Rødovre skøjtehal, retter 1960'erne, Beatles 1964, Herremode 1963, Cubakrisen,
termonukleare våben, danserestauranter, biografpremiere 1963, vinteren 1963, cykel 1963,
turnus, månedsløn 1963, golfbaner Danmark 1960, klaversonater, ryatæpper
Rødovre Skøjtehal, ca. 1961
En ting var ren information, undervejs brugte jeg også en del billedmateriale og information, som jeg blandt andet fandt på følgende sider:

Danmarks Statistik, affotografering af Statistisk Årbog 1963/64.
DR.dk, Historietema om 1960erne.
Arkiv.dk - et utal af fotografier - også mange, der ikke kom op ved en google-søgning.

Nogle steder viste det sig at min viden havde været rigtig, f.eks. omkring sporvognslinjer, mens jeg især kom til kort på herremoden i begyndelsen af tresserne, turnus for læger og hvad folk egentlig fik i løn. Især billedmaterialet var helt fantastisk at bruge, da det ikke bare gav indtryk af folks tøj, men også om trafik, i hvilken stand husene var og sågar om hvor mange, der luftede hunde.

3. Hvad ved jeg ikke?
Novellen er horror, så jeg havde brug for noget skræmmende. Allerede da jeg samlede ind fra de andre kategorier boblede det bagerst i idéfabrikken, men jeg vidste at de ting jeg tumlede med, lå en del uden for min vidensbase. Jeg havde en anelse om hvad de var, men ikke mere end det. Og derfor blev jeg nødt til at sætte mig ind i følgende områder:

psykofarmaka, lucide drømme, hjernens opbygning, ammoniak, lsd

Google kom på overarbejde, og det samme gjorde jeg, for der var store områder at sætte sig ind i. Desværre var meget af det naturvidenskab, og det er ikke min stærke side, men jeg tog en dyb indånding og gik i gang. Heldigvis faldt jeg undervejs over noget historie, og der kunne jeg sætte hugtænderne hårdere i. Jeg vil ikke afsløre her hvad det var, blot at da jeg opdagede det, grinede jeg lidt for mig selv og måtte erkende, at det gamle ord om at virkeligheden overgår fantasien endnu engang havde vist sig rigtigt. Du må dog gerne få linket til rapporten om uetisk forskning i Norge fra 2003, som gjorde mig så lykkelig.


Jeg læste meget, men i sidste ende brugte jeg nok ikke mere end 25% af det jeg havde læst. Enten fordi virkeligheden gjorde, at et element ikke længere kunne bruges i min historie, eller fordi jeg fandt ud af at det ikke var stærkt nok, spændende nok eller interessant nok til at vikle en historie op på. Dog var ikke et sekund spildt, da den nye viden straks satte nye historiefrø, der kan bruges en anden gang.

4. Luppen  
Jeg har ikke den store erfaring med at skrive fiktion, der udspiller sig i en anden historisk periode. Sidst jeg gjorde det, var med novellen Harald Peder Kristensen, der finder sted under anden verdenskrig. Jeg har valgt ordet lup fordi jeg fandt ud af at det var vigtigt lige at researche på sin research. Det lyder lidt sort, men det stod pludselig klart for mig, at når jeg havde en kilde hvor der blot stod "tresserne", kunne jeg ikke være sikker på at jeg kunne bruge den, for en historie der  
udspiller sig i København i 63/64 kan jo ikke have en bygning, der først bliver opført i ´68, eller et stykke musik, der bliver udgivet året efter. På den måde fandt jeg ud af en hel del om dansk psykiatri-historie, simpelthen fordi jeg blev nødt til at researche på min research om hvad man kaldte visse psykofarmaka. Det har kun givet mig større respekt for forfattere, der beskæftiger sig med historisk fiktion, for jeg har kun skrevet en novelle, og jeg kan levende forestille mig det hårde arbejde en hel roman må kræve. Hatten af for dem.

5. Stemning
Det sidste punkt adskiller sig en del fra de andre, men er ikke mindre vigtigt. Hvordan føltes tresserne? Efter samme arrangement som jeg fortalte om i starten af dette indlæg, tog jeg ud til mine forældre, og spurgte lidt ind til tresserne, især om sprogtone, og det endte med at jeg fik stukket en bog i hånden med øjenvidneberetninger og efterfølgende sendte de mig begge en række links. Det gav mig en rudimentær forståelse af tresserne. Resten prøvede jeg at få gennem gamle programmer på DR, især Bonanza, og så fandt jeg en playlist på youtube, der udelukkende havde numre fra 1963/64. Musikken spillede hele tiden mens jeg skrev, og det hjalp med at komme i den rette stemning. Det er ikke til at sige om jeg har ramt det helt, men det kan være fremtidige læsere kan fortælle mig det.

Det var nogenlunde det. Det tog mig tyve dage at skrive novellen, og lige nu er den endt på omkring 10.500 ord, og det er for langt. Den skal nemlig hugges og skæres til, så den når ned på omkring 8.000 ord. Jeg har på fornemmelsen at jeg tog fejl i mit oprindelige svar til læreren, om at alle genrer kræver lige meget research, for når man bruger sin frie fantasi kan man ofte komme lettere over både punkt 4 og 5, fordi en frit opfunden verden ikke kan faktatjekkes. Vendt på hovedet kan man sige, at fiktion som novellen jeg har beskrevet til gengæld får en masse foræret, fordi den har rod i virkeligheden. Der kræver det mere at opfinde en helt ny verden. Så i sidste ende er den nok uafgjort igen.

Hvad hedder novellen? Hvem bli'r dit næste offer, Mr. Sweetheart. Dejlig titel, ikke? Jeg har også skamhugget den, og jeg vil runde dette indlæg af med sangen af samme titel. Det er Sys Gregers der synger den, og den lå nummer 1 på hitlisten i 1963. Tak fordi du læste med.