Ambrosia/Live

10 gange forsider, del 1

For et par måneder siden udkom min tiende bog, Scener fra et parforhold, hvis forside er noget ganske specielt. Netop den forside var der en del tovtrækkeri omkring, og det fik mig til at tænke over mine egne forsider, og hvad man egentlig vil opnå med en forside. Af den tanke blev dette indlæg født.

Forsiden er det første, man som læser ser, og derfor skal den helst være blikfang og samtidig matche bogens indhold. Stærke farver, omrids af mennesker og symmetri er klassiske elementer, der virker. Når det kommer til mine bøger, har jeg et sæt ideer, jeg synes er vigtige. Hvis min bog tilhører de fantastiske genrer, vil jeg meget gerne have, at forsiden er et fotografi, ud fra den tanke, at mange stadig tænker fantastik som BU-litteratur, og en tegnet forside understreger den tanke (tænk bare på de gyselige YA-fantasy, hvis forsider alle ligner hinanden. De er enten illustrerede, eller er portrætter photoshoppet til uigenkendelighed). Hvis det er realistisk, vil jeg derimod gerne gå i en mere grafisk og symbolsk retning. Herunder vil du kunne læse om mine forsider, hvilke tanker der stod bag dem, og måske en anekdote eller to. Jeg kan ikke garantere, at du kan bruge det til noget, men hvem ved, måske bliver det underholdende alligevel. Jeg har valgt at dele indlægget op i to, da det ellers vil blive en ren mur af information.


Køtere dør om vinteren (2010) var min debut, og mange af novellerne er kolde og hårde. Der er også en stemning af noget forladt og efterladt, noget glemt og gemt i de mange noveller, og det reflekterer forsiden. Efter flere bud besluttede vi os for det lidt forblæste vinterlandskab, hvor der trods alt står lidt målepinde, og en fjern bænk. Et løfte om at der findes liv, eller vil komme til det. Den klare, grønne farve gør kanterne skarpe, og understreger at nogle af disse historier kan man slå sig på. Forsiden er udført af Sophie Ivara Vinther Andersen, og et sjovt element er, at denne udsigt ikke findes længere. For på den tomme plads bag den hentydede indgang mellem de to pæle, ligger der nu et hus. Det kan man så tolke yderligere på, hvis man ønsker det. Fonten er en klassisk skrivemaskine, der leverer titlen uden så mange dikkedarer. Jeg er stadig meget tilfreds med min første forside, men jeg har egentlig aldrig hørt hvad andre mente. Det kan være, at jeg kommer til det nu.

0x500.png

silvestrifaderenssoenner-front-only.jpg

Faderens sønner (2011) udkom på SFC, og denne gang blev der arbejdet lidt med kontrasten mellem det blå og gule/gyldne. Noget mørkt og noget lyst. Det er Manfred Christiansen, der har udført forsiden, og ham, der oprindeligt foreslog billedet af de mange statuer. De er hugget i træ, altså noget organisk, der umiddelbart ligger fjernt fra science fiction, men i baggrunden er der et hval-lignende væsen, der måske kunne være fra et andet sted end her. Samtidig er forsiden inspireret af de gamle Stig Vendelkær-science fiction, hvor omslaget ofte var lidt sært og skævt. Der er noget længselsfuldt over statuerne. Den enlige kvinde står blottet og søgende, manden og kvinden i forgrunden har vendt hinanden ryggen. Der er noget på spil, og netop det menneskelige drama spiller en stor rolle i mange af samlingens tekster. Det ser ud som om alle elementerne står på en scene. De optræder. Og hvad er det sorte, der i kager, løber ned over mandens bryst? Fordi forsiden var så aparte, valgte vi at føje titlen til i skinnende digital skrift, så alle var helt med på, at det handlede om science fiction. Det er en forside, hvor man kan blive ved med at opdage nye detaljer.


Pandaemonium (2011) var min romandebut, og en murstenszombiesplatterroman (fandeme et langt ord) kunne jo ikke have anden forsidefarve end rød. I tåger ligger en kvinde og rækker frem mod læseren. Hjælp mig, er det som om hun siger. Hendes hånd er i forgrunden, gulvet er sprøjtet til i blod og helt nede i hjørnet sidder en enkelt flue. Forsidebilledet fortsætter om på bagsiden, hvor man i samme tågede stil kan se mere af hendes krop. Ideen til forsiden kommer fra en af bogens tidligere scener, hvor der sker en fødsel i en lejlighed på Nørrebro. Det er ikke en vanlig fødsel, nejnej, det er en af de helt hampre, hvor grimheden males med bred pensel. I den scene er der en blodindsmurt og liggende kvinde. Fluen er blevet photoshoppet ind i billedet, da fluer er ret væsentlige i Pandaemoniums univers. De er blandt andet en væsentlig faktor i den oprindelige zombiesmitte. Selv om forfatternavnet og titlen er sat i forskellige fonte, er de begge udelukkende i versaler, for at understrege at det her er en monumental bog, og med sine 800 sider er det ikke en løgn. Forsiden er ikke elegant, men den er effektiv og ærlig. Og så er den genkendelig på lang afstand, hvilket heller ikke er så dårligt.  

Forlaget Valeta - Pandaemonium - Forside.png

Forside4.jpg

Optisk bedrag (2012) udkom på forlaget Hexameter, det samme forlag der udgav min debut. Alle novellerne i Optisk bedrag handler om hvordan man anskuer verden, eller hvordan man opbygger en forventning om hvordan verden bør være. Fotografiet, der ligger til grund for forsiden, er taget af den japanske kunstner Kumi Yamashita og hedder from A to Z. Hun arbejder især med lys og skygge, og da vi så hendes værk, var der ingen tvivl. Det var det, der skulle være forsiden. At lade lys danne skygger, at lade præcise elementer som bogstaver danne noget så udefinerbart som et menneske matchede tanken bag novellesamlingen, og derfor blev billedet slet ikke manipuleret (bortset fra titlen). Læg dog mærke til, at i titlen er R'et blåt, mens resten af teksten er hvid. Er der en dybere mening med det, eller er det blot for at pirke til beskuerens øje? Det vil jeg ikke fortælle. Fonten er lige ud ad landevejen, men læg alligevel mærke til O'et i Optisk. For er det et O eller er det et 0? En spændende ting ved forsidens optiske illusion er at mange i første omgang ikke ser skyggen, men kun de belyste bogstaver. Det er først, når bogen lægges på siden, at de opdager omridset. Det matcher igen mange af bogens tekster, da de alle har et dybere lag end blot ordene på siderne. Der er herligheder gemt mellem linjerne. 


Ambrosia/Live (2014) er en særlig sag, da den har to forsider, og derfor to tanker. Direkte inspireret af kiosklitteraturen, pulpen, fra 1970erne, hvor man kunne købe en bog med to korte romaner slået sammen til en. Ofte var romanerne af forskellige forfattere, og det blev hyppigt gjort med krimier og thrillers. Ydermere var historierne sat op modsatrettet, hvilket betød, at man skulle vende og dreje bogen. Selve Ambrosia/Lives forsidebilleder er ikke den store tanke. Ambrosia starter med en enorm udgravning, så derfor en spade stukket ned i jord. Live handler om en fødsel, der bliver filmet, så derfor en kameralinse. De gamle filmstrimler på skrå blev valgt fordi begge historier har noget filmisk og dramatisk over sig, noget, der nok ville kunne begå sig på en scene. Det forskudte, hvor noget af det forrige/næste billede kan ses giver dynamik og bevægelse, og fodrer yderligere tanken om noget filmisk. Da bogen lod det være op til læseren selv, hvor denne ville starte, havde vi et langt hovedbrud om hvor stregkoden skulle stå. Den endte på Live, men i bakspejlet skulle vi måske have sat den på begge sider? Med to forsider to forskellige fonte. Ambrosia er eventyrlig og fantastisk, så derfor blev det en blød font. Live er mere direkte og formidlende, så derfor den bastante font. Den grå baggrund trækker ikke fokus væk fra billederne. Forsidens billeder fortsætter også ind på flapperne. På trods af de store forskelle, er forsiderne alligevel symmetriske. Dette blev valgt, da de fortællinger er bygget over de samme fire grundelementer, hvoraf det ene er en fødsel.   

3412.jpg

Det var så de første fem, og jeg håber du har lyst til at læse med i anden del, hvor vi glider fra det mere fotografiske over i det grafiske.

Silvestris store juleudsalg.

Jesus smed kræmmerne ud af templet, så nu har de fået stand hos mig. Det er atter blevet tid til at sende gaver på tværs af landet, branke flæskesvær og mæske sig i konfekt og sovs. Men midt i al kulden og mørket, mens maven brummer blidt over de karamelsmagende juleøl, kan der også blive tid til at læse en bog eller to. Derfor sælger jeg lidt fra mit private lager, enten til dig, eller så du kan give det som gave. Jeg har dog ikke så mange af hver, så du skal være hurtig :)

12313213321.jpg

Enkeltbøger

Som du kan se på biledet, sælger jeg fem af mine udgivelser. I kronologisk rækkefølge er det Køtere dør om vinteren, Optisk bedrag, Ambrosia/Live, Sand og sten, stål og glas og Fast arbejde. Du kan læse mere om dem ved at trykke på linket. Jeg har dog ikke så mange af hver, så du skal være hurtig :) Du kan bestille nederst i dette indlæg.

(5) Køtere dør om vinteren, 75 kroner

(5) Optisk bedrag, 75 kroner

(5) Ambrosia/Live, 75 kroner

(5) Sand og sten, stål og glas, 100 kroner

(7) Fast arbejde, 100 kroner

20171123_152237.jpg

Bundles

Bundles er et andet ord for bunker, og det er præcis hvad der er her. Jeg har to bundles til salg.

Første bundle består af Køtere dør om vinteren, Optisk bedrag og Ambrosia/Live. Mine første to novellesamlinger og venderomanen, der vandt Niels Klim-prisen for bedste kortroman i 2014. Sammenlagt koster de 200 kroner, så der er en lille besparelse at hente. Til gengæld får man over 50 noveller at hygge sig med :)

Det andet bundle er hele svineriet. Alle fem bøger, fra Køtere til Fast arbejde. Det er 1302 siders Silvestri, og sammenlagt koster de ikke mere end 375 kroner. Det er under 30 øre pr. side. Så bliver det næppe meget billigere.

Hvis du har lyst til at lave dit eget bundle, kan vi selvfølgelig også snakke om en pris. Du kan bestille nederst i dette indlæg.

20171123_151805.jpg

Det med småt

Alle bøger vil selvfølgelig være personligt signeret, og ud over bøgernes pris, kommer der porto oveni som køber betaler. Det vil typisk være mellem 50 og 100 kroner. Hvis vi aftaler at overlevere bøgerne på et andet tidspunkt, er dette selvfølgelig ikke relevant.

Tak fordi du læste med. Hvis du skulle have lyst til at følge mig lidt tættere, er du meget velkommen til at abonnere på mit nyhedsbrev. Det gør du ved at følge linket. Og så selvfølgelig glædelig jul.


Navn *
Navn

Februars arbejde 2017 - om February Fiction, samtaler og noveller

Så er der sat hak ved årets korteste måned, og de otteogtyve dage var fyldt til bristepunktet. Nu er det forår, det har verden fejret med kulde og regn, men det er jeg heldigvis glad for, da jeg sidder indenfor og skriver dette. Jeg har haft rigtig meget arbejde at se til i februar, og i dag glæder jeg mig til at kunne læne mig tilbage og bare slappe af. Men inden det sker, vil jeg kigge tilbage på februar.
I løbet af februar blev det til to noveller, der er meget forskellige i stil og tone.

Det tynde øl (10500 ord, realisme) NH
Blinde killinger (3200 ord, horror)

En del af lokalet jeg lod mig inspirere af.
Historien Det tynde øl er en Næsten her-fortælling. I den møder vi ølbryggeren Ewers Mault, der modtager en sær gave med posten ... nemlig intet mindre end hans konkurrents hoved, eller kranium er vel mere præcist. De har konkurreret indbyrdes i femten år, og Ewers har altid tabt. Men nu, her har han jo vundet, for hans konkurrent er død, og vil endda gerne ha' at Ewers drikker hans skål af hans eget kranium. Til at begynde med er Ewers euforisk af lykke, men som tiden går, går det op for Ewers at der også er en værdi i at have en konkurrent.

Blinde killinger er skrevet til eventet Blod og blæk, der løb af stablen den 3/3-17 i Wicked Workshops lokaler på Vesterbro. Jeg lod mig inspirere af selve lokalet og min opvækst på Lolland, og skrev en fortælling om en dreng, der har et meget usundt forhold til dyrs liv. Det var en rigtig svær tekst at skrive, da jeg er frygtelig glad for katte, og som det fremgår af titlen, så spiller de en væsentlig rolle. Blinde killinger et skrevet med oplæsning for øje, så det kan være jeg omskriver den en gang i fremtiden.

Omskrivning, redaktion, revidering

Ud over de nye tekster har jeg haft den store rettepen fremme, og det er blevet til en gevaldig masse. Først og fremmest fik jeg et hastemanus i mailboksen - et manus, der skulle ligge klar omkring en uge senere. Så det kastede jeg mig over, og nu tyder alt på at forfatteren når det til deadlinen. Fedt. Men jeg havde også mine egne ting at tænke på. Størst var det nok, at jeg fik revideret mit manus Et satans arbejde, og nu blot venter på en håndfuld sammenhængende dage, hvor jeg kan skrive det igennem ... og så! kan manus endelig komme ud til forlag. Det glæder jeg mig til.

Romaner er en ting - noveller noget andet. I løbet af februar har jeg redigeret min erotiske novelle Tilbud, der snart udkommer på forlaget DreamLitt. Jeg har redigeret novellen Bon voyage, voyage, et stykke horror på engelsk, der bliver en del af en samling hvor hovednavnene er Clive Barker og Ramsey Campbell (og hvis du har lyst til at hjælpe samlingen på vej, kan du donere her), det er blevet til tre science fiction-noveller, der skulle læses igennem og revideres, så de kunne blive sendt til Science Fiction Cirklens årlige konkurrence, der var yderligere tre (heldigvis korte) noveller, der skulle gennemtjekkes inden de blev sendt til et online magasin og det tror jeg så også var det. Jeg har grinet lidt af mig selv, når jeg endnu en aften sad med først kuglepen og så tastatur, for så kan jeg fandeme lære ikke at skrive så meget. Tingene skal jo også rettes igennem.

RED: Et par timer efter jeg skrev dette indlæg, faldt jeg over et link til George Saunders indlæg What writers really do when they write - og der ramte han plet med beskrivelsen af en en redigeringsproces. Tak for det!


Bogmarked og konkurrence 

I starten af februar åbnede jeg for salg af nogle af mine gamle titler, og det er gået rigtig godt med det. Der var blandt andet en kunde, der købte hele ni bøger i et hug. Faktisk er det gået så strygende, at der kun er nogle bogpakker og to eksemplarer af Sand og sten, stål og glas tilbage. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om det ved at følge linket.

Jeg afholdt ligeledes en konkurrence på facebook, hvor man kunne vinde en af bogpakkerne, og der er nu to sæt på vej til henholdsvis Tappernøje og Nordvest. Det var dejligt at se, at der stadig er interesse for at læse mine ældre udgivelser, og jeg glæder mig til at høre hvad de to nye læsere synes om Køtere dør om vinteren, Optisk bedrag og Ambrosia/Live

February Fiction

Sidste år startede forfatteren A.Rune initiativet February Fiction, der i al sin enkelhed går ud på, at man i februar skal skrive tekster, der holder sig under 100 ord, men som samtidig har en begyndelse, en midte og en slutning. Samtidig skal de publiceres online - jeg valgte Instagram. Jeg medvirkede i 2016, og jeg medvirkede også næsten hele vejen her i 2017. Det blev til fireogtyve FebFic fra min hånd af - og her kan du se en af dem:
Er det for småt, så tryk for stort :)
Som altid var det sjovt at skrive en ny historie hver dag - og jeg har lagt månedens produktion op på en underside her på bloggen, så du kan læse hvis du vil :) Jeg forsøgte at skrive i alle mulige genrer - fra det ondt realistiske til det mere komiske. Grunden til at jeg ikke kom helt i mål, var at der i initiativets sidste weekend blev ændret på reglerne, og det havde jeg hverken tid eller overskud til at leve op til. Dog håber jeg initiativet til næste år får endnu flere skribenter med.

Litteraturens rolle og vilkår i samfundet

Om eftermiddagen den 28. februar sad jeg i et panel på Husets Teater, hvor der blev diskuteret litteraturens rolle og vilkår. Det var min første offentlige optræden i min egenskab af formand for de skønlitterære i Dansk Forfatterforening, og sammen med mig i panelet sad Jacob Søndergaard, forlagschef på Rosinante. Vi blev taget ved hånden af Klaus Rothstein. Det var et meget velbesøgt arrangement, der tog udgangspunkt i Jacob Søndergaards tekst Skulle, burde, turde, ville, hvor en af hans hovedpointer er at man måske ikke skal forvente, at den smalle litteratur vokser sig bred - og at det er helt fint. Jeg fik også sagt min del, om hvordan det er at være forfatter, om at forsøge at nå ud til læserne og at jeg tænker, at vejen frem for at skaffe mere fokus og interesse på bøger og læsning, er at lade forskellige grupper og miljøer mødes, så det ikke enten er den 'fine' litteratur, der diskuteres eller den 'mainstream' litteratur, der læses. Der er brug for nogle broer, og ja, en af de broer er fra genrelitteraturen til den anden genrelitteratur, der tilfældigvis har flest tilhængere.

Efterfølgende fortsatte debatten, men med nye aktører, nemlig Peder Frederik Jensen og Susan Simonsen, der snakkede om litteraturens rolle i samfundsdebatten. Vi nåede langt omkring, både til genrelitteratur og bogmarkedets fremtid, og det var dejligt at sidde i et lokale med en masse tilskuere, der elskede at læse.
Er der mere?

Næh, egentlig ikke. Marts bliver også fyldt med omskrivning, men også med en særlig novelle om 1960erne, som jeg har samlet information ind til et stykke tid. Det bliver spændende at skrive den. Og så har jeg et par arrangementer i den kommende måned. Tak fordi du læste med :)

Silvestris kræmmerbod slår dørene op

Det er blevet søndag, og de officielle bogudsalg er i fuld gang, både i boghandlerkæderne, og her på min blog. Omkring midt i december løb jeg fuldkommen tør for mine egne bøger. For første gang siden 2010 havde jeg ikke ekstra-eksemplarer liggende til salg, og derfor tænkte jeg at i stedet for at bare at skaffe et par stykker, kunne jeg lige så godt se om jeg ikke kunne trække et udvalg af mine værker hjem, og på den måde gøre det lidt mere interessant for køberne. Jeg er notorisk elendig til at sælge mig selv, men jeg vil gøre mit bedste.
Bundles (et fremmedord for en ordentligt bunke)

Første bundle indeholder tre bøger - nemlig min debut Køtere dør om vinteren fra 2010, min samling Optisk bedrag fra 2012 og sidst, men ikke mindst min dobbelte kortroman Ambrosia/Live fra 2014. Det er sammenlagt over 50 noveller, og en prisvindende kortroman, og tilsammen koster de ikke mere end 200 kroner. Du kan selvfølgelig også godt købe en enkelt af bøgerne, men så kommer den til at stå dig i 80 kroner. Jeg har samlet et par af de venlige ting, der blev sagt om de tre bøger, og hvis du har lyst til at læse mere om dem, er det bare at scrolle ned i bunden af denne sektion. Det ville have været meget smartere hvis billederne var lige her, men når jeg forsøger det, så fucker hele indlæggets opsætning.
Andet bundle er der kun et enkelt af. Når man som forfatter medvirker i antologier, får man altid tilsendt et eksemplar - men i nogle tilfælde får man tilsendt mere end et. Det er tilfældet her. I andet bundle sælger jeg antologierne Undergang, Hvis jeg overlever natten og Universets mørke samlet. Og prisen? Det er 200 kroner. Til gengæld får du tre antologier, over 30 noveller, med nogle af Danmarks dygtige genreforfattere. Mine noveller er Itu (Universets mørke, vinder af Niels Klim-prisen), Den allersidste dans (Undergang, skamrost novelle) og In uteri (Hvis jeg overlever natten, novelle fremhævet som samlingens bedste). Som sagt er der kun en enkelt bundle - så du skal være hurtig. SOLGT!

Skulle du have lyst til at erhverve dig begge bundles, kan du få dem sammenlagt for 350 kroner. Så bliver det vist ikke meget billigere.
Det er lidt småt - med et klik bliver det meget større.
Enkeltbøger

Som du nok har lagt mærke til på indlæggets indledende billede, er det også muligt at erhverve sig lidt andre af mine værker. Jeg har et enkelt eksemplar liggende af Al kødets gang, min kortroman fra 2015, som anmelderne blandt andet roste for det virtuose sprog, så der skal man også være hurtig. Jeg har tre to et eksemplarer af min novellesamling Kærlighedsfrugt, også fra 2015. Den var nomineret til Årets Danske Horrorpris, er blevet rost for de dygtige historier og er af en læser blevet kaldt for den bedste horror-samling, hun nogensinde havde læst. Sidst, men så absolut ikke mindst, er min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016. Jeg har fem fire tre to eksemplarer liggende, og opsamlingen er blevet kaldt et must i bibliotekernes lektørudtalelse, fremhævet i anmeldelser som tankeprovokerende og har solgt rigtig godt. Men hvad koster de så? Jo, fordi det jo er et udsalg, koster de hver især kun 100 kroner.
Kolde facts og hvorfor ingen Pandaemonium?

Alle bøger vil selvfølgelig være personligt signeret, og ud over bøgernes pris, kommer der porto oveni som køber betaler. Det vil typisk være mellem 50 og 100 kroner. Hvis vi aftaler at overlevere bøgerne på et andet tidspunkt, er dette selvfølgelig ikke relevant. Hvis du skulle være interesseret i at købe mere end en bog/bundle, kan vi lige så selvfølgeligt forhandle os frem til en mere favorabel pris. Mine bøger vil nemlig så gerne læses :) Du kan skrive til mig her på min blog, på facebook eller på min mail, som du finder her.

Pandaemonium er nok den af mine bøger, der har solgt mest - så hvorfor er den ikke her på tilbudsmarkedet? Det er meget enkelt. Jeg har ingen eksemplarer. Der er næsten ingen eksemplarer tilbage. Det er bog, som snart er uddød. Men - og det er et stort MEN - forlaget er åbent for at genoptrykke Pandaemonium, hvis tilstrækkeligt med købere er interesseret. Så er du en af dem, må du meget gerne sige til - enten her, eller på forlaget Valetas side på facebook.

Tak fordi du læste med.

Nyheder i december 2016 - om oplag, Niels Klim-prisen og sms-noveller

Der er sket en masse ting siden sidst, og jeg vil se om jeg kan få dem alle formuleret her. Ligeledes har jeg på fornemmelsen, at der kommer til at ske rigtig meget mere inden året er omme. Om jeg får ret i det, eller det bare er mine antenner, der sender forkerte signaler vil tiden heldigvis vise, som den har for vane.
SMS-novellen Kolde facts

I 2014 udkom min sms-novelle Vi savner dig på smspress. Det ville være synd at sige, at den har fået meget opmærksomhed, men kort tid efter jeg havde skrevet den, maste en ny idé sig på, hvor formatet kunne bruges. Det blev kun bedre, da jeg under en workshop fik øjnene op for at forfatteren Malene Ravn havde lavet en sms-novelle, der brugte voice mail, så jeg huggede tanken om at bruge telefonformatet dobbelt. Resultatet af det er novellen Kolde facts, der udkom for en lille måned siden. Det er en spøjs fortælling, horror, der er meget bundet op på modtagerens reaktioner. De enkelte beskeder er i sig selv ikke skræmmende, de består blot at helt normale stykker fakta ... men jeg kan ikke fortælle så meget uden at afsløre noget, så hvad med at prøve den? Du kan købe den inde på smspress.dk, og en del biblioteker har også købt adgang til den, så der er mulighed for at låne også. I hvert fald vil jeg meget gerne høre hvad du synes, om den ene eller anden sms-novelle. Jeg synes nemlig det er et spændende format, og kunne sagtens finde på at arbejde i det igen.

Oplag

Med hensyn til oplag af mine bøger, er der både sket dejlige ting, og ret sørgelige ting. Lad os tage det gode først, for så glider det dårligere lidt lettere ned. Min novellesamling Kærlighedsfrugt fra 2015 har nu solgt hele første oplag, og det betyder at andet oplag er blevet trykt. Det er ret fantastisk, ikke mindst fordi det er første gang det sker for en af mine bøger (hvilket også er vildt ...). Skulle du stå og mangle en julegave, har jeg faktisk et par eksemplarer af den liggende, der kan blive dine. Skriv om du har lyst. Og nu hvor vi taler om julegaver, og et par eksemplarer:

Tidligere på måneden modtog jeg en mail fra mit forlag, hvori de skrev at de ikke ønskede at videreføre de fysiske eksemplarer af mine bøger. Det blev jeg selvfølgelig rigtig ked af, når en bog forsvinder er den død, men det er et af vilkårene ved at være forfatter. Derfor: Hvis du ønsker at eje et eksemplar af ENTEN Pandaemonium ELLER Ambrosia/Live, så er det absolut sidste udkald. Når vi skriver 2017, vil de ikke være at finde noget sted. Du kan købe dem lige her, men det kan også sagtens være, at du kan finde dem et andet og billigere sted.

Sidst, men så absolut ikke mindst, er Sand og sten, stål og glas nu udkommet som e-bog, og der har også været snak om at indtale den som lydbog. Nu får vi at se hvordan det udspiller sig. Så mangler du lidt til din tablet eller telefon, så er det blot et par klik væk.

Niels Klim-prisen 2016

Niels Klim-prisen er den danske pris for science fiction, og den uddeles hvert år i fire kategorier. I første runde, der kaldes long-listen, kan alle og enhver stemme en fortælling videre, og så ender de fortællinger, der har fået flest stemmer på short-listen ... og det er fra short-listen kampen om medaljerne begynder. Lige nu er vi ved long-listen, og jeg har fem kandidater, i to kategorier:

Novelle
I fædrelandets tjeneste - den kan du læse i antologien Lidenskab og lysår.
Smålighed - en February Fiction, du kan finde her på siden.

Langnovelle 
Bag glas - en novelle, der kan læses i Himmelskibet nummer 49.
Klæder skaber folk - en novelle, der findes cirka midtvejs i antologien Sku ikke hunden på hårene.
Sand og sten, stål og glas - titelnovellen fra min opsamling, der udkom for en måned siden.

Hvis du synes en eller flere af mine historier skal gå videre, så stem endelig på den/dem. Hvis jeg skulle være så heldig at lande på short-listen, vil jeg til den tid lægge teksterne ud, så man kan læse dem.
Det var alt for nu, men hold øje. For inden længe udkommer novellesamlingen Hvis jeg overlever natten fra det helt nye forlag Enter Darkness, og jeg håber virkelig også at der inden årets udgang ligger en anmeldelse eller to af Sand og sten, stål og glas. Nyd jeres december.

Nyheder i september - om antologier, romaner, novellesamlinger og magasiner

I sidste måned skrev jeg en del om kontrakter og lignende. Denne omgang nyheder handler mest om gamle nyheder, der igen er blevet aktuelle, og så selvfølgelig en smule om hvad der er af helt nye nyheder ... kan man egentlig gradbøje det ord, eller tager jeg mig friheder? Nåh, det må jeg tænke lidt over. Onwards and upwards eller noget.

Mørke guders templer
Jeg har allerede tidligere været inde på antologien Mørke guders templer, der udkom her i sommer. Den har en noget speciel skabelsesberetning, du kan læse mere om i et tidligere indlæg, men nu har den heldigvis også fået en lektørudtalelse, og det er en af de gode. Forlaget HHP har lavet et blogindlæg om lektøren (blogindlægget kan du læse lige her), men der siges blandt andet følgende:

"Et rigtig vellykket bud på fornyelse af en subgenre, som fortjener sin plads i den danske fantasy-tradition. Bogen udfylder desuden et hul, da der ikke er megen dansk sword and sorcery litteratur." 

Jeg håber virkelig at bibliotekerne køber godt ind af antologien, da den, præcis som der bliver sagt i lektøren, er ret unik i Danmark ... og så fordi der er mange gode forfattere med, hvis værker kunne tåle en større udbredelse. Mit bidrag hedder En sang om vand, og kan mest af alt nok betegnes som en blanding mellem heroisk fantasy og en myte. Har du selv lyst til at investere i et eksemplar, kan du købe det lige her.

Desuden kan jeg også med glæde fortælle, at min gotiske krimi Al kødets gang, der udkom på samme forlag for et år siden, stadig sælger bibliotekseksemplarer. Det er ret fedt at vide.

Kærlighedsfrugt

Min novellesamling Kærlighedsfrugt, der udkom sidste år, fortsætter også med at leve sit eget liv. I juli overtog forlaget DreamLitt forlaget Kandor, og en af de første ting de gjorde, var at transformere Kærlighedsfrugt, så man nu også kunne få den som e-bog. Så vil du gerne erhverve dig prisnomineret horror for en billig penge, så er det bare at følge linket.

Som om det ikke var nok, har de unge mennesker på Gladsaxe Gymnasium valgt at læse Kærlighedsfrugt i deres læseklub, og det betyder at jeg i begyndelsen af oktober skal en tur til deres gymnasium. Der skal jeg fortælle lidt om bogen og mit forfatterskab, men ellers er det en Q&A-session, og det bliver spændende at se hvad de gerne vil vide. Jeg har dog på fornemmelsen at en del af spørgsmålene kommer til at dreje sig om den sidste halvdel af bogen, hvor novellerne virkelig begynder at bortoperere tænder.

Monster 

I foråret var der deadline på at sende ind til Kandors antologi med temaet Monster, og det var en af de deadlines jeg vidste jeg ville overholde. Kandors antologier, i særdeleshed Vampyr og Varulv, har været noget at det lækreste horror, der er sprunget fra danske forfatteres fingre i det sidste årti, og jeg har store forhåbninger til Monster ... for jeg var så heldig, at jeg er kommet med i den. Min novelle hedder Om blod og blæk, og er en omskrivning af en novelle, der egentlig var designet til oplæsning, og blev læst op i februar under KBH Læser-festivalen. Novellen handler om tatoveringer og gammel gæld, og selvfølgelig gemmer der sig et monster et sted ... men hvor? Det var et meget stærkt felt, der sendte ind, og vinderen blev Teddy Vork. Har man endnu ikke stiftet bekendtskab med ham, så må man nok hellere se at komme i gang, for Teddy er meget dygtig. Antologien udkommer inden vi skriver 2017. 

Goodreads Q&A

Siden 2012 har jeg haft en profil på Goodreads, hvor man kan rate bøger og skrive anmeldelser. Det er ikke fordi min side er meget besøgt, men for et par uger siden satte jeg mig ned og besvarede en række forfatterspørgsmål, så eventuelle læsere kan få et blik ind i værkstedet. Du er meget velkommen til at kigge derind - og selvfølgelig at bruge siden.

Himmelskibet 

Tidligere på året var jeg midt i en redigeringsproces af min kommende novellesamling Sand og sten, stål og glas, der er en opsamlings-samling, og en af punkterne var selvfølgelig at en redaktør læste mine udvalgte noveller igennem. Hun mente at jeg skulle fjerne novellen Bag glas, fordi den var "alt for eksperimenterende". Jeg er ikke helt enig med hende, men jeg endte med at fjerne den til gengæld for novellen, der så lægger titel til hele samlingen; et skifte jeg er meget tilfreds med. Hvad stiller man så op med en sådan novelle? Man sender den ind til Himmelskibet og spørger om de kunne være interesserede. Og det var de sgu. Bag glas er med i det nye nummer (49) af magasinet.

Men hvad var det så, der var så eksperimenterende ved den? Jo, den er skrevet på en blanding mellem dansk og engelsk. Ikke som i The Julekalender, hvor det bare er spas og lal, men ud fra hvad jeg mener at have observeret af trends i talesprog og anglificering af det danske sprog. Det overraskende er hvor hurtigt man som læser vænner sig til hybriden - til sidst lægger man slet ikke mærke til at det er to sprog blandet sammen (har mine betalæsere sagt), og det er meget fedt, for så går den ret specielle historie heller ikke tabt. Hvis du har fået lyst til at læse, kan du købe bladet lige her, eller låne det på biblioteket. 

Ambrosia/Live
 
Det er meget sjældent at jeg nævnes i aviser - men det skete faktisk i slutningen af august. Bibliotekar Jan M. Johansen havde forfattet et skriv om science fiction til Ugeavisen Odense, og der nævner han blandt andet Ambrosia/Live. Indlægget kan du læse her, og har du brug for at få den lidt større, kan du blot trykke på billedet:
Det var alt for denne omgang, men der er snart flere nyheder, for der er travlt i historiemageriet, og heldigvis for det. Pas på dig selv og dine.

Aprils arbejde - om digterstatuer, kødædende planter og mærkværdige hybrider

April fortsatte i samme spor som marts, og det var ikke mange pauser jeg kunne holde mig. Med en mail, der nonstop flød over af beskeder og meget lange arbejdsdage, blev skrivetiden koncentreret på meget lidt tid. Heldigvis havde jeg nogle meget klare fortællinger i hovedet, så derfor var det 'blot' at få dem skrevet ned. Jeg var også en del ude af huset, til enten møder eller arrangementer. Så, det må være intro nok - lad os dykke ned i materien :)
I april blev det til tre noveller, hvoraf den ene er en lang historie jeg har arbejdet på i to måneder.

Sømløs catwalk (17300 ord, horror)
Som de fleste andre (3800 ord, fantastisk fortælling)
Et skibsforlis (4000 ord, horror)

Sømløs catwalk handler om mode, og ikke mindst om det nye danske designer-håb Clement Buhr. Han er fyldt med gode ideer, bæredygtige materialer og en billet til at spise kirsebær med de store. Et naturtalent med nål og tråd, og samtidig noget så sjældent som et godt menneske får han sin sag for, når han finder ud af hvordan modeverdenen egentlig fungerer. Der er ofte afregning ved kasse 1, og man har bare at have den rette valuta.

Novelle Som de fleste andre er et eksperiment, hvor jeg blander autofiktion med horror. Derfor er hovedpersonen også en, der måske ikke helt er mig, men fandens tæt på. Den handler om at indse sig selv, og derefter finde ud af hvor meget man kan tage fejl med hensyn til indsigt. Og ja, der er forbudt Lovecraftian viden med i fortællingen også.

Sidste skriv i april er novellen Et skibsforlis, hvor jeg arbejder med hjemstavnslitteratur. Vi er i 1915, Jylland, og Alan har besluttet sig for at han vil til Amerika. Han er gårdens næstældste, og derfor vil hans bror Bjarne automatisk arve. Det er den ene del af historien. I den anden er Alans skib blevet ramt af noget frygteligt stort, og er ved at gå ned. Alan har reddet sig ombord i en jolle, men der er noget eller nogen, der lurer i dybet under ham.

Brøndsalen på Frederiksberg - Digterstatuer

Tilbage i 2012 fandt jeg på et koncept. Jeg havde oplevet ved digtoplæsninger at de enkelte digte druknede i mængden, så derfor udtænkte jeg Digterstatuer, en bunke oplæsere, der hver især stod som statuer indtil de blev aktiveret af publikum. Jeg præsenterede konceptet ved en sammenkomst, men så skete der så mange andre ting, og jeg glemte alt om det. Det ændrede sig i slutningen af 2015, hvor jeg blev spurgt om konceptet måtte anvendes til en udstilling. Selvfølgelig svarede jeg ja, og jeg var også så heldig at få lov til at være en af statuerne.

A video posted by A . Silvestri (@authorsilvestri) on

Eventet hændte den 3. april. De indkaldte digtere var meget forskellige, og talte blandt andet Janus Kodal, Ole Perregaard, Michael Dyst, Jesper Rugård, Tine Demandt, Troels Boberg og Kirsten Marthedal. Hver skribent havde til eventet fundet/skrevet seks tekster. Oplæsningerne kørte over tre timer, hvor der hver halve time var udskiftning. Publikum tog imod ideen med kyshånd, og langt de fleste af oplæserne havde meget travlt. Selv oplevede jeg et par tilhørere, der insisterede på at høre alle mine seks kreationer. Konceptet blev så stor en succes, at der lige nu arbejdes på en fortsættelse.

Visioner - science fiction-oplæsning

Hvis der er noget, der er en sjældenhed, er det en oplæsning udelukkende af science fiction. Den 17. april var jeg inviteret til at læse op sammen med Kenneth Krabat og Gudrun Østergaard, i Valby Kulturhus. De ting vi læste op af var meget forskellige, og strakte science fiction vidt. Selv nåede jeg omkring et af mine Skår fra sidste år, og også en af de små tekster, jeg skrev til FebruaryFiction.
Efter oplæsningerne indledte Manfred Christiansen en paneldebat om visionerne i science fiction, om hvad vi som forfattere hver især forsøger at opnå med vores skrivning, og han trak ligeledes ligheder og forskelle mellem vores tekster frem. Vi endte med at gå over tiden, fordi publikum var spørgelystent, og når der sker sådan noget, må man sige at det var en succes. Til sidst fik vi hver især en kurv som tak for at have læst op - og det var en af de rigtige gode kurve, for blandt båndpasta og italienske mandelkager, stod intet mindre end en Venus fluefanger. Den kødødende plante er nu blevet en del af min skrivestue, og man skulle være en sølle horror-forfatter, hvis man ikke er svært tilfreds med det.

De andre ting

April var præget af flere sløjfer, der skulle bindes. Arbejdet som formand for S-styrelsen i Dansk Forfatterforening er ret travl, og der er mange ting at holde øje med. Med det sagt synes jeg det er spændende at være mere på indersiden af en forening. Jeg har sendt manuskriptet til min kortroman Live (fra Ambrosia/Live) til et teater med henblik på om det kunne blive et stykke til scenen, omskrevet en horror-novelle så den blev en smule længere, arbejdet videre på undervisningsmaterialet til horror og så selvfølgelig skrevet en ordentlig håndfuld noter til kommende projekter.

Jeg ved ikke hvad den næste tid bringer. Lige nu er jeg meget langt nede, og har vanskeligt ved at se formålet med de ting jeg skriver. Jeg er desillusioneret, men mest sørgmodig. Alle de sandheder mit indlæg om eksemplarer bragte med sig var nogle jeg vidste på forhånd, men optimistisk havde formået at holde fra livet. Nu trænger virkeligheden sig på. 

Året der gik: 2015, Del 2

Så er det blevet den 2. januar, og det betyder at jeg vil fortælle hvilke stykker, der har været opført i det silvestriske forfatterteater i løbet af de forgangne 12 måneder. Hvis du meget gerne vil se de hårde facts, skal du herover. I modsætning til sidste år har jeg en klar fornemmelse af at 2015 er fortid, og derfor skal vi videre, mod det uendelige univers og fremmede kyster, eller hvad det nu er man siger. Hey ho - let's go :)
-----------------------------------------------------
I begyndelsen af 2015 satte jeg mig for, at det skulle ske noget med min skrivning. Jeg var (og er) pissetræt af at det var de samme ansigter, de samme navne, der dukkede op på diverse festivaler, arrangementer og så videre - så derfor satte jeg mig ned og skrev en slags introduktionsmail, der både omhandlede mig selv, men også det fantastiske miljø i Danmark generelt. Det vil jeg fortælle en smule om senere. På selve skrivefronten holdt jeg mig konsekvent i gang - kun i december arbejdede jeg ikke på en roman, ellers havde jeg resten af året haft gang i en novelle, en roman og et skår synkront. Jeg nyder at arbejde på forskellige ting, så det har været en ren lise. Derimod har mit lønarbejde virkelig trukket tænder ud, og ikke alene har jeg haft mere end en håndfuld af de gængse stress-symptomer, det har også kostet på alle mulige andre områder. I løbet af 2015 har jeg ikke lavet meget andet end at arbejde. Det er godt på den ene front. Frygteligt på den anden.
-------------------------
I forhold til de forgangne år, var 2015 et roligt år når det kom til antologier. Jeg deltog i fire novelleantologier og en digtantologi, sidstnævnte var i Halfdan Rasmussens ånd, og der skrev jeg et noget spørgsmålsfyldt digt til bogstavet H. I skrivende stund ved jeg, at der i hvert fald kommer to antologier næste år, som jeg er med i, og ligeledes har jeg just indsendt en ungdomsnovelle om kærlighed. Jeg arbejder stadig meget med at udforske novellegenren - det tror jeg aldrig jeg bliver færdig med - og i år har jeg været optaget af den direkte tale, som man f.eks. finder i et brev. Det kommer til udtryk i bl.a. novellerne Læserbrev til Sekundanten og Jeg tegner dig, Sebastian. Ligeledes er der kommet en udtalt weird streng i rigtig mange af mine fortællinger, selv om jeg stadig skriver både det realistiske og det fantastiske.
-------------------------
2015 bød på rigtig mange nye oplevelser som forfatter. I januar skrev jeg en tekst og et manuskript (sammen med Lars Kramhøft) til eventet Blodig Fredag den 13. i Valby Kino. Eventet var en blanding af horror-fortællinger og gyserfilm. I februar så jeg for første gang Pandaemonium stå på Fantasks hylder OG deltog i en paneldebat om fantastisk litteratur på Hovedbiblioteket. I marts skrev jeg Terry Pratchetts nekrolog til Himmelskibet OG modtog arbejdslegat fra Statens Kunstfond. April måned stod for udgivelsen af to antologier (Stordstrømmen 2015 og Tågevals) OG min medvirken i eventet Disasters With a Capital Z. Zombie Fiction in an Expanded Context. I maj måned læste jeg op på Galleri Bohéme sammen med Michael Dyst, jeg var ordstyrer på paneldebatten Død over køkkenvasken til Fantasticon, og jeg vandt Niels Klim-prisen i kategorien Kortroman (for Live fra Ambrosia/Live). I juni måned blev jeg nævnt i artiklen Nyere dansk horror – et vue gennem tiden af bibliotekar Jan M. Johansen, i juli udkom min første selvstændige udgivelse i 2015, kortromanen Al kødets gang og i august var jeg i Odense for at læse op til eventet Gotisk Gys og Gru. September sikrede at mine trailers, jeg havde kørt på bloggen i mange år, blev lagt i graven og i oktober udkom min novellesamling Kærlighedsfrugt OG jeg blev interviewet til radioen i Den Røde Sofa. November måned sendte mig til Nykøbing Falster Katedralskole for at læse op, og samtidig markede det mit fem-års jubilæum som udgivet forfatter. I december, årets sidste måned, begyndte jeg at indtale mange af mine noveller på soundcloud.com OG jeg blev interviewet af Nikolaj Johansen til hans blog. I år var også første gang jeg ikke var på BogForum, da jeg på trods af to udgivelser ikke havde noget forlag repræsenteret der, og jeg var på skriveophold på Hald Hovedgaard. Jeg synes det er rigtig fedt at få lov til at prøve så mange forskellige ting, og hele tiden mærke at der er bevægelse i mit forfatterskab. For ikke at click-baite dig for hårdt, har jeg lagt en række links helt nede i bunden af dette indlæg ... hvis du har lyst til at høre eller se noget fra det forgangne år.
-------------------------
I løbet af 2015 fik jeg to selvstændige udgivelser. Kortromanen Al kødets gang, der udkom på HHP og var et "bestillingsarbejde" og novellesamlingen Kærlighedsfrugt, der udkom på Forlaget Kandor. Selv om begge bøger har fået en fin lektørudtalelse (Kærlighedsfrugt noget bedre end Al kødets gang), har det for mig ikke føltes som store succeser. Selv om det nu er næsten et halvt år siden Al kødets gang udkom, har den stadig kun fået én anmeldelse. Da jeg afholdt reception for Kærlighedsfrugt rent privat, kom der kun to mennesker. Derfor har mine udgivelser anno 2015 føltes som direkte ligegyldige for andre. Af og til har jeg nærmet mig det, der med det helt rigtige ord nok må kaldes fortvivlelse. For hvad nytter det at udgive bøger, hvis der ikke er nogen der læser dem, eller reagerer på dem?
-------------------------
I sidste års rapport, snakkede jeg om hvor meget der egentlig diskrimines mod de fantastiske genrer, og gennem hele 2015 har jeg kæmpet mod det så godt som jeg magtede. Undervejs i dette års 365 dage er der også gået nogle ting op for mig. Hvor jeg sidste år var rigtig god til at pege fingre ad bogbranchen med mere (og de pointer står jeg stadig ved), vil jeg i stedet for kigge dels på de fingre, der peger ind mod branchen selv og dem, der slet ikke peger. For det første virker det meget som om de etablerede forlag, forfattere, festivaler, foretag og hvad vi ellers har, slet ikke ser ned på de fantastiske genrer. Nej, det er meget værre end det. De ved slet
ikke at vi findes. Derfor bliver vi ikke taget med til de fines bord, ikke fordi vi med vilje ikke er blevet inviteret, men fordi det aldrig slår de førnævnte F'er at invitere os. Med det sagt er der selvfølgelig også lidt af den gode og herlige diskrimination, bevares, men på mig føles det som om vi lever for langt under radaren. Det hænger direkte sammen med den anden ting jeg har lært i år. Fantastiske forfattere er snotdårlige til at sælge sig selv OG hinanden. Om det er fordi, det er lidt hyggeligt at være en misforstået genreforfatter, beskedenhed eller uvidenhed, ved jeg ikke. Hvad jeg derimod ved er at fantastiske forfattere sjældent søger legater, sjældent selv kontakter biblioteker og scener og sjældent bruger skriverefugier. Hvis vi alle sammen blev lidt bedre til det, ville vi automatisk skabe en tyngde, alene ved at folk med et opdager at vi eksisterer. Ved at huske at namedroppe sine kolleger, vil den tyngde blive mangefold! Den tredje og sidste ting jeg har lært, er måske også den hårdeste lektie. Genrelitteratur sælger ikke. Nåhja, tænker du så, det kunne jeg da godt have fortalt dig. Og ja, det er ikke noget nyt, men hvad der måske er en smule funklende er, at DET SÆLGER IKKE TIL FANS. Ved snakke med forskellige forlag hører man om salgstal på 3 til private (tre personer!), og det af helt nye bøger. Her taler jeg ikke kun om mig selv, men en række forfattere og ditto forlag. De danske genrefans køber ikke forfatternes bøger, og er derfor direkte med til at gøre det meget svært at være forfatter. Det er ikke en klandring, for hvis jeg skulle klandre, skulle jeg have noget at slå ned på, og det kan jeg ikke helt. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan. Men jeg kan begræde det. Summa summarum: De fantastiske forfattere i Danmark skal blive bedre til at komme ud over rampen, da de ikke engang kan regne med at sælge til deres 'fans'. Og lad os så kigge mod fremtiden.
-------------------------
2016 kommer til at indeholde en frygtelig masse. Jeg regner med at fortsætte med at redigere bøger freelance, og det ser også ud som om jeg kommer til at lave et undervisningsmateriale om horror til en undervisningsplatform. Jeg fortsætter også mit engelske eventyr, der har båret en smule frugt i år, men som meget gerne må gøre mere. As we speak, har jeg to romaner liggende hos forskellige forlag, der udkommer en sms-novelle med titlen Kolde facts engang i 2016, og jeg vil, eftersom jeg også er blevet den nye formand for DHS (Dansk Horror Selskab) arbejde for at forbedre horrors vilkår i Danmark. Jeg mangler stadig at få en antologi opkaldt efter mit bidrag, og jeg er endnu ikke anmeldt i en landsdækkende avis ... men Folketidende anmeldte Kærlighedsfrugt den 23. december, og det rosende ... så jeg nærmer mig.

Jeg håber virkelig du har lyst til at blive ved med at følge mig, at den lyst også strækker sig til at læse og måske (fingers crossed) anbefale mine bøger til dine venner og bekendte. Som mindre forfatter i Danmark er min bedste chance for at komme ud til et større publikum dine ord, så jeg håber du har lyst til at hjælpe mig og mange andre i samme situation. For at give dig lidt igen, har jeg som allerede sagt indtalt nogle af mine historier, og et par gange om måneden blænder jeg op for min nye feature, Tekstoceanet, hvor specielle og glemte tekster fra min hånd støves af og vises frem. Vi ses, snakkes og skrives ved i 2016. Må du have det helt fantastisk :)

LINKS:

A. Silvestris indtalte tekster på soundcloud.com
A. Silvestri i Den Røde Sofa
Nikolaj Johansen interviewer A.Silvestri

Kærlighedsfrugt

I går var det Allehelgensaften, og samtidig udgivelsesdato for min nyeste bog Kærlighedsfrugt. Det er en novellesamling, det er en genreudgivelse (hvis det er vigtigt?) og den er en ordentlig krabat - 360 sider proppet med 14 noveller. Men det var en bumlet tur fra idé og samling til selve udgivelsen.


I 2013 var jeg så småt begyndt at samle ind til en samling. Jeg havde medvirket i diverse horror-antologier og var ved at finde mine ben som skribent. Da jeg samtidig skrev meget, var det lykkedes at opbygge en pulje af noveller, der endnu ikke var udgivet. Jeg fik kontakt til et forlag, der meget gerne ville udgive mine noveller, vi lavede en mundtlig aftale og så var alt smukt og dejligt. Jeg arbejdede mig frem til et manus og sendte det til dem. Stor var min overraskelse da jeg nogle måneder fik at vide, at de ikke ville binde an med det alligevel. Det medførte diverse samtaler, og jeg var oprigtigt vred, da jeg har det vanskeligt med folk og forlag, der løber fra deres ord. Så ideen om en horrorsamling fik lov til at synke lidt til bunds igen, og jeg kastede mig over andre projekter.

I 2014 udkom Ambrosia/Live og så stod jeg pludselig uden den næste bog i horisonten. Jeg fiskede mit horror-projekt frem, rensede det for fedt og blod (vrøvl, jeg tilføjede mørke og rædsler) og sendte det til forlaget Kandor, der antog det meget hurtigt. Oprindeligt bestod samlingen af 21 noveller, men efter lidt snak frem og tilbage, blev det antal skåret til 14. Jeg omskrev og redigerede, novellerne føg frem og tilbage, jeg omskrev og redigerede og der gik mange måneder. Fra slutningen af 2014 til midten af sommeren tænkte, blødte og fantaserede jeg Kærlighedsfrugt. Nogle af novellerne røg, fordi de ikke var gode nok. Andre, fordi de stilistisk ikke passede ind i samlingen. For jeg havde en idé, en tanke, med det hele.

I Danmark kalder de fleste horror-genren for gyser (eller gys og gru); et ord jeg alle dage har fundet meget barnligt. Det signaler lidt gummiflagermus og et rart spøgelse, der bare vil have så mange  vanillekransehuller som muligt. Horror er derimod rædselsvækkende, grimt og frygteligt. Der er ingen tvivl om at gyser og horror er meget i familie med hinanden, men jeg har aldrig tænkt at de var synonyme. Der måtte være nogle parametre, der adskilte det ene fra det andet. Efter at have tænkt, læst og gjort ved, forfattede jeg et forord til Kærlighedsfrugt, hvor jeg prøver at forklare forskellen. Men, ikke alene forklarer jeg forskellen (i min optik). De 14 noveller går gradvist fra at være gyserhistorier til at være horror-fortællinger. Hver novelle er "værre" end den forrige, og jeg håber at novellesamlingen kan være med til at vise nogle af forskellene. Ikke mindst håber jeg at ordet horror kan blive en del af det danske sprog, da jeg synes ordet horror også indeholder ordet gyser, mens det modsatte ikke er tilfældet.

Vi gav novellesamlingen undertitlen 14 rædsler, både for at vise hvor mange noveller der var i samlingen, men også for at understrege at hver historie havde sin egen rædsel. Fortællingerne strækker sig i alle retninger. Der er spøgelseshistorier. Der er monsterfortællinger. Der er meget overnaturlige historier. Der er meget realistiske historier. Der er knive, og der er klør. Der er helvede, og der er Hyundai. Der er Lovecraft, og der er love. Der er sjældne fugle og svinsk sex. Forsiden var redaktøren og jeg meget enige om. Der er så meget i det simple billede, og jeg kan selv blive ved med at kigge på det.

Lige nu, i disse dage, er der en konkurrence inde på forlaget Kandors facebook-side. Hvis du sharer deres opslag om Kærlighedsfrugt, er du med i en lodtrækning om tre eksemplarer af bogen. Det betyder altså muligheden for en gratis bog, alene med et tryk på en knap. Skynd dig, skynd dig, inden det er for sent!

Du kan bestille bogen ved at følge linket, og hvis du har lyst til at læse nogle uddrag, kan du bare klikke her. 

Jeg håber virkelig at du har lyst til at læse Kærlighedsfrugt - ikke mindst fordi den er fin og grum, og jeg har skrevet den lige præcis til dig - men også fordi det er en række gode historier, der passer perfekt ind i vintermørket.