Februars arbejde 2017 - om February Fiction, samtaler og noveller

Så er der sat hak ved årets korteste måned, og de otteogtyve dage var fyldt til bristepunktet. Nu er det forår, det har verden fejret med kulde og regn, men det er jeg heldigvis glad for, da jeg sidder indenfor og skriver dette. Jeg har haft rigtig meget arbejde at se til i februar, og i dag glæder jeg mig til at kunne læne mig tilbage og bare slappe af. Men inden det sker, vil jeg kigge tilbage på februar.

I løbet af februar blev det til to noveller, der er meget forskellige i stil og tone.

Det tynde øl (10500 ord, realisme) NH
Blinde killinger (3200 ord, horror)

En del af lokalet jeg lod mig inspirere af.

Historien Det tynde øl er en Næsten her-fortælling. I den møder vi ølbryggeren Ewers Mault, der modtager en sær gave med posten ... nemlig intet mindre end hans konkurrents hoved, eller kranium er vel mere præcist. De har konkurreret indbyrdes i femten år, og Ewers har altid tabt. Men nu, her har han jo vundet, for hans konkurrent er død, og vil endda gerne ha' at Ewers drikker hans skål af hans eget kranium. Til at begynde med er Ewers euforisk af lykke, men som tiden går, går det op for Ewers at der også er en værdi i at have en konkurrent.

Blinde killinger er skrevet til eventet Blod og blæk, der løb af stablen den 3/3-17 i Wicked Workshops lokaler på Vesterbro. Jeg lod mig inspirere af selve lokalet og min opvækst på Lolland, og skrev en fortælling om en dreng, der har et meget usundt forhold til dyrs liv. Det var en rigtig svær tekst at skrive, da jeg er frygtelig glad for katte, og som det fremgår af titlen, så spiller de en væsentlig rolle. Blinde killinger et skrevet med oplæsning for øje, så det kan være jeg omskriver den en gang i fremtiden.

Omskrivning, redaktion, revidering

Ud over de nye tekster har jeg haft den store rettepen fremme, og det er blevet til en gevaldig masse. Først og fremmest fik jeg et hastemanus i mailboksen - et manus, der skulle ligge klar omkring en uge senere. Så det kastede jeg mig over, og nu tyder alt på at forfatteren når det til deadlinen. Fedt. Men jeg havde også mine egne ting at tænke på. Størst var det nok, at jeg fik revideret mit manus Et satans arbejde, og nu blot venter på en håndfuld sammenhængende dage, hvor jeg kan skrive det igennem ... og så! kan manus endelig komme ud til forlag. Det glæder jeg mig til.

Romaner er en ting - noveller noget andet. I løbet af februar har jeg redigeret min erotiske novelle Tilbud, der snart udkommer på forlaget DreamLitt. Jeg har redigeret novellen Bon voyage, voyage, et stykke horror på engelsk, der bliver en del af en samling hvor hovednavnene er Clive Barker og Ramsey Campbell (og hvis du har lyst til at hjælpe samlingen på vej, kan du donere her), det er blevet til tre science fiction-noveller, der skulle læses igennem og revideres, så de kunne blive sendt til Science Fiction Cirklens årlige konkurrence, der var yderligere tre (heldigvis korte) noveller, der skulle gennemtjekkes inden de blev sendt til et online magasin og det tror jeg så også var det. Jeg har grinet lidt af mig selv, når jeg endnu en aften sad med først kuglepen og så tastatur, for så kan jeg fandeme lære ikke at skrive så meget. Tingene skal jo også rettes igennem.

RED: Et par timer efter jeg skrev dette indlæg, faldt jeg over et link til George Saunders indlæg What writers really do when they write - og der ramte han plet med beskrivelsen af en en redigeringsproces. Tak for det!


Bogmarked og konkurrence 

I starten af februar åbnede jeg for salg af nogle af mine gamle titler, og det er gået rigtig godt med det. Der var blandt andet en kunde, der købte hele ni bøger i et hug. Faktisk er det gået så strygende, at der kun er nogle bogpakker og to eksemplarer af Sand og sten, stål og glas tilbage. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om det ved at følge linket.

Jeg afholdt ligeledes en konkurrence på facebook, hvor man kunne vinde en af bogpakkerne, og der er nu to sæt på vej til henholdsvis Tappernøje og Nordvest. Det var dejligt at se, at der stadig er interesse for at læse mine ældre udgivelser, og jeg glæder mig til at høre hvad de to nye læsere synes om Køtere dør om vinteren, Optisk bedrag og Ambrosia/Live. 

February Fiction

Sidste år startede forfatteren A.Rune initiativet February Fiction, der i al sin enkelhed går ud på, at man i februar skal skrive tekster, der holder sig under 100 ord, men som samtidig har en begyndelse, en midte og en slutning. Samtidig skal de publiceres online - jeg valgte Instagram. Jeg medvirkede i 2016, og jeg medvirkede også næsten hele vejen her i 2017. Det blev til fireogtyve FebFic fra min hånd af - og her kan du se en af dem:

Er det for småt, så tryk for stort :)

Som altid var det sjovt at skrive en ny historie hver dag - og jeg har lagt månedens produktion op på en underside her på bloggen, så du kan læse hvis du vil :) Jeg forsøgte at skrive i alle mulige genrer - fra det ondt realistiske til det mere komiske. Grunden til at jeg ikke kom helt i mål, var at der i initiativets sidste weekend blev ændret på reglerne, og det havde jeg hverken tid eller overskud til at leve op til. Dog håber jeg initiativet til næste år får endnu flere skribenter med.

Litteraturens rolle og vilkår i samfundet

Om eftermiddagen den 28. februar sad jeg i et panel på Husets Teater, hvor der blev diskuteret litteraturens rolle og vilkår. Det var min første offentlige optræden i min egenskab af formand for de skønlitterære i Dansk Forfatterforening, og sammen med mig i panelet sad Jacob Søndergaard, forlagschef på Rosinante. Vi blev taget ved hånden af Klaus Rothstein. Det var et meget velbesøgt arrangement, der tog udgangspunkt i Jacob Søndergaards tekst Skulle, burde, turde, ville, hvor en af hans hovedpointer er at man måske ikke skal forvente, at den smalle litteratur vokser sig bred - og at det er helt fint. Jeg fik også sagt min del, om hvordan det er at være forfatter, om at forsøge at nå ud til læserne og at jeg tænker, at vejen frem for at skaffe mere fokus og interesse på bøger og læsning, er at lade forskellige grupper og miljøer mødes, så det ikke enten er den 'fine' litteratur, der diskuteres eller den 'mainstream' litteratur, der læses. Der er brug for nogle broer, og ja, en af de broer er fra genrelitteraturen til den anden genrelitteratur, der tilfældigvis har flest tilhængere.

Efterfølgende fortsatte debatten, men med nye aktører, nemlig Peder Frederik Jensen og Susan Simonsen, der snakkede om litteraturens rolle i samfundsdebatten. Vi nåede langt omkring, både til genrelitteratur og bogmarkedets fremtid, og det var dejligt at sidde i et lokale med en masse tilskuere, der elskede at læse.

Er der mere?

Næh, egentlig ikke. Marts bliver også fyldt med omskrivning, men også med en særlig novelle om 1960erne, som jeg har samlet information ind til et stykke tid. Det bliver spændende at skrive den. Og så har jeg et par arrangementer i den kommende måned. Tak fordi du læste med :)

Oktobers arbejde 2016 - om læseklub i Gladsaxe, Kulturnatten, horror-workshop og skrivning

Så er det blevet dybt efterår, den slags hvor kulden sniger sig ind under bukselinningen, bladene changerer og sengen om morgenen føles som et kærligt monster med krammearme. I løbet af oktober var jeg også ude for det rædselsfulde, at min harddisk stod af. Først efter et halvt døgn havde jeg raget alle mine tekster ud af de rygende ruiner; ikke mindst to noveller, jeg ikke havde gemt andre steder! Jeg været rigtig meget ud af huset, prøvet forskellige elementer af det at være forfatter ... og selvfølgelig fået skrevet lidt. Og advarsel: Det bliver et meget langt indlæg!

Oktober havde 31 dage, og dem brugte jeg, ikke helt jævnt fordelt, på at skrive min roman med arbejdstitlen Slør færdig, og så på at producere en novelle på engelsk, der fik titlen Bon voyage, voyage.

Bon voyage, voyage (6300 ord, horror/weird, engelsk) ANTAGET

Slør (43600 ord, horror)

Novellen Bon voyage, voyage handler om sporvognene i København, og mindst lige så meget om Anders, der skal være chauffør på den sidste sporvogns tur, her så mange år efter systemet blev lukket ned. Det er blevet en sprogligt smuk (ja, det sagde jeg) fortælling, hvor jeg, bare for at prøve det, har udeladt et par forklaringer. Hov, der står antaget bagved? Ja, det gør der. Jeg skrev novellen færdig, og sendte den til konkurrencen den 31. oktober, på Halloween. Den 1. november, 9 timer senere, lå der et svar fra redaktøren på samlingen, hvor han lagde ud med disse ord: Amdi, this is beautiful. And dreadful all at once. Så går det vist ikke meget hurtigere med at få antaget en novelle.

Slør er blevet skrevet i løbet af de sidste tre måneder, det er horror, og jeg har især trukket inspiration til billedplanet fra de gamle Hammer-film fra tresserne og halvfjerdserne, og kombineret det med lige dele chicklitt og social realisme. Det er fortællingen om Pernille, der er til veninden Jeanettes bryllup på det smukke og gamle Skovgaard Gods. Hun er brudepige, men har ikke set Jeanette de sidste tre år, og de skiltes ikke på helt god fod. Der lurer en gammel hemmelighed et sted, og en endnu ældre, da det viser sig at det nuværende gods er bygget ovenpå et meget ældre slot, hvor den tidligere ejer engang slog en handel af med noget ikke helt menneskeligt. Slør er psykologisk og rædselsfuld, tatoveret med mørke og blod og hvisken. Og så har den næsten udelukkende et kvindeligt persongalleri. Jeg mangler stadig at skrive et par scener, men ellers sad den næsten i skabet i første hug. Det var lidt vildt at opleve.

Opdigtet Onsdag på GG

Den femte oktober var jeg på besøg i Gladsaxe Gymnasiums læseklub, der lige efter sommerferien havde læst Kærlighedsfrugt. For mange var det første gang at de stiftede kendskab til horror som genre (og i bogform), og det var sjovt at se hvordan nogen mente at det virkelig var fedt, mens andre tænkte at det var alt for skræmmende. For de af jer, der har læst Kærlighedsfrugt, er det ingen nyhed at den indeholder 14 noveller, der gradvis bliver 'værre', da de skifter genre fra gyser til horror. Det betyder også, at især den sidste halvdel af samlingen ikke er for sarte sjæle.

Læseklubben bestod af 30 medlemmer, 29 piger og en dreng, og jeg lagde ud med kort at fortælle lidt om mig, genren og bogen. Jeg fortalte om vores behov for horror, og om hvordan de fleste har en reaktion på horror, negativ såvel som positiv, men det meste af tiden gik med at svare på spørgsmål, enten om udvalgte noveller fra bogen (hvorfor er dine hovedpersoner ikke gode mennesker?, skal der være så meget blod?), hvordan en bog bliver til (redaktion, forlag og lignende) eller hvad det vil sige at være forfatter, af ofre og goder. Det var en fed fornemmelse at kunne snakke om sine noveller, og alle ved bordet kendte dem og samtidig mærke hvordan genren delte vandene. Efterfølgende signerede jeg et par eksemplarer, og på Goodreads er bogen blevet ratet af flere fra læseklubben - fra middel til rigtig god. Selv om mange i læsegruppen hænger lige i udkanten af min målgruppe, rent aldersmæssigt, håber jeg virkelig at jeg har givet dem blod på tanden (pun intended) til at læse mere horror ... jeg anbefalede i hvert fald et par kolleger til sidst :)

Kulturnatten i Dansk Forfatterforening

Hvert år er der Kulturnat i København, og derfor også i Dansk Forfatterforening. I år var der oplæsninger under temaet Bag masken. Blandt oplæserne var Kenneth Bøgh Andersen, Line Leonhardt, Anne-Marie Vedsø-Olesen, Inge-Helene Fly, Stephanie Caruana og lille, søde mig. Jeg havde valgt novellen Mester Prosopido, der er i antologien Mestertyvens sidste ønske fra 2013, da den handler om en maskemager, der udfører helt specielle og unikke masker. Da hele den novelle er skrevet i et meget floromvundent sprog, inspireret af Voltaires Candide, blev det en meget levende oplæsning med vilde armbevægelser, toneskift og ansigtsudtryk. En dejlig ting ved hele aftenen var også konferencieren Anne-Marie Donslund, der havde researchet hver enkelt forfatter og fortalte om dem til publikum. Et eksempel til efterlevelse!

Horror-workshop på Værløse Bibliotek

Efterårsferien er blevet en særlig tid for alt rædselsmættet og horror-relateret, og derfor var jeg blevet hyret til at forestå en workshop i at skrive horror. Den var rettet mod voksne, og det betød at deltagerne skulle være minimum 16 år gamle. Heldigvis havde en håndfuld meldt sig til, inklusiv nogen der kom til biblioteket og troede det lukket ... og derfor gik igen. I løbet af de tre timer blev der virkelig skrevet igennem. Jeg brugte et ordspil til at sætte sagerne i gang, og mellem hver skriveøvelse fortalte jeg noget om hvad horror var - fra genrens formål til hvordan man får det ubehagelige frem i en tekst. Efterhånden som timerne skred frem fik deltagerne skrevet en række bestanddele - og vupti, med lidt tid tilbage til sidst, sad de med alle elementerne til en historie, der så 'bare' skulle skrives sammen. Det var fedt at være ude at undervise i at skrive, ikke mindst fordi mine elever var så dygtige, men også fordi jeg kunne mærke at de gik derfra med en meget større viden om hvad horror er og kan.

Hvad ellers?

Jeg har brugt meget af min tid i oktober på arbejdet i Dansk Forfatterforening (en masse arrangementer), aftalt og planlagt nogle events omkring Sand og sten, stål og glas, BogForum venter lige om hjørnet og så skal der skrives helt nye ting i november. Det bliver dejligt! Tak fordi du læste med :)