Så er det blevet den 2. januar, og det betyder at jeg vil fortælle hvilke stykker, der har været opført i det silvestriske forfatterteater i løbet af de forgangne 12 måneder. Hvis du meget gerne vil se de hårde facts, skal du herover. I modsætning til sidste år har jeg en klar fornemmelse af at 2015 er fortid, og derfor skal vi videre, mod det uendelige univers og fremmede kyster, eller hvad det nu er man siger. Hey ho - let's go :)
-----------------------------------------------------
I begyndelsen af 2015 satte jeg mig for, at det skulle ske noget med min skrivning. Jeg var (og er) pissetræt af at det var de samme ansigter, de samme navne, der dukkede op på diverse festivaler, arrangementer og så videre - så derfor satte jeg mig ned og skrev en slags introduktionsmail, der både omhandlede mig selv, men også det fantastiske miljø i Danmark generelt. Det vil jeg fortælle en smule om senere. På selve skrivefronten holdt jeg mig konsekvent i gang - kun i december arbejdede jeg ikke på en roman, ellers havde jeg resten af året haft gang i en novelle, en roman og et skår synkront. Jeg nyder at arbejde på forskellige ting, så det har været en ren lise. Derimod har mit lønarbejde virkelig trukket tænder ud, og ikke alene har jeg haft mere end en håndfuld af de gængse stress-symptomer, det har også kostet på alle mulige andre områder. I løbet af 2015 har jeg ikke lavet meget andet end at arbejde. Det er godt på den ene front. Frygteligt på den anden.
-------------------------
I forhold til de forgangne år, var 2015 et roligt år når det kom til antologier. Jeg deltog i fire novelleantologier og en digtantologi, sidstnævnte var i Halfdan Rasmussens ånd, og der skrev jeg et noget spørgsmålsfyldt digt til bogstavet H. I skrivende stund ved jeg, at der i hvert fald kommer to antologier næste år, som jeg er med i, og ligeledes har jeg just indsendt en ungdomsnovelle om kærlighed. Jeg arbejder stadig meget med at udforske novellegenren -
det tror jeg aldrig jeg bliver færdig med - og i år har jeg været
optaget af den direkte tale, som man f.eks. finder i et brev. Det kommer
til udtryk i bl.a. novellerne Læserbrev til Sekundanten og Jeg tegner dig, Sebastian. Ligeledes er der kommet en udtalt weird streng i rigtig mange af mine fortællinger, selv om jeg stadig skriver både det realistiske og det fantastiske.
-------------------------
2015 bød på rigtig mange nye oplevelser som forfatter. I januar skrev jeg en tekst og et manuskript (sammen med Lars Kramhøft) til eventet Blodig Fredag den 13. i Valby
Kino. Eventet var en blanding af horror-fortællinger og gyserfilm. I februar så jeg for første gang Pandaemonium stå på Fantasks hylder OG deltog i en paneldebat om fantastisk litteratur på Hovedbiblioteket. I marts skrev jeg Terry Pratchetts nekrolog til Himmelskibet OG modtog arbejdslegat fra Statens Kunstfond. April måned stod for udgivelsen af to antologier (Stordstrømmen 2015 og Tågevals) OG min medvirken i eventet Disasters With a Capital Z. Zombie Fiction in an Expanded Context. I maj måned læste jeg op på Galleri Bohéme sammen med Michael Dyst, jeg var ordstyrer på paneldebatten Død over køkkenvasken til Fantasticon, og jeg vandt Niels Klim-prisen i kategorien Kortroman (for Live fra Ambrosia/Live). I juni måned blev jeg nævnt i artiklen Nyere dansk horror – et vue gennem tiden af bibliotekar Jan M. Johansen, i juli udkom min første selvstændige udgivelse i 2015, kortromanen Al kødets gang og i august var jeg i Odense for at læse op til eventet Gotisk Gys og Gru. September sikrede at mine trailers, jeg havde kørt på bloggen i mange år, blev lagt i graven og i oktober udkom min novellesamling Kærlighedsfrugt OG jeg blev interviewet til radioen i Den Røde Sofa. November måned sendte mig til Nykøbing Falster Katedralskole for at læse op, og samtidig markede det mit fem-års jubilæum som udgivet forfatter. I december, årets sidste måned, begyndte jeg at indtale mange af mine noveller på soundcloud.com OG jeg blev interviewet af Nikolaj Johansen til hans blog. I år var også første gang jeg ikke var på BogForum, da jeg på trods af to udgivelser ikke havde noget forlag repræsenteret der, og jeg var på skriveophold på Hald Hovedgaard. Jeg synes det er rigtig fedt at få lov til at prøve så mange forskellige ting, og hele tiden mærke at der er bevægelse i mit forfatterskab. For ikke at click-baite dig for hårdt, har jeg lagt en række links helt nede i bunden af dette indlæg ... hvis du har lyst til at høre eller se noget fra det forgangne år.
-------------------------
I løbet af 2015 fik jeg to selvstændige udgivelser. Kortromanen Al kødets gang, der udkom på HHP og var et "bestillingsarbejde" og novellesamlingen Kærlighedsfrugt, der udkom på Forlaget Kandor. Selv om begge bøger har fået en fin lektørudtalelse (Kærlighedsfrugt noget bedre end Al kødets gang), har det for mig ikke føltes som store succeser. Selv om det nu er næsten et halvt år siden Al kødets gang udkom, har den stadig kun fået én anmeldelse. Da jeg afholdt reception for Kærlighedsfrugt rent privat, kom der kun to mennesker. Derfor har mine udgivelser anno 2015 føltes som direkte ligegyldige for andre. Af og til har jeg nærmet mig det, der med det helt rigtige ord nok må kaldes fortvivlelse. For hvad nytter det at udgive bøger, hvis der ikke er nogen der læser dem, eller reagerer på dem?
-------------------------
I sidste års rapport, snakkede jeg om hvor meget der egentlig diskrimines mod de fantastiske genrer, og gennem hele 2015 har jeg kæmpet mod det så godt som jeg magtede. Undervejs i dette års 365 dage er der også gået nogle ting op for mig. Hvor jeg sidste år var rigtig god til at pege fingre ad bogbranchen med mere (og de pointer står jeg stadig ved), vil jeg i stedet for kigge dels på de fingre, der peger ind mod branchen selv og dem, der slet ikke peger. For det første virker det meget som om de etablerede forlag, forfattere, festivaler, foretag og hvad vi ellers har, slet ikke ser ned på de fantastiske genrer. Nej, det er meget værre end det. De ved slet
ikke at vi findes. Derfor bliver vi ikke taget med til de fines bord, ikke fordi vi med vilje ikke er blevet inviteret, men fordi det aldrig slår de førnævnte F'er at invitere os. Med det sagt er der selvfølgelig også lidt af den gode og herlige diskrimination, bevares, men på mig føles det som om vi lever for langt under radaren. Det hænger direkte sammen med den anden ting jeg har lært i år. Fantastiske forfattere er snotdårlige til at sælge sig selv OG hinanden. Om det er fordi, det er lidt hyggeligt at være en misforstået genreforfatter, beskedenhed eller uvidenhed, ved jeg ikke. Hvad jeg derimod ved er at fantastiske forfattere sjældent søger legater, sjældent selv kontakter biblioteker og scener og sjældent bruger skriverefugier. Hvis vi alle sammen blev lidt bedre til det, ville vi automatisk skabe en tyngde, alene ved at folk med et opdager at vi eksisterer. Ved at huske at namedroppe sine kolleger, vil den tyngde blive mangefold! Den tredje og sidste ting jeg har lært, er måske også den hårdeste lektie. Genrelitteratur sælger ikke. Nåhja, tænker du så, det kunne jeg da godt have fortalt dig. Og ja, det er ikke noget nyt, men hvad der måske er en smule funklende er, at DET SÆLGER IKKE TIL FANS. Ved snakke med forskellige forlag hører man om salgstal på 3 til private (tre personer!), og det af helt nye bøger. Her taler jeg ikke kun om mig selv, men en række forfattere og ditto forlag. De danske genrefans køber ikke forfatternes bøger, og er derfor direkte med til at gøre det meget svært at være forfatter. Det er ikke en klandring, for hvis jeg skulle klandre, skulle jeg have noget at slå ned på, og det kan jeg ikke helt. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan. Men jeg kan begræde det. Summa summarum: De fantastiske forfattere i Danmark skal blive bedre til at komme ud over rampen, da de ikke engang kan regne med at sælge til deres 'fans'. Og lad os så kigge mod fremtiden.
-------------------------
2016 kommer til at indeholde en frygtelig masse. Jeg regner med at fortsætte med at redigere bøger freelance, og det ser også ud som om jeg kommer til at lave et undervisningsmateriale om horror til en undervisningsplatform. Jeg fortsætter også mit engelske eventyr, der har båret en smule frugt i år, men som meget gerne må gøre mere. As we speak, har jeg to romaner liggende hos forskellige forlag, der udkommer en sms-novelle med titlen Kolde facts engang i 2016, og jeg vil, eftersom jeg også er blevet den nye formand for DHS (Dansk Horror Selskab) arbejde for at forbedre horrors vilkår i Danmark. Jeg mangler stadig at få en antologi opkaldt efter mit bidrag, og jeg er endnu ikke anmeldt i en landsdækkende avis ... men Folketidende anmeldte Kærlighedsfrugt den 23. december, og det rosende ... så jeg nærmer mig.
Jeg håber virkelig du har lyst til at blive ved med at følge mig, at den lyst også strækker sig til at læse og måske (fingers crossed) anbefale mine bøger til dine venner og bekendte. Som mindre forfatter i Danmark er min bedste chance for at komme ud til et større publikum dine ord, så jeg håber du har lyst til at hjælpe mig og mange andre i samme situation. For at give dig lidt igen, har jeg som allerede sagt indtalt nogle af mine historier, og et par gange om måneden blænder jeg op for min nye feature, Tekstoceanet, hvor specielle og glemte tekster fra min hånd støves af og vises frem. Vi ses, snakkes og skrives ved i 2016. Må du have det helt fantastisk :)
LINKS:
A. Silvestris indtalte tekster på soundcloud.com
A. Silvestri i Den Røde Sofa
Nikolaj Johansen interviewer A.Silvestri
I begyndelsen af 2015 satte jeg mig for, at det skulle ske noget med min skrivning. Jeg var (og er) pissetræt af at det var de samme ansigter, de samme navne, der dukkede op på diverse festivaler, arrangementer og så videre - så derfor satte jeg mig ned og skrev en slags introduktionsmail, der både omhandlede mig selv, men også det fantastiske miljø i Danmark generelt. Det vil jeg fortælle en smule om senere. På selve skrivefronten holdt jeg mig konsekvent i gang - kun i december arbejdede jeg ikke på en roman, ellers havde jeg resten af året haft gang i en novelle, en roman og et skår synkront. Jeg nyder at arbejde på forskellige ting, så det har været en ren lise. Derimod har mit lønarbejde virkelig trukket tænder ud, og ikke alene har jeg haft mere end en håndfuld af de gængse stress-symptomer, det har også kostet på alle mulige andre områder. I løbet af 2015 har jeg ikke lavet meget andet end at arbejde. Det er godt på den ene front. Frygteligt på den anden.
-------------------------
I forhold til de forgangne år, var 2015 et roligt år når det kom til antologier. Jeg deltog i fire novelleantologier og en digtantologi, sidstnævnte var i Halfdan Rasmussens ånd, og der skrev jeg et noget spørgsmålsfyldt digt til bogstavet H. I skrivende stund ved jeg, at der i hvert fald kommer to antologier næste år, som jeg er med i, og ligeledes har jeg just indsendt en ungdomsnovelle om kærlighed. Jeg arbejder stadig meget med at udforske novellegenren -
det tror jeg aldrig jeg bliver færdig med - og i år har jeg været
optaget af den direkte tale, som man f.eks. finder i et brev. Det kommer
til udtryk i bl.a. novellerne Læserbrev til Sekundanten og Jeg tegner dig, Sebastian. Ligeledes er der kommet en udtalt weird streng i rigtig mange af mine fortællinger, selv om jeg stadig skriver både det realistiske og det fantastiske.-------------------------
2015 bød på rigtig mange nye oplevelser som forfatter. I januar skrev jeg en tekst og et manuskript (sammen med Lars Kramhøft) til eventet Blodig Fredag den 13. i Valby
Kino. Eventet var en blanding af horror-fortællinger og gyserfilm. I februar så jeg for første gang Pandaemonium stå på Fantasks hylder OG deltog i en paneldebat om fantastisk litteratur på Hovedbiblioteket. I marts skrev jeg Terry Pratchetts nekrolog til Himmelskibet OG modtog arbejdslegat fra Statens Kunstfond. April måned stod for udgivelsen af to antologier (Stordstrømmen 2015 og Tågevals) OG min medvirken i eventet Disasters With a Capital Z. Zombie Fiction in an Expanded Context. I maj måned læste jeg op på Galleri Bohéme sammen med Michael Dyst, jeg var ordstyrer på paneldebatten Død over køkkenvasken til Fantasticon, og jeg vandt Niels Klim-prisen i kategorien Kortroman (for Live fra Ambrosia/Live). I juni måned blev jeg nævnt i artiklen Nyere dansk horror – et vue gennem tiden af bibliotekar Jan M. Johansen, i juli udkom min første selvstændige udgivelse i 2015, kortromanen Al kødets gang og i august var jeg i Odense for at læse op til eventet Gotisk Gys og Gru. September sikrede at mine trailers, jeg havde kørt på bloggen i mange år, blev lagt i graven og i oktober udkom min novellesamling Kærlighedsfrugt OG jeg blev interviewet til radioen i Den Røde Sofa. November måned sendte mig til Nykøbing Falster Katedralskole for at læse op, og samtidig markede det mit fem-års jubilæum som udgivet forfatter. I december, årets sidste måned, begyndte jeg at indtale mange af mine noveller på soundcloud.com OG jeg blev interviewet af Nikolaj Johansen til hans blog. I år var også første gang jeg ikke var på BogForum, da jeg på trods af to udgivelser ikke havde noget forlag repræsenteret der, og jeg var på skriveophold på Hald Hovedgaard. Jeg synes det er rigtig fedt at få lov til at prøve så mange forskellige ting, og hele tiden mærke at der er bevægelse i mit forfatterskab. For ikke at click-baite dig for hårdt, har jeg lagt en række links helt nede i bunden af dette indlæg ... hvis du har lyst til at høre eller se noget fra det forgangne år.-------------------------
-------------------------
I sidste års rapport, snakkede jeg om hvor meget der egentlig diskrimines mod de fantastiske genrer, og gennem hele 2015 har jeg kæmpet mod det så godt som jeg magtede. Undervejs i dette års 365 dage er der også gået nogle ting op for mig. Hvor jeg sidste år var rigtig god til at pege fingre ad bogbranchen med mere (og de pointer står jeg stadig ved), vil jeg i stedet for kigge dels på de fingre, der peger ind mod branchen selv og dem, der slet ikke peger. For det første virker det meget som om de etablerede forlag, forfattere, festivaler, foretag og hvad vi ellers har, slet ikke ser ned på de fantastiske genrer. Nej, det er meget værre end det. De ved slet
ikke at vi findes. Derfor bliver vi ikke taget med til de fines bord, ikke fordi vi med vilje ikke er blevet inviteret, men fordi det aldrig slår de førnævnte F'er at invitere os. Med det sagt er der selvfølgelig også lidt af den gode og herlige diskrimination, bevares, men på mig føles det som om vi lever for langt under radaren. Det hænger direkte sammen med den anden ting jeg har lært i år. Fantastiske forfattere er snotdårlige til at sælge sig selv OG hinanden. Om det er fordi, det er lidt hyggeligt at være en misforstået genreforfatter, beskedenhed eller uvidenhed, ved jeg ikke. Hvad jeg derimod ved er at fantastiske forfattere sjældent søger legater, sjældent selv kontakter biblioteker og scener og sjældent bruger skriverefugier. Hvis vi alle sammen blev lidt bedre til det, ville vi automatisk skabe en tyngde, alene ved at folk med et opdager at vi eksisterer. Ved at huske at namedroppe sine kolleger, vil den tyngde blive mangefold! Den tredje og sidste ting jeg har lært, er måske også den hårdeste lektie. Genrelitteratur sælger ikke. Nåhja, tænker du så, det kunne jeg da godt have fortalt dig. Og ja, det er ikke noget nyt, men hvad der måske er en smule funklende er, at DET SÆLGER IKKE TIL FANS. Ved snakke med forskellige forlag hører man om salgstal på 3 til private (tre personer!), og det af helt nye bøger. Her taler jeg ikke kun om mig selv, men en række forfattere og ditto forlag. De danske genrefans køber ikke forfatternes bøger, og er derfor direkte med til at gøre det meget svært at være forfatter. Det er ikke en klandring, for hvis jeg skulle klandre, skulle jeg have noget at slå ned på, og det kan jeg ikke helt. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan. Men jeg kan begræde det. Summa summarum: De fantastiske forfattere i Danmark skal blive bedre til at komme ud over rampen, da de ikke engang kan regne med at sælge til deres 'fans'. Og lad os så kigge mod fremtiden.-------------------------2016 kommer til at indeholde en frygtelig masse. Jeg regner med at fortsætte med at redigere bøger freelance, og det ser også ud som om jeg kommer til at lave et undervisningsmateriale om horror til en undervisningsplatform. Jeg fortsætter også mit engelske eventyr, der har båret en smule frugt i år, men som meget gerne må gøre mere. As we speak, har jeg to romaner liggende hos forskellige forlag, der udkommer en sms-novelle med titlen Kolde facts engang i 2016, og jeg vil, eftersom jeg også er blevet den nye formand for DHS (Dansk Horror Selskab) arbejde for at forbedre horrors vilkår i Danmark. Jeg mangler stadig at få en antologi opkaldt efter mit bidrag, og jeg er endnu ikke anmeldt i en landsdækkende avis ... men Folketidende anmeldte Kærlighedsfrugt den 23. december, og det rosende ... så jeg nærmer mig.
Jeg håber virkelig du har lyst til at blive ved med at følge mig, at den lyst også strækker sig til at læse og måske (fingers crossed) anbefale mine bøger til dine venner og bekendte. Som mindre forfatter i Danmark er min bedste chance for at komme ud til et større publikum dine ord, så jeg håber du har lyst til at hjælpe mig og mange andre i samme situation. For at give dig lidt igen, har jeg som allerede sagt indtalt nogle af mine historier, og et par gange om måneden blænder jeg op for min nye feature, Tekstoceanet, hvor specielle og glemte tekster fra min hånd støves af og vises frem. Vi ses, snakkes og skrives ved i 2016. Må du have det helt fantastisk :)
LINKS:
A. Silvestris indtalte tekster på soundcloud.com
A. Silvestri i Den Røde Sofa
Nikolaj Johansen interviewer A.Silvestri
