I går var det Allehelgensaften, og samtidig udgivelsesdato for min nyeste bog Kærlighedsfrugt. Det er en novellesamling, det er en genreudgivelse (hvis det er vigtigt?) og den er en ordentlig krabat - 360 sider proppet med 14 noveller. Men det var en bumlet tur fra idé og samling til selve udgivelsen.
I 2013 var jeg så småt begyndt at samle ind til en samling. Jeg havde medvirket i diverse horror-antologier og var ved at finde mine ben som skribent. Da jeg samtidig skrev meget, var det lykkedes at opbygge en pulje af noveller, der endnu ikke var udgivet. Jeg fik kontakt til et forlag, der meget gerne ville udgive mine noveller, vi lavede en mundtlig aftale og så var alt smukt og dejligt. Jeg arbejdede mig frem til et manus og sendte det til dem. Stor var min overraskelse da jeg nogle måneder fik at vide, at de ikke ville binde an med det alligevel. Det medførte diverse samtaler, og jeg var oprigtigt vred, da jeg har det vanskeligt med folk og forlag, der løber fra deres ord. Så ideen om en horrorsamling fik lov til at synke lidt til bunds igen, og jeg kastede mig over andre projekter.
I 2014 udkom Ambrosia/Live og så stod jeg pludselig uden den næste bog i horisonten. Jeg fiskede mit horror-projekt frem, rensede det for fedt og blod (vrøvl, jeg tilføjede mørke og rædsler) og sendte det til forlaget Kandor, der antog det meget hurtigt. Oprindeligt bestod samlingen af 21 noveller, men efter lidt snak frem og tilbage, blev det antal skåret til 14. Jeg omskrev og redigerede, novellerne føg frem og tilbage, jeg omskrev og redigerede og der gik mange måneder. Fra slutningen af 2014 til midten af sommeren tænkte, blødte og fantaserede jeg Kærlighedsfrugt. Nogle af novellerne røg, fordi de ikke var gode nok. Andre, fordi de stilistisk ikke passede ind i samlingen. For jeg havde en idé, en tanke, med det hele.
I Danmark kalder de fleste horror-genren for gyser (eller gys og gru); et ord jeg alle dage har fundet meget barnligt. Det signaler lidt gummiflagermus og et rart spøgelse, der bare vil have så mange vanillekransehuller som muligt. Horror er derimod rædselsvækkende, grimt og frygteligt. Der er ingen tvivl om at gyser og horror er meget i familie med hinanden, men jeg har aldrig tænkt at de var synonyme. Der måtte være nogle parametre, der adskilte det ene fra det andet. Efter at have tænkt, læst og gjort ved, forfattede jeg et forord til Kærlighedsfrugt, hvor jeg prøver at forklare forskellen. Men, ikke alene forklarer jeg forskellen (i min optik). De 14 noveller går gradvist fra at være gyserhistorier til at være horror-fortællinger. Hver novelle er "værre" end den forrige, og jeg håber at novellesamlingen kan være med til at vise nogle af forskellene. Ikke mindst håber jeg at ordet horror kan blive en del af det danske sprog, da jeg synes ordet horror også indeholder ordet gyser, mens det modsatte ikke er tilfældet.
Vi gav novellesamlingen undertitlen 14 rædsler, både for at vise hvor mange noveller der var i samlingen, men også for at understrege at hver historie havde sin egen rædsel. Fortællingerne strækker sig i alle retninger. Der er spøgelseshistorier. Der er monsterfortællinger. Der er meget overnaturlige historier. Der er meget realistiske historier. Der er knive, og der er klør. Der er helvede, og der er Hyundai. Der er Lovecraft, og der er love. Der er sjældne fugle og svinsk sex. Forsiden var redaktøren og jeg meget enige om. Der er så meget i det simple billede, og jeg kan selv blive ved med at kigge på det.
Lige nu, i disse dage, er der en konkurrence inde på forlaget Kandors facebook-side. Hvis du sharer deres opslag om Kærlighedsfrugt, er du med i en lodtrækning om tre eksemplarer af bogen. Det betyder altså muligheden for en gratis bog, alene med et tryk på en knap. Skynd dig, skynd dig, inden det er for sent!
Du kan bestille bogen ved at følge linket, og hvis du har lyst til at læse nogle uddrag, kan du bare klikke her.
Jeg håber virkelig at du har lyst til at læse Kærlighedsfrugt - ikke mindst fordi den er fin og grum, og jeg har skrevet den lige præcis til dig - men også fordi det er en række gode historier, der passer perfekt ind i vintermørket.
I 2013 var jeg så småt begyndt at samle ind til en samling. Jeg havde medvirket i diverse horror-antologier og var ved at finde mine ben som skribent. Da jeg samtidig skrev meget, var det lykkedes at opbygge en pulje af noveller, der endnu ikke var udgivet. Jeg fik kontakt til et forlag, der meget gerne ville udgive mine noveller, vi lavede en mundtlig aftale og så var alt smukt og dejligt. Jeg arbejdede mig frem til et manus og sendte det til dem. Stor var min overraskelse da jeg nogle måneder fik at vide, at de ikke ville binde an med det alligevel. Det medførte diverse samtaler, og jeg var oprigtigt vred, da jeg har det vanskeligt med folk og forlag, der løber fra deres ord. Så ideen om en horrorsamling fik lov til at synke lidt til bunds igen, og jeg kastede mig over andre projekter.
I 2014 udkom Ambrosia/Live og så stod jeg pludselig uden den næste bog i horisonten. Jeg fiskede mit horror-projekt frem, rensede det for fedt og blod (vrøvl, jeg tilføjede mørke og rædsler) og sendte det til forlaget Kandor, der antog det meget hurtigt. Oprindeligt bestod samlingen af 21 noveller, men efter lidt snak frem og tilbage, blev det antal skåret til 14. Jeg omskrev og redigerede, novellerne føg frem og tilbage, jeg omskrev og redigerede og der gik mange måneder. Fra slutningen af 2014 til midten af sommeren tænkte, blødte og fantaserede jeg Kærlighedsfrugt. Nogle af novellerne røg, fordi de ikke var gode nok. Andre, fordi de stilistisk ikke passede ind i samlingen. For jeg havde en idé, en tanke, med det hele.
I Danmark kalder de fleste horror-genren for gyser (eller gys og gru); et ord jeg alle dage har fundet meget barnligt. Det signaler lidt gummiflagermus og et rart spøgelse, der bare vil have så mange vanillekransehuller som muligt. Horror er derimod rædselsvækkende, grimt og frygteligt. Der er ingen tvivl om at gyser og horror er meget i familie med hinanden, men jeg har aldrig tænkt at de var synonyme. Der måtte være nogle parametre, der adskilte det ene fra det andet. Efter at have tænkt, læst og gjort ved, forfattede jeg et forord til Kærlighedsfrugt, hvor jeg prøver at forklare forskellen. Men, ikke alene forklarer jeg forskellen (i min optik). De 14 noveller går gradvist fra at være gyserhistorier til at være horror-fortællinger. Hver novelle er "værre" end den forrige, og jeg håber at novellesamlingen kan være med til at vise nogle af forskellene. Ikke mindst håber jeg at ordet horror kan blive en del af det danske sprog, da jeg synes ordet horror også indeholder ordet gyser, mens det modsatte ikke er tilfældet.
Vi gav novellesamlingen undertitlen 14 rædsler, både for at vise hvor mange noveller der var i samlingen, men også for at understrege at hver historie havde sin egen rædsel. Fortællingerne strækker sig i alle retninger. Der er spøgelseshistorier. Der er monsterfortællinger. Der er meget overnaturlige historier. Der er meget realistiske historier. Der er knive, og der er klør. Der er helvede, og der er Hyundai. Der er Lovecraft, og der er love. Der er sjældne fugle og svinsk sex. Forsiden var redaktøren og jeg meget enige om. Der er så meget i det simple billede, og jeg kan selv blive ved med at kigge på det.
Lige nu, i disse dage, er der en konkurrence inde på forlaget Kandors facebook-side. Hvis du sharer deres opslag om Kærlighedsfrugt, er du med i en lodtrækning om tre eksemplarer af bogen. Det betyder altså muligheden for en gratis bog, alene med et tryk på en knap. Skynd dig, skynd dig, inden det er for sent!
Du kan bestille bogen ved at følge linket, og hvis du har lyst til at læse nogle uddrag, kan du bare klikke her.
Jeg håber virkelig at du har lyst til at læse Kærlighedsfrugt - ikke mindst fordi den er fin og grum, og jeg har skrevet den lige præcis til dig - men også fordi det er en række gode historier, der passer perfekt ind i vintermørket.