Aprils arbejde - om digterstatuer, kødædende planter og mærkværdige hybrider

April fortsatte i samme spor som marts, og det var ikke mange pauser jeg kunne holde mig. Med en mail, der nonstop flød over af beskeder og meget lange arbejdsdage, blev skrivetiden koncentreret på meget lidt tid. Heldigvis havde jeg nogle meget klare fortællinger i hovedet, så derfor var det 'blot' at få dem skrevet ned. Jeg var også en del ude af huset, til enten møder eller arrangementer. Så, det må være intro nok - lad os dykke ned i materien :)

I april blev det til tre noveller, hvoraf den ene er en lang historie jeg har arbejdet på i to måneder.

Sømløs catwalk (17300 ord, horror)
Som de fleste andre (3800 ord, fantastisk fortælling)
Et skibsforlis (4000 ord, horror)

Sømløs catwalk handler om mode, og ikke mindst om det nye danske designer-håb Clement Buhr. Han er fyldt med gode ideer, bæredygtige materialer og en billet til at spise kirsebær med de store. Et naturtalent med nål og tråd, og samtidig noget så sjældent som et godt menneske får han sin sag for, når han finder ud af hvordan modeverdenen egentlig fungerer. Der er ofte afregning ved kasse 1, og man har bare at have den rette valuta.

Novelle Som de fleste andre er et eksperiment, hvor jeg blander autofiktion med horror. Derfor er hovedpersonen også en, der måske ikke helt er mig, men fandens tæt på. Den handler om at indse sig selv, og derefter finde ud af hvor meget man kan tage fejl med hensyn til indsigt. Og ja, der er forbudt Lovecraftian viden med i fortællingen også.

Sidste skriv i april er novellen Et skibsforlis, hvor jeg arbejder med hjemstavnslitteratur. Vi er i 1915, Jylland, og Alan har besluttet sig for at han vil til Amerika. Han er gårdens næstældste, og derfor vil hans bror Bjarne automatisk arve. Det er den ene del af historien. I den anden er Alans skib blevet ramt af noget frygteligt stort, og er ved at gå ned. Alan har reddet sig ombord i en jolle, men der er noget eller nogen, der lurer i dybet under ham.

Brøndsalen på Frederiksberg - Digterstatuer

Tilbage i 2012 fandt jeg på et koncept. Jeg havde oplevet ved digtoplæsninger at de enkelte digte druknede i mængden, så derfor udtænkte jeg Digterstatuer, en bunke oplæsere, der hver især stod som statuer indtil de blev aktiveret af publikum. Jeg præsenterede konceptet ved en sammenkomst, men så skete der så mange andre ting, og jeg glemte alt om det. Det ændrede sig i slutningen af 2015, hvor jeg blev spurgt om konceptet måtte anvendes til en udstilling. Selvfølgelig svarede jeg ja, og jeg var også så heldig at få lov til at være en af statuerne.

Troels Boberg læser op #litteratur #oplæsning #troelsboberg

A video posted by A . Silvestri (@authorsilvestri) on Apr 3, 2016 at 5:43am PDT

Eventet hændte den 3. april. De indkaldte digtere var meget forskellige, og talte blandt andet Janus Kodal, Ole Perregaard, Michael Dyst, Jesper Rugård, Tine Demandt, Troels Boberg og Kirsten Marthedal. Hver skribent havde til eventet fundet/skrevet seks tekster. Oplæsningerne kørte over tre timer, hvor der hver halve time var udskiftning. Publikum tog imod ideen med kyshånd, og langt de fleste af oplæserne havde meget travlt. Selv oplevede jeg et par tilhørere, der insisterede på at høre alle mine seks kreationer. Konceptet blev så stor en succes, at der lige nu arbejdes på en fortsættelse.

Visioner - science fiction-oplæsning

Hvis der er noget, der er en sjældenhed, er det en oplæsning udelukkende af science fiction. Den 17. april var jeg inviteret til at læse op sammen med Kenneth Krabat og Gudrun Østergaard, i Valby Kulturhus. De ting vi læste op af var meget forskellige, og strakte science fiction vidt. Selv nåede jeg omkring et af mine Skår fra sidste år, og også en af de små tekster, jeg skrev til FebruaryFiction.

Efter oplæsningerne indledte Manfred Christiansen en paneldebat om visionerne i science fiction, om hvad vi som forfattere hver især forsøger at opnå med vores skrivning, og han trak ligeledes ligheder og forskelle mellem vores tekster frem. Vi endte med at gå over tiden, fordi publikum var spørgelystent, og når der sker sådan noget, må man sige at det var en succes. Til sidst fik vi hver især en kurv som tak for at have læst op - og det var en af de rigtige gode kurve, for blandt båndpasta og italienske mandelkager, stod intet mindre end en Venus fluefanger. Den kødødende plante er nu blevet en del af min skrivestue, og man skulle være en sølle horror-forfatter, hvis man ikke er svært tilfreds med det.

De andre ting

April var præget af flere sløjfer, der skulle bindes. Arbejdet som formand for S-styrelsen i Dansk Forfatterforening er ret travl, og der er mange ting at holde øje med. Med det sagt synes jeg det er spændende at være mere på indersiden af en forening. Jeg har sendt manuskriptet til min kortroman Live (fra Ambrosia/Live) til et teater med henblik på om det kunne blive et stykke til scenen, omskrevet en horror-novelle så den blev en smule længere, arbejdet videre på undervisningsmaterialet til horror og så selvfølgelig skrevet en ordentlig håndfuld noter til kommende projekter.

Jeg ved ikke hvad den næste tid bringer. Lige nu er jeg meget langt nede, og har vanskeligt ved at se formålet med de ting jeg skriver. Jeg er desillusioneret, men mest sørgmodig. Alle de sandheder mit indlæg om eksemplarer bragte med sig var nogle jeg vidste på forhånd, men optimistisk havde formået at holde fra livet. Nu trænger virkeligheden sig på. 

Det bedste fra fem års antologier - Del 1

Siden 2010 har der været meget gang i den danske undergrundsscene, når det kommer til at lave antologier inden for de fantastiske genrer. I løbet af den periode er der opstået permanente, årlige antologier (som SFCs Lige under overfladen-serie) og andre, der enten har løbet et par år, eller har haft specielle temaer. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, at der på årlig basis udkommer rigtig mange noveller af rigtig mange forfattere. Det fantastiske miljø i Danmark har det godt, men kunne også godt bruge at komme ud over rampen og ramme lidt flere læsere. De mange antologier har det nemlig desværre med at være oppe i tiden kort og derefter blive glemt. En sørgelig skæbne for mange af de rigtig fede historier.

Som læsere af denne blog ved, lykkes det mig ofte at medvirke i disse antologier, men jeg vil ikke snakke om mig selv i dette og de følgende indlæg. Dog har min medvirken i diverse antologier også gjort, at jeg har kopier af dem stående og følgelig også har læst dem. Så nu skal det handle om alle de andre forfattere. Reglerne er som følger:

Fra hver eneste af de antologier jeg selv har medvirket i, vælger jeg den novelle, jeg synes er den bedste. Det vil sige at listen er meget subjektiv. Jeg begrunder selvfølgelig mit valg. Hver forfatter kan maksimalt optræde to gange på denne liste. Desuden 'kårer' jeg en runner-up, men uden begrundelse. Jeg optræder ikke selv på listen. Med disse ord håber jeg du har lyst til at læse med - både her og efterfølgende i antologierne.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ingenmandsland, Lige under overfladen 4 (2010). Science Fiction Cirklen.
Thomas Strømsholt: Tiamat. I novellen er et hold forskere i gang med at stabilisere et ormehul. En af disse påstår at der gennem ormehullet er en fremmed intelligens, der kommunikerer med hende. Novellens hovedperson Jonas Reeve har tidligere skrevet en artikel om menneskets vanskelighed ved at kommunikere med andre af deres egen race, så en palaver med en evt. fremmed bevidsthed burde vise sig umulig. Tiamat spiller på solide science fiction-tanker, men Strømsholt vrider og vender den på sin egen måde. Og slutningen alene er en halv time eller to værd.
Runner-up: Richard Ipsen: De gamle svin

Lyden af vanvid (2010). H. Harksen Productions. 
Thomas Daugaard: Ingen vej tilbage. Den nylige enkemand Henrik er forsumpet i sorg over konens død og har ingen livsgnist tilbage. Han vandrer formålsløst rundt i sig selv, indtil han en dag falder over en ganske særlig bog, der om ikke vil give ham livsgnisten tilbage, så i hvert fald noget. Præmissen for historien er klassisk Lovecraft og det er afviklingen af den egentlig også, men det der gør, at historien hæver sig over det jævne, er et flydende og eddersort sprog. Om man ikke kender Lovecrafts skræmmende univers, er denne novelle et godt sted at starte.
Runner-up: Helene Hindberg - Vandets børn.

Bag Adonais spejl, Ny Dansk Fantasy 1 (2011). Forlaget KANDOR.
Majbrit Høyrup: Smeden i Moelbæk. I denne historie anvendes det klassiske motiv med to verdener, der begge findes, men er adskilt af en usynlig grænse, der måske bare er vores opfattelse af hvad virkeligheden er. Et samarbejde skal i stand, har været i stand længe, mellem de to sider. Den historie formidles elegant med et afdæmpet sprog og ikke mindst miljø. En historie, der indeholder tab og kærlighed for ikke at nævne ny nordisk kogekunst. Et meget nutidigt take på en verden, men ellers kunne tro var uddød ved industrialiseringen.
Runner-up: Emil Blichfeldt: Modlys (Senere hen gennemillustreret. Følg link)

Den nye koloni, Lige under overfladen 5 (2011). Science Fiction Cirklen.
Kenneth Krabat: Tænke på silke under invasionen. Kenneth Krabat fremmaner i denne fortælling et meget troværdigt billede af et andet sted og en anden tid. Elementerne er en kvinde, der søger ly i en hule, både før og under invasionen. Hun har sit ridedyr/kæledyr med og en faldskærm lavet af nanosilke så hårdfør, at blot man rører det på den forkerte måde, skærer det ind til knoglen. Tilsammen giver disse ting en fantastisk historie, der bliver ved med at rumstere bagerst i knolden.
Runner-up: Michael Kamp: Homo arachnidae

Sølvbyen og andre Helsingør-noveller (2011). Forlaget Siesta.
Jesper Rugård: Sæt mig fri, sagde ånden. I den meget korte novelle bliver vi præsenteret for historiens jeg, der blot er ung knægt. På en udstilling oplever han en gammel computer, man kan spille imod, men inden længe begynder den at blinke i morse. Jeg'et er sikker på at det er en kode, at computeren taler til ham.  En flot historie, der for mig handler om mange af de vigtige ting i livet: opvækst og tab og uskyldighed, der kan genvindes. For ikke at glemme det gamle ordsprog: Den ene tjeneste er så sandelig den anden værd.
Runner-up: Christoffer Gertz Bech: Kontrabande

Listen fortsætter i morgen. 

Augusts arbejde 2014 - med Store Bogdag og Menneskefest

Årets sidste sommermåned blev rundet af med et regnskyl af bibelske proportioner, og det kan man vælge at tolke som man vil. Personligt går jeg efter den version der hedder, at en masse gammelt er skyllet væk og noget nyt kan begynde. Som enhver anden måneds afslutning. Det har taget meget hårdt på mig at begynde på arbejde igen, da der er et par sisyfos-opgaver eller nitten at tage sig til, så derfor har jeg ikke fået lavet så meget, som jeg gerne ville.

Tidligere på året fik min ven og bekendte gennem mange år, forfatteren Kenneth Krabat, kræft og valgte at fortælle åbent og direkte om hele sygdomsforløbet. Det var ikke rart at være skue til, men samtidig tænkte jeg at det var ekstremt nødvendigt det han gjorde. Lykkeligvis kom han (næsten) helskindet og raskerklæret ud på den anden side - og det blev altsammen fejret ved Menneskefesten den 30. august. Kenneths kæreste havde stået for et stort støttearrangement, hvor masser af Kenneths venner fra skrivemiljøet havde doneret deres værker til en auktion, der var oplæsninger af lyrik og prosa og en ordentlig håndfuld musikere havde også stillet deres kunnen til rådighed.

Kenneth Krabat går på scenen. "I dag handler om at kunne elske".

Det udmundede alt sammen i en fantastisk dag, hvor stemningen var høj og det kreative flow kørte nonstop. Det var vildt og ekstremt livsbekræftende at se hvor mange mennesker, der holdt af Kenneth og helt naturligt gerne ville vise det og dele den kærlighed. Det gjorde kun tingene bedre, at Kenneth modtog den nyindstiftede Poesiperformanceprisen, der fra nu af hvert år uddeles til en kunstner, der ikke alene skriver vedkommende og kraftfuldt, men også formår at levere sine tekster med finesse og personlighed. Selvfølgelig var dagen ikke et arbejde - jeg vidste bare ikke hvor jeg ellers skulle skrive om den... for skrives skulle der. Dagen lang var jeg på twitter - og derfor håber jeg du kan fange en del af glæden.

På skrivefronten blev det til to noveller:

Henrik gæsteoptræder (5300 ord, realisme)
Redningsmand (4000 ord, realisme)

I novellen Henrik gæsteoptræder, handler det hele om en bog. Der er blevet til et filmmanuskript. Der er i gang med at blive filmet. Det er bare alt sammen sket ti år forskudt, for sent? Forfatteren, Henrik, havde vænnet sig til at han var glemt, han skrev ikke længere bøger, han havde fået sig et roligt og rart liv med kone og to børn. Nu står han på filmsettet, hvor han gør klar til at spille rollen som en af figurerne fra hans roman. D

Redningsmand. Der er blevet begået en række mord, og den mistænkte sidder i grundlovsforhør. Det tager ham ikke længe at indrømme at han har haft mere end et par fingre med i de mord, men han vil gerne forklare sig. Som pensioneret lærer er han mere end normalt glad for at høre sig selv snakke, og dommeren bliver præsenteret for et noget særpræget verdenssyn, der måske, bare måske, har noget der er værd at bide mærke i.

Det er også kommet et par Skår til samlingen:

Spøgelsesjæger (om et ødelagt kamera og en desperat juicer)
Elskovsrede (om et aparte par og et antikvarisk hotel)

En af de gode ting ved at være forfatter er at man i de rare måneder også kommer en del uden for hjemmets trygge livmoder. Den 9. august var jeg på Hald Hovedgaard, der hvert år holder Store Bogdag, der er en blanding af et marked og litteraturdag. Hvert år er der også et specielt tema, og i år var det Fremtiden kommer - altså et science fiction-spor. Som allerede beskrevet i dette indlæg, var jeg ekstra-tovholder, eller hvad man skal kalde det.

Morten Leth Jacobsen læser op fra Den sidste dag på Jorden.

På trods af massiv regn, forløb dagen rigtig godt og science fiction-sporet, der holdt til i Riddersalen kørte non-stop i otte timer. Der var to oplæg om genren, præsentation af Science Fiction Cirklen, oplæsninger ved fire forfattere og en paneldiskussion. Der kom mange gæster forbi og især diskussionen om hvorvidt science fiction var en genre, kastede meget medvirken fra publikum af sig. Der kom kommentarer fra høj og lav, gammel og ung og det virkede på mig som om at mange gik derfra med et nyt syn på genren. Du kan selv få lov til at snuse lidt, da jeg heldigvis live-tweetede fra begivenheden. 

I løbet af september arbejder jeg videre med romanen, jeg har en del arbejde ved siden af og så står den også på en tvungen opgave eller to. Indtil da.