Det bedste fra fem års antologier - Del 1

Siden 2010 har der været meget gang i den danske undergrundsscene, når det kommer til at lave antologier inden for de fantastiske genrer. I løbet af den periode er der opstået permanente, årlige antologier (som SFCs Lige under overfladen-serie) og andre, der enten har løbet et par år, eller har haft specielle temaer. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, at der på årlig basis udkommer rigtig mange noveller af rigtig mange forfattere. Det fantastiske miljø i Danmark har det godt, men kunne også godt bruge at komme ud over rampen og ramme lidt flere læsere. De mange antologier har det nemlig desværre med at være oppe i tiden kort og derefter blive glemt. En sørgelig skæbne for mange af de rigtig fede historier.

Som læsere af denne blog ved, lykkes det mig ofte at medvirke i disse antologier, men jeg vil ikke snakke om mig selv i dette og de følgende indlæg. Dog har min medvirken i diverse antologier også gjort, at jeg har kopier af dem stående og følgelig også har læst dem. Så nu skal det handle om alle de andre forfattere. Reglerne er som følger:

Fra hver eneste af de antologier jeg selv har medvirket i, vælger jeg den novelle, jeg synes er den bedste. Det vil sige at listen er meget subjektiv. Jeg begrunder selvfølgelig mit valg. Hver forfatter kan maksimalt optræde to gange på denne liste. Desuden 'kårer' jeg en runner-up, men uden begrundelse. Jeg optræder ikke selv på listen. Med disse ord håber jeg du har lyst til at læse med - både her og efterfølgende i antologierne.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ingenmandsland, Lige under overfladen 4 (2010). Science Fiction Cirklen.
Thomas Strømsholt: Tiamat. I novellen er et hold forskere i gang med at stabilisere et ormehul. En af disse påstår at der gennem ormehullet er en fremmed intelligens, der kommunikerer med hende. Novellens hovedperson Jonas Reeve har tidligere skrevet en artikel om menneskets vanskelighed ved at kommunikere med andre af deres egen race, så en palaver med en evt. fremmed bevidsthed burde vise sig umulig. Tiamat spiller på solide science fiction-tanker, men Strømsholt vrider og vender den på sin egen måde. Og slutningen alene er en halv time eller to værd.
Runner-up: Richard Ipsen: De gamle svin

Lyden af vanvid (2010). H. Harksen Productions. 
Thomas Daugaard: Ingen vej tilbage. Den nylige enkemand Henrik er forsumpet i sorg over konens død og har ingen livsgnist tilbage. Han vandrer formålsløst rundt i sig selv, indtil han en dag falder over en ganske særlig bog, der om ikke vil give ham livsgnisten tilbage, så i hvert fald noget. Præmissen for historien er klassisk Lovecraft og det er afviklingen af den egentlig også, men det der gør, at historien hæver sig over det jævne, er et flydende og eddersort sprog. Om man ikke kender Lovecrafts skræmmende univers, er denne novelle et godt sted at starte.
Runner-up: Helene Hindberg - Vandets børn.

Bag Adonais spejl, Ny Dansk Fantasy 1 (2011). Forlaget KANDOR.
Majbrit Høyrup: Smeden i Moelbæk. I denne historie anvendes det klassiske motiv med to verdener, der begge findes, men er adskilt af en usynlig grænse, der måske bare er vores opfattelse af hvad virkeligheden er. Et samarbejde skal i stand, har været i stand længe, mellem de to sider. Den historie formidles elegant med et afdæmpet sprog og ikke mindst miljø. En historie, der indeholder tab og kærlighed for ikke at nævne ny nordisk kogekunst. Et meget nutidigt take på en verden, men ellers kunne tro var uddød ved industrialiseringen.
Runner-up: Emil Blichfeldt: Modlys (Senere hen gennemillustreret. Følg link)

Den nye koloni, Lige under overfladen 5 (2011). Science Fiction Cirklen.
Kenneth Krabat: Tænke på silke under invasionen. Kenneth Krabat fremmaner i denne fortælling et meget troværdigt billede af et andet sted og en anden tid. Elementerne er en kvinde, der søger ly i en hule, både før og under invasionen. Hun har sit ridedyr/kæledyr med og en faldskærm lavet af nanosilke så hårdfør, at blot man rører det på den forkerte måde, skærer det ind til knoglen. Tilsammen giver disse ting en fantastisk historie, der bliver ved med at rumstere bagerst i knolden.
Runner-up: Michael Kamp: Homo arachnidae

Sølvbyen og andre Helsingør-noveller (2011). Forlaget Siesta.
Jesper Rugård: Sæt mig fri, sagde ånden. I den meget korte novelle bliver vi præsenteret for historiens jeg, der blot er ung knægt. På en udstilling oplever han en gammel computer, man kan spille imod, men inden længe begynder den at blinke i morse. Jeg'et er sikker på at det er en kode, at computeren taler til ham.  En flot historie, der for mig handler om mange af de vigtige ting i livet: opvækst og tab og uskyldighed, der kan genvindes. For ikke at glemme det gamle ordsprog: Den ene tjeneste er så sandelig den anden værd.
Runner-up: Christoffer Gertz Bech: Kontrabande

Listen fortsætter i morgen. 

Nyheder i august

Måneden går på hæld, men det gør tastaturet heldigvis ikke.

August har været en rigtig modbydelig omgang dage for mig, men i det mindste har jeg kunnet begrave mig i arbejde. Der er sket en del ting på forfatterfronten.

For det første er jeg med i den sjette i rækken af LUO-udgivelser, der udkom i weekenden. Denne gang med novellen Højdepunkt, der er en ret spøjs størrelse. I historien følger man den 16-årige Joakim, der snart får sit helt eget indeklima. Joakim skriver selv historien, men er ikke særlig god til alt det der med at stave og skrive. Derfor er hele teksten ret horribelt udført. Det var meget svært at skrive Højdepunkt. For det nyttede jo ikke noget, hvis fejlene ikke var de samme, og hvis Joakim pludselig kunne finde ud af det med stumme d'er. Et lille uddrag af teksten kan læses her.  

Nu vi er ved LUO - så er femte del i serien blevet anmeldt i Himmelskibet. Anmelder Tue Sørensen har følgende at sige om min novelle:

"A. Silvestri står for et af antologiens absolut mest originale indslag med historien “Glemmer du så husker jeg alt”. Den handler om en systemkritiker i en totalitær fremtid, som er blevet idømt en medicinsk straf som gør at han vågner helt uden hukommelse hver morgen og hver eneste dag må gennemgå hele sit liv ved langsomt at modnes som menneske (gennemgå emotionel pubertet, etc.) og samtidig gradvist huske sit livs begivenheder, komplet med komprimerede versioner af kriser, depressioner og lykkelige perioder. Han skriver derfor bl.a. et næsten identisk politisk manifest hver dag og gennemgår frustrerede og voldelige episoder, som dagligt går ud over hans kæreste, som har besluttet at tage sig af ham."

Og så udløses spændingen. Læsere af min blog vil måske have bemærket, at jeg flere gange har refereret til en "hemmelig novelle". Den er ikke en hemmelighed længere. Feast your eyes:

Henrik Harksen kontaktede mig for et halvt år siden, med en ide. Han ville gerne invitere en flok forfattere til at skrive horror ud fra nogle fotografier, og resultatet skulle samles i en bog. Den bog nærmer sig nu fødslen og får titlen Pix. Den indeholder noveller af rigtig mange spændende, og dygtige forfattere, men før jeg har den endelige deltagerliste vil jeg ikke sige mere om forfatterne. Mit eget bidrag hedder Hamskifte og er skrevet ud fra billedet til venstre. Det er en historie om en ung mand og hans far, der er ved at sætte et fuglehus op. Imens forfalder faren bid for bid. Når jeg tænker på Hamskifte, tænker jeg altid Kafka. Den er meget nedtonet og meget surrealistisk tekst, men det er samtidig en af de stykker skrift, jeg er virkelig stolt af.

En anden spændende ting ved Pix er, at der bliver lagt lyd til det hele. Det er Ras Bolding, der står for det. Inspireret af uddrag fra flere noveller samt den overordnede tematik for projektet her arbejder han pt. på et 8 minutter langt nr., der kommer med på en CD, som vedlægges bogen. Det ser jeg virkelig frem til!

Men hov - der er en lille ting til. Pandaemonium har på en eller anden obskur måde tilkæmpet sig en plads på Top 10 inde på Litteratursiden.dk. Jeg håber at det er med til at folk, der normalt ikke læser noget som helst modbydeligt, vil give mit zombie-epos en chance.   

Alt for nu. Tingene skriver ikke sig selv.

Niels Klim-prisen 2012

Nu er Fantasticon overstået, og det vil sige at jeg kan få lov til at række næven mod loftet og kærtegne mit plexiglastrofæ. Det er nemlig rigtigt! Yours truly har sager at berette.

Klokken 18.00 lørdag (2/6) var uddelingen af året tre Niels Klim-priser. En for kortroman, en for langnovelle og en for novelle. And the winners were (and still are):

Prisen for kortromanen gik til Fantasticons æresgæst Alastair Reynolds for novellen Minlas' blomster. Den findes i novellesamlingen Vejen mellem stjernerne og er et syn værd.

Prisen for langnovellen, den for mig vigtigste kategori nogensinde, gik til..................MIG! Titelnovellen fra min novellesamling Faderens sønner tog plexiglas Der var ikke et øje tørt. Men lidt trætte, som det kan ses på billedet.

Prisen for novellen var et tie mellem Lars Ahn Pedersens En helt almindelig død og Michael Kamps Homo Arachnida - så begge modtog et trofæ. Og til de heldige af jer derude, som endnu ikke har læst nogen af de noveller, er de at finde i den samme samling - nemlig Den nye koloni - LUO5 fra SFC.

Det er en helt vild fornemmelse at stå med et trofæ i hånden - en ægte skalp. Det gør tingene mere virkelige, når man for fremtiden kan sige: Denne fysiske ting er et bevis på at jeg kan skrive. Men når alt skal være på sin plads, er det faktisk ikke første gang jeg modtog en hæder. I 2009 vandt min novelle When the music's over Fantastik-prisen, der desværre kun blev uddelt samme år. Jeg krydser fingre for, at Niels Klim-prisen er noget mere sejlivet.

En stor tak skal gå til Manfred Christiansen, der har konstrueret forsiden til min novellesamling. Han kunne desværre ikke være til stede, da han sandsynligvis er i gang med at skyde en sæl et eller andet sted på Svalbard. Ikke desto mindre giver jeg en øl og en befamling af trofæet ved lejlighed. Og så selvfølgelig - et svimlende tillykke til de andre vindere. Gid det må gavne.

Nyheder i januar

Årets første måned er ved at lakke mod enden. Det har været en god måned for mig, da anmeldelserne af Pandaemonium er begyndt at tikke ind, og endnu bedre: De er overvejende meget positive. Her kommer et par uddrag af dem - men de kan læses i deres fulde længde ved at følge dette link.

Janus Andersen, Horrorsiden.
"Silvestri har allerede vist sit værd på novellefronten – og springet til 800 sider klarer han også. Han har et godt greb om sine personer, driver historier fremad og leverer i det hele taget varen. Alene på grund af sin vægt har “Pandaemonium” efterladt et godt mærke i dansk horror – men det er på grund af underholdningsværdien, at det mærke bliver vedvarende. “Pandaemonium” er ikke til at komme udenom, hvis man interesseret sig for dansk horror, zombier eller bare monumental tjubang."

Arne Larsen, Litteratursiden
"Silvestri bygger fint videre på disse traditioner i sin velskrevne roman, men ved at inddrage sine helt egne forklaringer og teorier, bl.a. elementer fra mesopotamisk, ægyptisk og kristen religion tilfører han dog historien både originalitet og kvalitet...en episk tour de force gennem ondskabens væsen"

Majasols blog
"Som sagt, formår forfatterens beskrivelser at få det til at vende i maven på en, og selvom han rent faktisk selv siger, at bogen er en B-film på papir, så klarer han det godt også rent skriftmæssigt. Han bringer mange klassiske elementer i spil og fletter det fint ind ved hjælp af hans egen fantasi. Pandaemonium er en af de mest klamme horrorbøger jeg endnu har læst, og må siges at være et must, hvis man netop er fan af denne genre"

Jette Holst, Gyseren.dk
"Et ganske interessant tvist, som Silvestri slipper godt fra, selvom jeg ved slutningen af første bog spekulerede over, om han kunne køre idéen hele vejen hjem. Det mytologiske lag er også med til at give historien endnu en dimension, så de næsten 800 sider ikke kun er ren blod og lemlæstelse"

Det hele skal nu ikke handle om Pandaemonium. I 2011 medvirkede jeg også i Den nye koloni, Science Fiction Cirklens årlige antologi. Majbrit Høyrup har anmeldt hele samlingen på sin blog og har følgende at sige om mit bidrag. Læs hele anmeldelsen her.

"Glemmer du, så husker jeg alt” af A. Silvestri. En grum og forfærdelig og godt skrevet historie om undertrykkelse og vold. Den totalitære vold spejler sig i fortællingen om et voldeligt forhold. Det er en dybsindig, karakterdrevet fortælling."

Ud over det, går det rigtig godt med nogle af de antologier, jeg har medvirket i. I lektørudtalelsen er Det sker igen fra forlaget KANDOR blevet sammenlignet med 1984. Sølvbyen bliver i dens lektør rost for bredden i samlingen og så vandt jeg Knud Larns årlige novellekonkurrence med mit bidrag Æskulap.

Silvestri-ekspressen fortsætter frem, og jeg gør mit yderste for at følge med. Lige nu redigerer jeg noveller, arbejder på plottet til noget der kunne blive en roman, skriver nye historier og begynder at overveje muligheden for et eller andet på engelsk.

Nyheder i september

Mens jeg har færdigredigeret min science fiction-samling, og sendt den til redaktøren, er der sket en del ting rundt omkring mit forfatterskab.

For et lille år siden udgav SFC en opsamling med de bedste historier fra Lige under overfladen 1+2. Her blev min novelle When the music's over valgt. Det specielle ved den antologi var (og er) dog, at den er oversat til engelsk. Nu er den første anmeldelse så kommet, og om min novelle har anmelderen følgende at sige:

"We are back in the USA for this short where an alien ship has landed, taking most of New York's Central Park (and a number of people) out as a consequence. The beginning of this story feels very much like a tribute to Stephen Spielberg's classic tale of first contact "close encounters of the third kind" but manages to distinguish itself as something quite original with a tongue in cheek humour that grows into a mashup / sendup of a number of science fiction first contact films and the aliens demands are laugh out loud funny. Another favourite in the collection, I loved the whole upset caused by that classic line "take me to your leader" (think about it)."

Ligeledes er en anden af SFC's udgivelser blevet anmeldt. Lige under overfladen 5 - Den nye koloni. Anmelderen nævner kort min fortælling Glemmer du, så husker jeg alt med følgende ord:

"Men der er som sagt masser af andre noveller, som bør fremhæves. A. Silvestri giver et utraditionelt bud på en science fiction historie med ”Glemmer du så husker jeg alt” - Jette Holst

Som trejde ben i denne lille update, er min novelle Forhæng på Novelleforlaget blevet en del af en novellepakke på fire. Den kan erhverves her, for et ganske ydmygt beløb.

September bliver som vanligt travl (men det skriver jeg hver måned) - så der kommer nok en update eller to til undervejs.