Sky City

Oktobers første nyheder

Selv om vi endnu ikke har nået den tiende i måneden, sker der alligevel en masse i mit forfatterskab. Denne gang er der hele fire punkter jeg vil råbe højt om.

For det første er jeg blevet optaget i Dansk Horror Selskab. Det er en nystiftet forening, der aktivt arbejder på at få fjernet hele ideen (i Danmark) om, at alt hvad der har at gøre med monstre og uhygge automatisk er børne- og ungdomslitteratur. Allerede nu, blot en lille måned efter selskabets fødsel, har der været interview med formanden (Steen Langstrup), der er blevet skabt en pris, der hvert år skal uddeles til bedste, danske horrorudgivelse og en hjemmeside er på vej Selskabet tæller forfattere, redaktører og journalister. By invitation only.

For det andet kom jeg og min kammerat Wols desværre ikke med blandt de fem kvalificerede i undervisningsministeriets novellekonkurrence. Heldigvis er der en konkurrence igen næste år, hvor vi tager endnu en tørn. Alligevel skal I ikke snydes for Wols' lækre illustration.

I sidste update fortalte jeg, at Sky City havde fået sin første anmeldelse. Der er nu kommet endnu en, og om min novelle When the music's over siger anmelderen følgende:

"A spaceship lands in Central Park. What do they want..? Now without wishing to introduce a spoiler, I was surprised at the aliens distain for the character Captain James T. Kirk. After all this is a Danish anthology and Denmark is famous for its bacon, whereas William Shatner is known for his ham… (Groan now if you will.)"

Som den sidste ting i denne omgang, er jeg blevet inviteret til en casual snak med forfatteren bag Mount København, Kaspar Colling Nielsen. Det vil foregå under meget jordnære forhold og jeg håber at mange mennesker vil dukke op den 18/11. Mere om det kommer senere.

Årets sidste måneder vil blive meget travle - men jeg har ingen lyst til at brokke mig.

Nyheder i september

Mens jeg har færdigredigeret min science fiction-samling, og sendt den til redaktøren, er der sket en del ting rundt omkring mit forfatterskab.

For et lille år siden udgav SFC en opsamling med de bedste historier fra Lige under overfladen 1+2. Her blev min novelle When the music's over valgt. Det specielle ved den antologi var (og er) dog, at den er oversat til engelsk. Nu er den første anmeldelse så kommet, og om min novelle har anmelderen følgende at sige:

"We are back in the USA for this short where an alien ship has landed, taking most of New York's Central Park (and a number of people) out as a consequence. The beginning of this story feels very much like a tribute to Stephen Spielberg's classic tale of first contact "close encounters of the third kind" but manages to distinguish itself as something quite original with a tongue in cheek humour that grows into a mashup / sendup of a number of science fiction first contact films and the aliens demands are laugh out loud funny. Another favourite in the collection, I loved the whole upset caused by that classic line "take me to your leader" (think about it)."

Ligeledes er en anden af SFC's udgivelser blevet anmeldt. Lige under overfladen 5 - Den nye koloni. Anmelderen nævner kort min fortælling Glemmer du, så husker jeg alt med følgende ord:

"
Men der er som sagt masser af andre noveller, som bør fremhæves. A. Silvestri giver et utraditionelt bud på en science fiction historie med ”Glemmer du så husker jeg alt” - Jette Holst

Som trejde ben i denne lille update, er min novelle Forhæng på Novelleforlaget blevet en del af en novellepakke på fire. Den kan erhverves her, for et ganske ydmygt beløb.

September bliver som vanligt travl (men det skriver jeg hver måned) - så der kommer nok en update eller to til undervejs.