Så er der kun en uges tid til sommerferien, men heldigvis giver det også plads til en enkelt update om hvad der sker her i menageriet. Som vanligt er der skriveprojekter alle steder, men i forhold til maj måned har jeg kunnet tage det roligt. Det har også været nødvendigt, da jeg har haft masser af rettearbejde og afgangsprøver med mine 9.klasser.
For omkring en måneds tid siden blev jeg kontaktet af Peter Q. Rannes, centerlederen på Hald Hovedgaard, hvor jeg tidligere på året var på skriveophold. Hvert år holdes der Store Bogdag med et specielt tema, og i år er det science fiction, under overskriften Fremtiden kommer. Grunden til at han kontaktede mig var at han gerne ville have mig med som tovholder på dagen, så i skrivende stund er jeg med til at bygge programmet op. Det er sjovt og anderledes at prøve, og min mailboks er varm. Programmet bliver løbende opdateret, men allerede nu er det fastlagt at Kaspar Colling Nielsen skal holde Bogdagstalen. Det foregår den 9.august og jeg håber mange vil lægge vejen forbi det jyske.
Sidste weekend var der Fantasticon, og der medvirkede jeg i et panel om Stereotyper i science fiction og fantasy. Nu skal det ikke forstås som stereotyper i dur med the comic relief, men mere over i køns- og racedebat. Jeg delte panel med Karin Tidbeck, Lars Ahn Pedersen og guest of honor Rochita Loenen-Ruiz. Der var ingen tvivl om at det var et stort og vigtigt spørgsmål for Rochita og Karin - selv fik det mig til at tænke over ganske andre ting. Et problem var at langt det meste litteratur blev skrevet ud fra den hvide, vestlige mands synsvinkel/punkt ... også selv om man ikke var det. Bagefter tænkte jeg på hvad man gør, hvis man tilfældigvis er en hvid, vestlig mand. Skal man så gøre noget andet alligevel? Et andet punkt der kom op at vende var at man skulle sætte sig ind i hver eneste figur/karakter/person i en novelle, for at kunne skrive den ordentligt. Der havde jeg en alternativ holdning, der gik på at hvis en fortællings mål var at viderebringe en ide, kunne figurerne sagtens indtage en meget passiv rolle, ja næsten være lavet af pap. Det faldt ikke i god jord, men heldigvis har jeg tænkt videre på det, og i fremtiden vil der komme et indlæg der tager det under behandling.
På selvsamme Fantasticon var jeg nomineret til Niels Klim-prisen med hele tre noveller i to kategorier. Desværre tabte jeg i begge kategorier (novelle og langnovelle) og det var ikke særlig fedt at få øvet sit "god-taber-fjæs", men det er jo sådan tingene nogle gange falder ud. Heldigvis synes jeg at de tre vindere alle havde skrevet gode tekster, og så er det lidt lettere at æde et nederlag. Der er altid næste år. Tillykke til Peter Adolphsen, Jesper Goll og Majbrit Høyrup.
Mere positivt (for mig) er Massacre Magazine #3 kommet ud, og i det har jeg den korte novelle Alchemy med. Jeg er stille og roligt, ved siden af alt det danske, begyndt at skrive på engelsk, simpelthen fordi det er der fremtiden ligger. Til hver en tid foretrækker jeg at skrive på dansk, men markedet er bare så meget større på engelsk. Hvis du har lyst til at læse hele bladet, der forresten indeholder noveller fra folk rundt omkring i Europa, så kan du finde det på Amazon.
Så er tiden kommet til mit smertensbarn. Det er nu 50 dage siden Ambrosia/Live kom ud, og der er stadig ikke kommet en eneste anmeldelse eller en lektørudtalelse. Det er en ekstremt tom følelse at sidde med og får mig til at stille en hel del spørgsmål til alt det her forfattergøgl. Alligevel, fordi klynk sjældent bringer noget med sig, har jeg lavet en video og smidt på youtube. Den fortæller lidt om bogen, og forhåbentlig kan den vække folks nysgerrighed.
For omkring en måneds tid siden blev jeg kontaktet af Peter Q. Rannes, centerlederen på Hald Hovedgaard, hvor jeg tidligere på året var på skriveophold. Hvert år holdes der Store Bogdag med et specielt tema, og i år er det science fiction, under overskriften Fremtiden kommer. Grunden til at han kontaktede mig var at han gerne ville have mig med som tovholder på dagen, så i skrivende stund er jeg med til at bygge programmet op. Det er sjovt og anderledes at prøve, og min mailboks er varm. Programmet bliver løbende opdateret, men allerede nu er det fastlagt at Kaspar Colling Nielsen skal holde Bogdagstalen. Det foregår den 9.august og jeg håber mange vil lægge vejen forbi det jyske.
Sidste weekend var der Fantasticon, og der medvirkede jeg i et panel om Stereotyper i science fiction og fantasy. Nu skal det ikke forstås som stereotyper i dur med the comic relief, men mere over i køns- og racedebat. Jeg delte panel med Karin Tidbeck, Lars Ahn Pedersen og guest of honor Rochita Loenen-Ruiz. Der var ingen tvivl om at det var et stort og vigtigt spørgsmål for Rochita og Karin - selv fik det mig til at tænke over ganske andre ting. Et problem var at langt det meste litteratur blev skrevet ud fra den hvide, vestlige mands synsvinkel/punkt ... også selv om man ikke var det. Bagefter tænkte jeg på hvad man gør, hvis man tilfældigvis er en hvid, vestlig mand. Skal man så gøre noget andet alligevel? Et andet punkt der kom op at vende var at man skulle sætte sig ind i hver eneste figur/karakter/person i en novelle, for at kunne skrive den ordentligt. Der havde jeg en alternativ holdning, der gik på at hvis en fortællings mål var at viderebringe en ide, kunne figurerne sagtens indtage en meget passiv rolle, ja næsten være lavet af pap. Det faldt ikke i god jord, men heldigvis har jeg tænkt videre på det, og i fremtiden vil der komme et indlæg der tager det under behandling.
På selvsamme Fantasticon var jeg nomineret til Niels Klim-prisen med hele tre noveller i to kategorier. Desværre tabte jeg i begge kategorier (novelle og langnovelle) og det var ikke særlig fedt at få øvet sit "god-taber-fjæs", men det er jo sådan tingene nogle gange falder ud. Heldigvis synes jeg at de tre vindere alle havde skrevet gode tekster, og så er det lidt lettere at æde et nederlag. Der er altid næste år. Tillykke til Peter Adolphsen, Jesper Goll og Majbrit Høyrup.
Mere positivt (for mig) er Massacre Magazine #3 kommet ud, og i det har jeg den korte novelle Alchemy med. Jeg er stille og roligt, ved siden af alt det danske, begyndt at skrive på engelsk, simpelthen fordi det er der fremtiden ligger. Til hver en tid foretrækker jeg at skrive på dansk, men markedet er bare så meget større på engelsk. Hvis du har lyst til at læse hele bladet, der forresten indeholder noveller fra folk rundt omkring i Europa, så kan du finde det på Amazon.
Så er tiden kommet til mit smertensbarn. Det er nu 50 dage siden Ambrosia/Live kom ud, og der er stadig ikke kommet en eneste anmeldelse eller en lektørudtalelse. Det er en ekstremt tom følelse at sidde med og får mig til at stille en hel del spørgsmål til alt det her forfattergøgl. Alligevel, fordi klynk sjældent bringer noget med sig, har jeg lavet en video og smidt på youtube. Den fortæller lidt om bogen, og forhåbentlig kan den vække folks nysgerrighed.