I hele mit liv som forfatter, tror jeg ikke at jeg har haft så travl en måned. Mange af begivenhederne, såsom BogForum og Fantasticon, har jeg allerede nævnt i tidligere indlæg, men der har ganske enkelt været så meget, at jeg ikke har nået det hele.
I løbet af november måned udkom jeg i fire antologier. Samlingernes temaer spændte vidt, men det var fedt for mig at opleve, at jeg åbenbart kunne gøre mig gældende inden for de fleste genrer. De fire antologier er som følger:
Mit Østerbro, novellen Harald Peder Kristensen. Novellen skulle finde sted på Østerbro, og en dag kom jeg forbi en mindeplade på Frimurerlogens hovedkvarter. Det var netop Haralds, og jeg blev fascineret af ideen om at skrive historisk realisme. Det medførte en novelle, der handler om modstandsbevægelsen under anden verdenskrig.
Det sker igen, novellen Morituri te salutant. Det er horror, og antologien skulle handle om faren ved fascistiske tendenser i samfundet. Jeg har før skrevet modbydelige tekster, men denne tager indtil videre prisen som den mest ulækre.
Sølvbyen, novellen Holgers Danskere. For lang tid siden indsamlede Lonni Krause forskellige historier, der alle skulle handle om Helsingør. Jeg blev bedt om at skrive en historie med fantastiske elementer, og så hapsede jeg ideen om at der faktisk er mere end en statue af Holger Danske. Så hvem af dem er det egentlig, der skal beskytte Danmark?
Ti noveller fra fantasiens univers, novellen Sjæleforsørger. En åben konkurrence, der bad om en novelle i en af de fantastiske genrer. Da jeg ikke kunne begrænse mig, skrev jeg en hybrid mellem science fiction og fantastisk fortælling. Resultatet blev et ret spekulativt blik på, hvad sjælen egentlig er for en størrelse.
Ud over min deltagelse i de fire antologier, udkom to selvstændige værker også i november, begge 11-11-11. Romanen Pandaemonium og novellesamlingen Faderens Sønner. Dem har jeg begge behandlet i tidligere indlæg.
Den 18. november havde jeg besøg af Kaspar Colling Nielsen, til Sfærisk Fredags forfattersamtale. Eventen foregik i min lejlighed, og der dukkede en god portion mennesker op. Samtalen bevægede sig ud og ind af cirkler, hvor det absolutte center var Kaspars bog fra sidste år, Mount København. For mig var det en anderledes oplevelse at være "professionel", uden selv at være i fokus, og det var rigtig fedt at prøve. Publikum virkede også tilfredse med aftenen, da de lidt i midnat bevægede sig ud i Københavns gader.
Den 21. november var der så reception for Pandaemonium, på Paludans Bogcafé. Mange mødte op, og heldigvis fra mange grene af mine venner og bekendte. Aftenen gik godt, der blev drukket på statens regning og afhændet lidt bøger oveni. Ligeledes fik jeg øvet min oplæsning, når det drejede sig om oplæsning fra en roman, fremfor noveller som jeg ellers er vant til.
Der er rent faktisk mere at fortælle om november 2011, men det venter jeg med til næste indlæg.