Reception for Optisk bedrag

For en uge siden (16/11) var der reception for mine nye bog, Optisk bedrag. Det foregik i Paludans bogcafé, og var programsat mellem 19 og 21. I sidste ende blev folk dog noget længere, og den var tættere på midnat end forventet, før flere af os forsvandt ud i byen.

Omkring kvart over bød min redaktør Thomas velkommen, hvorefter jeg fortalte at jeg to gange i løbet af aftenen ville afbryde folks snak med selve bogen. En gang oplæsning, og en gang snak om hvad bogen egentlig var for en størrelse. Men inden jeg kunne nå nogle af delene, fik jeg mig lidt af en oplevelse.

En kvinde, som jeg ikke kendte, henvendte sig. Hun vidste udmærket hvem jeg var, og grunden til det var at hendes søn sidste år havde anvendt min novelle Forræder fra samlingen Faderens sønner, da han skulle op til afgangsprøve i dansk. Selv om han ikke selv kunne være der, havde han printet sin disposition ud, og inden dagen sluttede, var den blevet signeret af undertegnede. Meget overraskende, men også meget sjovt at prøve.

Klokken blev halv oppe, og jeg trådte op til podiet for første gang. Jeg havde hjemmefra overvejet hvilken novelle, jeg skulle læse - og var endt ved titelnovellen, da den havde en behørig længde og samtidig var (er) ret underholdende ... på den gode, og den grimme måde. Alt virkede til at oplæsningen gik godt, da publikum både lo og væmmedes. Så kan jeg vist ikke forlange mere af en og samme novelle.

Øl blev drukket, vin blev smagt og jeg gjorde hvad jeg kunne for at cirkulere blandt gæsterne. Rigtig mange valgte at købe bogen, og jeg fik sat min klo på en del kopier. Som en lille gimmick havde jeg medbragt den samme pen, jeg havde brugt til at læse korrektur på manuskriptet med. At den så i mellemtiden var blevet en smule snasket af en glemt banan, var der så ingen, der behøvede at få at vide (før nu).

Anden gang jeg gik på, fortalt jeg om selve bogen. Hvorfor den havde fået den titel, den havde og hvad mine tanker havde været med bogen. I modsætning til min debut lå der andre ting til grund for denne samling. Alle novellerne har at gøre med hvordan virkeligheden opfattes, på mange forskellige måder. Jeg afslørede blandt andet også, at rækkefølgen af novellerne heller ikke var tilfældig, og at den sidste novelle, 100% reklamefri, med vilje er sat som et spekulativt punktum. Jeg håber at læsere af Optisk bedrag vil bruge nogle sekunder efter endt læsning til at se, om de kan finde ud af at lægge det kryptiske puslespil, jeg har forsøgt at danne i denne bog.

Derefter var der fri leg, og jeg fik snakket en masse med mine gæster. Det var tredje år i træk, at jeg havde en reception for en bog lige omkring den 15. november - det lader til, at det er på det tidspunkt af året hvor jeg udgiver bøger. Og hvis jeg er heldig, kan det være at jeg får chancen igen til næste år. Det er altid en helt speciel følelse at stå med sit nye værk, og få den præsenteret ved en social gathering. Tak til mit forlag Hexameter, og til de mennesker, der valgte at møde op på en kølig novemberaften.

Optisk bedrag - nu med reception

Efter mange måneders arbejde, er min kommende novellesamling Optisk bedrag gledet i trykken her til morgen, og det er med en god følelse at jeg slipper mit fjerde værk løs på verden. Den bliver udgivet på forlaget Hexameter.

Optisk bedrag indeholder 21 noveller, hvor den korteste er lidt over en side lang, og den længste 28 sider kort. Der kommes vidt rundt i genrerne. Novellen Vinderbon er science fiction, novellen Flyttelæs er realisme og novellen Hårkur er et eventyr, for nu bare at nævne tre af de 21. Lige som i Køtere dør om vinteren har jeg valgt mange forskellige udtryksformer, da jeg ikke har lyst til at begrænse mig (denne gang) inden for en speciel genre. De 18 andre vil jeg ikke afsløre noget om - men de hurtige kan måske få sig en fornemmelse ved at kigge på Optisk bedrags delside her på bloggen.

Som en lille forsmag på festlighederne, læste jeg (sammen med Brian P. Ørnbøl og Charlot Roslev) op i fredags på BoB What, hvor jeg delte to af historierne (Valuta for pengene og Sashimi) med publikum. Det var en helt fantastisk aften, hvor tingene klappede på smukkeste måde og tilhørerne gik derfra med en følelse af at være blevet beriget. Det er i hvert fald hvad de sagde efterfølgende.

Receptionen for Optisk bedrag bliver holdt den 16. november i Paludans Bogcafé i Fiolstræde. Det hele starter klokken 19 og slutter klokken 21. Jeg håber at du har lyst til at møde op, få lidt til halsen og noget til ørerne - og hvorfor ikke også erhverve dig en signeret kopi.

November i bakspejlet

I hele mit liv som forfatter, tror jeg ikke at jeg har haft så travl en måned. Mange af begivenhederne, såsom BogForum og Fantasticon, har jeg allerede nævnt i tidligere indlæg, men der har ganske enkelt været så meget, at jeg ikke har nået det hele.

I løbet af november måned udkom jeg i fire antologier. Samlingernes temaer spændte vidt, men det var fedt for mig at opleve, at jeg åbenbart kunne gøre mig gældende inden for de fleste genrer. De fire antologier er som følger:

Mit Østerbro, novellen Harald Peder Kristensen. Novellen skulle finde sted på Østerbro, og en dag kom jeg forbi en mindeplade på Frimurerlogens hovedkvarter. Det var netop Haralds, og jeg blev fascineret af ideen om at skrive historisk realisme. Det medførte en novelle, der handler om modstandsbevægelsen under anden verdenskrig.

Det sker igen, novellen Morituri te salutant. Det er horror, og antologien skulle handle om faren ved fascistiske tendenser i samfundet. Jeg har før skrevet modbydelige tekster, men denne tager indtil videre prisen som den mest ulækre.

Sølvbyen, novellen Holgers Danskere. For lang tid siden indsamlede Lonni Krause forskellige historier, der alle skulle handle om Helsingør. Jeg blev bedt om at skrive en historie med fantastiske elementer, og så hapsede jeg ideen om at der faktisk er mere end en statue af Holger Danske. Så hvem af dem er det egentlig, der skal beskytte Danmark?

Ti noveller fra fantasiens univers, novellen Sjæleforsørger. En åben konkurrence, der bad om en novelle i en af de fantastiske genrer. Da jeg ikke kunne begrænse mig, skrev jeg en hybrid mellem science fiction og fantastisk fortælling. Resultatet blev et ret spekulativt blik på, hvad sjælen egentlig er for en størrelse.

Ud over min deltagelse i de fire antologier, udkom to selvstændige værker også i november, begge 11-11-11. Romanen Pandaemonium og novellesamlingen Faderens Sønner. Dem har jeg begge behandlet i tidligere indlæg.

Den 18. november havde jeg besøg af Kaspar Colling Nielsen, til Sfærisk Fredags forfattersamtale. Eventen foregik i min lejlighed, og der dukkede en god portion mennesker op. Samtalen bevægede sig ud og ind af cirkler, hvor det absolutte center var Kaspars bog fra sidste år, Mount København. For mig var det en anderledes oplevelse at være "professionel", uden selv at være i fokus, og det var rigtig fedt at prøve. Publikum virkede også tilfredse med aftenen, da de lidt i midnat bevægede sig ud i Københavns gader.

Den 21. november var der så reception for Pandaemonium, på Paludans Bogcafé. Mange mødte op, og heldigvis fra mange grene af mine venner og bekendte. Aftenen gik godt, der blev drukket på statens regning og afhændet lidt bøger oveni. Ligeledes fik jeg øvet min oplæsning, når det drejede sig om oplæsning fra en roman, fremfor noveller som jeg ellers er vant til.

Der er rent faktisk mere at fortælle om november 2011, men det venter jeg med til næste indlæg.

Køtere dør om vinteren

Indlægget måtte komme - så her er det.

I forgårs, den 20. november 2010, kunne jeg så endelig med en ægte smag i munden kalde mig selv forfatter. Der stod jeg, med mit første selvstændige værk i hånden. Det var en underlig følelse, blandingen af begejstring og fuldkommen udmattelse. En hel masse mennesker var mødt op, fra forskellige grene af mit liv. Der blev drukket øl og vin, og midt i det hele læste jeg en af samlingens korteste noveller op, nemlig Brølende kronhjort ved skovsø. Desværre har jeg indtil videre ikke set billeder fra eventen, men de må vel komme på et eller andet tidspunkt. Ellers ville jeg mene, at det er mere end sørgeligt.

I løbet af aftenen signerede jeg folks bøger, og i stedet for den personlige hilsen, skrev jeg i gåseøjne den novelle, som jeg mente ville falde i deres smag, eller rykke noget ved dem. Det virkede som om, at folk godt kunne lide det lille, personlige twist. Nu krydser jeg fingre for et par gode anmeldelser og forhåbentlig en lektørudtalelse.

Nu begynder andet heat - at sælge den. Her om et øjeblik skal jeg ned og levere en bunke til en nærliggende boghandler, der er gået med til at have bogen i kommission. Så skal der sendes mails ud til forskellige caféer, der måske kunne tænke sig en signatur/læseaften. Jeg ved endnu ikke, om jeg opretter en facebook-side til bogen. På en eller anden måde byder det mig mod. Jeg er meget åben for forslag, hvis folk kender til gode måder skamløst at promovere sig selv.

Tak til min redaktør Thomas. Han har gennem hele forløbet været meget professionel, og hans kritik og forslag har været velvalgte og på deres plads. Ligeledes tak til hans kone Sophie Ivara Vinther Andersen, der har lavet forsiden. Desuden har Janus Andersen lavet et lækkert interview med mig inde på siden Fantastiske Forfattere. Her er linket, hvor jeg snakker om hvordan jeg skriver, mit forhold til genrer og om hvorvidt jeg er en del af et hemmeligt broderskab.

Nu kommer livet efter den første bog - jeg ved ikke helt, hvordan jeg klarer det, men der er en hel masse at tage sig til. Det får I mere at høre om i kommende indlæg.

Køtere kan købes HER - eller bestilles hos din lokale boghandler.

Den store nyhed

Så er alt klappet og klart. Redigeringen er færdig, bagsideteksten er færdig, forsiden er færdig. Køtere dør om vinteren er klar til at rykke i trykken, og derefter ud til alle de hungrende sjæle, der har ventet med længsel.

For at det ikke skal gå helt sløvt for sig, har jeg booket Litteraturhaus den 20. november, klokken 16.00-19.00. Der er I velkomne til at dukke op, og forhåbentlig erhverve jer en signeret kopi af værket. For at der ikke skal være nogle overraskelser, kan jeg fortælle at den kommer til at koste sølle 200 kroner. Det synes jeg er meget billigt for en bog på 350 sider, spækket med fede historier.

Det har været en hård og travl tid med redigeringen, men det føles godt at vide, at bogen nu praktisk talt er færdig. Så er der blot tilbage at opleve følelsen af at have det færdige værk i hånden.

Som om det ikke var nok, er der begyndt at røre sig i andedammen med hensyn til min kommende zombieroman. Min forfatter-kollega fra forlaget Hexameter , Sven Damgaard Ørnstrup, har luret lidt på nettet. Viet er et helt blogindlæg på hans side. Enjoy!

Jeg vender hurtigst muligt tilbage med billedet af bogens forside, som en lille appetitvækker.