Reception for Optisk bedrag

For en uge siden (16/11) var der reception for mine nye bog, Optisk bedrag. Det foregik i Paludans bogcafé, og var programsat mellem 19 og 21. I sidste ende blev folk dog noget længere, og den var tættere på midnat end forventet, før flere af os forsvandt ud i byen.

Omkring kvart over bød min redaktør Thomas velkommen, hvorefter jeg fortalte at jeg to gange i løbet af aftenen ville afbryde folks snak med selve bogen. En gang oplæsning, og en gang snak om hvad bogen egentlig var for en størrelse. Men inden jeg kunne nå nogle af delene, fik jeg mig lidt af en oplevelse.

En kvinde, som jeg ikke kendte, henvendte sig. Hun vidste udmærket hvem jeg var, og grunden til det var at hendes søn sidste år havde anvendt min novelle Forræder fra samlingen Faderens sønner, da han skulle op til afgangsprøve i dansk. Selv om han ikke selv kunne være der, havde han printet sin disposition ud, og inden dagen sluttede, var den blevet signeret af undertegnede. Meget overraskende, men også meget sjovt at prøve.

Klokken blev halv oppe, og jeg trådte op til podiet for første gang. Jeg havde hjemmefra overvejet hvilken novelle, jeg skulle læse - og var endt ved titelnovellen, da den havde en behørig længde og samtidig var (er) ret underholdende ... på den gode, og den grimme måde. Alt virkede til at oplæsningen gik godt, da publikum både lo og væmmedes. Så kan jeg vist ikke forlange mere af en og samme novelle.

Øl blev drukket, vin blev smagt og jeg gjorde hvad jeg kunne for at cirkulere blandt gæsterne. Rigtig mange valgte at købe bogen, og jeg fik sat min klo på en del kopier. Som en lille gimmick havde jeg medbragt den samme pen, jeg havde brugt til at læse korrektur på manuskriptet med. At den så i mellemtiden var blevet en smule snasket af en glemt banan, var der så ingen, der behøvede at få at vide (før nu).

Anden gang jeg gik på, fortalt jeg om selve bogen. Hvorfor den havde fået den titel, den havde og hvad mine tanker havde været med bogen. I modsætning til min debut lå der andre ting til grund for denne samling. Alle novellerne har at gøre med hvordan virkeligheden opfattes, på mange forskellige måder. Jeg afslørede blandt andet også, at rækkefølgen af novellerne heller ikke var tilfældig, og at den sidste novelle, 100% reklamefri, med vilje er sat som et spekulativt punktum. Jeg håber at læsere af Optisk bedrag vil bruge nogle sekunder efter endt læsning til at se, om de kan finde ud af at lægge det kryptiske puslespil, jeg har forsøgt at danne i denne bog.

Derefter var der fri leg, og jeg fik snakket en masse med mine gæster. Det var tredje år i træk, at jeg havde en reception for en bog lige omkring den 15. november - det lader til, at det er på det tidspunkt af året hvor jeg udgiver bøger. Og hvis jeg er heldig, kan det være at jeg får chancen igen til næste år. Det er altid en helt speciel følelse at stå med sit nye værk, og få den præsenteret ved en social gathering. Tak til mit forlag Hexameter, og til de mennesker, der valgte at møde op på en kølig novemberaften.