Fem års forfatterjubilæum

Der findes mange ordsprog om tiden - de mest kendte er nok det med at den har det med flyve og så at den læger alle sår. Det er førstnævnte jeg vil fokusere på, for i dag, den 20. november er det præcis fem år siden jeg debuterede med novellesamlingen Køtere dør om vinteren. For at fejre det, har jeg et specielt tilbud. Hvis du er interesseret i det, kan du med det samme scrolle ned til bunden. Ellers kan du læse videre.

Det var forlaget Hexameter, der tog chancen med mig, men i stedet for at rehashe fortiden, vil jeg i stedet for linke direkte til de relevante indlæg, jeg selv skrev dengang. Det er sjovt at læse i bakspejlet, og jeg har lært en del siden dengang:

En bogs tilblivelse - en gennemgang af hvordan en samling bliver til.
Køtere dør om vinteren - blogindlæg

I 2010 skrev lektøren:
"Jeg er ikke bekendt med andre novellesamlinger, der går samfundets syge eksistenser og de menneskelige prøvelser så meget på klingen, som nærværende novellesamling gør. En novellesamling for folk med stærke nerver og mod på både det fantastiske, såvel som det ekstremt realistiske. En novellesamling, som vender hver en sten i den menneskelige afgrund"

Samlingen modtog en række gode anmeldelser, og generelt blev den rost for sit gode sprog, komposition og bredde. Ligeledes blev jeg interviewet til sitet fantastiskeforfattere.dk - stadig et af de meget få interviews jeg har lavet i min tid som forfatter. Hvis du har lyst, kan du læse det alt sammen ved at følge linket. Alternativt kan du læse og lytte til titelnovellen inde på bogbidder.dk

Sådan så jeg ud i 2010 - og sådan ser jeg ud på bogens bagside.

Det hænder stadig at jeg læser op fra Køtere, når jeg er ude at optræde, og selv om jeg godt kan se at jeg i mange tilfælde har rykket mig sprogligt, synes jeg stadig fortællingerne holder. Jeg skammer mig ikke over min debut - tværtimod - og jeg tænker at den er et godt sted at starte med at læse mig, da den er i mange forskellige genrer, og derfor fungerer som en art spejl for mit forfatterskab.

Jeg ved at forlaget stadig har et par håndfulde Køtere til salg, så køb endelig - den findes både som e-bog og papirbog. Fordi det er fem år siden jeg "blev forfatter", har jeg rodet i mine gemmer, og fundet lidt smuler.

For 150 kroner SAMLET får du både Køtere dør om vinteren OG Optisk bedrag (min anden novellesamling fra Hexameter) - begge selvfølgelig signeret. Du skal dog skynde dig, hvis du vil have fingrene i dem. Hvordan spørger du? Skriv til mig på facebook eller her på bloggen.

Det føles som noget der skete i går, og samtidig som noget der hører en helt anden verden til. Det er sært at stå i et krydsfelt, der er så modstridende. Jeg føler mig stadig kun som en grøn nybegynder og alligevel har jeg masser af erfaring at spille på. Jeg håber den tveæggede følelse bliver ved med at være der, for den agerer som min drivkraft ... et ønske om at gøre bedre, nå mere, række højere. Det er lige før det blev olympisk der, men det er vel heller ikke den dårligste sammenligning.

Tak fordi du læste med.

Trailer 80 - uddrag af Kaffe,sort

En af de spændende ting, når man for alvor begynder at sætte en samling noveller sammen, er selve udvælgelsen. Jeg starter altid ud med en helvedes masse og en for en ryger de så ud, indtil jeg står med nogle rigtig gode kandidater. I denne histories tilfælde var det noget ganske andet, der var på færde. Jeg syntes at jeg manglede en novelle, der handlede om både noget uundgåeligt og som samtidig matchede det altoverskyggende tema i Optisk bedrag. Det kom der novellen Kaffe,sort ud af.

I Kaffe,sort handler det hele om Johannes, der er 91 år gammel og ser ud som om han burde være død for mindst 10 år siden. Han sætter sig ved en fremmeds bord på en café og hiver en pose kammerjunker frem af en sportstaske. Han bestiller kaffe og Grand Marnier, og begynder så at snakke. Og snakke, og snakke og snakke. Johannes' samtalepartner er blot en statist for den enorme mængde ord, Johannes skal af med. Optisk bedrags tema er at alt afhænger af de øjne der ser, og læsere har beskrevet netop denne novelle som både "nedtrykkende" og "livsbekræftende". Du må selv dømme. Uddraget er helt fra starten af.

"Da han taler til mig, ser jeg op fra min kaffe, lægger avisen til side og ved, at han skal dø. Hans ansigt er som hvidt papir, hans ånde løs i kødet. Det han havde spurgte mig om, var ikke noget vigtigt, ikke noget stort. Det var en af den slags spørgsmål vi alle bruger fra tid til anden. Mest over for folk vi ikke kender eller prøver at nærme os. De spørgsmål vi stiller til vores familie og venner er ofte mere intime.

Jeg kender ham ikke, men ved at han skulle dø. Ikke om mange år, eller ved en ulykke. Han skal dø lige om lidt, fordi det er hans tid. Han sætter sig ned over for mig, kæler for sit papkrus med benede hænder og stirrer ud gennem de lidt fedtede ruder. Noget gult sidder i hans skæg, rester af et morgenmåltid. Tøjet hænger fra hans magre skuldre, på samme måde som det med garanti har hængt på en bøjle, inden han tog det på.

Noget knitrer. Først tror jeg, det er min avis, men jeg tager fejl. Han bærer rundt på en sportstaske. Den har han sat på bordet ved siden af os. Det knitrer under polyesterflapper. Så tager han rundt og gyldent op, og propper det i munden. Kammerjunker. Jeg kan lige se firmaets logo og navn på det yderste af posen. Der er huller mellem hans tænder. Tunnelåbninger i hans hoved.

”Har du lyst til at snakke?” spørger jeg. Skubber avisen lidt længere væk fra mig. Viser på den måde, at jeg vil høre, hvis han vil tale.

Kort flakker øjnene. De er hængemulede, tilvandede. Smutsten i smult vande. Så kommer nikket. Velovervejet, grundigt. Han tager en tår af kaffen. Bløder kagerester i munden op med sort. Hans læber er leverfarvede. De smasker.

Nu, hvor jeg har fået hans ja, læner jeg mig tilbage i stolen. Der er ikke mange gæster på caféen. Det er for tidligt på dagen. Metodisk går han sine lommer igennem. En for en lægger han genstande mellem os. Et nøgleknippe, fyldigt, den slags der dikterer lyden af en pedels gang. En sammenrullet notesbog. Moleskine. Den tidlige forfatters anker i verden. Ved siden af notesbogen en kuglepen med filtspids. Sort. En pung, tyndslidt i kanterne. En pakke cigaretter af et mærke, der er svært at få i Danmark mere. En kromfarvet Ronsonlighter fyldt med skrammer og ridser. Han ser undskyldende ud. Som er det sørgeligt, at han ikke har mere at give. Mimisk løfter han fingeren. Er kommet i tanke om noget.

Da han let bøjer hovedet, kan jeg se at resterne af hans hår er en eksplosion med bart epicenter. En munks tonsur. De få strå, han sirligt har redt over tonsuren er grågule og skøre. Mere som et barns end en oldings. Fra sit bryst fisker han en halskæde frem. Dens led er spinkelt sølv, vedhænget er kors på en blå cirkel. Den slår metallisk, da han lægger den oven på nøglerne.

Jeg applauderer hans samling ved at drikke min kaffe. Den er sød af saccharin, jeg bærer altid pillerne på mig i en lille dåse. Folk har ikke den slags i deres hjem. Caféer glemmer at købe det ind.

”Jeg er 91 år gammel. Ser jeg sådan ud?” begynder han. Stemmen er mørk, som den masse, der lige nu lægger sig til rette i hans mavesæk.

”Ja. Hvert eneste år er tydeligt. De løber som fletværk i din hud,” svarer jeg, mens jeg pakker avisen helt væk. Folder den sammen, først på langs, så på tværs, og stikker den ned i min mappe. Jeg har al tid i verden.

”Jeg hedder Johannes. Jeg har boet i København hele mit liv. Faktisk i den samme lejlighed, hvis man ser bort fra den tid, hvor jeg sprang soldat,” fortsætter han. Jeg sætter mig bedre til rette. Strækker benene, og træder mine sko af. Det er sommer i dag, så jeg kommer ikke til at fryse. Det er vigtigt at have det komfortabelt."

Året der gik: 2012, Del 2

Så blev det tid til anden del årsrapporten, hvor jeg rent faktisk forsøger mig med at sætte sætninger sammen, frem for at smide lister med tal efter læserne. Lidt billeder kommer der også, selv om majoriteten gemmes til tredje del.
-----------------------------------------------------
2012 blev på mange måder lige så turbulent som 2011. I løbet af året havde jeg hele tiden gang i flere projekter, ikke mindst i perioden april-november, hvor jeg ud over at skrive noveller (som jeg normalt gør) også havde gang i en roman OG læste korrektur/redigerede det der skulle blive min næste udgivelse. Det var sjældent at jeg havde mange fridage i streg, og på mange måder (gode som dårlige) overtog skrivningen meget af mit liv.

-------------------------

Jeg deltog i en del novellekonkurrencer og fandt ud af, at jeg stadig kunne vride en god historie ud af ærmet på kommando. Dog begyndte jeg kritisk at sortere i hvilke konkurrencer jeg skrev til, og blev langt bedre til at læse de betingelser, der stod med småt. En af de udgivelser, der får mig står som noget anderledes er mit langdigt Fantasy, der kom med i con-bogen til Fantasticon 2012. Det var første gang jeg forsøgte mig med et digt i en af de fantastiske genrer, og det gjorde ikke tingene dårligere at min kammerat, tegneren Wols illustrerede fortællingen. Og så mangler jeg stadig en ting jeg gerne vil prøve - at få en antologi opkaldt efter min novelle. Den satans skalp har indtil videre sneget sig udenom.
-------------------------

Brian P. Ørnbøl og Charlot Roslev

Som sidste år blev det til 14 officielle optrædener og jeg fik lov til at afprøve endnu flere facetter af det at være forfatter. Dog er der et par oplevelser, der skiller sig ud fra mængden. I juni var jeg inviteret til Nykøbing Falster, hvor jeg var på plakaten i hele 150 minutter. Det krævede, at jeg havde forberedt mig en del. I løbet af de mange minutter læste jeg op, blev interviewet og så prøvede jeg kræfter med et foredrag om de fantastiske genrer. Det var første gang jeg skulle dele ud af min "ekspertise" og det gik fremragende. Jeg håber 2013 giver mig flere muligheder for at prøve den færdighed af. Oktober bød på to fremragende oplevelser. Af en af mine gamle elever var jeg blevet hyret til at være det seriøse indslag på KUA-Dansk-rusturen. Det var ret fedt at stille sig op foran 200 bagstive nystuderende og læse op og snakke. Og det gjorde ikke det hele dårligere, at jeg blev inviteret med til de efterfølgende mandeceremonier. Den anden oplevelse i oktober var en lynarrangeret novelleoplæsning sammen med Brian P. Ørnbøl og Charlot Roslev i hjertet af Nørrebro. Jeg har efterhånden en del erfaring med oplæsninger, men jeg har sjældent oplevet en aften, der kørte så perfekt. De omkring 20 fremmødte blev overrislet med intet mindre en 10 noveller på lidt over to timer, og der var kun roser til overs undervejs og efter endt oplæsning. Til os alle tre, vel at mærke. 
-------------------------

Både 2010 og 2011 bød på selvstændige udgivelser fra min hånd, og 2012 var ikke anderledes. I november udkom novellesamlingen Optisk bedrag på forlaget Hexameter. Den var anderledes fra mine tre foregående udgivelser ved at der gemte (og gemmer) sig en skjult systematik i den rækkefølge novellerne ligger i, og ved at alle novellerne handler om den måde verden anskues på ... på mange forskellige måder. Ligeledes er det ikke tilfældigt, hvilke noveller det er, der indleder og afslutter bogen. Skulle du opdage the easter egg, må du meget gerne smide en besked til mig med dit bud. Gætter du rigtigt, vil du blive den stolte ejer af min næste selvstændige udgivelse - free of charge. Ud over Optisk bedrag, medvirkede jeg i løbet af året i tre antologier, tre magasiner og udgav en enkelt e-novelle.
-------------------------

Sejrherrerne!

Men 2012 indeholdt også noget helt vildt. Noget stort og eksklusivt. Jeg vandt nemlig Niels Klim-prisen i kategorien Langnovelle for Faderens sønner, titelnovellen fra min samling fra sidste år. Ud over min pris, sejrede Alastair Reynolds, Michael Kamp og Lars Ahn Pedersen i kategorierne Kortroman og Novelle. I løbet af året skrev jeg også min første, ægte novelle på engelsk og efter hvad jeg har hørt bliver den udgivet i løbet af 2013. Ligeledes bliver en oversættelse af min vindernovelle Æskulap fra Knud Larns konkurrence i 2011.Og så gør det heller ikke spor, at jeg er med i det indledende heat til Niels Klim-prisen 2013. En sidste ting skal også nævnes. Min roman fra sidste år, Pandaemonium, fik hæftet ordene "den nye, danske zombie-bibel" på sig. Så kan det vist ikke blive bedre!
-------------------------
Som nævnt i Del 1, skrev jeg i løbet af året 23 noveller, og en roman. Jeg har store håb om at min roman bliver antaget, og dermed sikrer mig en udgivelse i løbet af 2013. Ud over det, er der nogle af mine noveller, jeg er spændt på. Novellerne Strøm og Og går live har noget, jeg tror vil appellere til rigtig mange. Horrornovellen Kærlighedsfrugt er lige tilpas modbydelig til at få det til at vende både maver og sider. Ligeledes har jeg skumle tanker med den korte novelle Bjørnespringvandet, der har potentiale til noget meget større.
-------------------------

2012 var et godt skriveår. Interessen omkring min blog voksede voldsomt, jeg fik taget professionelle billeder og jeg formåede at holde dampen oppe. For 2013 håber jeg at komme mere ud og fortælle om det at skrive, jeg håber at få smidt en novellesamling i støbeskeen (denne gang horror) og så stræber jeg efter at få en anmeldelse i et anerkendt blad. Det sidste er nok det sværeste af alle mål. Tak til jer, der har læst - og stadig læser med - og til dem af jer, der har investeret i mine bøger. Tredje del kommer snart - kun med billeder. Take care.

Nyheder i november

Denne måned tror jeg vi nøjes med en enkelt update.

Den altoverskyggende nyhed er selvfølgelig at min fjerde selvstændige udgivelse, Optisk bedrag, kom på gaden for nu dage siden. Om den kan du læse i følgende indlæg. Det eneste jeg vil tilføje her er, at du kan erhverve dig den en del steder - både som p-bog og e-bog. Jeg vil dog bede dig om en lille tjeneste hvis du læser den, nemlig at give den en rating inde på Goodreads ... det gør sig forresten også gældende, hvis du skulle have læst en af mine andre bøger. I samme åndedrag som Optisk bedrag kom på gaden, blev min første samling fra Hexameter, Køtere dør om vinteren, også udsendt som e-bog. Så skulle du have lyst til at erhverve dig en af dem digitalt, må du lige det første stykke tid henvende dig til forlaget. Det sker her.

Men der er nu også sket andet. LUO6 - Fremmed stjerne har fået sin første anmeldelse. På Litteratursiden skriver Jette Holst følgende om min novelle Højdepunkt:

"Naturligvis – kunne jeg næste skrive – er også A. Silvestris novelle ”Højdepunkt” blandt samlingens bedste. Her følger vi en ung mand, som lever under jorden. Han drømmer om at blive voksen, så han kan komme i gang med at arbejde og få sig en kæreste – gerne Maria med de store bryster. Novellen virker umiddelbart som en fortælling om en fremtidig verden, der har måttet forskanse sig under jorden pga. en ukendt katastrofe, men i A. Silvestris univers er sandheden aldrig simpel." 

Sidste år stod forlaget Valeta (der udgav mit zombie-epos Pandaemonium sidste år) for en juleføljeton, som alle forlagets forfattere havde skrevet på. Den havde titlen Sort sne, og måske vil den en dag se dagens lys igen. I år er det lidt anderledes. Der har de bedt deres forfattere om hver især at skrive en dugfrisk novelle, der kunne indgå i en slags julemarathon, hvor alle kan få lov til at se, hvad forlagets forfattere muntrer sig med. Mit bidrag er novellen Udflugt, der fortæller om pædagogmedhjælperen Jonas, der er på tur med børnehaven. De skal besøge en kirkegård for at samle blade. Det får de ikke så meget tid til ...

Det var alt for nu, men jeg venter spændt på december måned. Hvis alt flasker sig, bliver det måneden hvor der udkommer hele tre antologier med min deltagelse.

Reception for Optisk bedrag

For en uge siden (16/11) var der reception for mine nye bog, Optisk bedrag. Det foregik i Paludans bogcafé, og var programsat mellem 19 og 21. I sidste ende blev folk dog noget længere, og den var tættere på midnat end forventet, før flere af os forsvandt ud i byen.

Omkring kvart over bød min redaktør Thomas velkommen, hvorefter jeg fortalte at jeg to gange i løbet af aftenen ville afbryde folks snak med selve bogen. En gang oplæsning, og en gang snak om hvad bogen egentlig var for en størrelse. Men inden jeg kunne nå nogle af delene, fik jeg mig lidt af en oplevelse.

En kvinde, som jeg ikke kendte, henvendte sig. Hun vidste udmærket hvem jeg var, og grunden til det var at hendes søn sidste år havde anvendt min novelle Forræder fra samlingen Faderens sønner, da han skulle op til afgangsprøve i dansk. Selv om han ikke selv kunne være der, havde han printet sin disposition ud, og inden dagen sluttede, var den blevet signeret af undertegnede. Meget overraskende, men også meget sjovt at prøve.

Klokken blev halv oppe, og jeg trådte op til podiet for første gang. Jeg havde hjemmefra overvejet hvilken novelle, jeg skulle læse - og var endt ved titelnovellen, da den havde en behørig længde og samtidig var (er) ret underholdende ... på den gode, og den grimme måde. Alt virkede til at oplæsningen gik godt, da publikum både lo og væmmedes. Så kan jeg vist ikke forlange mere af en og samme novelle.

Øl blev drukket, vin blev smagt og jeg gjorde hvad jeg kunne for at cirkulere blandt gæsterne. Rigtig mange valgte at købe bogen, og jeg fik sat min klo på en del kopier. Som en lille gimmick havde jeg medbragt den samme pen, jeg havde brugt til at læse korrektur på manuskriptet med. At den så i mellemtiden var blevet en smule snasket af en glemt banan, var der så ingen, der behøvede at få at vide (før nu).

Anden gang jeg gik på, fortalt jeg om selve bogen. Hvorfor den havde fået den titel, den havde og hvad mine tanker havde været med bogen. I modsætning til min debut lå der andre ting til grund for denne samling. Alle novellerne har at gøre med hvordan virkeligheden opfattes, på mange forskellige måder. Jeg afslørede blandt andet også, at rækkefølgen af novellerne heller ikke var tilfældig, og at den sidste novelle, 100% reklamefri, med vilje er sat som et spekulativt punktum. Jeg håber at læsere af Optisk bedrag vil bruge nogle sekunder efter endt læsning til at se, om de kan finde ud af at lægge det kryptiske puslespil, jeg har forsøgt at danne i denne bog.

Derefter var der fri leg, og jeg fik snakket en masse med mine gæster. Det var tredje år i træk, at jeg havde en reception for en bog lige omkring den 15. november - det lader til, at det er på det tidspunkt af året hvor jeg udgiver bøger. Og hvis jeg er heldig, kan det være at jeg får chancen igen til næste år. Det er altid en helt speciel følelse at stå med sit nye værk, og få den præsenteret ved en social gathering. Tak til mit forlag Hexameter, og til de mennesker, der valgte at møde op på en kølig novemberaften.

Optisk bedrag er en realitet ...

... og alene titlen på dette indlæg er ret underholdende. Men der skal heller ikke meget til at få mig til at grine. Efter en lang redigeringsproces, der startede i januar, og stadig har de sidste par ting, der skal arbejdes med, kan jeg nu med glæde og stolthed annoncere, at min tredje novellesamling er på vej.

Som med min første novellesamling, Køtere dør om vinteren, bliver Optisk bedrag udgivet på forlaget Hexameter. Novellesamlingen kommer til at indeholde 21 noveller, der over en bred kam enten er realistiske eller fantastiske. Nogle af dem er begge dele.

Mange af novellerne handler om hvordan virkeligheden anskues, fra en subjektiv, samfundsmæssig, økonomisk eller grammatisk opfattelse, for at nævne nogle få. Der er mørke, ubehagelige vandringer ind i absurde psyker, humoristiske tiltag og masser af tab. På mange punkter er Optisk mere eksperimenterende end Køtere var, og jeg er glad for at have fået lov til at udforske den del af mit skrivevirke. Dermed ikke sagt, at der ikke er gode historier, og noveller der spiller en et puds. Heldigvis udelukker de to ting ikke hinanden. Nogle af novellerne har flere år på bagen (jeg tror den ældste blev skrevet i 2006), mens andre er friske fra undertegnedes fingre (januar 2012). I kan godt begynde at glæde jer!

Jeg har oprettet en helt speciel side til Optisk bedrag, hvor man kan følge med i processen. Inden alt for længe vil der også komme en afstemning her på siden, hvor nogle forslag til forsiden dukker op. Indtil videre regner vi med en udgivelse i løbet af efteråret 2012

Køtere dør om vinteren

Indlægget måtte komme - så her er det.

I forgårs, den 20. november 2010, kunne jeg så endelig med en ægte smag i munden kalde mig selv forfatter. Der stod jeg, med mit første selvstændige værk i hånden. Det var en underlig følelse, blandingen af begejstring og fuldkommen udmattelse. En hel masse mennesker var mødt op, fra forskellige grene af mit liv. Der blev drukket øl og vin, og midt i det hele læste jeg en af samlingens korteste noveller op, nemlig Brølende kronhjort ved skovsø. Desværre har jeg indtil videre ikke set billeder fra eventen, men de må vel komme på et eller andet tidspunkt. Ellers ville jeg mene, at det er mere end sørgeligt.

I løbet af aftenen signerede jeg folks bøger, og i stedet for den personlige hilsen, skrev jeg i gåseøjne den novelle, som jeg mente ville falde i deres smag, eller rykke noget ved dem. Det virkede som om, at folk godt kunne lide det lille, personlige twist. Nu krydser jeg fingre for et par gode anmeldelser og forhåbentlig en lektørudtalelse.

Nu begynder andet heat - at sælge den. Her om et øjeblik skal jeg ned og levere en bunke til en nærliggende boghandler, der er gået med til at have bogen i kommission. Så skal der sendes mails ud til forskellige caféer, der måske kunne tænke sig en signatur/læseaften. Jeg ved endnu ikke, om jeg opretter en facebook-side til bogen. På en eller anden måde byder det mig mod. Jeg er meget åben for forslag, hvis folk kender til gode måder skamløst at promovere sig selv.

Tak til min redaktør Thomas. Han har gennem hele forløbet været meget professionel, og hans kritik og forslag har været velvalgte og på deres plads. Ligeledes tak til hans kone Sophie Ivara Vinther Andersen, der har lavet forsiden. Desuden har Janus Andersen lavet et lækkert interview med mig inde på siden Fantastiske Forfattere. Her er linket, hvor jeg snakker om hvordan jeg skriver, mit forhold til genrer og om hvorvidt jeg er en del af et hemmeligt broderskab.

Nu kommer livet efter den første bog - jeg ved ikke helt, hvordan jeg klarer det, men der er en hel masse at tage sig til. Det får I mere at høre om i kommende indlæg.

Køtere kan købes HER - eller bestilles hos din lokale boghandler.

Den store nyhed

Så er alt klappet og klart. Redigeringen er færdig, bagsideteksten er færdig, forsiden er færdig. Køtere dør om vinteren er klar til at rykke i trykken, og derefter ud til alle de hungrende sjæle, der har ventet med længsel.

For at det ikke skal gå helt sløvt for sig, har jeg booket Litteraturhaus den 20. november, klokken 16.00-19.00. Der er I velkomne til at dukke op, og forhåbentlig erhverve jer en signeret kopi af værket. For at der ikke skal være nogle overraskelser, kan jeg fortælle at den kommer til at koste sølle 200 kroner. Det synes jeg er meget billigt for en bog på 350 sider, spækket med fede historier.

Det har været en hård og travl tid med redigeringen, men det føles godt at vide, at bogen nu praktisk talt er færdig. Så er der blot tilbage at opleve følelsen af at have det færdige værk i hånden.

Som om det ikke var nok, er der begyndt at røre sig i andedammen med hensyn til min kommende zombieroman. Min forfatter-kollega fra forlaget Hexameter , Sven Damgaard Ørnstrup, har luret lidt på nettet. Viet er et helt blogindlæg på hans side. Enjoy!

Jeg vender hurtigst muligt tilbage med billedet af bogens forside, som en lille appetitvækker.

Inspiration: Silvestri og kattene

Der er noget med mig og så de der pelsede kræ. Det må jeg efterhånden sande. Jeg elsker katte, og jeg elsker det de står for. Uafhængigheden, arrogancen og jeg-er-mig-selv-nok-men-hvis-du-fodrer-mig-så-er-det-okay-holdningen til livet. Katte er opblæste og åndssvage, og hele den der better-than-thou tilgang til livet er ren creme på mit livs lagkage. Samtidig er katte mystiske, og har flere kultures traditioner til at bakke dem op. Katte er rige, og katte er ekstremt symbolsk ladede. Ja, det lyder smart. Det kunne også have noget at gøre med, at jeg voksede op i et stort hus, hvor der ikke på noget tidspunkt var færre end tre af slagsen, der lagde beslag på mere eller mindre al min fritid. Katte har, i langt højere grad end hunde, en nuttethedsfaktor kraftig nok til at penetrere et afrikansk diktatur. Og de ved det.

Jeg brugte store dele af min opvækst på at lege med katte og begræde tabet af selvsamme, når de døde. Det har selvfølgelig medført, at kattes reaktionsmønstre og bevægelser sidder mejslet ind i min hjerne. Jeg har set killinger blive druknet, fordi der ikke var plads til dem. Jeg har pillet hagl ud af en kat, fordi en bondemand synes det var sjovt at skyde efter den. Jeg har også set en kat, aktivt, blive kørt ned og det er en oplevelse jeg stadig får det dårligt af at tænke på. Det er svært at sige, om det er disse ting, der gør at katte indtager en så prominent plads i mine noveller (og romaner), men under alle omstændigheder er det dem jeg går efter, når jeg har brug for et dyr, der kan inducere eller injicere følelser

Den første gang jeg virkelig anvendte en kat, var i novellen Sne. Den korte novelle handler om en narkoman, der selv roder rundt på gravens rand, mens hans oldgamle kat stille og roligt dør ved siden af ham. Historien er sørgelig, men har måske et eller andet almenmenneskeligt gemt i sig.

Efter Sne kom Sfinks. Katten i denne historie besad (og besidder) alle kattens værste træk og kunne samtidig tale. Men hovmod står for meget dybt fald og alskens hvæsen og spytten kan ikke rede den fra egen tåbelighed.

I Køtere dør om vinteren blev katten til en sen medspiller. Den oprindelige tanke med novellen var alle de dyr, der bliver efterladt i sommerhuse. Hvad sker der med dem? I Køtere sker der helt sikkert noget med dem, og de er ikke særlig glade for det. Hvis du kan lide Tales From The Crypt, vil Køtere helt sikkert falde i smag.

I de tre noveller er kattenes roller væsentlige, men de er intet imod kattenes rolle i min kommende roman Pandoras Væske (arbejdstitel). I splatterromanen optræder der ikke blot en kat, men hele to levende og en, der er lavet af stof og garn. Selvfølgelig vil jeg ikke servere plottet på et sølvfad, men lidt skal der komme. De to levende katte er væsentlige for historien ud fra en religiøs/kulturel baggrund, og er hinandens modsætninger. Samtidig nærer horderne af de udøde et voldsomt had til førnævnte katte. Den ene kat er blid og sød, den anden aggressiv og in-your-face. Stofkatten er på overfladen blot et tøjdyr, men den fungerer samtidig som en slags mentor, en virkelighedsforklarer, for en af personerne. Jeg ville gerne fortælle meget mere, men der skal også være noget til kommende læsere. Nåhjo - der er også nogle killinger med ;)

Når jeg tænker over det, er det i virkeligheden dobbeltheden i katten, der tiltrækker mig. Noget, der er uendeligt sødt kan også fremkalde angst, noget der giver trøst og varme kan det næste øjeblik aflive et andet dyr uden at se sig tilbage. På stående fod har jeg endnu en ide, der involverer en kat. Denne gang bliver den en form for hovedperson, og der er intet nuttet over den. I hvert fald ikke, når den ikke længere har brug for det.

Sne, Sfinks og Køtere dør om vinteren vil alle være at finde i min kommende novellesamling Køtere dør om vinteren fra forlaget Hexameter.

Romanen Pandoras Væske bliver udgivet i begyndelsen af næste år på forlaget Valeta.

Meeen.... er du mere til hunde, så tag endnu et kig i Køtere.....der vil historierne Brune Bamse og Grund være mere for dig.