10 skud fra forfatterens egne favoritter - 1

Det er lige ved og næsten fem år siden jeg udgav min første novelle. Siden den gang har jeg skrevet et trecifret antal historier og udgivet omkring det samme antal. Det er rigtig mange noveller, når man sidder med sin gamle hjerne og skal huske ud og ind. Heldigvis kan jeg dog huske dem fra hinanden, og her en aften brød jeg hovedet med hvilke noveller der egentlig er mine egne favoritter. Hvilke af de noveller jeg selv har skrevet bliver ved med at dukke op, når jeg tænker på min produktion?

I stedet for at lade de tanker blive for mig selv, bringer jeg her, oh trofaste læser, en Top 10 i vilkårlig rækkefølge, over de noveller jeg selv er mest stolt af. De første fem kommer her. Årstallet efter hver novelle er det år novellen blev skrevet.

10.
Matthæus 20:16, science fiction, udgivet i antologien Ingenmandsland fra SFC (2010)
Tid har alle dage fascineret mig. Ligeledes har Bibelen. Dette er kombinationen af de to fascinationer. Janus Kaspersen tager frem i tiden, da det er umuligt at rejse bagud. Han lander i et "hjem" for tidsrejsende, hvor han bliver passet og plejet af den smukke Jasmin. Men noget stemmer ikke. Den mistro han føler bliver bekræftet, da han får lov til at læse de historiske filer.

9.
Doris, realisme, udgivet på Novelleforlaget.dk (2009)
Doris' mand ligger for døden, men det lille forstyrrende element kan ikke fjerne fokus fra, at hendes søn er på vej på visit fra Amerika. Doris tilbringer dagene med at skræmme en tilløben kat væk og besøge døden på hospitalet. Forpligtelser og forventninger er to sider af samme mønt. Det er blot et spørgsmål om hvilken sider der ender med at være op.

8.
Sfinks, fantastisk fortælling, udgivet i novellesamlingen Køtere dør om vinteren fra Hexameter (2007)
Morten vækkes af sin søvn på Bregnevej, ved at en kat har sneget sig ind i huset. Da han spørger den, om den er faret vild, svarer den ham til hans store overraskelse. Det er ikke nogen rigtig kat. Det ligner blot. Det ændrer ikke på, at den er kommet for at fortælle ham det hårdeste i verden, nemlig at han skulle dø. Hvilket Morten overhovedet ikke er enig i.

7.
Det Bedste, science fiction, udgivet i litteraturmagasinet Proxima, nummer 92 (2009)
Fremtiden er et dystopisk helvede, hvilket hovedpersonen, der i virkeligheden er en biperson, udmærket ved. Han sidder nemlig på en stol og får forklaret hele ideologien bag samfundet af en af dets grundlæggere. Og det lyder så fornuftigt. Det lyder alt sammen rimeligt og acceptabelt. Der er ikke rigtig en finger at sætte på retorikken. Er du bedre end manden i stolen?

6.
Hamskifte, horror, med i antologien PIX fra H.Harksen Productions (2012)
Livet er næsten normalt. Dele af far forsvinder. Det er også normalt. Der står mange tomme huse på villavejene. De bliver tomme fra den ene dag til den anden. Tigre bryder væggene ned. Kakerlakker fylder sko op. Det er en smule køligt, det er ikke helt sommer, men havestolene er blevet slået op. Heldigvis har far bygget et fuglehus.

Det var de første fem. Og nu, kære læser, ville det være fedt hvis DU fortalte mig hvilke af mine noveller du synes bedst om ... for, for nu at være ærlig, ved jeg det ikke. Er der nok der vil afse et par minutter, kan det endog munde ud i en læser Top 10. Det ville slet, slet ikke være ringe :)

Inspiration: Silvestri og kattene

Der er noget med mig og så de der pelsede kræ. Det må jeg efterhånden sande. Jeg elsker katte, og jeg elsker det de står for. Uafhængigheden, arrogancen og jeg-er-mig-selv-nok-men-hvis-du-fodrer-mig-så-er-det-okay-holdningen til livet. Katte er opblæste og åndssvage, og hele den der better-than-thou tilgang til livet er ren creme på mit livs lagkage. Samtidig er katte mystiske, og har flere kultures traditioner til at bakke dem op. Katte er rige, og katte er ekstremt symbolsk ladede. Ja, det lyder smart. Det kunne også have noget at gøre med, at jeg voksede op i et stort hus, hvor der ikke på noget tidspunkt var færre end tre af slagsen, der lagde beslag på mere eller mindre al min fritid. Katte har, i langt højere grad end hunde, en nuttethedsfaktor kraftig nok til at penetrere et afrikansk diktatur. Og de ved det.

Jeg brugte store dele af min opvækst på at lege med katte og begræde tabet af selvsamme, når de døde. Det har selvfølgelig medført, at kattes reaktionsmønstre og bevægelser sidder mejslet ind i min hjerne. Jeg har set killinger blive druknet, fordi der ikke var plads til dem. Jeg har pillet hagl ud af en kat, fordi en bondemand synes det var sjovt at skyde efter den. Jeg har også set en kat, aktivt, blive kørt ned og det er en oplevelse jeg stadig får det dårligt af at tænke på. Det er svært at sige, om det er disse ting, der gør at katte indtager en så prominent plads i mine noveller (og romaner), men under alle omstændigheder er det dem jeg går efter, når jeg har brug for et dyr, der kan inducere eller injicere følelser

Den første gang jeg virkelig anvendte en kat, var i novellen Sne. Den korte novelle handler om en narkoman, der selv roder rundt på gravens rand, mens hans oldgamle kat stille og roligt dør ved siden af ham. Historien er sørgelig, men har måske et eller andet almenmenneskeligt gemt i sig.

Efter Sne kom Sfinks. Katten i denne historie besad (og besidder) alle kattens værste træk og kunne samtidig tale. Men hovmod står for meget dybt fald og alskens hvæsen og spytten kan ikke rede den fra egen tåbelighed.

I Køtere dør om vinteren blev katten til en sen medspiller. Den oprindelige tanke med novellen var alle de dyr, der bliver efterladt i sommerhuse. Hvad sker der med dem? I Køtere sker der helt sikkert noget med dem, og de er ikke særlig glade for det. Hvis du kan lide Tales From The Crypt, vil Køtere helt sikkert falde i smag.

I de tre noveller er kattenes roller væsentlige, men de er intet imod kattenes rolle i min kommende roman Pandoras Væske (arbejdstitel). I splatterromanen optræder der ikke blot en kat, men hele to levende og en, der er lavet af stof og garn. Selvfølgelig vil jeg ikke servere plottet på et sølvfad, men lidt skal der komme. De to levende katte er væsentlige for historien ud fra en religiøs/kulturel baggrund, og er hinandens modsætninger. Samtidig nærer horderne af de udøde et voldsomt had til førnævnte katte. Den ene kat er blid og sød, den anden aggressiv og in-your-face. Stofkatten er på overfladen blot et tøjdyr, men den fungerer samtidig som en slags mentor, en virkelighedsforklarer, for en af personerne. Jeg ville gerne fortælle meget mere, men der skal også være noget til kommende læsere. Nåhjo - der er også nogle killinger med ;)

Når jeg tænker over det, er det i virkeligheden dobbeltheden i katten, der tiltrækker mig. Noget, der er uendeligt sødt kan også fremkalde angst, noget der giver trøst og varme kan det næste øjeblik aflive et andet dyr uden at se sig tilbage. På stående fod har jeg endnu en ide, der involverer en kat. Denne gang bliver den en form for hovedperson, og der er intet nuttet over den. I hvert fald ikke, når den ikke længere har brug for det.

Sne, Sfinks og Køtere dør om vinteren vil alle være at finde i min kommende novellesamling Køtere dør om vinteren fra forlaget Hexameter.

Romanen Pandoras Væske bliver udgivet i begyndelsen af næste år på forlaget Valeta.

Meeen.... er du mere til hunde, så tag endnu et kig i Køtere.....der vil historierne Brune Bamse og Grund være mere for dig.

Det er hændt

Sløret bliver løftet - og det gør det lige her.

Jeg har fået antaget en novellesamling, der i skrivende stund stå til udgivelse 1. oktober i dette Herrens år. Det er det lille forlag Hexameter, der vover pelsen og dermed sikrer mig min helt egen samling. Og for at svare på det åbenlyse spørgsmål: Ja, det føles sgu ret godt.

Oprindeligt var det "kun" min novellesamling Sfinks (fantastiske noveller), der var på tale, men efter en del samtaler med redaktøren, blev det besluttet af min samling Sne (realistiske noveller) også skulle indgå. Det betyder, at inden det tunge redigeringsarbejde sætter i gang, arbejdes der med en bruttotrup på hele 31 noveller. Det er pænt massivt.

Novellerne varierer i længde fra 3-4 A5-sider til tæt ved de 30 A5-sider. Der er talende billeder, sadistiske eksperimenter, sørgelig porno og heltehunde, for nu blot at nævne fragmenter. Det bliver meget spændende at arbejde med formen, for hvordan i helvede får man en samling med så mange genrer til at fungere. Undervejs vil bloggen blive opdateret med udviklingen, indtil jeg forhåbentlig kan tage et billede af mig selv stående med værket i hånden og et tilpas smørret smil klæbet på fjæset.

I den anledning vil jeg meget gerne modtage tips og lignende fra folk, der kender til steder, hvor man kan holde et lille lanceringsparty for henved nul kroner. Med det sagt vender jeg tilbage til mit nuværende projekt, der handler om at skrive verdens mest gennemsnitlige historie