Mellem jul og nytår

Eller, med andre ord, årets sidste ego-update.

Det er ikke meget ferie, jeg får holdt. Det meste af min tid går med at redigere manuskriptet til min kommende roman. Jeg er just blevet færdig med anden del af tre, og da det er den største del, ser jeg frem til næste del af arbejdet med et lidt lettere hjerte. Dermed skal det ikke forståes, at det har været en sur pligt. Tværtimod er det sjovt at genopdage sin egen historie.

F.eks havde jeg glemt en helt vildt underholdende sekvens, hvor to af bogens hovedpersoner (Daniel og Benjamin) kombinerer en ramponeret Wartburg med et stortstilet kvindeløb. Akja, det er sgu sjovt at kunne grine af sine egne ting. Med lidt held er det en god indikator på, hvordan andre vil modtage værket.

Første del var skrevet for fem år siden - anden del for 3½ - og heldigvis var der sket en masse med mine skriveevner. Derfor var der ikke lige så meget sprogligt at reparere. Meeen - jeg havde stadig en tendens til at sludre, som der blev luget meget ud i.

Verden er andet end min kommende roman. Køtere dør om vinteren har fået sin anden anmeldelse. Denne gang er det på Litteratursiden, og der bliver blandt andet sagt:

"Det er ikke al litteratur, der skal skinne et lys ind i vores liv – nogle historier lægger uendeligt langsomt hånden over det sidste, blafrende stearinlys og efterlader os alene med os selv i mørket." - Zenia Johnsen.

Læs hele anmeldelsen her

Og som om det ikke var nok, er den første anmeldelse af antologien Ingenmandsland også rykket ud på nettets digitale stepper. Om min novelle siger anmelderen Jette Holst:

"Samlingens måske bedste novelle er ”Matthæus 20:16” af A. Silvestri. Historien om verdens først (og sidste) tidsrejsende. Novellen er velskrevet og har både kant og stiller spørgsmål, og så har den en sidste linje som lige får læseren til at tænke sig om en ekstra gang."

Af andre navne dropper hun bl.a. også Lars Ahn Pedersen, Lonni Krause og Thomas Strømsholt. Læs hele anmeldelsen her.

Der sker ting i Silverland

Midten af december, og tiden er kommet til endnu en update. Og faktisk er der sket rigtig mange forskellige ting siden jeg updatede sidst.

For det første er jeg gået i gang med at redigere min kommende roman. Det er mildest talt et gigantisk arbejde, men jeg er blevet færdig med første del og er et godt stykke ind i anden. Jeg har på fornemmelsen, at jo nyere teksten er, jeg skal redigere, jo færre fejl er der. Jeg kunne tydeligt se, at første del var tæt ved 5 år gammel - der er sket meget med mine færdigheder siden da. Noget klart positivt er dog, at hvis mit manus engang skal omskrives til scenen, er meget af arbejdet allerede gjort. Desuden er der sket noget helt fantastisk - jeg er faktisk blevet fanget af min egen historie. Det havde jeg ikke ventet, men det er smukt at opleve.

I fredags (10/12) læste jeg op i Kristuskirken sammen med blandt andet Steffen Baunbæk og Katrine May. Vi var blevet hyret af kirkens præst til at give et anderledes syn på juleevangeliet. Det gik helt godt, og publikum morede sig en del over min tekst, hvor Gud proklamerer og forklarer præcis hvor god en far, han egentlig er. Teksten kommer nok op her på et tidspunkt.

Første anmeldelse af Køtere dør om vinteren er kommet op inde på Den elektriske kanin. Janus Andersen siger blandt andet:

"Silvestri er først og fremmest en god tekniker i mine øjne. Han har en god sans for sine personer og en evne til at opbygge situationer, og han kender sine virkemidler. Mange af novellerne er yderst vellykkede forsøg på at trække læseren ind i en person, der balancerer der på kanten af håbløsheden og de sorte huller i livet."

Læs hele anmeldelsen her

Tidligere på året sendte jeg tre noveller til Science Fiction Cirklen, da de havde deres årlige konkurrence. Matthæus 20:16 kom med i antologien Ingenmandsland, men det stopper ikke der. Til min overraskelse har novellen Det Bedste fundet sig et nyt hjem i Proxima nummer 92. Magasinet kan købes på SFC's hjemmeside.

Sidst men ikke mindst har en gammel novelle i anledning af julen fundet vej tilbage til overfladen. Det er den ret skægge Julebal I Nisseland II (This time it's personal), der i en kort periode kan købes online hos Novelleforlaget. Så lad være med at købe en pose slik - køb i stedet for min novelle. Prisen er næsten den samme, og min novelle kommer med indbygget lattergaranti. Og som vi alle ved, så slanker latter. Følg det glade link....

Hold øje med bloggen - inden længe kommer årets opfølgning pp hvor mine WOFfere er henne nu.

Inspiration: Silvestri og kattene

Der er noget med mig og så de der pelsede kræ. Det må jeg efterhånden sande. Jeg elsker katte, og jeg elsker det de står for. Uafhængigheden, arrogancen og jeg-er-mig-selv-nok-men-hvis-du-fodrer-mig-så-er-det-okay-holdningen til livet. Katte er opblæste og åndssvage, og hele den der better-than-thou tilgang til livet er ren creme på mit livs lagkage. Samtidig er katte mystiske, og har flere kultures traditioner til at bakke dem op. Katte er rige, og katte er ekstremt symbolsk ladede. Ja, det lyder smart. Det kunne også have noget at gøre med, at jeg voksede op i et stort hus, hvor der ikke på noget tidspunkt var færre end tre af slagsen, der lagde beslag på mere eller mindre al min fritid. Katte har, i langt højere grad end hunde, en nuttethedsfaktor kraftig nok til at penetrere et afrikansk diktatur. Og de ved det.

Jeg brugte store dele af min opvækst på at lege med katte og begræde tabet af selvsamme, når de døde. Det har selvfølgelig medført, at kattes reaktionsmønstre og bevægelser sidder mejslet ind i min hjerne. Jeg har set killinger blive druknet, fordi der ikke var plads til dem. Jeg har pillet hagl ud af en kat, fordi en bondemand synes det var sjovt at skyde efter den. Jeg har også set en kat, aktivt, blive kørt ned og det er en oplevelse jeg stadig får det dårligt af at tænke på. Det er svært at sige, om det er disse ting, der gør at katte indtager en så prominent plads i mine noveller (og romaner), men under alle omstændigheder er det dem jeg går efter, når jeg har brug for et dyr, der kan inducere eller injicere følelser

Den første gang jeg virkelig anvendte en kat, var i novellen Sne. Den korte novelle handler om en narkoman, der selv roder rundt på gravens rand, mens hans oldgamle kat stille og roligt dør ved siden af ham. Historien er sørgelig, men har måske et eller andet almenmenneskeligt gemt i sig.

Efter Sne kom Sfinks. Katten i denne historie besad (og besidder) alle kattens værste træk og kunne samtidig tale. Men hovmod står for meget dybt fald og alskens hvæsen og spytten kan ikke rede den fra egen tåbelighed.

I Køtere dør om vinteren blev katten til en sen medspiller. Den oprindelige tanke med novellen var alle de dyr, der bliver efterladt i sommerhuse. Hvad sker der med dem? I Køtere sker der helt sikkert noget med dem, og de er ikke særlig glade for det. Hvis du kan lide Tales From The Crypt, vil Køtere helt sikkert falde i smag.

I de tre noveller er kattenes roller væsentlige, men de er intet imod kattenes rolle i min kommende roman Pandoras Væske (arbejdstitel). I splatterromanen optræder der ikke blot en kat, men hele to levende og en, der er lavet af stof og garn. Selvfølgelig vil jeg ikke servere plottet på et sølvfad, men lidt skal der komme. De to levende katte er væsentlige for historien ud fra en religiøs/kulturel baggrund, og er hinandens modsætninger. Samtidig nærer horderne af de udøde et voldsomt had til førnævnte katte. Den ene kat er blid og sød, den anden aggressiv og in-your-face. Stofkatten er på overfladen blot et tøjdyr, men den fungerer samtidig som en slags mentor, en virkelighedsforklarer, for en af personerne. Jeg ville gerne fortælle meget mere, men der skal også være noget til kommende læsere. Nåhjo - der er også nogle killinger med ;)

Når jeg tænker over det, er det i virkeligheden dobbeltheden i katten, der tiltrækker mig. Noget, der er uendeligt sødt kan også fremkalde angst, noget der giver trøst og varme kan det næste øjeblik aflive et andet dyr uden at se sig tilbage. På stående fod har jeg endnu en ide, der involverer en kat. Denne gang bliver den en form for hovedperson, og der er intet nuttet over den. I hvert fald ikke, når den ikke længere har brug for det.

Sne, Sfinks og Køtere dør om vinteren vil alle være at finde i min kommende novellesamling Køtere dør om vinteren fra forlaget Hexameter.

Romanen Pandoras Væske bliver udgivet i begyndelsen af næste år på forlaget Valeta.

Meeen.... er du mere til hunde, så tag endnu et kig i Køtere.....der vil historierne Brune Bamse og Grund være mere for dig.