Eller, med andre ord, årets sidste ego-update.Det er ikke meget ferie, jeg får holdt. Det meste af min tid går med at redigere manuskriptet til min kommende roman. Jeg er just blevet færdig med anden del af tre, og da det er den største del, ser jeg frem til næste del af arbejdet med et lidt lettere hjerte. Dermed skal det ikke forståes, at det har været en sur pligt. Tværtimod er det sjovt at genopdage sin egen historie.
F.eks havde jeg glemt en helt vildt underholdende sekvens, hvor to af bogens hovedpersoner (Daniel og Benjamin) kombinerer en ramponeret Wartburg med et stortstilet kvindeløb. Akja, det er sgu sjovt at kunne grine af sine egne ting. Med lidt held er det en god indikator på, hvordan andre vil modtage værket.
Første del var skrevet for fem år siden - anden del for 3½ - og heldigvis var der sket en masse med mine skriveevner. Derfor var der ikke lige så meget sprogligt at reparere. Meeen - jeg havde stadig en tendens til at sludre, som der blev luget meget ud i.
Verden er andet end min kommende roman. Køtere dør om vinteren har fået sin anden anmeldelse. Denne gang er det på Litteratursiden, og der bliver blandt andet sagt:
"Det er ikke al litteratur, der skal skinne et lys ind i vores liv – nogle historier lægger uendeligt langsomt hånden over det sidste, blafrende stearinlys og efterlader os alene med os selv i mørket." - Zenia Johnsen.
Læs hele anmeldelsen her
Og som om det ikke var nok, er den første anmeldelse af antologien Ingenmandsland også rykket ud på nettets digitale stepper. Om min novelle siger anmelderen Jette Holst:
"Samlingens måske bedste novelle er ”Matthæus 20:16” af A. Silvestri. Historien om verdens først (og sidste) tidsrejsende. Novellen er velskrevet og har både kant og stiller spørgsmål, og så har den en sidste linje som lige får læseren til at tænke sig om en ekstra gang."
Af andre navne dropper hun bl.a. også Lars Ahn Pedersen, Lonni Krause og Thomas Strømsholt. Læs hele anmeldelsen her.