Septembers arbejde 2016 - om mørke historier, en weekend på Hald og erotik

NU er det endelig ved at være rigtigt efterår, og et stort hurra for det. Jeg er ikke særlig glad for varme, og på den konto har september været ret slem. Der har været meget sved, banden og frustration i lejligheden på Nørrebro, men heldigvis blev jeg undervejs i måneden luftet lidt ved Viborg, og tastaturet har også været med til at give mig et køligt overblik. September har, vanen tro, været meget travl, og her er frugterne af arbejdet.

I løbet af månedens tredive dage blev jeg færdig med en novelle, og min novelle, der greb om sig i sidste måned, er nu officielt vokset til en kortroman, og jeg er ret sikker på at den ender med at blive en roman. På den måde fortsætter min trend med at skrive langt også.

Mandsmørke (7600 ord, horror)
Slør (arbejdstitel, 15100 ord, 32300 ord indtil videre)

I Mandsmørke er vi i Assens, ca. 1920. En omrejsende vaudeville er kommet til byen, og for at trække folk til, optræder de med et nummer ved Assens havn, hvor deres udbryderkonge Esben lader sig svinebinde, kravler ind i et pengeskab og bliver sænket ned i havnen. Esben er uhyggeligt dygtig til sit fag, og lige så dygtig som han er, lige så meget hader han alle de mennesker, der hjernedøde og hungrende efter adspredelse stirrer på ham. For ham er de tomme dyr, halve mennesker og det der er værre, men det er aldrig til at vide, hvad man begynder at tænke på, når man er alene, under vandet, bag fire lag mørke.

Jeg vil stadig ikke fortælle så meget om Slør, andet end at den vokser som den skal, og den indtil videre indeholder nogle ret flotte scener, sådan rent visuelt. Jeg arbejder meget med farver og skygger, og det lyder og føles næsten som et maleri.

DLI

I år var jeg, qua min rolle som formand for Dansk Forfatterforenings skønlitterære styrelse, deltager på det årlige litterære  møde på Hald Hovedgård, kaldet DLI (Den Litterære Institution under stadig skælven). Det er et møde, hvor der hvert år kommer folk fra de forskellige forgreneninger af det litterære miljø i Danmark, heriblandt forfatterforeninger, forlæggere, Det Kongelige Bibliotek, universiteter, forfattere, Litteratursiden.dk og mange flere. Over tre dage var der en række oplæg, om mange forskellige ting. Jeg skrev en update om det på facebook, og den vil jeg tillade mig at gengive her:

Alt i alt var det en god weekend, hvor jeg lærte mange nye mennesker at kende, og fik diskuteret alle mulige ting. Af det ikke så positive, var det tydeligt at de fleste af deltagerne ikke kendte meget til den fantastiske litteratur, og at for dem startede og sluttede litteratur ved de etablerede institutioner, såsom forlagene, Forfatterskolen og litteraturvidenskab. Det synes jeg var ret ærgerligt, men samtidig gjorde det mig klart, at der stadig er et stort og meget vigtigt arbejde for at få den fantastiske litteratur accepteret, nej ikke engang det, opfattet er nok det rigtige ord, i Danmark. Med det sagt var der ikke nogen direkte modvilje mod de fantastiske genrer, og det ser jeg som et tegn på at et arbejde med tiden kan bære frugt.

Nat mellem sommer og efterår, Hald Hovedgaard.

Erotik 

I september afholdt forlaget DreamLitt en novellekonkurrence, hvor man skulle skrive en erotisk novelle. Det er ingen hemmelighed, at det er en genre jeg kun har beskæftiget mig en smule med, men eftersom et af mine mange mantraer er, at alle genrer er ligeværdige, så burde jeg vel også kunne skrive sådan en satan. I mine gemmer fandt jeg en erotisk novelle (Tilbud), jeg havde skrevet i 2012, og da jeg gennemlæste den, fandt jeg den egentlig ret god. Det var noget i den. Så jeg omskrev, renskrev, redigerede og afsendte, og nu ligger den hos forlaget, som jeg håber vil finde den god nok til en udgivelse.

Jeg har på fornemmelsen, at mange der skriver erotik, sigter efter det specielle og unikke, den slags oplevelser, der kun kommer en gang i et liv. I Tilbud har jeg forsøgt det stik modsatte, nemlig en episode der sker hele tiden, noget hverdagsliv. Det bliver spændende at se hvad der videre sker med den.

Hvad ellers? 

Jeg har brugt en stor del af måneden på at arrangere forskellige oplæsninger, og møder med mere i forskellige regi, begyndt på en tekst jeg kalder for impulsdigtet, aftalt optrædender på BogForum, afsløret forsiden til Sand og sten, stål og glas, er gået i tænkeboks med hensyn til PR på bogen og så er det også blevet til en del kaffe. Oktober er fyldt med deadlines, så jeg må hellere se at komme i gang. Tak fordi du læste med! 

Aprils arbejde 2015

Det er den 1. maj, og verden boltrer sig i en blanding af styrtregn, blå himmel og klart solskin. April måned skilte sig ud fra mange af de andre, ved blandt andet at indeholde en uges skriveophold på Hald Hovedgaard og så være en af de måneder, hvor tastaturet ikke blot har været rødglødende, men hvidglødende. Så mange ord, så lidt tid.

 

I april har jeg brugt en masse tid på ikke bare en roman, men hele to af slagsen. Det er dog også blevet til en enkelt novelle:

Under spotlightet (4300 ord, realisme)

Lea (18500 ord, realisme, i alt 51500 ord)

Et satans arbejde (103100 ord indtil videre)

I novellen Under spotlightet får vi lov til at tage på en tur ind i hovedet på en ekstremt kendt sangerinde. Hun er feteret, hun er elsket og hun er faktisk også et ordentligt menneske. Hun elsker at optræde, men mest af alt elsker hun at sidde efter et show, drikke vand og læse digte. Især af en speciel digter. Og en dag spiller hun tilfældigvis i nærheden af hvor han bor.

Romanen Lea har jeg udelukkende skrevet på Hald Hovedgaard. I sidste februar skrev jeg 33.000 ord på den, og så tog jeg fat i den her i april, hvor jeg skrev den færdig. Nu får den lov til at hvile sig, inden den skal redigeres, omskrives og sættes helt korrekt op. Historien handler om kærlighed, er meget realistisk og eksperimenterer især med form. Selv tænker jeg den som en fed anderledeshed, der både er underholdende, tilgængelig og velkendt. 

Jeg har dog ikke kun arbejdet med de længere tekster. Som det efterhånden er blevet en vane, har jeg fået lavet to Skår i løbet måneden. Forresten skal jeg læse op her den 5. maj, hvor verden vil blive præsenteret for netop nogle Skår for første gang - så kom endelig og hør på.

Munkecelle (om et kloster, en bange munk og et besøg langt væk fra)

Gåtur (om en pige, en dreng og et rasende sandhedsvidne)

I løbet af april måned var jeg ude at være officiel et par gange. Den 18. april medvirkede jeg i eventet "Disasters With a Capital Z. Zombie Fiction in an Expanded Context", hvor der var fire oplægsholdere. Eventet var, ud over oplæggene, også fernisering for hele udstillingen Society Z. Ud over mig selv, der snakkede om Pandaemonium, talte Rune Graulund om zombiens genkomst som tropisk enhed i computerspil, Laust Schouenborg om en simuleret zombieapokalypse anvendt blandt de studerende på RUC og det hele blev rundet af med et hold fra Copenhagen Center for Disaster Research, der fortalte om deres tværfaglige samarbejde involverende fiktion og fakta. Som altid, når Jacob Lillemose står for et event, var det både sjovt og spændende. Hold øje med facebook-sitet X and Beyond, hvis du vil se hvilke events der bliver afholdt i forbindelsen med udstillingen, der løber indtil 9.maj.

Et par dage senere, den 20. april, var der uofficiel præsentation af antologien StORDstrømmen Antologi 2015, der er en samling tekster og billeder fra 50 kunstnere, der alle er medlemmer af interesseorganisationen StORDstrømmen. Præsentationen blev afholdt på Embassy of Lolland-Falster her i København og der blev holdt et par korte taler, hvorefter Karen Zubari, Michael Næsted Nielsen og jeg selv læste op fra vores bidrag til antologien. Et par dage senere, den 23. april, var den officielle præsentation og selv om jeg var forhindret i at deltage, håber jeg de alle havde en fantastisk dag.

På redigeringsfronten har jeg syslet med at redigere de fjorten noveller, der kommer til at udgøre en horror-samling, og det begynder virkelig at ligne noget. Inden længe vil jeg løfte sløret for hvad det dog er for noget - og det bliver et helt selvstændigt indlæg.

Og nej - den forbandede roman Et satans arbejde nægter ganske enkelt at slutte. I have created a goddamn monster!!! Så nu gider jeg ikke snakke mere om den, før den er færdig. BASTA! Nyd den langsomt spirende sommer - og jeg vil dykke ned til bunden af papirbunkerne.

Augusts arbejde 2014 - med Store Bogdag og Menneskefest

Årets sidste sommermåned blev rundet af med et regnskyl af bibelske proportioner, og det kan man vælge at tolke som man vil. Personligt går jeg efter den version der hedder, at en masse gammelt er skyllet væk og noget nyt kan begynde. Som enhver anden måneds afslutning. Det har taget meget hårdt på mig at begynde på arbejde igen, da der er et par sisyfos-opgaver eller nitten at tage sig til, så derfor har jeg ikke fået lavet så meget, som jeg gerne ville.

Tidligere på året fik min ven og bekendte gennem mange år, forfatteren Kenneth Krabat, kræft og valgte at fortælle åbent og direkte om hele sygdomsforløbet. Det var ikke rart at være skue til, men samtidig tænkte jeg at det var ekstremt nødvendigt det han gjorde. Lykkeligvis kom han (næsten) helskindet og raskerklæret ud på den anden side - og det blev altsammen fejret ved Menneskefesten den 30. august. Kenneths kæreste havde stået for et stort støttearrangement, hvor masser af Kenneths venner fra skrivemiljøet havde doneret deres værker til en auktion, der var oplæsninger af lyrik og prosa og en ordentlig håndfuld musikere havde også stillet deres kunnen til rådighed.

Kenneth Krabat går på scenen. "I dag handler om at kunne elske".

Det udmundede alt sammen i en fantastisk dag, hvor stemningen var høj og det kreative flow kørte nonstop. Det var vildt og ekstremt livsbekræftende at se hvor mange mennesker, der holdt af Kenneth og helt naturligt gerne ville vise det og dele den kærlighed. Det gjorde kun tingene bedre, at Kenneth modtog den nyindstiftede Poesiperformanceprisen, der fra nu af hvert år uddeles til en kunstner, der ikke alene skriver vedkommende og kraftfuldt, men også formår at levere sine tekster med finesse og personlighed. Selvfølgelig var dagen ikke et arbejde - jeg vidste bare ikke hvor jeg ellers skulle skrive om den... for skrives skulle der. Dagen lang var jeg på twitter - og derfor håber jeg du kan fange en del af glæden.

På skrivefronten blev det til to noveller:

Henrik gæsteoptræder (5300 ord, realisme)
Redningsmand (4000 ord, realisme)

I novellen Henrik gæsteoptræder, handler det hele om en bog. Der er blevet til et filmmanuskript. Der er i gang med at blive filmet. Det er bare alt sammen sket ti år forskudt, for sent? Forfatteren, Henrik, havde vænnet sig til at han var glemt, han skrev ikke længere bøger, han havde fået sig et roligt og rart liv med kone og to børn. Nu står han på filmsettet, hvor han gør klar til at spille rollen som en af figurerne fra hans roman. D

Redningsmand. Der er blevet begået en række mord, og den mistænkte sidder i grundlovsforhør. Det tager ham ikke længe at indrømme at han har haft mere end et par fingre med i de mord, men han vil gerne forklare sig. Som pensioneret lærer er han mere end normalt glad for at høre sig selv snakke, og dommeren bliver præsenteret for et noget særpræget verdenssyn, der måske, bare måske, har noget der er værd at bide mærke i.

Det er også kommet et par Skår til samlingen:

Spøgelsesjæger (om et ødelagt kamera og en desperat juicer)
Elskovsrede (om et aparte par og et antikvarisk hotel)

En af de gode ting ved at være forfatter er at man i de rare måneder også kommer en del uden for hjemmets trygge livmoder. Den 9. august var jeg på Hald Hovedgaard, der hvert år holder Store Bogdag, der er en blanding af et marked og litteraturdag. Hvert år er der også et specielt tema, og i år var det Fremtiden kommer - altså et science fiction-spor. Som allerede beskrevet i dette indlæg, var jeg ekstra-tovholder, eller hvad man skal kalde det.

Morten Leth Jacobsen læser op fra Den sidste dag på Jorden.

På trods af massiv regn, forløb dagen rigtig godt og science fiction-sporet, der holdt til i Riddersalen kørte non-stop i otte timer. Der var to oplæg om genren, præsentation af Science Fiction Cirklen, oplæsninger ved fire forfattere og en paneldiskussion. Der kom mange gæster forbi og især diskussionen om hvorvidt science fiction var en genre, kastede meget medvirken fra publikum af sig. Der kom kommentarer fra høj og lav, gammel og ung og det virkede på mig som om at mange gik derfra med et nyt syn på genren. Du kan selv få lov til at snuse lidt, da jeg heldigvis live-tweetede fra begivenheden. 

I løbet af september arbejder jeg videre med romanen, jeg har en del arbejde ved siden af og så står den også på en tvungen opgave eller to. Indtil da.

Nyheder i juni

Så er der kun en uges tid til sommerferien, men heldigvis giver det også plads til en enkelt update om hvad der sker her i menageriet. Som vanligt er der skriveprojekter alle steder, men i forhold til maj måned har jeg kunnet tage det roligt. Det har også været nødvendigt, da jeg har haft masser af rettearbejde og afgangsprøver med mine 9.klasser.

For omkring en måneds tid siden blev jeg kontaktet af Peter Q. Rannes, centerlederen på Hald Hovedgaard, hvor jeg tidligere på året var på skriveophold. Hvert år holdes der Store Bogdag med et specielt tema, og i år er det science fiction, under overskriften Fremtiden kommer. Grunden til at han kontaktede mig var at han gerne ville have mig med som tovholder på dagen, så i skrivende stund er jeg med til at bygge programmet op. Det er sjovt og anderledes at prøve, og min mailboks er varm. Programmet bliver løbende opdateret, men allerede nu er det fastlagt at Kaspar Colling Nielsen skal holde Bogdagstalen. Det foregår den 9.august og jeg håber mange vil lægge vejen forbi det jyske. 

Sidste weekend var der Fantasticon, og der medvirkede jeg i et panel om Stereotyper i science fiction og fantasy. Nu skal det ikke forstås som stereotyper i dur med the comic relief, men mere over i køns- og racedebat. Jeg delte panel med Karin Tidbeck, Lars Ahn Pedersen og guest of honor Rochita Loenen-Ruiz. Der var ingen tvivl om at det var et stort og vigtigt spørgsmål for Rochita og Karin - selv fik det mig til at tænke over ganske andre ting. Et problem var at langt det meste litteratur blev skrevet ud fra den hvide, vestlige mands synsvinkel/punkt ... også selv om man ikke var det. Bagefter tænkte jeg på hvad man gør, hvis man tilfældigvis er en hvid, vestlig mand. Skal man så gøre noget andet alligevel? Et andet punkt der kom op at vende var at man skulle sætte sig ind i hver eneste figur/karakter/person i en novelle, for at kunne skrive den ordentligt. Der havde jeg en alternativ holdning, der gik på at hvis en fortællings mål var at viderebringe en ide, kunne figurerne sagtens indtage en meget passiv rolle, ja næsten være lavet af pap. Det faldt ikke i god jord, men heldigvis har jeg tænkt videre på det, og i fremtiden vil der komme et indlæg der tager det under behandling.

På selvsamme Fantasticon var jeg nomineret til Niels Klim-prisen med hele tre noveller i to kategorier. Desværre tabte jeg i begge kategorier (novelle og langnovelle) og det var ikke særlig fedt at få øvet sit "god-taber-fjæs", men det er jo sådan tingene nogle gange falder ud. Heldigvis synes jeg at de tre vindere alle havde skrevet gode tekster, og så er det lidt lettere at æde et nederlag. Der er altid næste år. Tillykke til Peter Adolphsen, Jesper Goll og Majbrit Høyrup.

Mere positivt (for mig) er Massacre Magazine #3 kommet ud, og i det har jeg den korte novelle Alchemy med. Jeg er stille og roligt, ved siden af alt det danske, begyndt at skrive på engelsk, simpelthen fordi det er der fremtiden ligger. Til hver en tid foretrækker jeg at skrive på dansk, men markedet er bare så meget større på engelsk. Hvis du har lyst til at læse hele bladet, der forresten indeholder noveller fra folk rundt omkring i Europa, så kan du finde det på Amazon.

Så er tiden kommet til mit smertensbarn. Det er nu 50 dage siden Ambrosia/Live kom ud, og der er stadig ikke kommet en eneste anmeldelse eller en lektørudtalelse. Det er en ekstremt tom følelse at sidde med og får mig til at stille en hel del spørgsmål til alt det her forfattergøgl. Alligevel, fordi klynk sjældent bringer noget med sig, har jeg lavet en video og smidt på youtube. Den fortæller lidt om bogen, og forhåbentlig kan den vække folks nysgerrighed.

Turen går til Hald Hovedgaard

Velkommen hid, folkens.
I den foregående uge var jeg så heldig at have fået en plads på Hald Hovedgaard. Da jeg aldrig havde været der før, var det noget jeg virkelig så frem til. Ydermere er det normalt for "debutanter" på Hald at bo på den lange gang i hovedhuset sammen med 6-7 andre forfattere, men jeg havde fået scoret mig et af de afsides dele af gården - nemlig Smedehytten.

Smedehytten

Hald Hovedgaard

Det ville være synd at sige at jeg brokkede mig over det. Så efter en 4½ times tog- og busrejse, kunne jeg låse mig ind i mit hjem for en uge. Allerede hjemmefra havde jeg sikret mig at der ikke ville være alt for meget, der kunne distrahere mig, så jeg havde taget min computer (klinisk renset for andet end det relevante), en stak bøger og mine løbesko med. Nu skulle der virkelig hamres i tasterne, til mine hænder var blodige stumper.

Den første nat gik det op for mig hvor langt ude på landet det var. Mørkt, som i den proverbielle brøndgravers røv. Stille, som før verden opfandt lyd. Det var mærkeligt at vågne midt om natten og opdage at man var blevet forstyrret af roen. Men meget snart fik jeg også vænnet mig til det. Fra tirsdag morgen var det daglige program allerede i effekt:

Simpelt og effektivt.

08.30: Op. Hente brænde til kakkelovnen. Morgenmad.
09.30-11.00: Skrivetid.
11.00-12.00: Løbetur
12.00-12.30: Frokost
12.30-16.00: Skrivetid
16.00-17.00: Et kækt blund.
17.00-18.00: Skrivetid
18.00-18.45: Aftensmad
18.45-20.00: Skrivetid
20.00-22.00: Besøge de andre forfattere på Hovedgården.
22.00-00.00: Slappe af
00.00-08.30: Zzzz

Jeg fulgte planen ret slavisk, og det virkede faktisk rigtig godt. Normalt er jeg ikke meget for skemaer og lignende, men med lidt under syv skrivetimer pr. dag fik jeg virkelig noget fra hånden. Efter ugen havde jeg lidt under 33.000 ord til en ny roman - der er noget så mærkeligt som realistisk. Jeg nåede også at besøge Viborg et par gange - mest af alt for at hente forsyninger. Men vær advaret: Efter en uge i skrivekokon var jeg totalt blæst i hovedet. Der er først nu tirsdag at jeg er i stand til at tænke en sammenhængende tanke igen. Det står mig dog klart at jeg bliver nødt til at gøre det med refugier noget mere. Det er ret fedt at opleve hvor meget man får fra hånden, når man ikke har andet at lave og ikke bliver forstyrret af ens vante omgivelser.

Dog var der en del ting, jeg ikke vidste inden jeg tog afsted - og da jeg var derovre. Derfor bliver resten af indlægget en liste over ting, der er nice to know, når man tager til Hald Hovedgaard:

- Det tager fire en halv time fra København. Der er absolut ingen grund til at skifte til bus i Herning, selv om rejseplanen.dk mener at det er smart. Tag toget direkte til Viborg og videre derfra.
- Der er otte kilometer til Viborg. Man kan låne cykler på stedet, men de er ikke i god stand. Tag bussen.
- Der går to busser fra Hald. Tag den fra hovedvejen (Bus 53), da den er dobbelt så hurtig. 15 min.
- Der er en del gode løberuter i området. En udfordring er Inderøen - 8.5 km i meget ujævnt og bakket terræn. Nederst er kort.
- Der er IKKE internet i Smedehuset. Jeg kunne, ved at slå data roaming på min mobil til midlertidigt, fange vigtige mails og lignende. Det var nok til at jeg lige kunne være i kontakt med omverdenen.
- Der er te, kaffe og krydderier i Smedehuset. Ingen grund til at slæbe med hjemmefra.
- I Smedehuset fungerer fyrrummet også som tørrerum. Husk at hente brænde og lægge til tørre her.
- Der går rygter om mus i Smedehuset. Jeg hverken så eller hørte dem. Måske var de bange for mig.
- Der er derimod spøgelser.

En lille naturtrappe, der skal forceres.

Den venlige rute.

Nyheder i januar

Selv om der blot er gået fire håndfulde dage af januar, er der allerede en del nyheder at berette om - så jeg sætter mig i den overdimensionerede slangebøsse og sparker bremsepinden væk.

Endnu en af mine noveller har fundet vej til en antologi - Universets mørke - der udkommer inden alt for længe på H. Harksen Productions. Min novelle bærer titlen Itu og er et eksperiment ud i horror og science fiction. Og når jeg siger eksperiment, mener jeg det i ordets betydning. Det bliver spændende at se hvordan læserne reagerer på den.

Sidste år udkom antologien Farvel, min astronaut og nu er der kommet en lektørudtalelse på den. Jeg blev lidt overrasket over at se hvor meget lektøren går op i enkeltnoveller, fremfor hele samlingen, hvilket jeg ellers troede var normen. Om min novelle har han følgende at sige:

"A. Silvestris post-apokalyptiske novelle I sit ansigts sved, der er inspireret af John Steinbecks Mus og mænd, bør fremhæves for den stramt komponerede og raffinerede handling, der foregår ude på landet efter, at en elektrisk impuls har ryddet alle elektriske ting af vejen."

Ligeledes fra sidste år er antologien Mestertyvens sidste ønske, der er blevet anmeldt på bogblogger.dk. Selv om anmelderen ikke er fuldt tilfreds med samlingen, er der enkelte noveller der fremhæves - her i blandt Jesper Rugårds Troldens hjerte og Sofie Boysens Hammerslag. Om min novelle har anmelderen følgende at sige:

"Mester Prosopido er skrevet af den særdeles produktive A. Silvestri. Mester Prosopido opsøges i sin alkymistiske butik af en ung mand der er parat til at ofre alt, for at få sin hjertes udkårne, hvilket han får lov til med renters rente. Mester A har her sammenskruet et misundelsesværdigt stilstykke ud i det klassiske gotiske gys, uden at kunne sætte fingeren på noget, er det eneste jeg savner: Lidt mere af Amdis egen sjæl."

- Emil Blichfeldt

For at runde indlægget af, har jeg ansøgt om et skriveophold på Hald Hovedgård - og været så heldig at få det. Så i en uge, om ikke alt for længe, pakker jeg løbeskoene, den bærbare computer og en håndfuld bøger og tager en tur uden for hovedstaden for at skrive. På hvad? Ja, det får I at se.