Velkommen hid, folkens.
I den foregående uge var jeg så heldig at have fået en plads på Hald Hovedgaard. Da jeg aldrig havde været der før, var det noget jeg virkelig så frem til. Ydermere er det normalt for "debutanter" på Hald at bo på den lange gang i hovedhuset sammen med 6-7 andre forfattere, men jeg havde fået scoret mig et af de afsides dele af gården - nemlig Smedehytten.
Det ville være synd at sige at jeg brokkede mig over det. Så efter en 4½ times tog- og busrejse, kunne jeg låse mig ind i mit hjem for en uge. Allerede hjemmefra havde jeg sikret mig at der ikke ville være alt for meget, der kunne distrahere mig, så jeg havde taget min computer (klinisk renset for andet end det relevante), en stak bøger og mine løbesko med. Nu skulle der virkelig hamres i tasterne, til mine hænder var blodige stumper.
Den første nat gik det op for mig hvor langt ude på landet det var. Mørkt, som i den proverbielle brøndgravers røv. Stille, som før verden opfandt lyd. Det var mærkeligt at vågne midt om natten og opdage at man var blevet forstyrret af roen. Men meget snart fik jeg også vænnet mig til det. Fra tirsdag morgen var det daglige program allerede i effekt:
08.30: Op. Hente brænde til kakkelovnen. Morgenmad.
09.30-11.00: Skrivetid.
11.00-12.00: Løbetur
12.00-12.30: Frokost
12.30-16.00: Skrivetid
16.00-17.00: Et kækt blund.
17.00-18.00: Skrivetid
18.00-18.45: Aftensmad
18.45-20.00: Skrivetid
20.00-22.00: Besøge de andre forfattere på Hovedgården.
22.00-00.00: Slappe af
00.00-08.30: Zzzz
Jeg fulgte planen ret slavisk, og det virkede faktisk rigtig godt. Normalt er jeg ikke meget for skemaer og lignende, men med lidt under syv skrivetimer pr. dag fik jeg virkelig noget fra hånden. Efter ugen havde jeg lidt under 33.000 ord til en ny roman - der er noget så mærkeligt som realistisk. Jeg nåede også at besøge Viborg et par gange - mest af alt for at hente forsyninger. Men vær advaret: Efter en uge i skrivekokon var jeg totalt blæst i hovedet. Der er først nu tirsdag at jeg er i stand til at tænke en sammenhængende tanke igen. Det står mig dog klart at jeg bliver nødt til at gøre det med refugier noget mere. Det er ret fedt at opleve hvor meget man får fra hånden, når man ikke har andet at lave og ikke bliver forstyrret af ens vante omgivelser.
Dog var der en del ting, jeg ikke vidste inden jeg tog afsted - og da jeg var derovre. Derfor bliver resten af indlægget en liste over ting, der er nice to know, når man tager til Hald Hovedgaard:
- Det tager fire en halv time fra København. Der er absolut ingen grund til at skifte til bus i Herning, selv om rejseplanen.dk mener at det er smart. Tag toget direkte til Viborg og videre derfra.
- Der er otte kilometer til Viborg. Man kan låne cykler på stedet, men de er ikke i god stand. Tag bussen.
- Der går to busser fra Hald. Tag den fra hovedvejen (Bus 53), da den er dobbelt så hurtig. 15 min.
- Der er en del gode løberuter i området. En udfordring er Inderøen - 8.5 km i meget ujævnt og bakket terræn. Nederst er kort.
- Der er IKKE internet i Smedehuset. Jeg kunne, ved at slå data roaming på min mobil til midlertidigt, fange vigtige mails og lignende. Det var nok til at jeg lige kunne være i kontakt med omverdenen.
- Der er te, kaffe og krydderier i Smedehuset. Ingen grund til at slæbe med hjemmefra.
- I Smedehuset fungerer fyrrummet også som tørrerum. Husk at hente brænde og lægge til tørre her.
- Der går rygter om mus i Smedehuset. Jeg hverken så eller hørte dem. Måske var de bange for mig.
- Der er derimod spøgelser.
I den foregående uge var jeg så heldig at have fået en plads på Hald Hovedgaard. Da jeg aldrig havde været der før, var det noget jeg virkelig så frem til. Ydermere er det normalt for "debutanter" på Hald at bo på den lange gang i hovedhuset sammen med 6-7 andre forfattere, men jeg havde fået scoret mig et af de afsides dele af gården - nemlig Smedehytten.
 |
| Smedehytten |
 | |
| Hald Hovedgaard |
Det ville være synd at sige at jeg brokkede mig over det. Så efter en 4½ times tog- og busrejse, kunne jeg låse mig ind i mit hjem for en uge. Allerede hjemmefra havde jeg sikret mig at der ikke ville være alt for meget, der kunne distrahere mig, så jeg havde taget min computer (klinisk renset for andet end det relevante), en stak bøger og mine løbesko med. Nu skulle der virkelig hamres i tasterne, til mine hænder var blodige stumper.
Den første nat gik det op for mig hvor langt ude på landet det var. Mørkt, som i den proverbielle brøndgravers røv. Stille, som før verden opfandt lyd. Det var mærkeligt at vågne midt om natten og opdage at man var blevet forstyrret af roen. Men meget snart fik jeg også vænnet mig til det. Fra tirsdag morgen var det daglige program allerede i effekt:
 |
| Simpelt og effektivt. |
08.30: Op. Hente brænde til kakkelovnen. Morgenmad.
09.30-11.00: Skrivetid.
11.00-12.00: Løbetur
12.00-12.30: Frokost
12.30-16.00: Skrivetid
16.00-17.00: Et kækt blund.
17.00-18.00: Skrivetid
18.00-18.45: Aftensmad
18.45-20.00: Skrivetid
20.00-22.00: Besøge de andre forfattere på Hovedgården.
22.00-00.00: Slappe af
00.00-08.30: Zzzz
Jeg fulgte planen ret slavisk, og det virkede faktisk rigtig godt. Normalt er jeg ikke meget for skemaer og lignende, men med lidt under syv skrivetimer pr. dag fik jeg virkelig noget fra hånden. Efter ugen havde jeg lidt under 33.000 ord til en ny roman - der er noget så mærkeligt som realistisk. Jeg nåede også at besøge Viborg et par gange - mest af alt for at hente forsyninger. Men vær advaret: Efter en uge i skrivekokon var jeg totalt blæst i hovedet. Der er først nu tirsdag at jeg er i stand til at tænke en sammenhængende tanke igen. Det står mig dog klart at jeg bliver nødt til at gøre det med refugier noget mere. Det er ret fedt at opleve hvor meget man får fra hånden, når man ikke har andet at lave og ikke bliver forstyrret af ens vante omgivelser.
Dog var der en del ting, jeg ikke vidste inden jeg tog afsted - og da jeg var derovre. Derfor bliver resten af indlægget en liste over ting, der er nice to know, når man tager til Hald Hovedgaard:
- Det tager fire en halv time fra København. Der er absolut ingen grund til at skifte til bus i Herning, selv om rejseplanen.dk mener at det er smart. Tag toget direkte til Viborg og videre derfra.
- Der er otte kilometer til Viborg. Man kan låne cykler på stedet, men de er ikke i god stand. Tag bussen.
- Der går to busser fra Hald. Tag den fra hovedvejen (Bus 53), da den er dobbelt så hurtig. 15 min.
- Der er en del gode løberuter i området. En udfordring er Inderøen - 8.5 km i meget ujævnt og bakket terræn. Nederst er kort.
- Der er IKKE internet i Smedehuset. Jeg kunne, ved at slå data roaming på min mobil til midlertidigt, fange vigtige mails og lignende. Det var nok til at jeg lige kunne være i kontakt med omverdenen.
- Der er te, kaffe og krydderier i Smedehuset. Ingen grund til at slæbe med hjemmefra.
- I Smedehuset fungerer fyrrummet også som tørrerum. Husk at hente brænde og lægge til tørre her.
- Der går rygter om mus i Smedehuset. Jeg hverken så eller hørte dem. Måske var de bange for mig.
- Der er derimod spøgelser.
 |
| En lille naturtrappe, der skal forceres. |
 |
| Den venlige rute. |