Septembers arbejde 2015

September er gået ned med sol og efteråret står i kulissen. Jeg spår at inden for den næste uge, styrtdykker temperaturen og det er atter tid til blæksorte morgener og drivis i nosserne. En vidunderlig tid, for den er helt automatisk fyldt med mange sprøde ord. Hvad skulle man dog ellers bruge al den mulm til?

September måned bød på en enkelt novelle, og en masse arbejde på min roman, der nærmer sig slutningen.

Fossiler (8500 ord, realisme)
Lea (18100 ord, i gang, roman)

Novellen Fossiler er en Næsten her-novelle, der foregår i en verden, hvor sekulariseringen ikke er blevet til det helt store. Verden forklares ud fra Bibelens ord, Stevns Klints aflejringer passer som fod i hose med Syndfloden og Det Onde er en reel drivkraft i forståelsen af verden. Her lever Kirstine. Hun er en god pige, hun går i niende klasse og hun har nogle sære tanker, som hun ikke helt kan forklare eller forstå, om læreren Kristen. De er på lejrtur, og midt i det hele bryder Kirstine en regel, noget der aldrig er hændt før, og selvfølgelig skal hun straffes ...

Med fokus vendt mod de lidt større ting, har jeg dog også holdt tungen lige i munden med mine Skår, og der er det blevet til to af slagsen:

Ordforråd (om en forladt verden, en sødmefuld robot og et skud gin)
Skattekiste (om en labyrint, en fortælling og tusind favne vand)

Ud over min egen skrivning, har jeg også arbejdet med at redigere et manuskript - en ungdomsbog - og selv om det er svært, er det også spændende at få et indblik i hvordan andre skriver. Ligeledes har jeg kastet mig over noget undervisningsmateriale, og hvordan det ender bliver nok først synligt en gang i det nye år.

Som følgere af bloggen ved, har jeg også lukket min "føljeton", der gik under navnet trailers, hvor der med jævne mellemrum kom nogle bidder af de ting jeg havde skrevet. I føljetonens sted kommer et tilbagevendende indlæg med titlen Tekstoceanet, hvor hidtil ukendte og/eller meget glemte tekster får muligheden for at blive læst - og den første er allerede klar inden weekenden er omme.

Det var alt herfra og husk: Næste gang jeg fortæller om en måneds arbejde, er Kærlighedsfrugt udkommet! ;)

Augusts arbejde 2015

Det er ikke sommer længere, det er ikke ferie længere og der er ikke meget tid til at skrive længere. Heldigvis er min lejlighed årstids-sikret, og lig tunnellerne under Stevns-fortet, holder den en behagelig temperatur året rundt. Det har været rigtig svært at starte på arbejdet igen efter ferien, men jeg har forsøgt at bevare momentum og få skrevet en masse. Det er heldigvis også sket.

 

I løbet af august skrev jeg to noveller, og arbejdede videre på min roman:

Fantomer (7000 ord, science fiction)

Den ellevte elefant (7100 ord, realisme)

Lea (12000 ord, i gang, roman)

Novellen Fantomer handler om Felix, der går en aftentur i en storby, hvor der næsten ingen mennesker er ude. De sidder i deres sorte lejligheder, med deres linser på. De linser giver dem mulighed for at se, føle og smage alt. Felix har ikke linser på. I stedet oplever han de andre mennesker, der som han, ikke har linser på. Han lever med dem, danser med dem, undgår dem. Og til sidst vender han blikket mod det arbejde, han har gang i. 

I Den ellevte elefant har Daniel Schwartz et frygteligt travlt liv, hvor han maksimalt fører fire samtaler om dagen. Mere kan han ikke holde ud. Han tænker aldrig på elefanter. Ikke før hans kone og søn tager på ferie i Thailand hos hans dagdriverbror Joakim, og vender hjem med en udskåret elefant. Det er svært for ham at tackle, og det bliver kun værre, da hans bror af mystiske årsager melder sin ankomst til jul.

Det er ligeledes blevet til et enkelt Skår:

Cellemembran (om en kvinde, tusind tanker og overtro)

Den 20. august var jeg til oplæsningsarrangement i Odense i forbindelse med Spoken Word-festival. Det var Henrik Harksen fra forlaget HHP, der havde arrangeret at fem forfattere, der alle var udkommet hos ham hver især skulle læse et stykke af en tekst op, alt imens de blev akkompagneret af musikeren Ras Bolding. Eventet hed Gotisk Gys og Gru og det var en ret vild oplevelse - ikke mindst fordi der kom over 100 mennesker, og de sidste blev nødt til at stå i døren. Mellem de forskellige forfatteres oplæsninger (Niels Ole Busk, A. Silvestri, Nikolaj Johansen, Anders Edalis, Henrik Harksen) spillede Ras Bolding sets med to-tre numre, og kombinationen fungerede rigtig godt. Jeg læst op fra Al kødets gang, og jeg synes det gik ret godt. Det eneste jeg er lidt ærgerlig over er at den meget dygtige fotograf, der tog billeder af alle de optrædende, kom for sent til at fange mig. Heldigvis var Henrik Harksen hurtig på aftrækkeren, og knipsede et skud af mig. Jeg håber virkelig der kommer flere arrangementer af samme skuffe i fremtiden - det var fedt at være med.

September er proppet med projekter, så jo før jeg kommer i gang, desto bedre. Hav det fantastisk alle sammen!

Aprils arbejde 2015

Det er den 1. maj, og verden boltrer sig i en blanding af styrtregn, blå himmel og klart solskin. April måned skilte sig ud fra mange af de andre, ved blandt andet at indeholde en uges skriveophold på Hald Hovedgaard og så være en af de måneder, hvor tastaturet ikke blot har været rødglødende, men hvidglødende. Så mange ord, så lidt tid.

 

I april har jeg brugt en masse tid på ikke bare en roman, men hele to af slagsen. Det er dog også blevet til en enkelt novelle:

Under spotlightet (4300 ord, realisme)

Lea (18500 ord, realisme, i alt 51500 ord)

Et satans arbejde (103100 ord indtil videre)

I novellen Under spotlightet får vi lov til at tage på en tur ind i hovedet på en ekstremt kendt sangerinde. Hun er feteret, hun er elsket og hun er faktisk også et ordentligt menneske. Hun elsker at optræde, men mest af alt elsker hun at sidde efter et show, drikke vand og læse digte. Især af en speciel digter. Og en dag spiller hun tilfældigvis i nærheden af hvor han bor.

Romanen Lea har jeg udelukkende skrevet på Hald Hovedgaard. I sidste februar skrev jeg 33.000 ord på den, og så tog jeg fat i den her i april, hvor jeg skrev den færdig. Nu får den lov til at hvile sig, inden den skal redigeres, omskrives og sættes helt korrekt op. Historien handler om kærlighed, er meget realistisk og eksperimenterer især med form. Selv tænker jeg den som en fed anderledeshed, der både er underholdende, tilgængelig og velkendt. 

Jeg har dog ikke kun arbejdet med de længere tekster. Som det efterhånden er blevet en vane, har jeg fået lavet to Skår i løbet måneden. Forresten skal jeg læse op her den 5. maj, hvor verden vil blive præsenteret for netop nogle Skår for første gang - så kom endelig og hør på.

Munkecelle (om et kloster, en bange munk og et besøg langt væk fra)

Gåtur (om en pige, en dreng og et rasende sandhedsvidne)

I løbet af april måned var jeg ude at være officiel et par gange. Den 18. april medvirkede jeg i eventet "Disasters With a Capital Z. Zombie Fiction in an Expanded Context", hvor der var fire oplægsholdere. Eventet var, ud over oplæggene, også fernisering for hele udstillingen Society Z. Ud over mig selv, der snakkede om Pandaemonium, talte Rune Graulund om zombiens genkomst som tropisk enhed i computerspil, Laust Schouenborg om en simuleret zombieapokalypse anvendt blandt de studerende på RUC og det hele blev rundet af med et hold fra Copenhagen Center for Disaster Research, der fortalte om deres tværfaglige samarbejde involverende fiktion og fakta. Som altid, når Jacob Lillemose står for et event, var det både sjovt og spændende. Hold øje med facebook-sitet X and Beyond, hvis du vil se hvilke events der bliver afholdt i forbindelsen med udstillingen, der løber indtil 9.maj.

Et par dage senere, den 20. april, var der uofficiel præsentation af antologien StORDstrømmen Antologi 2015, der er en samling tekster og billeder fra 50 kunstnere, der alle er medlemmer af interesseorganisationen StORDstrømmen. Præsentationen blev afholdt på Embassy of Lolland-Falster her i København og der blev holdt et par korte taler, hvorefter Karen Zubari, Michael Næsted Nielsen og jeg selv læste op fra vores bidrag til antologien. Et par dage senere, den 23. april, var den officielle præsentation og selv om jeg var forhindret i at deltage, håber jeg de alle havde en fantastisk dag.

På redigeringsfronten har jeg syslet med at redigere de fjorten noveller, der kommer til at udgøre en horror-samling, og det begynder virkelig at ligne noget. Inden længe vil jeg løfte sløret for hvad det dog er for noget - og det bliver et helt selvstændigt indlæg.

Og nej - den forbandede roman Et satans arbejde nægter ganske enkelt at slutte. I have created a goddamn monster!!! Så nu gider jeg ikke snakke mere om den, før den er færdig. BASTA! Nyd den langsomt spirende sommer - og jeg vil dykke ned til bunden af papirbunkerne.

Året der gik: 2014, Del 2

I går fik jeg tilfredsstillet mit akutte behov for at opstille alt i lister (du skulle bare se min harddisk ;)) og nu vil jeg forsøge mig med en sammenhængende forfatterfortælling om 2014. Jeg er stadig ikke nået til det punkt hvor årstallet virker som fortid, men det er jeg sikker på kommer lige om et blink eller hundrede.
-----------------------------------------------------
2014 blev året, hvor jeg endelig fik sat mit kontor op, så jeg nu har flere steder at arbejde med min skrivning, men det kan I se meget mere af i videoen, der er en del af indlægget. Jeg holdt mig selv i gang i løbet af 2014. For det meste skrev jeg på et længere værk, samtidig med at jeg skrev på en novelle. For mig har det aldrig været et problem at adskille historier. Faktisk tror jeg det er godt for mig, at jeg følger en to-tre tankespor samtidig. Jobbet tog rigtig meget tid sidste år, og det har kun taget endnu mere i år. Reformen har ikke efterladt meget fritid, så den sparsomme tid jeg har haft, er mere eller mindre blevet brugt til at skrive eller forberede mig. Det sociale har haltet efter, hvilket ikke er det mest optimale.

-------------------------

Sidste år var der også mange indkaldelser til novelleantologier, og så vidt det var mig muligt, deltog jeg i dem jeg kunne. Jeg medvirkede i seks antologier, en af dem endda som vinder, nemlig med novellen Udyr i antologien Varulv fra KANDOR. Jeg forsøger stadig at gøre specielle ting med novellenformen. Dette er blandt andet kommet til udtryk i novellen Hjertely, hvor jeg omskrev Henrik Pontoppidans Naadsensbrød til en varulvehistorie og gennem novellen Vi savner dig, der skal modtages over SMS. Det er stadig de fantastiske emner, der har min store interesse, selv om det også bliver til realistiske tekster.
-------------------------
I løbet af 2014 fik jeg prøvet mange sjove ting, der også hører til at være forfatter. Januar bød på en præmieoverrækkelse i Farum, fordi jeg havde vundet en skrivekonkurrence med novellen Flagermus. I februar sad jeg på skriveophold i Jylland, hvor jeg ved siden af en knitrende kakkelovn hamrede ord på ord ned. I marts sad jeg i paneldebat på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, sammen med Bo Tao Michaëlis, Lars Ahn Pedersen og Karsten Ifversen, hvor vi skulle snakke om hvilken fremtid, om nogen, science fiction-litteraturen havde. April bød også på en "tema-aften" om De udskældte genrer i Dansk Forfatterforening, hvor blandt andet Niels Dalgaard og Henrik Harksen tegnede og fortalte. Maj bød på reception Ambrosia/Live, samt en fællesoptræden med Michael Kamp i Næstved. Et par dage senere stod jeg i Odense og holdt foredrag om den litterære zombie i forbindelse med Odense Zombie Festival. August havde jeg arbejdet en del op til. Hvert år har Hald Hovedgaard en litteraturdag, og der er altid knyttet et emne til. I år var det science fiction og jeg fungerede som tovholder på den del, både op til og i løbet af dagen. November bød vanen tro på BogForum og så fik jeg lov til at medsidde i en paneldebat om epidemier, i forbindelse med CPH: DOX. Det blev også til et par oplæsninger og de løse ting, men det var ikke der mit fokus lå ... eller også blev jeg bare ikke spurgt nok. 2014 har været rigtig fedt med disse ting og det er virkelig noget, jeg håber at få større mulighed for i år. At komme ud og vise mit fjæs. Ikke mindst fordi jeg har oplevet alt fra at blive hyldet som en skriftgud til at blive skudt i skoene, at det jeg stod og snakkede om, var noget vrøvl. Udsagn, der nok begge bør tages med et gran salt.
-------------------------
Jeg fik heldigvis en selvstændig udgivelse i løbet af 2014, nemlig dobbeltromanen Ambrosia/Live, en bog jeg er svært stolt af. Hvor Pandaemonium primært modtog positive anmeldelser, har modtagelsen af A/L været mere blandet. Rigtig mange kan godt lide den ene historie (Ambrosia), men er mere lunkne over for den anden historie (Live). Som forfatter har jeg det modsat, men heldigvis skal jeg ikke bestemme. Der er en del, der har læst den, og taget i betragtning af den fejlagtigt er blevet klassificeret som science fiction (det er den kun halvt, og på en god dag), har den solgt pænt til bibliotekerne. Min eneste anke ved de mange anmeldelser er at ingen af dem har nævnt de to ting, der er vigtige for at "fange" bogen: At den fysisk skal vendes, når man går fra den ene historie til den anden og illustrationen i midten. Men man kan ikke få det hele. Ambrosia/Live udkom på forlaget Valeta og er i skrivende stund ved at blive indtalt som lydbog. Den må være lige på trapperne.
-------------------------
En ting, jeg har haft meget mere fokus på i år end de foregående, er hvor meget der egentlig diskrimineres mod de fantastiske genrer, og hvor ofte den diskrimination er funderet på forudindtagethed eller uvidenhed og genrerne. Det har gjort mig vred, og det har gjort mig ked af det, for jeg har meget svært ved at se hvorfor det skal være sådan. Jeg vil ikke gå ind i hvordan bogbranchen har fremelsket disse forskelle (Og det har den. Måske kommer der et indlæg på et tidspunkt om netop det) eller hvordan mange forfattere er med til at holde forskellene i hævd. Jeg vil blot sige, at jeg har tænkt mig at gøre hvad jeg kan for at ændre den holdning. Jeg tror, og håber, på at det vil ændre sig i fremtiden. Indtil da synes jeg det fantastiske miljø skal gøre hvad det kan for at hjælpe hinanden, promovere hinanden og italesætte (popord, I know) de fordomme man som forfatter af fantastik og/eller lyrik møder. Det kan nogle gange være meget svært at finde entusiasmen frem, når man udkommer med noget nyt, og endnu engang forbigåes af pressen og hvad vi ellers har. Nogle gange er det meget lidt sjovt, og det gør det ikke bedre når jeg tænker på nogle af mine kolleger, der har oplevet det her to eller tre gange længere end jeg.
-------------------------
2014 var også året, hvor jeg havde næsen godt begravet i de muligheder, der var i at skrive på

engelsk. Jeg medvirkede (og vandt) en flash fiction-konkurrence, jeg har haft en kort novelle (Alchemy) med i et blad (Massacre Magazine) og har oversat tre af mine noveller til engelsk. De er lige nu i cirkulation i hhv. England, USA og Canada, så jeg håber at jeg på samme tid næste år kan fremvise resultater i den retning. Hvorfor på engelsk? Der er flere muligheder for at tjene penge og de fantastiske genrer har det meget bedre der ... eller har i hvert fald et større publikum.
-------------------------
I løbet af de foregående tolv måneder, skrev jeg (som det fremgår af Del 1), 21 noveller og en del andre ting. Hvilke har jeg de største håb for? Jeg tror mit Skår-projekt virkelig kan blive noget lidt anderledes og måske skrabe nogle læsere til, der ellers ikke læser. Mine to science fiction-noveller Sand og sten, stål og glas og Bag glas er begge meget gode, og kunne godt vise sig at gøre spændende ting. Som den sidste vil jeg nævne Sidste nat på Vågevej, der med al sin sociale realisme alligevel er både grum og sjov.
-------------------------

2015 kommer til at indeholde en masse og især horror. Hvis alt flasker sig, får jeg to udgivelser - kortromanen Al kødets gang og en novellesamling med horror, der lige nu har arbejdstitlen Kærlighedsfrugt. Jeg regner desuden med at skrive kortromanen Lea færdig, og færdiggøre Et satans arbejde, der ser ud til at blive en roman. Lige nu er min kalender mager, men jeg håber meget på at blive inviteret ud at holde foredrag og oplæsninger - det er noget, jeg meget gerne vil. Desuden sysler jeg med tanker om redaktør-gerningen, så der kommer måske til at ske noget der også. Jeg mangler stadig at få en antologi opkaldt efter mit bidrag! men jeg opnåede næsten at blive anmeldt i en landsdækkende avis, da min novelle Den allersidste dans fra antologien Undergang i Politiken blev fremhævet for det skønne og særegne sprog.

Jeg er stadig meget glad for de læsere jeg har - så tak til jer alle sammen, i tusindmål - og jeg håber også at der kommer flere til. På falderebet vil jeg bede jer om en tjeneste. Hvis du/I har læst nogle af mine bøger, ville det være rart med en vurdering eller en anmeldelse på Goodreads. Som altid er jungletrommerne den musik der spiller højest. Vi ses, snakkes, læses og skrives ved i 2015. Adieu.

Februars arbejde 2014

Årets anden måned er passé og som altid er jeg glad for at se den forsvinde i bakspejlet. Den er altid lige de der par dage for kort til at man helt kan nå det man skal. De otteogtyve dage var proppet med forskellige skriverelaterede ting, men  vanen tro lægger vi ud med det, det er lykkedes mig at skrive færdigt. Som noget nyt føjer jeg en række billeder til hver historie. Disse billeder er på min Pinterest-profil og har alle noget at gøre med fortællingen.

I løngangen (horror, 10800 ord)
Magnum opus (science fiction, 10300 ord)

Titel: I løngangen Sted: Bar. Persongalleri: Journalist og forhindringsløber. WTF: En løbetur fra København til Ankara, der kun tog lidt over en time. Andet: Træer, græs og blomster der er bygget af tid og skygger. Alt i alt en noget anderledes og grim historie.

I Magnum opus handler det om Alex, der er funebarista. I fremtiden anvendes afdødes data til at skabe musik ud af, som så senere bliver spillet til den dødes begravelse. Til at hjælpe sig har Alex computeren Sebastian. Men de to er ikke helt enige om hvordan deres nyeste klient skal behandles.

Ud over mine noveller, hvor sidstnævnte allerede er sendt ind til SFCs årlige novelleindkaldelse, har jeg også været på et godt og langt ophold på Hald Hovedgaard. Der skrev jeg udelukkende på en realistisk roman, der har titlen Lea. Den bruger et væld af stilarter og udtryksformer, så der er en mulighed for at det blive ret unikt. Indtil videre står ordtælleren på lidt under de 33.000 ord.

Men det hele skulle jo ikke kun gå op i mig selv. Som allerede nævnt i mit tidligere indlæg, har jeg arbejdet på et undervisningsmateriale til en novellesamling. Dette har jeg nu umiddelbart lagt en sidste hånd på, og slutproduktet er jeg ret tilfreds med. 21 sider fyldt med arbejdsspørgsmål, supplerende læsning, begrebsindføring og hvad der ellers er af gode ting. Det har været meget tidskrævende og jeg har ikke tal på hvor mange aftener jeg har siddet oppe til sent for at finde på de nødvendige og bedste vendinger. Du hopper i sædet - for du vil gerne vide hvad det så er for en samling. Det er ganske tys-tys ... indtil jeg får grønt lys fra forlaget.

Min novelle En sang om vand, der snart optræder i antologien Mørke guders templer fra H.Harksen Productions har også været en gang gennem redigeringsmøllen, og det ser ganske godt ud. Ligeledes har jeg i denne måned skrevet et satirisk stykke prosa som optakt til arrangementet i DFF, men desværre var jeg for sent ude til at det kunne komme med i medlemsbladet. Og som en sidste ting er det også blevet til en ansøgning om arbejdslegat. Helst det tre-årige, men hvis det ikke kan være på anden måde, må jeg vel nøjes med et et-årigt.

Marts er rolig i forhold til februar, men det er ikke det samme som at der intet er på programmet. Der skal skrives en anmeldelse til Metrord, konstrueres et oplæg om fantasy til førnævnte arrangement, og så er det blevet på tide at jeg hiver min gothic crime-fortælling frem fra gemmerne. Al kødets gangs skelet står klar - men kød, blod og sener skal også skrives til. Nu må vi se hvor meget jeg når.

Turen går til Hald Hovedgaard

Velkommen hid, folkens.
I den foregående uge var jeg så heldig at have fået en plads på Hald Hovedgaard. Da jeg aldrig havde været der før, var det noget jeg virkelig så frem til. Ydermere er det normalt for "debutanter" på Hald at bo på den lange gang i hovedhuset sammen med 6-7 andre forfattere, men jeg havde fået scoret mig et af de afsides dele af gården - nemlig Smedehytten.

Smedehytten

Hald Hovedgaard

Det ville være synd at sige at jeg brokkede mig over det. Så efter en 4½ times tog- og busrejse, kunne jeg låse mig ind i mit hjem for en uge. Allerede hjemmefra havde jeg sikret mig at der ikke ville være alt for meget, der kunne distrahere mig, så jeg havde taget min computer (klinisk renset for andet end det relevante), en stak bøger og mine løbesko med. Nu skulle der virkelig hamres i tasterne, til mine hænder var blodige stumper.

Den første nat gik det op for mig hvor langt ude på landet det var. Mørkt, som i den proverbielle brøndgravers røv. Stille, som før verden opfandt lyd. Det var mærkeligt at vågne midt om natten og opdage at man var blevet forstyrret af roen. Men meget snart fik jeg også vænnet mig til det. Fra tirsdag morgen var det daglige program allerede i effekt:

Simpelt og effektivt.

08.30: Op. Hente brænde til kakkelovnen. Morgenmad.
09.30-11.00: Skrivetid.
11.00-12.00: Løbetur
12.00-12.30: Frokost
12.30-16.00: Skrivetid
16.00-17.00: Et kækt blund.
17.00-18.00: Skrivetid
18.00-18.45: Aftensmad
18.45-20.00: Skrivetid
20.00-22.00: Besøge de andre forfattere på Hovedgården.
22.00-00.00: Slappe af
00.00-08.30: Zzzz

Jeg fulgte planen ret slavisk, og det virkede faktisk rigtig godt. Normalt er jeg ikke meget for skemaer og lignende, men med lidt under syv skrivetimer pr. dag fik jeg virkelig noget fra hånden. Efter ugen havde jeg lidt under 33.000 ord til en ny roman - der er noget så mærkeligt som realistisk. Jeg nåede også at besøge Viborg et par gange - mest af alt for at hente forsyninger. Men vær advaret: Efter en uge i skrivekokon var jeg totalt blæst i hovedet. Der er først nu tirsdag at jeg er i stand til at tænke en sammenhængende tanke igen. Det står mig dog klart at jeg bliver nødt til at gøre det med refugier noget mere. Det er ret fedt at opleve hvor meget man får fra hånden, når man ikke har andet at lave og ikke bliver forstyrret af ens vante omgivelser.

Dog var der en del ting, jeg ikke vidste inden jeg tog afsted - og da jeg var derovre. Derfor bliver resten af indlægget en liste over ting, der er nice to know, når man tager til Hald Hovedgaard:

- Det tager fire en halv time fra København. Der er absolut ingen grund til at skifte til bus i Herning, selv om rejseplanen.dk mener at det er smart. Tag toget direkte til Viborg og videre derfra.
- Der er otte kilometer til Viborg. Man kan låne cykler på stedet, men de er ikke i god stand. Tag bussen.
- Der går to busser fra Hald. Tag den fra hovedvejen (Bus 53), da den er dobbelt så hurtig. 15 min.
- Der er en del gode løberuter i området. En udfordring er Inderøen - 8.5 km i meget ujævnt og bakket terræn. Nederst er kort.
- Der er IKKE internet i Smedehuset. Jeg kunne, ved at slå data roaming på min mobil til midlertidigt, fange vigtige mails og lignende. Det var nok til at jeg lige kunne være i kontakt med omverdenen.
- Der er te, kaffe og krydderier i Smedehuset. Ingen grund til at slæbe med hjemmefra.
- I Smedehuset fungerer fyrrummet også som tørrerum. Husk at hente brænde og lægge til tørre her.
- Der går rygter om mus i Smedehuset. Jeg hverken så eller hørte dem. Måske var de bange for mig.
- Der er derimod spøgelser.

En lille naturtrappe, der skal forceres.

Den venlige rute.