Tekstoceanet - Novellen Hjertely

Efter at første færd fik glat og problemfrit, tror jeg vi er klar til at tage endnu en tur på Tekstoceanet. Denne gang bliver det særligt spændende, da der ikke kun er en tekst, men hele to og tilmed et videoklip. Sidste gang drev vi rundt i en gammel del af Tekstoceanet, hvorimod vi nu skal noget tættere på vores nutid. Vi skal kun tilbage til sidste år, nærmere bestemt oktober 2014.

Hvert år i oktober ruller Kulturnatten i København forbi. Der er masser af muligheder for at se spændende ting, komme steder hen der ellers normalt er lukket for offentligheden, og opleve et væld af kulturtilbud. Et af dem er oplæsning i Dansk Forfatterforening, og selv om de mange oplæsere altid er dejlige at høre på, er det også en lækker idé lige at svinge forbi, så man kan se de mange flotte vægmalerier. Men - op til kulturnatten havde ordet kultur rullet rundt i kraniet på mig - mere specifikt spørgsmålet: Hvorfor bliver horror ikke betragtet som kultur? Hvad er det, der præcis er galt med det? De tanker blevet meget hurtigt erstattet af min kontrære personlighed, der sagde: Jamen, Silvestri, så må du jo skrive noget der helt sikkert passer ind i den gængse opfattelse af kultur.

Hvis du vil læse Naadsensbrød, skal du bare klikke her!

I samme periode havde jeg fornyet min kærlighed til det moderne gennembrud ved, blandt andet, at læse nogle noveller af Herman Bang, og lidt af Henrik Pontoppidan. Og der skete noget, da jeg gik i gang med at læse netop Pontoppidans tekst Naadsensbrød (1887). Novellen fortæller, hvordan en gammel kone bliver trukket på Kassen (fattiggården) mod sin vilje, og den er meget kontant. Da jeg var halvvejs igennem, tænkte jeg: "Det her er godt nok grumt," og da jeg var færdig, tænkte jeg "Den her vil jeg skrive om til en horror-fortælling". Som sagt, så gjort. I løbet af måneden op til Kulturnatten skrev jeg novellen Hjertely, der både brugte Pontoppidans historieopbygning og tematik, holdt på store dele af det oprindelige sprog og samtidig formåede at være oprigtigt ubehagelig. Jeg valgte at sætte historien tættere på vores tid (1970erne) og fokusere på noget, der hedder et ventetidshjem. Det var et sted, hvor forældre kunne placere deres børn, hvis disse var for vanskelige. En del af de børn, der blev placeret var handicappede i den ene eller anden retning, og det var ikke usædvanligt, at nogle forældre aldeles "glemte" at besøge deres børn. Det kan du alt sammen læse dig til. Jeg tror egentlig, at man vil kalde sådan en novelle for en pastiche. Det kan også kaldes en efterligning, eller en hyldest. Det betyder i sidste ende ikke så meget.

Mens jeg skrev fortællingen, legede jeg lidt med tanken om at klæde mig ud i anledningen af oplæsningen. En uges tid før Kulturnatten var der et gammelt teater, der solgte ud af deres kostumer. For 150 kroner var jeg så heldig ikke alene at erhverve mig en silkevest, men også en høj hat og så var en udklædning ikke til at komme udenom. Ligeledes fandt jeg i mine gemmer en yderst kedelig fagbog fra 70erne, der rent fysisk var tung og god at se på. Den klæbede jeg så min tekst ind i. Dette blev mit ensemble til Kulturnatten, og jeg tror langt de fleste synes det var en oplevelse. Om det var på grund af min udklædning eller min oplæsning, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Jeg har svært ved at se Hjertely få en plads i en novellesamling, eller i en antologi. Den er ret aparte og den eneste mulighed jeg kan forestille mig må være en række tekster, hvor forskellige forfattere eksperimenterer med de gamle kanonforfattere. Hvis du skulle være en redaktør, der synes det lyder spændende, så giv mig lige et kald :) Ellers er der ikke så meget mere at føje til. Nederst ligger hele teksten, som du kan fornøje dig med. Og lige over den er videoen, der blev optaget samme aften. Hvis du ikke kan vente på mig, går jeg på i et minuts tid fra 3:13.

Så tror jeg ikke der er mere at sige, andet end at jeg håber du har lyst til at tage med på endnu en tur på Tekstoceanet. Hvem ved - næste gang kan det være vi dykker helt ned på den dybe bund, eller strander på et næs. Du er også meget velkommen til at smide en kommentar eller lignende, og hvis du ikke har læst den første tekst endnu, ligger den lige her. Jeg håber vi ses igen, manne!

Hjertely

Året der gik: 2014, Del 2

I går fik jeg tilfredsstillet mit akutte behov for at opstille alt i lister (du skulle bare se min harddisk ;)) og nu vil jeg forsøge mig med en sammenhængende forfatterfortælling om 2014. Jeg er stadig ikke nået til det punkt hvor årstallet virker som fortid, men det er jeg sikker på kommer lige om et blink eller hundrede.
-----------------------------------------------------
2014 blev året, hvor jeg endelig fik sat mit kontor op, så jeg nu har flere steder at arbejde med min skrivning, men det kan I se meget mere af i videoen, der er en del af indlægget. Jeg holdt mig selv i gang i løbet af 2014. For det meste skrev jeg på et længere værk, samtidig med at jeg skrev på en novelle. For mig har det aldrig været et problem at adskille historier. Faktisk tror jeg det er godt for mig, at jeg følger en to-tre tankespor samtidig. Jobbet tog rigtig meget tid sidste år, og det har kun taget endnu mere i år. Reformen har ikke efterladt meget fritid, så den sparsomme tid jeg har haft, er mere eller mindre blevet brugt til at skrive eller forberede mig. Det sociale har haltet efter, hvilket ikke er det mest optimale.

-------------------------

Sidste år var der også mange indkaldelser til novelleantologier, og så vidt det var mig muligt, deltog jeg i dem jeg kunne. Jeg medvirkede i seks antologier, en af dem endda som vinder, nemlig med novellen Udyr i antologien Varulv fra KANDOR. Jeg forsøger stadig at gøre specielle ting med novellenformen. Dette er blandt andet kommet til udtryk i novellen Hjertely, hvor jeg omskrev Henrik Pontoppidans Naadsensbrød til en varulvehistorie og gennem novellen Vi savner dig, der skal modtages over SMS. Det er stadig de fantastiske emner, der har min store interesse, selv om det også bliver til realistiske tekster.
-------------------------
I løbet af 2014 fik jeg prøvet mange sjove ting, der også hører til at være forfatter. Januar bød på en præmieoverrækkelse i Farum, fordi jeg havde vundet en skrivekonkurrence med novellen Flagermus. I februar sad jeg på skriveophold i Jylland, hvor jeg ved siden af en knitrende kakkelovn hamrede ord på ord ned. I marts sad jeg i paneldebat på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, sammen med Bo Tao Michaëlis, Lars Ahn Pedersen og Karsten Ifversen, hvor vi skulle snakke om hvilken fremtid, om nogen, science fiction-litteraturen havde. April bød også på en "tema-aften" om De udskældte genrer i Dansk Forfatterforening, hvor blandt andet Niels Dalgaard og Henrik Harksen tegnede og fortalte. Maj bød på reception Ambrosia/Live, samt en fællesoptræden med Michael Kamp i Næstved. Et par dage senere stod jeg i Odense og holdt foredrag om den litterære zombie i forbindelse med Odense Zombie Festival. August havde jeg arbejdet en del op til. Hvert år har Hald Hovedgaard en litteraturdag, og der er altid knyttet et emne til. I år var det science fiction og jeg fungerede som tovholder på den del, både op til og i løbet af dagen. November bød vanen tro på BogForum og så fik jeg lov til at medsidde i en paneldebat om epidemier, i forbindelse med CPH: DOX. Det blev også til et par oplæsninger og de løse ting, men det var ikke der mit fokus lå ... eller også blev jeg bare ikke spurgt nok. 2014 har været rigtig fedt med disse ting og det er virkelig noget, jeg håber at få større mulighed for i år. At komme ud og vise mit fjæs. Ikke mindst fordi jeg har oplevet alt fra at blive hyldet som en skriftgud til at blive skudt i skoene, at det jeg stod og snakkede om, var noget vrøvl. Udsagn, der nok begge bør tages med et gran salt.
-------------------------
Jeg fik heldigvis en selvstændig udgivelse i løbet af 2014, nemlig dobbeltromanen Ambrosia/Live, en bog jeg er svært stolt af. Hvor Pandaemonium primært modtog positive anmeldelser, har modtagelsen af A/L været mere blandet. Rigtig mange kan godt lide den ene historie (Ambrosia), men er mere lunkne over for den anden historie (Live). Som forfatter har jeg det modsat, men heldigvis skal jeg ikke bestemme. Der er en del, der har læst den, og taget i betragtning af den fejlagtigt er blevet klassificeret som science fiction (det er den kun halvt, og på en god dag), har den solgt pænt til bibliotekerne. Min eneste anke ved de mange anmeldelser er at ingen af dem har nævnt de to ting, der er vigtige for at "fange" bogen: At den fysisk skal vendes, når man går fra den ene historie til den anden og illustrationen i midten. Men man kan ikke få det hele. Ambrosia/Live udkom på forlaget Valeta og er i skrivende stund ved at blive indtalt som lydbog. Den må være lige på trapperne.
-------------------------
En ting, jeg har haft meget mere fokus på i år end de foregående, er hvor meget der egentlig diskrimineres mod de fantastiske genrer, og hvor ofte den diskrimination er funderet på forudindtagethed eller uvidenhed og genrerne. Det har gjort mig vred, og det har gjort mig ked af det, for jeg har meget svært ved at se hvorfor det skal være sådan. Jeg vil ikke gå ind i hvordan bogbranchen har fremelsket disse forskelle (Og det har den. Måske kommer der et indlæg på et tidspunkt om netop det) eller hvordan mange forfattere er med til at holde forskellene i hævd. Jeg vil blot sige, at jeg har tænkt mig at gøre hvad jeg kan for at ændre den holdning. Jeg tror, og håber, på at det vil ændre sig i fremtiden. Indtil da synes jeg det fantastiske miljø skal gøre hvad det kan for at hjælpe hinanden, promovere hinanden og italesætte (popord, I know) de fordomme man som forfatter af fantastik og/eller lyrik møder. Det kan nogle gange være meget svært at finde entusiasmen frem, når man udkommer med noget nyt, og endnu engang forbigåes af pressen og hvad vi ellers har. Nogle gange er det meget lidt sjovt, og det gør det ikke bedre når jeg tænker på nogle af mine kolleger, der har oplevet det her to eller tre gange længere end jeg.
-------------------------
2014 var også året, hvor jeg havde næsen godt begravet i de muligheder, der var i at skrive på

engelsk. Jeg medvirkede (og vandt) en flash fiction-konkurrence, jeg har haft en kort novelle (Alchemy) med i et blad (Massacre Magazine) og har oversat tre af mine noveller til engelsk. De er lige nu i cirkulation i hhv. England, USA og Canada, så jeg håber at jeg på samme tid næste år kan fremvise resultater i den retning. Hvorfor på engelsk? Der er flere muligheder for at tjene penge og de fantastiske genrer har det meget bedre der ... eller har i hvert fald et større publikum.
-------------------------
I løbet af de foregående tolv måneder, skrev jeg (som det fremgår af Del 1), 21 noveller og en del andre ting. Hvilke har jeg de største håb for? Jeg tror mit Skår-projekt virkelig kan blive noget lidt anderledes og måske skrabe nogle læsere til, der ellers ikke læser. Mine to science fiction-noveller Sand og sten, stål og glas og Bag glas er begge meget gode, og kunne godt vise sig at gøre spændende ting. Som den sidste vil jeg nævne Sidste nat på Vågevej, der med al sin sociale realisme alligevel er både grum og sjov.
-------------------------

2015 kommer til at indeholde en masse og især horror. Hvis alt flasker sig, får jeg to udgivelser - kortromanen Al kødets gang og en novellesamling med horror, der lige nu har arbejdstitlen Kærlighedsfrugt. Jeg regner desuden med at skrive kortromanen Lea færdig, og færdiggøre Et satans arbejde, der ser ud til at blive en roman. Lige nu er min kalender mager, men jeg håber meget på at blive inviteret ud at holde foredrag og oplæsninger - det er noget, jeg meget gerne vil. Desuden sysler jeg med tanker om redaktør-gerningen, så der kommer måske til at ske noget der også. Jeg mangler stadig at få en antologi opkaldt efter mit bidrag! men jeg opnåede næsten at blive anmeldt i en landsdækkende avis, da min novelle Den allersidste dans fra antologien Undergang i Politiken blev fremhævet for det skønne og særegne sprog.

Jeg er stadig meget glad for de læsere jeg har - så tak til jer alle sammen, i tusindmål - og jeg håber også at der kommer flere til. På falderebet vil jeg bede jer om en tjeneste. Hvis du/I har læst nogle af mine bøger, ville det være rart med en vurdering eller en anmeldelse på Goodreads. Som altid er jungletrommerne den musik der spiller højest. Vi ses, snakkes, læses og skrives ved i 2015. Adieu.

Junis arbejde 2014

Så er jeg blevet solskoldet og derefter brun. Jeg har været en tur på Bornholm og er kommet hjem igen. Og der står kolde øl i køleskabet og løbeture på programmet. Men nok om det der fandens privatliv. Til forfattergerningen! I forhold til resten af året har jeg slappet af i juni måned, men det er heldigvis ikke det samme som at ligge på den lade side. Det er blevet til en del skriblerier:

Det grå guld (fantastisk fortælling/humor, skrinlagt ved 2800 ord)
Vi savner dig (sms-novelle, realisme)
Udyr (7800 ord, horror)
Hjertely (3400 ord, horror)

I novellen Udyr er vi i Nødebo, omkring år 1700. Skovløberen Marsk har forskanset sig i en lade sammen med sine tre døtre. Udenfor skraber og knurrer det. Der er blevet spildt masser af blod, og der vil blive spildt endnu mere. Alligevel har Marsk håb for fremtiden. Han skal bare holde ud i omkring et år endnu. Så bliver alting godt.

Hjertely er en ret forunderlig sag. Tag et styk horror-element (varulv), en location (ventetidshjem), en tidsperiode (1970-75) og en dansk forfatter (Henrik Pontoppidan). Bland det hele sammen og det du så står med er en sært skræmmende pastiche over den altid modbydelige Naadsensbrød fra 1887. Stilistisk var den et helvede at skrive, men jeg er meget glad for resultatet.

Siden sidst jeg skrev har jeg også forsøgt mig lidt mere ud i youtube og videoer - efter sigende skulle det være rart for ens læsere at kende lidt til personen bag bøgerne. Det er indtil videre blevet til to videoer - en hvor jeg kort fortæller noget om Pandaemonium og en, hvor det handler om at løbe og skrive. Du kan se dem lige her:

Pandaemonium-video, on location
Løbevideo

Apropos Pandaemonium faldt jeg over dette på et bibliotek - det er godt at se at der findes biblioteker, og bibliotekarer derude, som tager deres kunders læsevaner alvorligt. Der skal være nok til alle!

"Brød og Pandaemonium til folket!"

Med de ord vil jeg runde af for nu. I juli kommer jeg til at arbejde videre på anden del af Odd - den har ligget stille længe, da der var andre projekter. Men med lidt held er jeg færdig med del 2 inden årets udgang - og så er der blot the endgame tilbage. God sol og høj bægerføring til jer alle!