Januars arbejde 2017 - om en skudefuld noveller, en del omskrivning og en smule øreblafren

For mig er der noget særligt ved januar. Jeg er ikke den store nytårsforsætter, da jeg altid har ment at hvis man vil ændre noget, er datoen vel ligegyldig, men det ændrer ikke på at januar konsekvent er en af mine mest produktive måneder. Måske er det fordi man dag for dag kan mærke at det bliver lysere, eller fordi udenfor ikke byder til det store. Med andre ord er der gevaldigt gang i butikken, og heldigvis for det.

Giovanni Strazzas La Vergine velata, 1850erne

I løbet af januar måned blev det til hele tre noveller, i vidt forskellige genrer og stilarter.

Planetens kurer (8700 ord, science fiction)
Tackling (4700 ord, realisme)
Orgie (2350 ord, fantastisk fortælling)

I novellen Planetens kurer følger vi Marcus Chang, det første og enlige menneske, der er blevet inviteret som repræsentant for planeten Jorden til en handelsstation tæt ved Mælkevejens centrum. Marcus Chang er frontløberen, menneskets hero, der med mandat er sendt ud for at forhandle, charmere og argumentere sig til den bedst mulige handel. I denne novelle morede jeg mig med at smide al logisk videnskab over skulderen, og byggede derved en historie, der minder meget om den mere kolorerede del af tidligere tiders space opera. Det var en ganske sjov detour.

Tackling er til gengæld helt nede på jorden (haha). Hver uge mødes gutterne, de fleste af dem i fyrrerne, til en omgang bold i den lokale hal. Der bliver gået til stålet, det er en ren fest, ikke mindst for Lasse, der som ung var lidt af et håb, men blev bænksat med en skade. Skrevet i nutid, og helt nede i øjenhøjde følger vi den måske vigtigste halve time i Lasses liv.

Til sidst er den korte tekst Orgie. Om en mand, der ikke er der. Om en kvinde, der er der alt for meget. Om en seng, der er fyldt med hvidt, og en kærlighed, der er alle steder samtidig. Om ensomme dage siddende i vindueskarmen, og nætter hvor der burde være en at holde om. Og om marmor. Især om marmor.

Omskrivning

I 2010 udkom min debut Køtere dør om vinteren. I den er en novelle med titlen Brune Bamse, der

handler om hunden King som hjælper sin ejer, den seks-årige Thomas. Nu har jeg hevet den novelle frem igen, med henblik på at få den illustreret, og derfor skulle den omskrives. Og omskrevet, det blev den godt nok. Den udkom i '10, men er nok skrevet i '07, og jeg skal hilse og sige, at der sker en masse på 10 år. Men jeg skrev den om, hold kæft hvor jeg skrev den om. Og så, da jeg havde skrevet den om, blev den ved med at nage. "Det kan du gøre bedre," sagde en indre stemme, og jeg måtte give den ret. Så jeg skrev den om igen. Rettede til. Og skrev den om igen. Og nu ligger der et kort manus, omkring de 5000 ord, hos en illustrator. Historien har fået titlen King, og hvis alt flasker sig, kommer der noget ud af det i år. Nåhja, og så er der også noget med Helvede i den.
  
KBH Læser

Hvert år er der KBH Læser, en litteraturfestival i Kbh hvis fokus er læsning og kærlighed til litteraturen. I år er temaet Vækst, og det kommer der en masse sjov ud af. Ikke mindst den 3. marts, hvor Dansk Horror Selskab blænder op for en kombineret oplæsning/maleriudstilling. Fire oplæsere (Anne-Marie Vedsø Olesen, Steen Langstrup, Helene Hindberg og mig selv, vuf vuf) og fire visuelt begavede (Thomas Schwerdtfeger, John Kenn Mortensen, Patrick Leis og Tom Kristensen) fylder dagen godt ud med rædsler. Du kan læse meget mere om eventet her, hvor du også kan tilmelde dig. 

Netop i forbindelse med KBH Læser har en række mennesker også fået lov til at komme med anbefalinger, og det gjorde jeg her for et par dage siden, både på deres facebook og Instagram. Du kan selv se her.

➡️ANBEFALING: VÆKST⬅️ 🔹Amdi Silvestri er forfatter og formand for Dansk Forfatterforenings skønlitterære styrelse. Han anbefaler antologien 'Monster' til Kbh Læsers væksttema: Denne anbefaling ikke kun på en bog, men på mange. Siden 2010 har det danske undergrundsmiljø indenfor horror, science fiction og fantasy for voksne været i en rivende udvikling, og der udkommer mindst et par antologier om året, der fungerer som udstillingsmontre for en række forfattere, der kun bliver bedre, og for en række debutanter, der her får lov til at strække vingerne for første gang. Hvis et så rigt og mangfoldigt miljø som dette ikke passer ind i et tema om vækst, så ved jeg ikke hvad gør. Jeg har valgt antologien 'Monster' til at illustrere dette, da den både fremviser en række dygtige, danske horrorforfattere - mange med selvstændige udgivelser bag sig og en håndfuld helt nye talenter. Som i mange antologier er novellerne vidt forskellige, men har det tilfælles, at de hver forsøger at fortolke begrebet monster på forskellige måder, fra det fysisk frastødende til det monster, der er en selv. Og skulle denne antologi ikke falde i smag, er der heldigvis mange flere. I løbet af de sidste 10 år er der nemlig udkommet lige omkring 50 forskellige. Gå endelig på opdagelse, og ja, det er for voksne ;)

Et billede slået op af Kbh læser (@kbhlaeser) den 31. Jan 2017 kl. 4:32 PST

Og ellers?

Jeg er i gang med at aftale nogle optrædener senere på året, jeg har lige redigeret min erotiske novelle Tilbud, der nok udkommer inden alt for længe og så gør jeg klar til det helt store salgsfremstød. Jeg håber du hænger på ... og jeg vil forsøge at gøre det samme. Tak for nu.  

Årets sidste nyheder 2016 - især om Sand og sten, stål og glas, men også om nye antologier og mentions

Hvis 2016 var en terminal patient, var det nu man ville trække slangerne ud af kroppen, fjerne drop og slukke for maskinerne. Der er kun en håndfuld dage tilbage, og derfor bliver det min sidste nyhedsupdate i år. Til gengæld bliver den virkelig, virkelig stor, da der er sket rigtig meget i de tyve dage siden sidst. Det er dejligt, men også en smule uforståeligt hvor mange ting der sker.

Jeg har modtaget flere billeder, hvor folk portrætterer samlingens fire elementer.

Sand og sten, stål og glas

Det er næsten ikke til at finde ud af hvor jeg skal starte og ende med Sand og sten, stål og glas, men jeg prøver at tage det fra begyndelsen af og så ser vi om jeg får det hele med. I begyndelsen af december modtog min opsamling en lektørudtalelse, og den var mildest talt positiv, på den der måde hvor der ikke rigtig er noget at fortolke. Lektøren mente, at det var en rigtig fed samling. Da det kun er tilladt at citere, vil jeg gøre det her:

"En perlerække af fortællinger ... Teksten er fængende, men selvom det er skræmmende læsning, hænger man på ... Hvis du kun skal købe én science fiction-samling i år, skal det være denne." - DBC

BANG. Jeg har ikke set noget lignende til en science fiction-samling, og jeg håber virkelig at Sand og sten, stål og glas kan være med til at åbne øjne hist og her for at science fiction også er litteratur. Bibliotekerne er begyndt at købe ind, i skrivende stund står den på 44 biblioteker, men hvad der er langt vigtigere ... så er den udlånt på de 21 af dem. Det er ret pænt, tænker jeg.

For en uges tid siden skrev bibliotekar Jan M. Johansen på bloggen bogsnak.dk om sine tre bedste læseoplevelser i år ... og helt fantastisk var Sand og sten, stål og glas med som nummer tre. Han havde følgende at sige til grund ... og det er noget ganske specielt at denne samling er udvalgt af Jan M. Johansen, da han ellers har det svært med danske science fiction-noveller:

"Samlingen fremstår frisk og stringent ... Uenigheden om fortolkningen er dog en positiv ting, der vidner om Silvestris evne til at fortælle historier med flere lag og elementer."

Ligeledes er jeg blevet føjet til en liste over gode, danske novellesamlinger fra 2016-2020 ... så det tror jeg er med til at forlænge samlingens levetid :) og næsten samtidig blev bogen fremhævet under Københavns Bibliotekers nyindkøbte bøger i uge 50.

 

Anmeldelser

Som om det ikke var nok, er der også kommet to anmeldelser af samlingen. For omkring 14 dage siden anmeldte Jette Holst Sand og sten, stål og glas på siden gyseren.dk, og hun havde blandt andet følgende at sige:

"Sand og sten, stål og glas er første bind i et samarbejde mellem A. Silvestri, forlaget Calibat og forlaget Dreamlitt. Målet er at udgive flere genre-samlinger af Silvestris noveller både fysisk og digitalt, og jeg ser frem til at læse dem. For selvom jeg havde læst 6 af novellerne i Sand og sten, stål og glas før, så giver det læseoplevelsen noget særligt at sidde med en lækker bog i hånden."

Jeg kan dog ikke helt finde ud af hvad hun synes om samlingen, og hun påpeger blandt andet at historien Højdepunkt er utroværdig. Det kan jeg ikke helt forstå hvorfor, men det kan være jeg opklarer det i 2017 :)

Den anden anmeldelse er af Viola Frøjk på bogblogger.dk, og hun siger blandt andet:

" ... for fanden hvor er det fedt at læse en novellesamling som én lang ophedet diskussion med forfatteren. I disse noveller tvinges læseren til at sympatisere med fascister, voldsmænd, dødsbureaukrater og mordere og det på en elegant og overlegen facon, der udelukker alle absolutter og nemme løsninger ... Jeg vil anbefale den til alle modne læsere og ekstra meget til læsegrupper, der trænger til en god debat."

Det er godt at høre, at samlingen kan vække følelser og holdninger, for i min bog er det præcis hvad god science fiction skal gøre. At anmeldelsen ydermere er meget positiv, skulle jeg være et skarn at brokke mig over :)

Antologier

Den 23. december udkom horror-antologien Hvis jeg overlever natten på det nye forlag Enter Darkness, der sværger at udgive horror. Jeg medvirker med novellen In uteri, der får lov til at indlede samlingen, og de andre medvirkende tæller kendte navne som Lars Ahn Pedersen og Morten Carlsen, men også en håndfuld nye eller næsten nye forfattere, som jeg glæder mig til at læse. Ikke nok med at samlingen udkom oveni risalamanden, nej, Enter Darkness smed samme dag en indkaldelse ud til en antologi næste år. Det er dejligt at se at horror lever videre i Danmark.  

Min deltagelse i Hvis jeg overlever natten bliver min syvende antologi i år, og derved tangerer jeg min gamle rekord fra 2011. I modsætning til dengang, er to af mine noveller på engelsk, og der kommer mere af den slags i 2017.

Tilbage i august udskrev forlaget DreamLitt en erotisk novellekonkurrence, og det forholdt sig heldigvis sådan, at jeg havde lidt kropslighed gemt i arkiverne. Jeg sendte den fluks afsted og hurra, for en måneds tid siden fik jeg at vide at jeg var kommet med. Novellen hedder Tilbud, og handler om det meget dagligdags ... og det var virkelig fedt at komme med, da det var første gang jeg fik antaget en erotisk novelle. Jeg sætter et lille hak ved endnu en genre - for genrer er bare kulisser, og når alt kommer til alt, er der ikke meget forskel på en pegasus, en Peugeot, en poltergeist og en pik. Historien skal altid være god. Samlingen udkommer i 2017.

Afslutningsvis har Mørke guders templer, der udkom i starten af året på forlaget HHP, fået en anmeldelse på Planet Pulp, og selv om anmelderen Mogens Høegsberg ikke er head over heels begejstret for samlingen, er min novelle En sang om vand blandt hans favoritter. Han siger følgende:

"En anden favorit er Amdi Silvestris poetiske En sang om vand. Titelligheden med George R.R. Martins efterhånden noget trættende A Song of Ice and Fire (1996-) er uheldig, men Silvestris novelle fortjener sin poetiske titel mere end George R.R. Martins mastodont ... Men i sidste ende står man tilbage med en stemningsfuld lille novelle, der af alle novellerne i antologien måske er den, der bedst rammer sword & sorcery-genren."

Andet

Det var nogenlunde det. Dog vil jeg lige nævne at min gode kollega/forlægger Henrik S. Harksen blev interviewet til Odense Læser, og blandt andet nævnte en række gode forfattere, som han yndede at læse ... og der valgte han også at nævne mig. Tak for det -  ikke mindst når man ser hvem jeg blev nævnt mellem: Stephen King, Thomas Ligotti, H. P. Lovecraft, Caitlín R. Kiernan, A. Silvestri, Marcel Proust (mit livsprojekt -- jeg vil være færdig med På sporet af den tabte tid inden jeg dør), Marilynne Robinson, Paul Auster, Thomas Strømsholt og John Fowles. Jeg er vist ham der allernederst i bunken, og jeg tror det er både første og sidste gang jeg får lov til at gnide albuer med Marcel Proust og Caitlín R. Kiernan. Tak for i år, og fordi du læste med.

Septembers arbejde 2016 - om mørke historier, en weekend på Hald og erotik

NU er det endelig ved at være rigtigt efterår, og et stort hurra for det. Jeg er ikke særlig glad for varme, og på den konto har september været ret slem. Der har været meget sved, banden og frustration i lejligheden på Nørrebro, men heldigvis blev jeg undervejs i måneden luftet lidt ved Viborg, og tastaturet har også været med til at give mig et køligt overblik. September har, vanen tro, været meget travl, og her er frugterne af arbejdet.

I løbet af månedens tredive dage blev jeg færdig med en novelle, og min novelle, der greb om sig i sidste måned, er nu officielt vokset til en kortroman, og jeg er ret sikker på at den ender med at blive en roman. På den måde fortsætter min trend med at skrive langt også.

Mandsmørke (7600 ord, horror)
Slør (arbejdstitel, 15100 ord, 32300 ord indtil videre)

I Mandsmørke er vi i Assens, ca. 1920. En omrejsende vaudeville er kommet til byen, og for at trække folk til, optræder de med et nummer ved Assens havn, hvor deres udbryderkonge Esben lader sig svinebinde, kravler ind i et pengeskab og bliver sænket ned i havnen. Esben er uhyggeligt dygtig til sit fag, og lige så dygtig som han er, lige så meget hader han alle de mennesker, der hjernedøde og hungrende efter adspredelse stirrer på ham. For ham er de tomme dyr, halve mennesker og det der er værre, men det er aldrig til at vide, hvad man begynder at tænke på, når man er alene, under vandet, bag fire lag mørke.

Jeg vil stadig ikke fortælle så meget om Slør, andet end at den vokser som den skal, og den indtil videre indeholder nogle ret flotte scener, sådan rent visuelt. Jeg arbejder meget med farver og skygger, og det lyder og føles næsten som et maleri.

DLI

I år var jeg, qua min rolle som formand for Dansk Forfatterforenings skønlitterære styrelse, deltager på det årlige litterære  møde på Hald Hovedgård, kaldet DLI (Den Litterære Institution under stadig skælven). Det er et møde, hvor der hvert år kommer folk fra de forskellige forgreneninger af det litterære miljø i Danmark, heriblandt forfatterforeninger, forlæggere, Det Kongelige Bibliotek, universiteter, forfattere, Litteratursiden.dk og mange flere. Over tre dage var der en række oplæg, om mange forskellige ting. Jeg skrev en update om det på facebook, og den vil jeg tillade mig at gengive her:

Alt i alt var det en god weekend, hvor jeg lærte mange nye mennesker at kende, og fik diskuteret alle mulige ting. Af det ikke så positive, var det tydeligt at de fleste af deltagerne ikke kendte meget til den fantastiske litteratur, og at for dem startede og sluttede litteratur ved de etablerede institutioner, såsom forlagene, Forfatterskolen og litteraturvidenskab. Det synes jeg var ret ærgerligt, men samtidig gjorde det mig klart, at der stadig er et stort og meget vigtigt arbejde for at få den fantastiske litteratur accepteret, nej ikke engang det, opfattet er nok det rigtige ord, i Danmark. Med det sagt var der ikke nogen direkte modvilje mod de fantastiske genrer, og det ser jeg som et tegn på at et arbejde med tiden kan bære frugt.

Nat mellem sommer og efterår, Hald Hovedgaard.

Erotik 

I september afholdt forlaget DreamLitt en novellekonkurrence, hvor man skulle skrive en erotisk novelle. Det er ingen hemmelighed, at det er en genre jeg kun har beskæftiget mig en smule med, men eftersom et af mine mange mantraer er, at alle genrer er ligeværdige, så burde jeg vel også kunne skrive sådan en satan. I mine gemmer fandt jeg en erotisk novelle (Tilbud), jeg havde skrevet i 2012, og da jeg gennemlæste den, fandt jeg den egentlig ret god. Det var noget i den. Så jeg omskrev, renskrev, redigerede og afsendte, og nu ligger den hos forlaget, som jeg håber vil finde den god nok til en udgivelse.

Jeg har på fornemmelsen, at mange der skriver erotik, sigter efter det specielle og unikke, den slags oplevelser, der kun kommer en gang i et liv. I Tilbud har jeg forsøgt det stik modsatte, nemlig en episode der sker hele tiden, noget hverdagsliv. Det bliver spændende at se hvad der videre sker med den.

Hvad ellers? 

Jeg har brugt en stor del af måneden på at arrangere forskellige oplæsninger, og møder med mere i forskellige regi, begyndt på en tekst jeg kalder for impulsdigtet, aftalt optrædender på BogForum, afsløret forsiden til Sand og sten, stål og glas, er gået i tænkeboks med hensyn til PR på bogen og så er det også blevet til en del kaffe. Oktober er fyldt med deadlines, så jeg må hellere se at komme i gang. Tak fordi du læste med! 

Septembers arbejde 2014

I morges stod jeg op frygtelig tidligt, for sådan er min hverdag skruet sammen for tiden. Stadig zombie-savlende vaklende jeg ind under bruseren og lod vandet skylle døde hudceller og resten af nattens drømme af mig. Så lullet ind i mig selv var jeg, at jeg ikke ænsede det tilstoppede afløb og presto magnifico flød vandet over. Det endte alle steder. På min notesblok, i min vasketøjskurv, mellem bladene på min nye jumbobog, i en sko ... og ud under døren, så gulvtæppet i gangen svuppede og skvulpede. Derfor lå jeg, på alle fire, med røven i vejret, lidt over seks, og tørrede vand op fra gulvet. Jeg var ikke en glad mand, men heldigvis fik jeg en ide. En af de rigtig, rigtig gode. Og den vil jeg ikke fortælle mere om nu. Så - til septembers arbejde!

I løbet af de 30 dage september så nådigt havde stillet til min rådighed, fik jeg skrevet to noveller. En omgang erotik og en skudefuld science fiction.

Glasruder (2650 ord, erotik)
Sten og sand, stål og glas (8100 ord, science fiction)

Først på måneden skrev jeg novellen Glasruder. I den er historiens jeg til en tweedmættet herresoiré hos universitetets professor emeritus. De mange mænd snakker, om Sovjet og raketter og cognac. Men mellem mændene går en yndig skabning rundt, der bliver ved med at fange jeg'ets øje. Hun lægger op til dem alle sammen, men ingen får lov til at røre hende.

I Sten og sand, stål og glas er vi på besøg hos Konrad Pri, der har til job at gennemgå Systemets personlighedstests af borgerne i Samfundet. Han har det gule, det røde og det grønne stempel, der kan afgøre en persons skæbne. Konrad elsker sit job og sit samfund. Alt kører præcis som det skal køre. Lige indtil en personlighedstest, der er alt for god, bliver printet ud.

Som i sidste måned er det også blevet til et par Skår til samlingen:

Skabertrang (om en gigtplaget mand og en drage i haven)
Forfatterskab (om en træt forfatter og et bidsk publikum)

I løbet af september har jeg siddet en masse ved computeren. Ikke kun for at skrive på mine egne ting, men også for at lave den nødvendige research med videre. Jeg har nemlig, for forlaget Valeta, udarbejdet et undervisningsmateriale til Brian P. Ørnbøls nyeste udspil Kredsløbsforstyrrelser. Jeg har prøvet det med UV-materialer et par gange nu, men det bliver ikke lettere fra gang til gang, fordi hvert værk adskiller sig fra det forrige. Heldigvis er det godt med udfordringer, og undervejs nåede jeg forbi Nils Holgersens forunderlige rejse (på originalsproget), samfundsrevsende artikler fra Information og symbolleksikonets meget lange opslag om hvad en bro kan betyde. Jeg håber at mange gymnasier vælger at tage materialet og bogen i brug.

Men der er mere. Jeg har brugt en del af mine aftener og nætter på at førsteredigere en roman. Ikke min egen, men for et forlag. Det er en meget interessant oplevelse, ikke mindst når man får muligheden for at kigge på hvordan andres historieskeletter ser ud. Og det samme med deres historieorganer. Og deres historienerver. Og deres historiekirtler. Samtidig er det spændende at opleve hvordan hele det her forfattercirkus forgrener sig ud. Gad vide hvor det stopper henne?

Oktober kommer til at stå i romanskrivningen og oversættelsens tegn. Der skal arbejdes på Odd, der skal oversættes to noveller, og så er der selvfølgelig de par gange jeg viser fjæs i offentlighed. Onsdag d. 8/10 er jeg i Valby Kulturhus, hvor der er snak om den nye LUO-antologi og den 10/10 læser jeg op til Kulturnatten i Dansk Forfatterforening. Jeg vil selvfølgelig bliver overstadig om du lægger vejen forbi.