I morges stod jeg op frygtelig tidligt, for sådan er min hverdag skruet sammen for tiden. Stadig zombie-savlende vaklende jeg ind under bruseren og lod vandet skylle døde hudceller og resten af nattens drømme af mig. Så lullet ind i mig selv var jeg, at jeg ikke ænsede det tilstoppede afløb og presto magnifico flød vandet over. Det endte alle steder. På min notesblok, i min vasketøjskurv, mellem bladene på min nye jumbobog, i en sko ... og ud under døren, så gulvtæppet i gangen svuppede og skvulpede. Derfor lå jeg, på alle fire, med røven i vejret, lidt over seks, og tørrede vand op fra gulvet. Jeg var ikke en glad mand, men heldigvis fik jeg en ide. En af de rigtig, rigtig gode. Og den vil jeg ikke fortælle mere om nu. Så - til septembers arbejde!
I løbet af de 30 dage september så nådigt havde stillet til min rådighed, fik jeg skrevet to noveller. En omgang erotik og en skudefuld science fiction.
Glasruder (2650 ord, erotik)
Sten og sand, stål og glas (8100 ord, science fiction)
Først på måneden skrev jeg novellen Glasruder. I den er historiens jeg til en tweedmættet herresoiré hos universitetets professor emeritus. De mange mænd snakker, om Sovjet og raketter og cognac. Men mellem mændene går en yndig skabning rundt, der bliver ved med at fange jeg'ets øje. Hun lægger op til dem alle sammen, men ingen får lov til at røre hende.
I Sten og sand, stål og glas er vi på besøg hos Konrad Pri, der har til job at gennemgå Systemets personlighedstests af borgerne i Samfundet. Han har det gule, det røde og det grønne stempel, der kan afgøre en persons skæbne. Konrad elsker sit job og sit samfund. Alt kører præcis som det skal køre. Lige indtil en personlighedstest, der er alt for god, bliver printet ud.
Som i sidste måned er det også blevet til et par Skår til samlingen:
Skabertrang (om en gigtplaget mand og en drage i haven)
Forfatterskab (om en træt forfatter og et bidsk publikum)
I løbet af september har jeg siddet en masse ved computeren. Ikke kun for at skrive på mine egne ting, men også for at lave den nødvendige research med videre. Jeg har nemlig, for forlaget Valeta, udarbejdet et undervisningsmateriale til Brian P. Ørnbøls nyeste udspil Kredsløbsforstyrrelser. Jeg har prøvet det med UV-materialer et par gange nu, men det bliver ikke lettere fra gang til gang, fordi hvert værk adskiller sig fra det forrige. Heldigvis er det godt med udfordringer, og undervejs nåede jeg forbi Nils Holgersens forunderlige rejse (på originalsproget), samfundsrevsende artikler fra Information og symbolleksikonets meget lange opslag om hvad en bro kan betyde. Jeg håber at mange gymnasier vælger at tage materialet og bogen i brug.
Men der er mere. Jeg har brugt en del af mine aftener og nætter på at førsteredigere en roman. Ikke min egen, men for et forlag. Det er en meget interessant oplevelse, ikke mindst når man får muligheden for at kigge på hvordan andres historieskeletter ser ud. Og det samme med deres historieorganer. Og deres historienerver. Og deres historiekirtler. Samtidig er det spændende at opleve hvordan hele det her forfattercirkus forgrener sig ud. Gad vide hvor det stopper henne?
Oktober kommer til at stå i romanskrivningen og oversættelsens tegn. Der skal arbejdes på Odd, der skal oversættes to noveller, og så er der selvfølgelig de par gange jeg viser fjæs i offentlighed. Onsdag d. 8/10 er jeg i Valby Kulturhus, hvor der er snak om den nye LUO-antologi og den 10/10 læser jeg op til Kulturnatten i Dansk Forfatterforening. Jeg vil selvfølgelig bliver overstadig om du lægger vejen forbi.
I løbet af de 30 dage september så nådigt havde stillet til min rådighed, fik jeg skrevet to noveller. En omgang erotik og en skudefuld science fiction.
Glasruder (2650 ord, erotik)
Sten og sand, stål og glas (8100 ord, science fiction)
Først på måneden skrev jeg novellen Glasruder. I den er historiens jeg til en tweedmættet herresoiré hos universitetets professor emeritus. De mange mænd snakker, om Sovjet og raketter og cognac. Men mellem mændene går en yndig skabning rundt, der bliver ved med at fange jeg'ets øje. Hun lægger op til dem alle sammen, men ingen får lov til at røre hende.
I Sten og sand, stål og glas er vi på besøg hos Konrad Pri, der har til job at gennemgå Systemets personlighedstests af borgerne i Samfundet. Han har det gule, det røde og det grønne stempel, der kan afgøre en persons skæbne. Konrad elsker sit job og sit samfund. Alt kører præcis som det skal køre. Lige indtil en personlighedstest, der er alt for god, bliver printet ud.
Som i sidste måned er det også blevet til et par Skår til samlingen:
Skabertrang (om en gigtplaget mand og en drage i haven)
Forfatterskab (om en træt forfatter og et bidsk publikum)
I løbet af september har jeg siddet en masse ved computeren. Ikke kun for at skrive på mine egne ting, men også for at lave den nødvendige research med videre. Jeg har nemlig, for forlaget Valeta, udarbejdet et undervisningsmateriale til Brian P. Ørnbøls nyeste udspil Kredsløbsforstyrrelser. Jeg har prøvet det med UV-materialer et par gange nu, men det bliver ikke lettere fra gang til gang, fordi hvert værk adskiller sig fra det forrige. Heldigvis er det godt med udfordringer, og undervejs nåede jeg forbi Nils Holgersens forunderlige rejse (på originalsproget), samfundsrevsende artikler fra Information og symbolleksikonets meget lange opslag om hvad en bro kan betyde. Jeg håber at mange gymnasier vælger at tage materialet og bogen i brug.
Men der er mere. Jeg har brugt en del af mine aftener og nætter på at førsteredigere en roman. Ikke min egen, men for et forlag. Det er en meget interessant oplevelse, ikke mindst når man får muligheden for at kigge på hvordan andres historieskeletter ser ud. Og det samme med deres historieorganer. Og deres historienerver. Og deres historiekirtler. Samtidig er det spændende at opleve hvordan hele det her forfattercirkus forgrener sig ud. Gad vide hvor det stopper henne?
Oktober kommer til at stå i romanskrivningen og oversættelsens tegn. Der skal arbejdes på Odd, der skal oversættes to noveller, og så er der selvfølgelig de par gange jeg viser fjæs i offentlighed. Onsdag d. 8/10 er jeg i Valby Kulturhus, hvor der er snak om den nye LUO-antologi og den 10/10 læser jeg op til Kulturnatten i Dansk Forfatterforening. Jeg vil selvfølgelig bliver overstadig om du lægger vejen forbi.