Trailer 79 - uddrag af Alma Mater

Efter hele seksten trailers uden at besøge det realistiske land, som jeg trods alt også skriver en hel masse i, er vi nu nået frem til den lange novelle Alma Mater. Novellen er en del af min debut Køtere dør om vinteren fra 2010, men blev oprindeligt skrevet tilbage i 2007, hvilket placerer den en god række år før jeg fik noget udgivet.

Novellen handler om prostitution, om ludere, om kunder og om kvinder. I ti sekvenser møder læseren forskellige kvinder, fra den gåsehuds- og mandebedækkede gadeluder over escortkvinden til den oplyste pornoskuespiller. Den eneste fællesnævner er en kvinde ved navn Camilla, der måske, måske ikke er der. Selv om det er mange år siden jeg skrev Alma Mater, kan jeg stadig huske den i detaljer - ikke mindst fordi jeg ikke nævnte nogle år, men lod populære sange fortælle hvornår vi befandt sig. I uddraget er vi cirka en tredjedel inde i fortællingen og Lisette er på vej hjem af E55.

"Den kolde natteregn buldrer ned over biltagene, og trafikken er et helvede. Hun er mindst kørt forbi to uheld på E55. Et af dem så alvorligt ud. Der var i hvert fald blod på vejen, og i horisonten havde der været blå og røde lys.

Blodet havde set underligt sort ud i det elektriske lys. Som var det slet ikke fra mennesker. Hun gøs, og skubbede billedet fra sig. Hun hadede sådan nogle tanker. Det kunne gøre hende i dårligt humør i flere dage.

Heldigvis er hun snart hjemme. Det begynder at blive nogle lange ture, synes hun. Tres kilometer hver vejr begrænser både indkomst og antal. Måske skulle de begrænse deres område, selvom hendes nye Passat klarer dem uden problemer. Det er simpelthen bare en lækker bil. Selv viskerne var næsten lydløse.

Lisette tænder for radioen, og begynder at synge med på "Streets Of Philadelphia". Springsteen har nu altid været lækker, selvom hans gamle hits er bedre end det nye. I det trange rum lyder hendes stemme godt, ligesom den altid gør i badet. Måske har det noget at gøre med, at man er alene.

Mange af hendes kolleger hader at snakke om mænd, og der er kun en af dem som har en mandlig kæreste. De siger, at de slet ikke er mennesker, som kvinder er. Selv har hun ikke noget problem med dem. Selvfølgelig er der en del ulækre fyre imellem, men mængden af dem er heldigvis svundet ind i takt med forretningens succes.

De fleste af de rigtig klamme kan ganske enkelt ikke betale de 2000 kroner som det koster for 1½ time sammen med hende. Hendes pande rynker sig i svag væmmelse. Så er der selvfølgelig de helt vildt klamme, der desværre også har mange penge. De betaler ekstra. Men hun vil dem ikke mere. Det er hun blevet for god til.

Hun slår de grimme tanker væk, og griner lidt. 1½ time er egentlig en joke, for langt de fleste af dem kan ikke klare længere end 20 minutter. Ham som hun kommer fra havde dog virkelig styr på sin udløsning, og havde penge nok. Han havde forlangt en cocktail. Men lidt ondt i røven skal man ikke klage over når der ligger 5000 kroner i tasken på passagersædet. Plus kørepenge. Hvis hun bare havde en kunde som ham hver eneste aften. Så ville hun kunne pensionere sig om ti år.

Radioen skifter til Counting Crows, og hun slukker vredt for den. Lortesang. Den spillede ham stodderen også den aften i maj, hvor han kneppede hende i alle huller, og derefter bankede hende sønder og sammen. Først med knytnæver, og derefter spark. Syge idiot.

Til sidste havde han kylet hende ud uden at betale for det. Mens hun steg ind i bilen havde han råbt møgluder efter hende, og spyttet ned på jorden. Et mørkt smil glider over Lisettes ansigt, hvorpå de forbipasserende bilers lygter danner et skyggefuldt puslespil.

Han kommer aldrig til at gøre det samme ved nogen som helst kvinde. Det havde tæskeholdet sørget for, og de 10.000 kroner var de bedste som hun nogensinde har givet ud. Hun havde ikke kunnet arbejde i en måned, fordi hendes ansigt lignede en Picasso."