Årets sidste sommermåned blev rundet af med et regnskyl af bibelske proportioner, og det kan man vælge at tolke som man vil. Personligt går jeg efter den version der hedder, at en masse gammelt er skyllet væk og noget nyt kan begynde. Som enhver anden måneds afslutning. Det har taget meget hårdt på mig at begynde på arbejde igen, da der er et par sisyfos-opgaver eller nitten at tage sig til, så derfor har jeg ikke fået lavet så meget, som jeg gerne ville.
Tidligere på året fik min ven og bekendte gennem mange år, forfatteren Kenneth Krabat, kræft og valgte at fortælle åbent og direkte om hele sygdomsforløbet. Det var ikke rart at være skue til, men samtidig tænkte jeg at det var ekstremt nødvendigt det han gjorde. Lykkeligvis kom han (næsten) helskindet og raskerklæret ud på den anden side - og det blev altsammen fejret ved Menneskefesten den 30. august. Kenneths kæreste havde stået for et stort støttearrangement, hvor masser af Kenneths venner fra skrivemiljøet havde doneret deres værker til en auktion, der var oplæsninger af lyrik og prosa og en ordentlig håndfuld musikere havde også stillet deres kunnen til rådighed.
Det
udmundede alt sammen i en fantastisk dag, hvor stemningen var høj og
det kreative flow kørte nonstop. Det var vildt og ekstremt
livsbekræftende at se hvor mange mennesker, der holdt af Kenneth og helt
naturligt gerne ville vise det og dele den kærlighed. Det gjorde kun
tingene bedre, at Kenneth modtog den nyindstiftede Poesiperformanceprisen,
der fra nu af hvert år uddeles til en kunstner, der ikke alene skriver
vedkommende og kraftfuldt, men også formår at levere sine tekster med
finesse og personlighed. Selvfølgelig var dagen ikke et arbejde - jeg
vidste bare ikke hvor jeg ellers skulle skrive om den... for skrives
skulle der. Dagen lang var jeg på twitter - og derfor håber jeg du kan fange en del af glæden.
På skrivefronten blev det til to noveller:
Henrik gæsteoptræder (5300 ord, realisme)
Redningsmand (4000 ord, realisme)
I novellen Henrik gæsteoptræder, handler det hele om en bog. Der er blevet til et filmmanuskript. Der er i gang med at blive filmet. Det er bare alt sammen sket ti år forskudt, for sent? Forfatteren, Henrik, havde vænnet sig til at han var glemt, han skrev ikke længere bøger, han havde fået sig et roligt og rart liv med kone og to børn. Nu står han på filmsettet, hvor han gør klar til at spille rollen som en af figurerne fra hans roman. D
Redningsmand. Der er blevet begået en række mord, og den mistænkte sidder i grundlovsforhør. Det tager ham ikke længe at indrømme at han har haft mere end et par fingre med i de mord, men han vil gerne forklare sig. Som pensioneret lærer er han mere end normalt glad for at høre sig selv snakke, og dommeren bliver præsenteret for et noget særpræget verdenssyn, der måske, bare måske, har noget der er værd at bide mærke i.
Det er også kommet et par Skår til samlingen:
Spøgelsesjæger (om et ødelagt kamera og en desperat juicer)
Elskovsrede (om et aparte par og et antikvarisk hotel)
En af de gode ting ved at være forfatter er at man i de rare måneder også kommer en del uden for hjemmets trygge livmoder. Den 9. august var jeg på Hald Hovedgaard, der hvert år holder Store Bogdag, der er en blanding af et marked og litteraturdag. Hvert år er der også et specielt tema, og i år var det Fremtiden kommer - altså et science fiction-spor. Som allerede beskrevet i dette indlæg, var jeg ekstra-tovholder, eller hvad man skal kalde det.
På trods af massiv regn, forløb dagen rigtig godt og science fiction-sporet, der holdt til i Riddersalen kørte non-stop i otte timer. Der var to oplæg om genren, præsentation af Science Fiction Cirklen, oplæsninger ved fire forfattere og en paneldiskussion. Der kom mange gæster forbi og især diskussionen om hvorvidt science fiction var en genre, kastede meget medvirken fra publikum af sig. Der kom kommentarer fra høj og lav, gammel og ung og det virkede på mig som om at mange gik derfra med et nyt syn på genren. Du kan selv få lov til at snuse lidt, da jeg heldigvis live-tweetede fra begivenheden.
I løbet af september arbejder jeg videre med romanen, jeg har en del arbejde ved siden af og så står den også på en tvungen opgave eller to. Indtil da.
Tidligere på året fik min ven og bekendte gennem mange år, forfatteren Kenneth Krabat, kræft og valgte at fortælle åbent og direkte om hele sygdomsforløbet. Det var ikke rart at være skue til, men samtidig tænkte jeg at det var ekstremt nødvendigt det han gjorde. Lykkeligvis kom han (næsten) helskindet og raskerklæret ud på den anden side - og det blev altsammen fejret ved Menneskefesten den 30. august. Kenneths kæreste havde stået for et stort støttearrangement, hvor masser af Kenneths venner fra skrivemiljøet havde doneret deres værker til en auktion, der var oplæsninger af lyrik og prosa og en ordentlig håndfuld musikere havde også stillet deres kunnen til rådighed.
 |
| Kenneth Krabat går på scenen. "I dag handler om at kunne elske". |
På skrivefronten blev det til to noveller:
Redningsmand (4000 ord, realisme)
I novellen Henrik gæsteoptræder, handler det hele om en bog. Der er blevet til et filmmanuskript. Der er i gang med at blive filmet. Det er bare alt sammen sket ti år forskudt, for sent? Forfatteren, Henrik, havde vænnet sig til at han var glemt, han skrev ikke længere bøger, han havde fået sig et roligt og rart liv med kone og to børn. Nu står han på filmsettet, hvor han gør klar til at spille rollen som en af figurerne fra hans roman. D
Redningsmand. Der er blevet begået en række mord, og den mistænkte sidder i grundlovsforhør. Det tager ham ikke længe at indrømme at han har haft mere end et par fingre med i de mord, men han vil gerne forklare sig. Som pensioneret lærer er han mere end normalt glad for at høre sig selv snakke, og dommeren bliver præsenteret for et noget særpræget verdenssyn, der måske, bare måske, har noget der er værd at bide mærke i.
Det er også kommet et par Skår til samlingen:
Spøgelsesjæger (om et ødelagt kamera og en desperat juicer)
Elskovsrede (om et aparte par og et antikvarisk hotel)
En af de gode ting ved at være forfatter er at man i de rare måneder også kommer en del uden for hjemmets trygge livmoder. Den 9. august var jeg på Hald Hovedgaard, der hvert år holder Store Bogdag, der er en blanding af et marked og litteraturdag. Hvert år er der også et specielt tema, og i år var det Fremtiden kommer - altså et science fiction-spor. Som allerede beskrevet i dette indlæg, var jeg ekstra-tovholder, eller hvad man skal kalde det.
 |
| Morten Leth Jacobsen læser op fra Den sidste dag på Jorden. |
I løbet af september arbejder jeg videre med romanen, jeg har en del arbejde ved siden af og så står den også på en tvungen opgave eller to. Indtil da.