Måneden går på hæld, men det gør tastaturet heldigvis ikke.
August har været en rigtig modbydelig omgang dage for mig, men i det mindste har jeg kunnet begrave mig i arbejde. Der er sket en del ting på forfatterfronten.
For det første er jeg med i den sjette i rækken af LUO-udgivelser, der udkom i weekenden. Denne gang med novellen Højdepunkt, der er en ret spøjs størrelse. I historien følger man den 16-årige Joakim, der snart får sit helt eget indeklima. Joakim skriver selv historien, men er ikke særlig god til alt det der med at stave og skrive. Derfor er hele teksten ret horribelt udført. Det var meget svært at skrive Højdepunkt. For det nyttede jo ikke noget, hvis fejlene ikke var de samme, og hvis Joakim pludselig kunne finde ud af det med stumme d'er. Et lille uddrag af teksten kan læses her.
Nu vi er ved LUO - så er femte del i serien blevet anmeldt i Himmelskibet. Anmelder Tue Sørensen har følgende at sige om min novelle:
"A. Silvestri står for et af antologiens absolut mest originale indslag med historien “Glemmer du så husker jeg alt”. Den handler om en systemkritiker i en totalitær fremtid, som er blevet idømt en medicinsk straf som gør at han vågner helt uden hukommelse hver morgen og hver eneste dag må gennemgå hele sit liv ved langsomt at modnes som menneske (gennemgå emotionel pubertet, etc.) og samtidig gradvist huske sit livs begivenheder, komplet med komprimerede versioner af kriser, depressioner og lykkelige perioder. Han skriver derfor bl.a. et næsten identisk politisk manifest hver dag og gennemgår frustrerede og voldelige episoder, som dagligt går ud over hans kæreste, som har besluttet at tage sig af ham."
Og så udløses spændingen. Læsere af min blog vil måske have bemærket, at jeg flere gange har refereret til en "hemmelig novelle". Den er ikke en hemmelighed længere. Feast your eyes:
Henrik Harksen kontaktede mig for et halvt år siden, med en ide. Han ville gerne invitere en flok forfattere til at skrive horror ud fra nogle fotografier, og resultatet skulle samles i en bog. Den bog nærmer sig nu fødslen og får titlen Pix. Den indeholder noveller af rigtig mange spændende, og dygtige forfattere, men før jeg har den endelige deltagerliste vil jeg ikke sige mere om forfatterne. Mit eget bidrag hedder Hamskifte og er skrevet ud fra billedet til venstre. Det er en historie om en ung mand og hans far, der er ved at sætte et fuglehus op. Imens forfalder faren bid for bid. Når jeg tænker på Hamskifte, tænker jeg altid Kafka. Den er meget nedtonet og meget surrealistisk tekst, men det er samtidig en af de stykker skrift, jeg er virkelig stolt af.
En anden spændende ting ved Pix er, at der bliver lagt lyd til det hele. Det er Ras Bolding, der står for det. Inspireret af uddrag fra flere noveller samt den overordnede tematik for projektet her arbejder han pt. på et 8 minutter langt nr., der kommer med på en CD, som vedlægges bogen. Det ser jeg virkelig frem til!
Men hov - der er en lille ting til. Pandaemonium har på en eller anden obskur måde tilkæmpet sig en plads på Top 10 inde på Litteratursiden.dk. Jeg håber at det er med til at folk, der normalt ikke læser noget som helst modbydeligt, vil give mit zombie-epos en chance.
Alt for nu. Tingene skriver ikke sig selv.
August har været en rigtig modbydelig omgang dage for mig, men i det mindste har jeg kunnet begrave mig i arbejde. Der er sket en del ting på forfatterfronten.
For det første er jeg med i den sjette i rækken af LUO-udgivelser, der udkom i weekenden. Denne gang med novellen Højdepunkt, der er en ret spøjs størrelse. I historien følger man den 16-årige Joakim, der snart får sit helt eget indeklima. Joakim skriver selv historien, men er ikke særlig god til alt det der med at stave og skrive. Derfor er hele teksten ret horribelt udført. Det var meget svært at skrive Højdepunkt. For det nyttede jo ikke noget, hvis fejlene ikke var de samme, og hvis Joakim pludselig kunne finde ud af det med stumme d'er. Et lille uddrag af teksten kan læses her.
Nu vi er ved LUO - så er femte del i serien blevet anmeldt i Himmelskibet. Anmelder Tue Sørensen har følgende at sige om min novelle:
"A. Silvestri står for et af antologiens absolut mest originale indslag med historien “Glemmer du så husker jeg alt”. Den handler om en systemkritiker i en totalitær fremtid, som er blevet idømt en medicinsk straf som gør at han vågner helt uden hukommelse hver morgen og hver eneste dag må gennemgå hele sit liv ved langsomt at modnes som menneske (gennemgå emotionel pubertet, etc.) og samtidig gradvist huske sit livs begivenheder, komplet med komprimerede versioner af kriser, depressioner og lykkelige perioder. Han skriver derfor bl.a. et næsten identisk politisk manifest hver dag og gennemgår frustrerede og voldelige episoder, som dagligt går ud over hans kæreste, som har besluttet at tage sig af ham."
Og så udløses spændingen. Læsere af min blog vil måske have bemærket, at jeg flere gange har refereret til en "hemmelig novelle". Den er ikke en hemmelighed længere. Feast your eyes:
Henrik Harksen kontaktede mig for et halvt år siden, med en ide. Han ville gerne invitere en flok forfattere til at skrive horror ud fra nogle fotografier, og resultatet skulle samles i en bog. Den bog nærmer sig nu fødslen og får titlen Pix. Den indeholder noveller af rigtig mange spændende, og dygtige forfattere, men før jeg har den endelige deltagerliste vil jeg ikke sige mere om forfatterne. Mit eget bidrag hedder Hamskifte og er skrevet ud fra billedet til venstre. Det er en historie om en ung mand og hans far, der er ved at sætte et fuglehus op. Imens forfalder faren bid for bid. Når jeg tænker på Hamskifte, tænker jeg altid Kafka. Den er meget nedtonet og meget surrealistisk tekst, men det er samtidig en af de stykker skrift, jeg er virkelig stolt af.
En anden spændende ting ved Pix er, at der bliver lagt lyd til det hele. Det er Ras Bolding, der står for det. Inspireret af uddrag fra flere noveller samt den overordnede tematik for projektet her arbejder han pt. på et 8 minutter langt nr., der kommer med på en CD, som vedlægges bogen. Det ser jeg virkelig frem til!
Men hov - der er en lille ting til. Pandaemonium har på en eller anden obskur måde tilkæmpet sig en plads på Top 10 inde på Litteratursiden.dk. Jeg håber at det er med til at folk, der normalt ikke læser noget som helst modbydeligt, vil give mit zombie-epos en chance.
Alt for nu. Tingene skriver ikke sig selv.