Det bedste fra fem års antologier - Del 2

Fortsat fra 23/12-14

Nogle gange gør man sig selv en tjeneste ved at opfinde indlæg som dette. Jeg har nemlig gennem det fået mulighed for at genlæse nogle rigtig gode historier, som jeg enten havde delvist glemt, eller som jeg oprindeligt ikke tænkte var de bedste. Jeg har dog også opdaget et "problem" med min måde at dele tingene op på.

Med så mange antologier, må der også nødvendigvis være forskel i niveauet. Jeg har heldigvis kunnet finde to gode noveller i hver antologi. Det er ikke det, der er problemet. Problemet opstår, når der er mere end to gode. Visse antologier har helt op til 6-7 gode noveller (ud af 15-18). Derfor vil der automatisk være noveller, der ikke bliver nævnt, selv om de er gode. Det er ærgerligt, men måske er det i virkeligheden en skjult velsignelse for fremtidige læsere: Muligheden for selv at grave guld frem.

Reglerne er som følger: Fra hver eneste af de antologier jeg selv har medvirket i, vælger jeg den novelle, jeg synes er den bedste. Det vil sige at listen er meget subjektiv. Jeg begrunder selvfølgelig mit valg. Hver forfatter kan maksimalt optræde to gange på denne liste. Desuden 'kårer' jeg en runner-up, men uden begrundelse. Jeg optræder ikke selv på listen. Med disse ord håber jeg du har lyst til at læse med - både her og efterfølgende i antologierne.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det sker igen (2011). Forlaget KANDOR.

Nikolaj Højberg : Hvid chili. I den lange novelle Hvid chili fortælles historien om den højgravide Nadja, der meget snart skal ud at flyve. Hun har maven fyldt med kondomer, der igen er fyldt med en gennemsigtig væske. Hun ved, at det ikke bliver en evig flyvetur, så tværtimod. Men næsten allerede fra begyndelsen går der noget galt. En novelle, der på en og samme tid er en politisk kommentar og et yndefuldt stykke body horror, der på grummeste vis lader os følge med i samtlige processer. Novellen er genoptrykt i Nikolaj Højbergs novellesamling Se hvad jeg siger, hør hvad jeg gør.

Runner-up: Flemming Rasch : Mordet på Mads 

Dystre Danmark 2 (2011). H. Harksen Productions.

Sandra Schwartz : Jægeren.  Far Gunnar har endelig taget sin søn Alexander med ud på jagt. De er fuldkommen tavse, ligger på lur, venter på det helt rigtige bytte skal nå frem. Al kommunikation foregår ved hjælp af sedler. Dagen går, men endelig dukker der et prægtigt vildt frem. En stor og stærk han. Gunnar venter. Det er Alexander, der skal bevise sit værd. Novellen spiller på overgangsritualer og male bonding, og når jeg tænker på den, forestiller jeg mig den som et godt afsnit af Twilight Zone.

Runner-up: Jonas Wilmann : Sammenhold

Grufulde mørke (2012). H. Harksen Productions.

Morten Carlsen : Dybt nede. Vi befinder os på en forskningsstation ved det Sydlige Ishav. En nærliggende dybhavsstation mistede al forbindelse til omverdenen for nogle måneder siden, men nu er den blevet fundet igen. De gode mænd på forskningsstationen har bjærget, hvad der var at bjærge fra dybhavsstationen, inklusiv tre lig. Der skal obduceres. Indledningen kan lyde som noget, man har set før, men det metaforiske spill mellem vand og dybder, is og mørke og ubehaget, der kommer snigende gør at Carlsen leverer et anderledes take på en kendt trope.

Runner-up: Thomas Daugaard : Spejlet

Til deres dages ende, Ny Dansk Fantasy 2 (2012). Forlaget KANDOR.

Teddy Vork : Mare, mare minde. Peter kan ikke sove, og ligger derfor og forestiller sig alt muligt i mørket. En ting behøver han dog ikke at forestille sig, nemlig at han er udstyret med et utroligt svagt hjerte og snart skal opereres. Heldigvis ankommer Ole Lukøje for at beskytte ham og sikre at han kommer gennem natten. Men det skal snart vise sig, at de slet ikke er alene i det lille værelse og at Ole måske ikke har så meget at sige. En mørk og velfortalt fortælling, der samtidig hiver en smule i hjertestrengene og efterlader læseren en smule sørgmodig. Novellen er desuden genoptrykt i Teddy Vorks novellesamling Sprækker.

Runner-up: Aske Munk-Jørgensen : Seidr

Fremmed stjerne, Lige under overfladen 6 (2012). Science Fiction Cirklen.

Michael Kamp : Fremmed stjerne. Antologiens titelnovelle er en kort sag på blot 10 sider. I den er det blevet bekræftet, at vi ikke er alene i universet. Faktisk er der en lysende kugle med kurs direkte mod Jorden. Først opfører samfundet sig normalt. Så begynder det gradvist at gå mere i opløsning, efterhånden som kuglen nærmer sig Jorden. Alt kommer til at dreje sig om det øjeblik hvor first contact opnås. En ægte science fiction-fortælling, der på næsten klassisk måde sætter mennesket i relief til resten af universet.

Runner-up: Manfred Christiansen : Peblingesøen

Listen fortsætter i morgen.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Del 1

Nyheder i august

Måneden går på hæld, men det gør tastaturet heldigvis ikke.

August har været en rigtig modbydelig omgang dage for mig, men i det mindste har jeg kunnet begrave mig i arbejde. Der er sket en del ting på forfatterfronten.

For det første er jeg med i den sjette i rækken af LUO-udgivelser, der udkom i weekenden. Denne gang med novellen Højdepunkt, der er en ret spøjs størrelse. I historien følger man den 16-årige Joakim, der snart får sit helt eget indeklima. Joakim skriver selv historien, men er ikke særlig god til alt det der med at stave og skrive. Derfor er hele teksten ret horribelt udført. Det var meget svært at skrive Højdepunkt. For det nyttede jo ikke noget, hvis fejlene ikke var de samme, og hvis Joakim pludselig kunne finde ud af det med stumme d'er. Et lille uddrag af teksten kan læses her.  

Nu vi er ved LUO - så er femte del i serien blevet anmeldt i Himmelskibet. Anmelder Tue Sørensen har følgende at sige om min novelle:

"A. Silvestri står for et af antologiens absolut mest originale indslag med historien “Glemmer du så husker jeg alt”. Den handler om en systemkritiker i en totalitær fremtid, som er blevet idømt en medicinsk straf som gør at han vågner helt uden hukommelse hver morgen og hver eneste dag må gennemgå hele sit liv ved langsomt at modnes som menneske (gennemgå emotionel pubertet, etc.) og samtidig gradvist huske sit livs begivenheder, komplet med komprimerede versioner af kriser, depressioner og lykkelige perioder. Han skriver derfor bl.a. et næsten identisk politisk manifest hver dag og gennemgår frustrerede og voldelige episoder, som dagligt går ud over hans kæreste, som har besluttet at tage sig af ham."

Og så udløses spændingen. Læsere af min blog vil måske have bemærket, at jeg flere gange har refereret til en "hemmelig novelle". Den er ikke en hemmelighed længere. Feast your eyes:

Henrik Harksen kontaktede mig for et halvt år siden, med en ide. Han ville gerne invitere en flok forfattere til at skrive horror ud fra nogle fotografier, og resultatet skulle samles i en bog. Den bog nærmer sig nu fødslen og får titlen Pix. Den indeholder noveller af rigtig mange spændende, og dygtige forfattere, men før jeg har den endelige deltagerliste vil jeg ikke sige mere om forfatterne. Mit eget bidrag hedder Hamskifte og er skrevet ud fra billedet til venstre. Det er en historie om en ung mand og hans far, der er ved at sætte et fuglehus op. Imens forfalder faren bid for bid. Når jeg tænker på Hamskifte, tænker jeg altid Kafka. Den er meget nedtonet og meget surrealistisk tekst, men det er samtidig en af de stykker skrift, jeg er virkelig stolt af.

En anden spændende ting ved Pix er, at der bliver lagt lyd til det hele. Det er Ras Bolding, der står for det. Inspireret af uddrag fra flere noveller samt den overordnede tematik for projektet her arbejder han pt. på et 8 minutter langt nr., der kommer med på en CD, som vedlægges bogen. Det ser jeg virkelig frem til!

Men hov - der er en lille ting til. Pandaemonium har på en eller anden obskur måde tilkæmpet sig en plads på Top 10 inde på Litteratursiden.dk. Jeg håber at det er med til at folk, der normalt ikke læser noget som helst modbydeligt, vil give mit zombie-epos en chance.   

Alt for nu. Tingene skriver ikke sig selv.