Siden 2010 har der været meget gang i den danske undergrundsscene, når det kommer til at lave antologier inden for de fantastiske genrer. I løbet af den periode er der opstået permanente, årlige antologier (som SFCs Lige under overfladen-serie) og andre, der enten har løbet et par år, eller har haft specielle temaer. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, at der på årlig basis udkommer rigtig mange noveller af rigtig mange forfattere. Det fantastiske miljø i Danmark har det godt, men kunne også godt bruge at komme ud over rampen og ramme lidt flere læsere. De mange antologier har det nemlig desværre med at være oppe i tiden kort og derefter blive glemt. En sørgelig skæbne for mange af de rigtig fede historier.
Som læsere af denne blog ved, lykkes det mig ofte at medvirke i disse antologier, men jeg vil ikke snakke om mig selv i dette og de følgende indlæg. Dog har min medvirken i diverse antologier også gjort, at jeg har kopier af dem stående og følgelig også har læst dem. Så nu skal det handle om alle de andre forfattere. Reglerne er som følger:
Fra hver eneste af de antologier jeg selv har medvirket i, vælger jeg den novelle, jeg synes er den bedste. Det vil sige at listen er meget subjektiv. Jeg begrunder selvfølgelig mit valg. Hver forfatter kan maksimalt optræde to gange på denne liste. Desuden 'kårer' jeg en runner-up, men uden begrundelse. Jeg optræder ikke selv på listen. Med disse ord håber jeg du har lyst til at læse med - både her og efterfølgende i antologierne.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Ingenmandsland, Lige under overfladen 4 (2010). Science Fiction Cirklen.
Thomas Strømsholt: Tiamat. I novellen er et hold forskere i gang med at stabilisere et ormehul. En af disse påstår at der gennem ormehullet er en fremmed intelligens, der kommunikerer med hende. Novellens hovedperson Jonas Reeve har tidligere skrevet en artikel om menneskets vanskelighed ved at kommunikere med andre af deres egen race, så en palaver med en evt. fremmed bevidsthed burde vise sig umulig. Tiamat spiller på solide science fiction-tanker, men Strømsholt vrider og vender den på sin egen måde. Og slutningen alene er en halv time eller to værd.
Runner-up: Richard Ipsen: De gamle svin
Lyden af vanvid (2010). H. Harksen Productions.
Thomas Daugaard: Ingen vej tilbage. Den nylige enkemand Henrik er forsumpet i sorg over konens død og har ingen livsgnist tilbage. Han vandrer formålsløst rundt i sig selv, indtil han en dag falder over en ganske særlig bog, der om ikke vil give ham livsgnisten tilbage, så i hvert fald noget. Præmissen for historien er klassisk Lovecraft og det er afviklingen af den egentlig også, men det der gør, at historien hæver sig over det jævne, er et flydende og eddersort sprog. Om man ikke kender Lovecrafts skræmmende univers, er denne novelle et godt sted at starte.
Runner-up: Helene Hindberg - Vandets børn.
Bag Adonais spejl, Ny Dansk Fantasy 1 (2011). Forlaget KANDOR.
Majbrit Høyrup: Smeden i Moelbæk. I denne historie anvendes det klassiske motiv med to verdener, der begge findes, men er adskilt af en usynlig grænse, der måske bare er vores opfattelse af hvad virkeligheden er. Et samarbejde skal i stand, har været i stand længe, mellem de to sider. Den historie formidles elegant med et afdæmpet sprog og ikke mindst miljø. En historie, der indeholder tab og kærlighed for ikke at nævne ny nordisk kogekunst. Et meget nutidigt take på en verden, men ellers kunne tro var uddød ved industrialiseringen.
Runner-up: Emil Blichfeldt: Modlys (Senere hen gennemillustreret. Følg link)
Den nye koloni, Lige under overfladen 5 (2011). Science Fiction Cirklen.
Kenneth Krabat: Tænke på silke under invasionen. Kenneth Krabat fremmaner i denne fortælling et meget troværdigt billede af et andet sted og en anden tid. Elementerne er en kvinde, der søger ly i en hule, både før og under invasionen. Hun har sit ridedyr/kæledyr med og en faldskærm lavet af nanosilke så hårdfør, at blot man rører det på den forkerte måde, skærer det ind til knoglen. Tilsammen giver disse ting en fantastisk historie, der bliver ved med at rumstere bagerst i knolden.
Runner-up: Michael Kamp: Homo arachnidae
Sølvbyen og andre Helsingør-noveller (2011). Forlaget Siesta.
Jesper Rugård: Sæt mig fri, sagde ånden. I den meget korte novelle bliver vi præsenteret for historiens jeg, der blot er ung knægt. På en udstilling oplever han en gammel computer, man kan spille imod, men inden længe begynder den at blinke i morse. Jeg'et er sikker på at det er en kode, at computeren taler til ham. En flot historie, der for mig handler om mange af de vigtige ting i livet: opvækst og tab og uskyldighed, der kan genvindes. For ikke at glemme det gamle ordsprog: Den ene tjeneste er så sandelig den anden værd.
Runner-up: Christoffer Gertz Bech: Kontrabande
Listen fortsætter i morgen.
Som læsere af denne blog ved, lykkes det mig ofte at medvirke i disse antologier, men jeg vil ikke snakke om mig selv i dette og de følgende indlæg. Dog har min medvirken i diverse antologier også gjort, at jeg har kopier af dem stående og følgelig også har læst dem. Så nu skal det handle om alle de andre forfattere. Reglerne er som følger:
Fra hver eneste af de antologier jeg selv har medvirket i, vælger jeg den novelle, jeg synes er den bedste. Det vil sige at listen er meget subjektiv. Jeg begrunder selvfølgelig mit valg. Hver forfatter kan maksimalt optræde to gange på denne liste. Desuden 'kårer' jeg en runner-up, men uden begrundelse. Jeg optræder ikke selv på listen. Med disse ord håber jeg du har lyst til at læse med - både her og efterfølgende i antologierne.
Ingenmandsland, Lige under overfladen 4 (2010). Science Fiction Cirklen.
Thomas Strømsholt: Tiamat. I novellen er et hold forskere i gang med at stabilisere et ormehul. En af disse påstår at der gennem ormehullet er en fremmed intelligens, der kommunikerer med hende. Novellens hovedperson Jonas Reeve har tidligere skrevet en artikel om menneskets vanskelighed ved at kommunikere med andre af deres egen race, så en palaver med en evt. fremmed bevidsthed burde vise sig umulig. Tiamat spiller på solide science fiction-tanker, men Strømsholt vrider og vender den på sin egen måde. Og slutningen alene er en halv time eller to værd.
Runner-up: Richard Ipsen: De gamle svin
Lyden af vanvid (2010). H. Harksen Productions.
Thomas Daugaard: Ingen vej tilbage. Den nylige enkemand Henrik er forsumpet i sorg over konens død og har ingen livsgnist tilbage. Han vandrer formålsløst rundt i sig selv, indtil han en dag falder over en ganske særlig bog, der om ikke vil give ham livsgnisten tilbage, så i hvert fald noget. Præmissen for historien er klassisk Lovecraft og det er afviklingen af den egentlig også, men det der gør, at historien hæver sig over det jævne, er et flydende og eddersort sprog. Om man ikke kender Lovecrafts skræmmende univers, er denne novelle et godt sted at starte.
Runner-up: Helene Hindberg - Vandets børn.
Bag Adonais spejl, Ny Dansk Fantasy 1 (2011). Forlaget KANDOR.
Majbrit Høyrup: Smeden i Moelbæk. I denne historie anvendes det klassiske motiv med to verdener, der begge findes, men er adskilt af en usynlig grænse, der måske bare er vores opfattelse af hvad virkeligheden er. Et samarbejde skal i stand, har været i stand længe, mellem de to sider. Den historie formidles elegant med et afdæmpet sprog og ikke mindst miljø. En historie, der indeholder tab og kærlighed for ikke at nævne ny nordisk kogekunst. Et meget nutidigt take på en verden, men ellers kunne tro var uddød ved industrialiseringen.
Runner-up: Emil Blichfeldt: Modlys (Senere hen gennemillustreret. Følg link)
Den nye koloni, Lige under overfladen 5 (2011). Science Fiction Cirklen.
Kenneth Krabat: Tænke på silke under invasionen. Kenneth Krabat fremmaner i denne fortælling et meget troværdigt billede af et andet sted og en anden tid. Elementerne er en kvinde, der søger ly i en hule, både før og under invasionen. Hun har sit ridedyr/kæledyr med og en faldskærm lavet af nanosilke så hårdfør, at blot man rører det på den forkerte måde, skærer det ind til knoglen. Tilsammen giver disse ting en fantastisk historie, der bliver ved med at rumstere bagerst i knolden.
Runner-up: Michael Kamp: Homo arachnidae
Sølvbyen og andre Helsingør-noveller (2011). Forlaget Siesta.
Jesper Rugård: Sæt mig fri, sagde ånden. I den meget korte novelle bliver vi præsenteret for historiens jeg, der blot er ung knægt. På en udstilling oplever han en gammel computer, man kan spille imod, men inden længe begynder den at blinke i morse. Jeg'et er sikker på at det er en kode, at computeren taler til ham. En flot historie, der for mig handler om mange af de vigtige ting i livet: opvækst og tab og uskyldighed, der kan genvindes. For ikke at glemme det gamle ordsprog: Den ene tjeneste er så sandelig den anden værd.
Runner-up: Christoffer Gertz Bech: Kontrabande
Listen fortsætter i morgen.