Marts arbejde 2017 - om de levende døde, tre niendeklasser og en historisk novelle

Hold da kæft, så er vi allerede en fjerdedel igennem året. Tiden går hurtigere og hurtigere, men det er nok i takt med at jeg selv bliver ældre, og en måned derfor er en mindre procentdel af mit samlede (og levede) liv. De tanker skal jeg også have skrevet en historie om en dag. Marts har været en måned, hvor jeg har vist mig rigtig mange steder i alle mulige roller, og det er rart lige at kunne læne sig tilbage og puste lidt ud.

Et portræt af Albert Hoffmann.

I marts blev det til to noveller, en ret kort og en ret lang.

Caféliv (3400 ord, fantastisk fortælling)
Hvem bli'r dit næste offer, Mr. Sweetheart (10500 ord, horror)

Den korte novelle Caféliv handler om Elisabeth og Frederik, der er på deres første date. Da den slags er svært, har både Elisabeth og Frederik taget assistance med, tolke der kan snakke i deres sted og derigennem finde de mest optimale samtaleemner. Men når tolkene snakker, stopper verden, og er det nu også så smart? Novellen er sat i et forvredent København fyldt med særhed og skæve vinkler.

Hvem bli'r dit næste offer, Mr. Sweetheart foregår i 1964, og i den møder vi Anne fra Vordingborg, der læser til læge i hovedstaden. Der er kun en anden kvinde på hendes hold, og det kan være lidt ensomt i København. Heldigvis er hun meget pligtopfyldende, og lige så heldigt er det, at der lige er blevet anlagt en skøjtebane i Rødovre, hvor hun kan motionere tankerne lidt ud. Mændene på hendes hold kalder hende for Isdronningen, fordi hun er ligeglad med deres tilnærmelser. Det er vigtigere for Anne at blive læge. Men alt dette ændrer sig ved et sært foredrag, hvor hjernespecialisten Albert Moesland fortæller om de nyeste forsøg med medicinering fra Amerika, og Anne må sande at den nye oplægsholder gør andet end rent faglige ting ved hende. Novellen var en udfordring og skal skæres til.

Sophieskolen i Nykøbing Falster

Den 6/3 var jeg på Sophieskolen i Nykøbing Falster for at fortælle deres niendeklasser om hvad det vil sige at være forfatter. Foreningen StORDstrømmen, som jeg er medlem af, havde formidlet kontakten og det var en sjov udfordring, for hvad skal man egentlig fokusere på, når man holder et sådan oplæg? Skal det være de kreative udfordringer, de økonomiske vilkår, hvordan man arbejder med sin egen tekst, manuskriptets vej fra forfatter til færdig bog eller noget helt femte? Jeg havde forberedt lidt af hver, og da jeg skulle holde foredraget to gange i streg, blev de ikke helt ens. Men hver gang startede jeg med et bord fyldt med ting, der havde at gøre med det at være forfatter. Jeg havde taget alle mine udgivelser med, manuskripter der var forskellige steder (fra idéplan til færdigt), min kalender, en pris, min store oplæsningsbog og en masse andet. Så kunne jeg starte oplægget med at eleverne selv fik lov til at rode i bunkerne, og spørge om det de ville.

Her kan publikum og bordet med genstande ses.

Under oplægget snakkede jeg meget om det kreative, og også meget om hvor vigtigt research er. Det kan du læse lidt mere om i mit tidligere indlæg Sådan gør jeg : Research, men det var også fedt med nogle klasser, der stillede spørgsmål om alt lige fra Hvor meget tjener du? over Hvad er din bedste bog? til Hvad vil du egentlig opnå med at være forfatter? Efter begge foredrag blev nogle af eleverne hængende og snakkede, og i det mindre forum blev snakken lidt mere privat. Det var en rigtig god oplevelse, og jeg vil gerne ud at fortælle til andre klasser - så hvis du kunne være interesseret i at hyre mig, kan du finde mine kontaktoplysninger lige her.

Odense Zombiefestival 

I dagene 23-25/3 var der zombiefestival i Odense. Den var blevet genoplivet, efter den tidligere festival gik lidt ned, og mon ikke genoplivningen var en succes. Programmet var fyldt med råddent kød i lige præcis den udskæring man kunne ønske sig, men jeg vil nøjes med at fortælle lidt om den del jeg selv var med i, nemlig det litterære kødmarked fredag den 24/3.

Vi var tre inviterede forfattere. Martin Schjönning, der på dagen både udgav og havde reception for værket Kværnen, som han har lavet sammen med Tom Kristensen, Patrick Leis hvis enorme zombie-fortælling Necrodemic i disse år samles og genudgives, og så lille mig, med mit zombie-epos Pandaemonium.

Først snakkede jeg med Jan M. Johansen om netop Pandaemonium, og det var skægt atter at tale om en bog, der udkom for næsten seks år siden. Vi nåede omkring Pandaemoniums særpræg i opbygning (første del er i nutid/de andre dele i datid, B-films-grebene), om at zombierne i sig selv har en funktion (og ikke bare gnasker sultent løs), det mytiske lag der gennemsyrer fortællingen og selvfølgelig hvordan den adskilte sig fra andre zombie-værker. Derefter blev Patrick Leis interviewet om især hvordan det var at arbejde så mange år på en historie, og om hvordan det var at genskabe den. Til sidst blev vi tre forfattere en del af et panel, hvor vi især snakkede om hvorvidt zombien kan overleve som genre, og vi var rørende enige om at den helt sikkert overlever, men hvis der skal være kød på den, skal der konstant eksperimenteres med formen, som vi f.eks. allerede har set det i udgivelser som Billy smiler rødt af Zenia Johnsen, og Michael Kamps Fordærv.

Vi havde et flot publikum, og til sidst blev der trukket lod mellem en stor bunke zombie-bøger, så mange gik glade derfra med signerede værker. Tak til forlaget Valeta for også at donere en Pandaemonium, nu hvor der næsten ikke er nogen tilbage. Og hvis du vil skaffe dig en, skal du købe den direkte fra forlaget.

Hvad ellers?
 
Ud over min føjten rundt, har jeg også haft en del arbejde i Dansk Forfatterforening, hvor vi den 30/3 havde vores årsmøde, hvilket for mig markerede et år som formand for den skønlitterære gruppe. Et hårdt, men også meget lærerigt år. Ligeledes arbejder jeg også hele tiden på en strøm af gamle tekster, der skal bruges i opsamlinger eller konkurrencer, og hvis alt flasker sig, ser det ud som om jeg i april måned får redigeret og omskrevet novellerne til min næste opsamling, der har arbejdstitlen En handel i fire dimensioner. Tak fordi du læste med!

Novembers arbejde 2015

Vi er trådt ind i årets sidste måned. Over Nørrebrogade hænger juleudsmykning mellem husene, der er sjappet og gråt, så det begynder faktisk at ligne jul en smule. Som vanligt har jeg haft travlt i lejligheden ved Runddelen - ting skulle skrives, tilordnes, rettes og redigeres. Og heldigvis for det.

I løbet af den forgangne måned skrev jeg en novelle færdig, skrinlagde en anden og redigerede min roman Et parforhold. Ligeledes redigerede jeg min sms-novelle Kolde facts.

Kustoder (skrinlagt ved 6000 ord, science fiction)
Ægte, altid ægte (3000 ord, realisme)

Den korte fortælling Ægte, altid ægte handler om en mand, og om en hund. Den handler også om lykke, der perfekte, en anmeldelse og børn. Og så handler den også om kærlighed, bogreoler og den pris, man føler man er nødt til at betale for at beholde det liv man har.

Det er ligeledes blevet til et enkelt Skår

Gudstjeneste (om et boblende mudderhul, et blowjob og et krigshærget land)

Den 27. november var jeg inviteret til at læse op på mit gamle gymnasium, Nykøbing Katedralskole.

Det var et samarbejde mellem foreningen StORDstrømmen og Nykat Samfundet, som er en forening, der varetager både nuværende og tidligere elevers interesser. Ligeledes skulle dramatikeren Leif Petersen læse op, og hans søn Niklas Bentzen, skuespiller, fremføre en del af Leif Petersens radiospil Filejsens drøm. Der var en del fremmødte, og dagen forløb godt. Ikke mindst fordi at da jeg egentlig var færdig med at læse op, krævede folk mere. Det er altid en rar følelse at publikum følger så meget med i historierne, at de vil have mere. Jeg læste op af min novelle Spillemaskinen, der er at finde i StORDstrømmens 2015-antologi, og fra novellen En tragedie, der er en del af min helt nye novellesamling Kærlighedsfrugt.

Fra venstre: Leif Petersen, Niklas Bentzen, Sigurd Kværndrup, A. Silvestri.

Men, der er mere. Jeg nåede også at holde et kort oplæg om de fantastiske genrer, hvor jeg fortalte om dem, hvordan skribent-miljøet ser ud og namedroppede hvad jeg kunne komme i nærheden af. Det var i virkeligheden en meget komprimeret udgave af et længere foredrag jeg har holdt ved flere lejligheder - og skulle du være interesseret i at booke mig, kan du bare følge linket.

Jeg har sendt min roman ind til Politikens roman-konkurrence, og det bliver spændende at se hvad der sker med det. Vinderen bliver dog først udråbt en gang til foråret, så det har lange udsigter. I mellemtiden arbejder jeg videre som redaktør på andres projekter, jeg er i fuld sving med at lave et undervisningsmateriale om horror og så er der også lige et par noveller som skal skrives. Samtidig er der også en rad af hemmelige projekter, men dem vil der muligvis blive snakket mere om i det nye år.

Tak fordi du kiggede med!

Aprils nyheder - om antologier, sms-novelle og arbejdslegat

Vi nærmer os slutningen af april og maskinerne kører på maksimum i forfatterværkstedet. Var dette en alternativ virkelighed, hvor min computer var dampdrevet, ville det meste af Nørrebrogade være fyldt med hvid og grålig damp. Jeg ved egentlig ikke om jeg er ked af, at det ikke forholder sig sådan. En dampdrevet datamat har alligevel en vis pondus. Der er sket en del ting i april måned, ikke mindst noget jeg havde afskrevet som en umulighed. Så lad os komme i gang.

I løbet af april måned er der udkommet to antologier, hvori jeg medvirker. I Tågevals fra forlaget Kandor drejer det sig om kriminoveller, der ellers ikke er min metier, men det er lykkedes mig at snige novellen Redningsmand med. Den handler om en pensioneret lærer, der er ganske besat af lykke og af at gøre det rigtige. Hvis nogen vil mene, efter endt læsning, at den ikke helt kvalificerer sig som en kriminovelle, vil jeg give dem ret ... den overholdt blot indkaldelsens kriterier. Den anden antologi er en medlemsantologi for medlemmerne af interesseorganisationen StORDstrømmen, der figurerer under Dansk Forfatterforening. Den bærer titlen StORDstrømmen Antologi 2015, og i den har jeg den meget gamle novelle Spillemaskinen med. Den novelle er en af de få ting jeg har skrevet, der direkte anvender indtryk og følelser om og fra min hjemstavn, og den blev oprindeligt skrevet i 2009. Jeg tænkte blot at den virkelig passede ind i antologi, hvor de medvirkende 39 forfattere og 11 grafikere alle har tilknytning til det gamle Storstrøms Amt. Som forfatter er det rigtig fedt for mig at medvirke med disse noveller, da de begge er ret realistiske - et desværre meget overset element af mit forfatterskab, på trods af at mine realistiske fortællinger udgør næsten halvdelen af alt jeg skriver.

Selv om det er en gammel nyhed, skal den alligevel med her. For omkring et halvt år siden udkom min sms-novelle Vi savner dig på forlaget smspress.dk. Der har den ligget meget roligt, men på det seneste er den med i et reklamefremstød ... og det har direkte påvirket salget. Derfor vil jeg også lige nævne den her - så har du endnu ikke forsøgt dig med sådan en satan, kan du investere i den lige her eller , hvis du er heldig, låne den på dit lokale bibliotek.

Det sidste, og det mest utrolige, har jeg gemt til sidst. Hvert år i februar ansøger mange af landets forfattere Statens Kunstfond om et arbejdslegat, og jeg er ingen undtagelse. I år var tredje år jeg søgte, og som de andre år regnede jeg ikke med at få noget. Derfor åbnede jeg også mailen, jeg modtog her i marts uden de store følelser. De kom så væltende ned fra himlen, for ufatteligt nok havde jeg modtaget et legat. Ikke et af de helt store, ikke det forjættede 3-årige, men heller ikke et af de helt små. Jeg anede bogstaveligt talt ikke hvad jeg skulle sige eller gøre. Det føltes fuldkommen uvirkeligt og det gør det egentlig stadig. Nu, hvor jeg har fået det lidt på afstand, er jeg selvfølgelig meget glad for pengene og æren ... men jeg er faktisk gladere for det mit legat repræsenterer. I mange, mange, mange (læs: næsten altid) år er de fantastiske genrer blevet mødt med hån eller ligegyldighed, som noget, der ikke kunne tages alvorligt. Det var i hvert fald ikke noget, der kunne betragtes som kunst eller støtteværdigt, det var underlødigt og det var nichépræget. Jeg tror nu ikke træerne vokser ind i himlen, men jeg håber alligevel at det faktum at jeg, der også er genreforfatter, modtager et legat er vidne om at tiderne er ved at ændre sig. At der bliver plads til science fiction, horror og fantasy for voksne og at den brede vifte af mange dygtige forfattere jeg kender til også har en reel chance for at modtage anerkendelse, både i form af at blive betalt for deres arbejde, men også i den bredere offentlighed. Disse ting er, om noget, vigtigere end alt andet.

Det var alt for denne gang, men jeg ved at der kommer spændende nyheder i maj! Stay tuned!

Nyheder i maj

Selv om vi ikke engang er halvvejs gennem måneden, er der heldigvis allerede et par nyheder. So feast you eyes upon:

Den 22. maj vil Michael Kamp og jeg forene vores metierer og holde oplæg samt oplæsning på Hovedbiblioteketet i Næstved. Der kommer til at være snak om de udskældte genrer (science fiction, horror, fantasy) og fra min side af i hvert fald en snas fra Ambrosia/Live. 50 kroner er alt hvad du skal bløde for at nyde aftenen i vores selskab - det kunne være så meget værre! Arrangementet er foranlediget af foreningen Stordstrømmen.

I det hele taget bliver det en travl uge for mig. Som nævnt i et tidligere indlæg, skal jeg den 24. snakke om zombier i Odense. Men det er fedt at komme væk fra skriverstolen nogle dage!

Lige inden vinteren slap grebet i os, vandt jeg en flash fiction-konkurrence i det engelske online-blad Massacre Magazine. Siden da har jeg fulgt dem on/off, og for et par uger siden så jeg at de søgte efter noveller med temaet 'Road Kill'. En ide boblede halvfærdig i mit hoved, men brød så alienlike igennem (denne metafor dedikeret til dig, H. R. Giger. Rest in peace.) og jeg skrev den korte fortælling Alchemy på en aften. Heldigvis kunne de rigtig godt lide den på bladet, så nu bliver den en del af Massacre Magazine #3, der kommer her den 1. juni. Hurra for det!

For ottende år i træk har Science Fiction Cirklen udvalgt de novelller, de gerne vil have med i den årlige antologi. Endnu engang var jeg heldig, og de valgte at tage min novelle Ukrudt med. Novellen handler om nogle kolonister, der kæmper en ulige kamp mod den fjendtlige planet, de er landet på. Det er ikke atmosfæren eller dyrene, der er problemet. Det er selve vegetationen, der ikke har tænkt sig at dele. Antologien får titlen De sidste kærester på Månen, og udkommer sandsynligvis i august måned. 

Ikke mere nu - men der kommer nok yderligere inden længe.