Scener fra et parforhold

Hundrede ord, en køter og lidt kærlighed - et år efter

Jeg har efterhånden skrevet i mange år, og det er blevet til mange bøger. En af de ting, jeg har tænkt en del over på det sidste, er hvor forskellige de forskellige år som forfatter er. På dette tidspunkt i 2018, havde jeg allerede tre udgivelser ude og to i pipelinen, mens jeg lige nu har én udgivelse, der helt sikkert kommer ud i år og endnu en, der måske når det. Der er ingen tvivl om, at 2018 var lidt af en freak year, der ikke gentager sig, og alene det, at jeg også i år får en bog ud, er noget, jeg både er glad for og stolt af.

I tandem med mine tanker om gamle udgivelser, undres jeg over, hvor kort et liv en bog egentlig har. Det er ikke en ny tanke for mig. Jeg besøgte den allerede tilbage i 2015 i blogindlægget med den bidske titel Tillykke! Du har skrevet en død bog, som især omhandler, hvad man som forfatter måske kan gøre for at genoplive en gammel titel. Jeg synes stadig, at det har nogle gode pointer, men jeg tror ikke længere at man kan gøre fra eller til. Det eneste, der kan vække en backlist fra de døde, sådan for realz, er en bestseller, der undervejs mod himlen river de andre bøger med sig. Jeg forestiller mig en luftballon, hvor hver bardun er bundet til toppen af en gulerod.

Lige nu arbejder jeg på et undervisningsmateriale, skriver lidt på nogle katte-fortællinger og redigerer den roman/fortællekreds, der måske kommer ud i år. Og imens tænker jeg på alle de rosende ord og tilkendegivelser, jeg fik og efterfølgende har fået på netop de tre første bøger fra sidste år. Det er ikke alle forundt, og derfor har jeg behov for at dele dem med jer. Jeg håber, I har lyst til at læse med.


eIU7t2J5X99UmAwJmN9nlw.jpg

Scener fra et parforhold udkom i maj 2018 på forlaget DreamLitt, og var anderledes fra noget jeg tidligere havde udgivet. Ikke mindst formen, hvor hvert kapitel var en ny genre, var jeg meget spændt på hvordan ville blive modtaget. Bogen var samtidig et hak i ideen om, at jeg kun skriver i de fantastiske genrer.

Feedbacken var meget positiv. Lektørudtalelsen anbefalede den til ‘køb på alle biblioteker’, jeg blev sammenlignet med både Bob Dylan og Karl Ove Knausgård, ifølge en anmelder burde bogen husstandsomdeles og skulle man tro en læser burde den give mig det tre-årige arbejdslegat, da bogen virkelig var nytænkende.

Den måske dejligste oplevelse ved Scener kom fra den meget læser-feedback, og jeg modtager stadig billeder af bogen fra læsere rundt omkring i landet. For mig vidner det om, at Scener når ind og rører folk, lige der hvor de kan genkende sig selv, og det var en af de vigtigste grunde til at jeg skrev bogen. At ramme noget almen-menneskeligt, der kan være svært at sætte ord eller følelser på.


Næsten samtidig udkom FebruaryFICTION, der var et samarbejde med A.Rune, og indeholder 100 korte historier, 100 af os hver. Det var igen noget helt andet, end hvad jeg tidligere havde udgivet, og det var sjovt at se, hvordan de korte fortællinger var gode til at nå andre læsere og andre typer af læsere.

Anmeldelserne af FebruaryFICTION var positive, og roste især forskelligheden og den eksperimenterende tilgang til at fortælle en historie. Historierne blev brugt i undervisningsforløb, fulgt på Instagram og requested under oplæsninger. Men det vildeste ved denne udgivelse kom næsten præcis et år efter.

SMSpress, der udgav FebruaryFICTION, havde sendt bogen til vurdering hos Foreningen for Boghåndværk, og pludselig en dag dumpede en mail ind ad den digitale brevsprække. FebruaryFICTION havde vundet i kategorien Paperbacks og digitalt trykte bøger. Det var en særlig oplevelse, der kulminerede i en prisfest i Den Sorte Diamant komplet med udstilling af alle vinderne, der efterfølgende skulle på stor Europaturné. Lige nu ligger A.Runes og min bog et sted i Tyskland, hvor den bliver vendt og drejet. Gad vide om nogen forsøger at forstå historierne?

31890924_2149192805097165_1335517714164219904_n.jpg
62451329_576267479448177_717037153615347712_n.jpg

31313131.jpg
king_413824.jpg

I august udkom King på forlaget Calibat, og for tredje gang det år var den forskellig fra alt, jeg tidligere havde fået udgivet. En omskrevet novelle illustreret af meget dygtige Christoffer Gertz Bech, udgivet i billedbogsformat uden rigtig at være en billedbog. Nærmest fra dag 1 haglede det ned over King med ros, og den kom både fra børn og voksne.

Anmelderne var vilde med den, en kaldte den for sin yndlingsgyser, en anden for en ‘hård men forfriskende fortælling’, en tredje ‘ at den får min anbefaling, fordi den er smertefuld’. Størst blev det dog, da King fik seks hjerter i Politiken, blev skamrost og efterfølgende blev nævnt i listen over årets ti bøger til børn og unge, samt blev en del af anmelder Steffen Larsens officielle foredrag på landets biblioteker. Den dag i dag tikker det stadig ind med kommentarer.

En enorm del af Kings succes var Christoffers tegninger, der ikke bare understøttede, men udbyggede min tekst. Der opstod en særpræget vekselvirkning, der forstærkede fortællingen og gjorde den til den slags bog, man kan læse flere gange og opdage nye ting i. Ligeledes skal grafiker Manfred Christiansens arbejde ikke glemmes, da han tog Christoffers tegninger og manipulerede dem der, hvor det gav mening. Efterfølgende fik vi lavet en håndfuld giclée-tryk af midtersidens illustration, og måske hænger de lige nu på hærdede børns værelser rundt omkring i Danmark. Hvis dit barn er glad for King, kunne det måske være, at han eller hun har lyst til at nominere den til en Orla.


Og det var så det. Bøgerne står på biblioteket, og jeg håber, at de bliver ved med at finde nye læsere. For når alt kommer til stykket, er det den eneste vigtige grund til at skrive. At nå ud til andre og give dem en oplevelse. Tak fordi I læste med.

Når bøger overlapper

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg ville få fem bøger udgivet på et år. Det er måske hverdagskost blandt BU-forfattere, der har gang i flere serier, men ikke for mig, der primært er voksenforfatter. Selv nu, hvor jeg skriver dette indlæg, føles det fuldkommen vanvittigt, og jeg kan garantere for, at det ikke på noget tidspunkt var planen. Det var blot sådan terningerne faldt. Efterfølgende har det fået mig til at tænke over, hvor forskellige ruterne til en udgivelse er. Nogle bøger fyger direkte fra tastaturet til udgivelse, andre har ligget i rugeriet i mange år, mens helt andre genopstår fra de døde. Og de er de mange livsforløb, tingene skal handle om i dag.

3123.jpg

Scener fra et parforhold udkom i maj, og på mange måder gennemlevede den et typisk forløb. Jeg begyndte at skrive på den i '14, og sendte den færdige roman ind til Politikens roman-konkurrence i '16. Jeg vandt ikke, og heldigvis for det. Bogen havde nemlig potentialet til at blive mere. I løbet af '16 og '17 skrev jeg den om tre gange, revurderede konceptet og volumen og fik afslag fra en ordentlig bunke forlag, indtil den endelig blev antaget. Der gik lidt over fire år fra jeg skrev første ord til jeg havde bogen i hånden, og det var ikke et øjeblik for langt. Scener fra et parforhold havde brug for at modnes, og efterfølgende har jeg været glad for, at den tog sin tid. Med nogle bøger er det nødvendigt at lade dem simre, og det er heldigvis en af de ting, jeg som forfatter er blevet meget bedre til med tiden. Selv om det selvfølgelig kan føles lidt sært at sige i et indlæg om fem bøger på et år ...


Som modvægt udkom FebruaryFICTION også i maj, men havde på sin vis ikke været længere undervejs end et par måneder. Tilbage i '16 faldt jeg over tiltaget FebruaryFiction, og producerede hvert år i februar måned 25+ tekster, en om dagen. Da jeg var i mål i '18, og havde modtaget meget positiv respons på mine korte fortællinger, tænkte jeg, at de egentlig ville egne sig til en udgivelse. Men hvilket forlag var mon alternativt nok til at binde an med det? Så kom jeg i tanke om SMSpress, der blandt andet har udgivet Bianca Fløes Trylleformuleringer, der er små Instagram-updates. Efter en kort snak med A.Rune, der er ophavsmand til konceptet, skrev vi til SMSpress og forelage dem ideen. En uge senere sagde de ja, og så skulle der ellers arbejdes hurtigt. At udvalgte eksempler af A.Runes og mine korte fortællinger blev en del af Clio Onlines forløb om den korte fiktion, gjorde ikke tingene værre. Jeg har ikke før oplevet en udgivelse gå fra tanke til færdig bog på lidt over to måneder, men det var rigtig sjovt at prøve.


King, der udkom den 15. august, var afgået ved døden. Helt og aldeles. Oprindeligt hed fortællingen Brune Bamse, og var en del af min debut Køtere dør om vinteren. Der var Brune Bamse novelle nummer 12 (af 31), altså placeret godt mellem alle de andre. Men ad krinkelkroge og tilfældigheder endte den historie med at blive hevet frem af gemmerne, støvet af og vurderet med nye øjne. Forlaget Calibat ville gerne udgive den som en illustreret fortælling, men det krævede lidt arbejde først. Brune Bamse var skrevet i 2008, og det mellemliggende årti havde heldigvis skærpet mine forfatter-færdigheder. Teksten blev omskrevet og udvidet, skiftede titel, ordvalget blev hist og her droslet ned, enkelte scener blev der gået mere i dybden med og efter 10 omskrivninger, endte den hos illustratoren Christoffer Gertz Bech, der pustede ekstra liv i fortællingen med fantastiske tegninger. King er en genganger, og én, jeg faktisk ikke havde set komme. Af det har jeg lært, at ens backlist aldrig er helt forvitret.


Romanen Slør begyndte jeg at skrive på i '16, og den udkommer til BogForum i oktober, på forlaget Kandor. Af de fem bøger, jeg får udgivet i '18, tænker jeg at Slørs vej til udgivelse er den mest normale. Efter manuskriptet havde været til redaktør første gang, efterlyste han mere rædsel. Da jeg godt kunne se hvad han mente, polstrede jeg manus med grimhed, og skrev det efterfølgende om endnu engang. Det var en kort overgang på tale, at Slør skulle udgives i slutningen af '17, men heldigvis blev det ikke sådan. Som med Scener fra et parforhold, blev den kun bedre af at få lov til at hvile sig. Jeg var meget rolig ved Slør helt fra begyndelsen, da jeg var blevet opfordret af forlaget til at sende dem horror-manuskripter. Det tog dem heller ikke længe at antage Slør (og et andet manuskript, I kan høre om en anden dag) og jeg oplevede den luksus det var at vide, at når jeg var færdig med at skrive en bog, ventede arbejdet med den næste. Det er der noget særligt og meget betryggende over.

Buch-Couture-Eksklusivt-håndlavet-slør-boederet-med-perler-på-Moesgard-strand-1087.jpg

dark_embers_by_mrhoeft-d7jn36o.jpg

Hvornår starter arbejdet på en opsamling? Der er to måder at se det på. Enten begynder man arbejdet fra man skriver den første novelle, eller også begynder man arbejdet, når man har samlet bruttotruppen af noveller til opsamlingen. Jeg ved godt, du er der begyndte altså enten i 2009 eller i 2016, og den udkommer til BogForum i oktober. Det var hårdt arbejde at vælge de bedste ud, for en opsamling handler ikke bare om at smide nogle noveller i en pose, og så ryste den. En opsamling har brug for en tråd, et tema, en stemme. Efter jeg havde udvalgt og vurderet, omskrev og reviderede jeg novellerne, for som så mange gange før, måtte jeg sande, at tiden havde forbedret mine evner. Jeg ved godt, du er der kom ikke som en overraskelse for mig. Den var en del af kontrakten med DreamLitt/Calibat fra 2016, der omfattede tre opsamlinger, og derfor kunne jeg nyde det hårde arbejde, fordi jeg havde god tid. Og det er noget, der vokset på mig. At nyde redigeringsprocessen, der er en raffinering af det, man har skabt.


En af de tanker, der er blevet ved med at summe om hovedet på mig, er om det er klogt at få udgivet så mange bøger på så kort tid. Positivt set gør det, at jeg konstant er tilstede med noget nyt, og forhåbentligt derigennem findes i folks bevidsthed. Det viser min bredde, at jeg på så kort tid kan udgive en realistisk parforholdsroman, mikrofiktioner, en billedroman til store unge, en horror/chicklit-roman og en opsamling af noveller. Negativt set kan det virke sløset, at bøgerne sprøjter ud. Den ene bogs slagskygge kan fuldkommen formørke den næste udgivelse. Læserne har måske ikke budget (eller lyst) til så meget Silvestri. Som jeg skrev i begyndelsen af dette indlæg, var det ikke planlagt, men sådan det faldt ud. Hvad tænker du? Er det klogt at udgive fem bøger på et år? Hvad er faldgruberne og hvad er fordelene?

Om det sker igen? Det tvivler jeg meget på. Selv om jeg har en del manuskripter nærved klar, og noveller nok til flere samlinger, kan jeg ikke forestille mig at horden vil gentage sig. Det føles som en once-in-a-lifetime-oplevelse.

Rapport fra forfatterværkstedet 2

Der har været lidt stille her på bloggen, men det har heldigvis været af alle de rigtige grunde. Det værste er, hvis man ikke har noget at fortælle. Mit problem har i de første 20+ uger af 2018 været, at jeg havde alt for meget at fortælle. Derfor er jeg begyndt på at lave en uge-rapport på min fanside på Facebook. Den kommer hver søndag omkring middag, og du er velkommen til at følge mig derinde. Ligeledes opdaterer jeg dagligt på min Instagram. Med det sagt, er her en opsamling på hvad jeg egentlig har brugt tiden til siden midt i marts.

Skrivning

antarctica-548688_960_720.jpg

I de sidste tre måneder har der været gang i en del nye tekster. De fleste af dem har været med henblik på udgivelse, enten i en konkurrence eller ved bestilling, men jeg bliver samtidig ved med at skrive det lidt anderledes. Flere af teksterne vil med garanti udkomme i den nærmeste fremtid:

Tinderbitch (horror, 8200 ord) indsendt til konkurrence.

Professor Adamsens ufuldendte (science fiction, 10500 ord)

Annes smil (weird, 1800 ord)

Til polen, hurra! (steampunk, 7700 ord) udkommer i steampunk-antologi.

A minuet of corpses (engelsk, science fiction/horror, 6400 ord) udkommer i antologien Beyond the infinite

I Tinderbitch er Yvonne et splintret menneske, der kun kan være stærk på Tinder, Professor Adamsen er fascineret af Samuel Taylor Coleridges episke digt Kubla Khan, Annes smil er altid det uforanderligt samme, i Til polen, hurra! hyldes et prægtigt maskineri, der vil sikre at Danmark bliver den første nation på Sydpolen og i A minuet of corpses spjætter de døde i dans omkring kunstige planeter.


Arbejde på manuskripter

malis-henderson-headpieces-accessories-tulle-bridal-veil-with-sparkle-33629783.jpg

Præcis som i de første par måneder af 2018, har jeg i de sidste tre måneder arbejdet mere eller mindre non-stop på de bøger, der kommer ud i efteråret. Nogle af dem venter lige på den anden side af sommerferien, mens andre kommer ud omkring BogForum. I hvert fald er der en del på horisonten.

King: Min billedroman er helt færdig, den er blevet korrekturlæst, sat op og alting sidder lige i skabet. Nu er det blot at vente på at der bliver trykket 'print' og derefter hvordan den bliver modtaget. Jeg har ikke tidligere lavet en billedroman, eller omskrevet en af mine gamle historier, så den er lidt en særlig satan!

Jeg ved godt du er der/Sølvsilkenætter: Min tredje opsamling er omskrevet, og ligger lige nu hos redaktøren til gennemsyn og ændring. Titlen er endnu ikke klar, men jeg kan med glæde fortælle, at Anna Degnbol også laver den tredje forside. I denne omgang kommer det til at handle om monstre og dilemmaer, for selv om man har at gøre med grumme sager, er der næsten altid stadig et valg.

Slør: Min horror-roman Slør mangler min sidste gennemarbejdning, og så er det ellers af sted til forlaget. Slør er ganske speciel, da alle dens hovedpersoner er kvinder, og jeg har anvendt stilistiske greb fra de gamle Hammer-film fra 1960erne og frem. Det skaber tilsammen en dobbelt fortælling om frygt og skyld. Jeg regner med at den udkommer op til BogForum.

For tiden arbejder jeg ikke på noget i roman-længde, men hvem ved om det ikke snart kommer! I hvert fald har jeg et research-materiale af titanisk størrelse liggende, og jeg kan mærke, at det er lige før jeg har nok.


Nye udgivelser

Siden sidst er det eksploderet på udgivelsesfronten. Ikke alene har jeg fået to selvstændige udgivelser ud, det er også blevet til en deltagelse i en antologi. For at blive i antologi-delen, har jeg også lige nu tre forskellige fortællinger ude i det samme antal konkurrencer, og jeg ved, at en af dem allerede er blevet antaget.

eIU7t2J5X99UmAwJmN9nlw.jpg

Scener fra et parforhold: For en måned siden udkom min mosaik-roman Scener fra et parforhold på forlaget DreamLitt. Den tog mig fem år at skrive, og er et oplevelse at læse. Den leger med genrer, forventninger og mest af alt afkræver den læseren spørgsmål. Scener fra et parforhold er et spejl af papir ... men heldigvis følger der også et soundtrack med. Du kan læse mere på bogens side, hvor du også kan erhverve dig et eksemplar, eller måske tage et kig på mit blogindlæg om værket.

FebruaryFICTION: Til Lille Bogdag midt i maj udkom mit samarbejde med forfatteren A.Rune, nemlig vendebogen FebruaryFICTION. Vi havde hver bidraget med 50 af vores bedste mikrofiktioner skrevet de sidste par år, og resultatet er blevet en ret særlig bog, der ikke alene er lige til at gå til, men som nok også kan begejstre mange forskellige aldersgrupper. Du kan læse mere på bogens side, hvor du også kan erhverve dig et eksemplar, eller måske tage et kig på mit blogindlæg om værket.

#moderneeventyr: Sidste år indkaldte forlaget Siesta til en antologi om moderne omskrivninger af kendte eventyr. Jeg valgte H.C. Andersens Historien om en moder, og eventyrantologien udkom i sidste uge. Eventyrerne er mest rettet mod unge læsere, og jeg håber at min mørke og mekanik-fyldte udgave af HCs filosofiske fortælling vil forstyrre et par læsere eller to. Du kan erhverve dig et eksemplar her.


Afrunding

2018 bliver et helt afsindigt år, og jeg klæder mig virkelig til at stå nytårsaften, og se tilbage på det. I de næste par måneder er der også nedslag i kalenderen. Jeg skal færdigredigere en ungdomsbog, jeg skal være dommer i en novellekonkurrence og jeg skal holde oplæg om mit forfatterskab. Ligeledes sker der andre og spændende ting i kulissen, så jeg har spændt hjelmen og gør mig klar til udforske det næste halve år.

Historien om en bog: Scener fra et parforhold

Om et par dage, nærmere bestemt den 4. maj, udkommer min roman Scener fra et parforhold på forlaget DreamLitt. Den er på mange måder en særlig fisk, både i forhold til sig selv og resten af mit forfatterskab. Samtidig passer Scener fra et parforhold rigtig fint ind i, at jeg ofte arbejder med form og genrer. I dette indlæg vil jeg prøve at forklare lidt om bogen, og mine tanker med den. Jeg håber, du har lyst til at hænge på.

Tanken om at skrive Scener fra et parforhold opstod i kølvandet på et, for mig, grimt brud. I lang tid efter var jeg ikke helt mig selv, og det fandt jeg fascinerende. For hvis jeg ikke var mig selv, hvad fanden var jeg så. Jeg tilbragte en del tid alene, men snakkede også med mange om de ting, der kradsede i hjertet. Efterhånden gik det op for mig, at andres historie om forlist kærlighed var meget lig min. Der var episoder, hændelser og følelser, der på det nærmeste var en kopi af mine oplevelser. Det gjorde mig glad og trist, fordi så var min situation jo slet ikke unik. Men så var min situation heldigvis ikke unik! Den dobbelthed, at noget både kunne være unikt og almindeligt, fandt jeg virkelig spændende, og brugte som drivkraft. Samtidig var jeg fascineret af hele tanken om tid. At noget, der var sket for år siden, føltes som noget, der var sket i går. At jeg i tanken fortsatte samtaler, der var talt ud for måneder siden. Fortid, nutid og fremtid blev klasket sammen til en klump, og også det kendte alle dem jeg snakkede med til. 

eIU7t2J5X99UmAwJmN9nlw.jpg
Scan blot koden, og så har du adgang til playlisten!

Scan blot koden, og så har du adgang til playlisten!

Da jeg endelig satte fingrene til tastaturet, var det med en tanke om at forsøge at give alle de her banale almindeligheder videre. At illustrere manglen på tidsfornemmelse. Det var meget vanskeligt at finde en ramme til historien, men efter forskellige tilløb, forstod jeg at det var nødvendigt at gøre forskellige ting. Først og fremmest skulle historien være fremadskridende i tid for ikke at miste læseren, og den skulle handle om de samme mennesker. Deraf kom hovedpersonerne Lea og Christian. Dernæst skulle hver kapitel være skrevet i en speciel genre, eller med en ny fortællerstemme. Stemmen og genren var vigtig for at se tingene fra forskellige sider, og give begge personer i et kuldsejlet forhold taletid. Samtidig skulle genren føje til teksten; der var en grund til at et kapitel var et brev, og et andet en anmeldelse. For det tredje skulle følelsen af tid være tydelig, men samtidig flydende. Derfor skrev jeg efter hvert kapitel en kort tekst, der i forhold til kapitlet var forskudt i tid. Altså en hændelse, eller et minde, der kunne være sket et år før eller tre efter. For at sikre en struktur føjede jeg en fortæller til, der undervejs tænkte over forskellige emner, såsom det at rejse, eller det at hade. Fortælleren er et anker, der viser at teksten er en fiktion. Til sidst føjede jeg en playlist til romanen, men uden at forbinde de enkelte numre til specielle kapitler eller hændelser. Playlisten er ment som et bagtæppe til hele historien. Når jeg sætter det op her, lyder det meget kompliceret, men i sidste ende gav det et ret godt flow i hele romanen. Den blev både meget jordnær og meget svævende. 

Clipboard0231231321.jpg

Det tog mig over fire år at blive færdig med Scener fra et parforhold. Først hed den Lea, så Et parforhold og endelig Scener fra et parforhold. Den første draft var fin, men manglede, set i bakspejlet en masse, der var nødvendigt, for at historien kunne virke. Jeg omskrev bogen tre gange, og endte med at smide mange sider ud. Den nåede omkring en roman-konkurrence og flere forlag, og hele vejen op til sidste sats, finpudsede jeg ordene. Scener fra et parforhold er plastisk og foranderlig på en måde jeg ikke har oplevet med andet jeg har skrevet.

Inspirationen hentede jeg flere steder. Mine beta-læsere sammenlignede Scener fra et parforhold både med Italo Calvino og Ulysses af Joyce, når det kom til opbygning, men jeg hentede ikke bevidst noget fra dem. Det gjorde jeg derimod fra den meget oversete danske musiker Jonas Breum, hvis første to album (Fremtiden ligger hos hende jeg forlod og Vin og våben) virkelig talte til mig. Han arbejdede også med form, og fordi han var så vigtig, er han også velrepræsenteret på playlisten. Ud over ham, trak jeg på alt fra anmeldelser til eventyr, tjekkede formalia på teaterstykkers opsætning og den rette tone i et læserbrev. Det var en blæksprutte af et arbejde, men samtidig konstant spændende og i live.

Så, hvad handler den om? Den handler om forholdet mellem Lea og Christian, der går i stykker. Det er afsløret på forhånd. Den handler om de helt store følelser i hver sin ende af spektret, den handler om drømme, både dem, der holdt, og dem, der blev knust. Den handler om at forsvinde for sig selv, og om at huske hvem man er. Den handler om at eje sine nederlag, og om at være fair. Den handler om at man er ligesom alle andre, men ens oplevelser er unikke. Den handler om hvor banale mange ting er. Det handler om at prøve, og kæmpe og om at give op. Eller, som der står på bagsiden: Den handler om dig.

Er det så autofiktion jeg har skrevet? Der er i hvert fald elementer og oplevelser fra mit eget liv med i bogen, men der er også frit opfundne ting, andres historier og generelle betragtninger. Jeg tror, jeg vil sige, at den tog udspring i noget selvoplevet, men blev til noget helt andet. Tanken blev at skrive om alle og enhver. Netop autofiktionen synes jeg har en tendens til at handle og vigtiggøre en enkelt persons oplevelser, i stedet for at undersøge de oplevelser, der er mere eller mindre identiske fra menneske til menneske. Men jeg betragter ikke Scener fra et parforhold som autofiktion. Jeg ser den som et forsøg på realistisk at skildre en af livets store oplevelser, nemlig kærligheden. Derfor er det også f.eks. nedtonet hvilke jobs, hovedpersonerne har, hvor i landet de bor og også hvordan de ser ud.

21366946_266715697177051_8520622622221663603_o.jpg

Jeg ved ikke, hvordan Scener fra et parforhold bliver modtaget. Den er meget atypisk, men den er ikke vanskelig. Alle og enhver kan læse den. Selv er jeg vanvittig stolt af de 340 sider, og det har været en vild rejse at få lov til at skrive dem. Hvis du har lyst til at høre mig fortælle mere om bogen, præsenterer jeg den i næste weekend (den 6. maj) på litteraturfestivalen Kær-Litt. Det sker klokken 15 i Musiksalen. Hvis du har lyst til at erhverve sig et eksemplar af bogen, er det blot at trykke her.

Det store opsamlings-indlæg

På min gamle blog opdaterede jeg en gang om måneden med hvad jeg havde arbejdet på, og hvad der ellers var sket i mit forfatterskab. Sidste gang jeg gjorde det, var i juni, og jeg havde egentlig ikke tænkt mig at føre princippet over til min nye hjemmeside. Men nu savner jeg det lidt, så min rapport genopstår i en lidt anden form. Det er både for jer der læser med, og for mig selv, så jeg kan dokumentere hvad der egentlig sker med forfatteriet.

En af de ting jeg tilstræber, både med min blog og min instagram, er et realistisk billede af hvad det vil sige at være forfatter. Ikke kun de gode ting, men også de ærgerlige og de neutrale, de triste og de frustrerende. Det synes jeg også er væsentligt at vise. Og med de højtravende ord, så lad os get down to business.

maxresdefault.jpg

Skrivning

Siden juni har jeg haft virkelig travlt, og det på trods at jeg er gået ned i tid. Mine tillidsposter har krævet en masse arbejde, og samtidig har jeg haft den første krise i mit forfatterskab i meget lang tid. Jeg har konstant siddet med en følelse af, at det var fuldkommen sekundært hvor godt man skrev, eller hvor tro man var mod sig selv, eller hvor omhyggelig man var. Det virkede som om det, der virkelig talte, var hvor højt man kunne råbe op om sig selv og sine fortræffeligheder på de sociale medier, hvem man kendte og hvor meget man kunne ramme en trend. Det har gjort mig til tider direkte ulykkelig, og den skarpe følelse har ramt min skrivelyst. Følelsen er lidt på retur, men den er den primære grund til at jeg ikke har nået så meget som jeg plejer. Samtidig har jeg rettet og redigeret min opsamling Fast arbejde, min roman Slør og min roman Scener fra et parforhold, der udkommer næste år.

Für Elise (weird, 30600 ord)

Far (realisme, 2200 ord)

Blanke vogne (symbolsk, 1600 ord)

Mellemsagen Für Elise er en næsten-roman, der handler om en forfatter, der til et skrivekursus bliver spurgt om hvad han egentlig skriver om. Det spørgsmål starter en lavine i hans sind, der begynder at rulle hurtigere, da han støder ind i kvinden, der stillede spørgsmålet, under en rejse til Rumænien. Elise, som kvinden hedder, er ikke fan, men de drikker vin og de ord der rasler af hende er kantede og sære. Für Elise er svær at opsummere. Den er symbolsk uden at være det, science fiction uden at være det, dannelsesrejse uden at være det, og horror uden at være det. Jeg kan have mine tvivl om den nogensinde bliver udgivet. Til gengæld er der helvedes mange blæksprutter i.

Far skrev jeg til novellekonkurrencen Fortællinger mod vest, hvor temaet var På elektrisk grund. Jeg kom ingen steder, men jeg synes stadig at Far er et kig værd. Den handler om alle de måder strøm kan bruges på, fra sangtekster til pacemakere. Forresten blev det Heidi Fjelstrup, der vandt konkurrencen, og Heidi er altid et læs værd. Det kan du gøre her.

Af og til stikker det bare af. Blanke vogne skrev jeg i en raptus, og den handler om at købe sig til alt det, der er rigtigt ... og så finde ud af at det er forkert.

dfsDKAF.jpg

Antologier

Først på året var jeg med i antologien Lyst fra Forlaget DreamLitt (med novellen Tilbud), men ellers har det ligget lidt stille på antologi-fronten. Det ændrede sig dog her til efteråret, hvor et par stykker kom ud.

Lige under overfladen 12 - Efter fødslen udkom for et par uger siden, og min novelle hedder Cancerfrelst. Jeg har skrevet meget mere om den og hele Lige under overfladen-serien i mit indlæg Et titurskort til fremtiden. Efter fødslen udkommer hos Science Fiction Cirklen.

Rustkammeret udkommer i disse dage, og min novelle hedder Mandsmørke. Den handler om en tusindkunstner, der ikke har andet end foragt til overs for sit publikum. Gad vide hvordan det spænder af, når han i et pengeskab nedsænkes i Assens Havn, og skal nå ud i tide? Det er det nye forlag Enter Darkness, der står bag antologien.

I antologien Vintereventyr fra Forlaget DreamLitt medvirker jeg med eventyret De vinterfødte. Det er et moderne eventyr, der følger eventyrets regler. Samtidig blander jeg myter, weird og David Bowie ind i det hele. Vintereventyr udkommer i slutningen af november.

Rent personligt er jeg meget tilfreds med, at de fire antologier, jeg medvirker i i 2017 er fire forskellige genrer. Erotik, science fiction, horror og eventyr. I skrivende stund ved jeg, at der i 2018 i hvert fald venter et par antologier.

IMG_20171031_211322.jpg

Andet

Resten af året kommer til at stå i omhyggelighedens tegn. 2018 tyder nemlig på at blive et år, hvor jeg får fire udgivelser. Ja, du hørte rigtigt. FIRE udgivelser på et år. Samtidig får jeg en roman ind ad døren inden for et par dage, som jeg er redaktør på, og så er der alt det løse foreningsarbejde.

Undskyld den meget lange update. Jeg skulle nå igennem en del måneder. Tak fordi du læste med. Hvis du skulle have lyst til at følge mig lidt tættere, er du meget velkommen til at abonnere på mit nyhedsbrev. Det gør du ved at følge linket.

Events

Jeg har været en del ude af huset de sidste par måneder, og det har været rart. Samtidig vil jeg gerne have flere jobs, så hvis du står og mangler et oplæg eller lignende, så skriv endelig.

I august var jeg på besøg hos VUC i Køge, hvor jeg holdt oplæg for omkring 130 mennesker om Worldbuilding. Det var et vanskeligt job, da publikum var meget uhomogent, men det lykkedes mig at fortælle om suspension of disbelief og om hvordan omgivelserne påvirker sprogdannelse. Det gik vist meget godt, i hvert fald var der en del roser, men en anden gang skal jeg skære mere ind til benet, da jeg gik over tiden.

Den 11. oktober var jeg inviteret til boglancering og snak i Møllegades Boghandel. Bogen var Horror Zeitgeist, forfatterne Jacob Lillemose og Karsten Wind Meyhoff og emnet var horror og til dels auteuren Larry Cohen, som Horror Zeitgeist handler om. Vi snakkede foran et lille publikum om hvad det er horror kan, film-mediet kontra litteratur, dansk horror og meget andet. Jeg var dog langt fra i min bedste form, så jeg håber publikum tog alt hvad jeg sagde med et gran salt.

Til gengæld var der stort sikkerhed den 21. oktober, hvor jeg var inviteret til Herlufsholm Fantasy Bogmesse. Der holdt jeg et kort oplæg sammen med Bjarke Schjødt Larsen om fantasy-undergenren sword&sorcery, og vi læste begge op fra vores bidrag til antologien Mørke guders templer. Vores performance sad lige i skabet, og du kan se lidt af det ved at følge linket. Efterfølgende blev der solgt en del antologier.

Den 31. oktober var jeg igen i ilden, og det til et stort anlagt Halloween-arrangement i Litteraturhaus i København med titlen Gys i den gamle kirke. Prominente forfattere som Leonora Christina Skov, Peter Adolphsen, Carina Evytt og Jeppe Brixvold læste op, og der var Poe-karaoke, dødskor, elektrisk violin, oplæg om das Unheimliche og stumfilm til at spice tingene op. Lyd og lys blev holdt i hård hånd af Troels Bech, og det hele blev optaget. Selv holdt jeg et kvarters oplæg om gotisk litteratur (og det gik vist helt vildt godt, hvis man skal dømme efter publikums snakkelyst i pausen), og lige op til midnatsklokken læste jeg min korte novelle Om blod og blæk (findes i antologien Monster) op. Det var rigtig fedt at være en del af et stort event, og vi sluttede først klokken 02. Det var Mikkeline W. Gudmand-Høyer, der havde stået for at arrangere det hele, og stor tak for det :)

Den 3. november var en ny first for mig. Jeg skulle nemlig til Slagelse og være en del af dommerpanelet til De dødes nat. Grunden til det var, at Dansk Horror Selskab var involveret. Vi havde sendt et par oplæsere til aftenen (Teddy Vork og Martin Schjönning), og som formand sagde jeg ja til dommertjansen. De dødes nat er en aften, hvor Slagelse omdannes til et rædselskabinet, hvor butikkerne holder åbent og sminken flyder som blod fra stiksår. Det var sjovt at gå rundt sammen med de andre dommere, og skægklø og hmmm'e for nu at bedømme korrekt. Hvis alt flasker sig, vil DHS også til næste år have en rådden hånd med i begivenhederne i Slagelse.