Om et par dage, nærmere bestemt den 4. maj, udkommer min roman Scener fra et parforhold på forlaget DreamLitt. Den er på mange måder en særlig fisk, både i forhold til sig selv og resten af mit forfatterskab. Samtidig passer Scener fra et parforhold rigtig fint ind i, at jeg ofte arbejder med form og genrer. I dette indlæg vil jeg prøve at forklare lidt om bogen, og mine tanker med den. Jeg håber, du har lyst til at hænge på.
Tanken om at skrive Scener fra et parforhold opstod i kølvandet på et, for mig, grimt brud. I lang tid efter var jeg ikke helt mig selv, og det fandt jeg fascinerende. For hvis jeg ikke var mig selv, hvad fanden var jeg så. Jeg tilbragte en del tid alene, men snakkede også med mange om de ting, der kradsede i hjertet. Efterhånden gik det op for mig, at andres historie om forlist kærlighed var meget lig min. Der var episoder, hændelser og følelser, der på det nærmeste var en kopi af mine oplevelser. Det gjorde mig glad og trist, fordi så var min situation jo slet ikke unik. Men så var min situation heldigvis ikke unik! Den dobbelthed, at noget både kunne være unikt og almindeligt, fandt jeg virkelig spændende, og brugte som drivkraft. Samtidig var jeg fascineret af hele tanken om tid. At noget, der var sket for år siden, føltes som noget, der var sket i går. At jeg i tanken fortsatte samtaler, der var talt ud for måneder siden. Fortid, nutid og fremtid blev klasket sammen til en klump, og også det kendte alle dem jeg snakkede med til.
Scan blot koden, og så har du adgang til playlisten!
Da jeg endelig satte fingrene til tastaturet, var det med en tanke om at forsøge at give alle de her banale almindeligheder videre. At illustrere manglen på tidsfornemmelse. Det var meget vanskeligt at finde en ramme til historien, men efter forskellige tilløb, forstod jeg at det var nødvendigt at gøre forskellige ting. Først og fremmest skulle historien være fremadskridende i tid for ikke at miste læseren, og den skulle handle om de samme mennesker. Deraf kom hovedpersonerne Lea og Christian. Dernæst skulle hver kapitel være skrevet i en speciel genre, eller med en ny fortællerstemme. Stemmen og genren var vigtig for at se tingene fra forskellige sider, og give begge personer i et kuldsejlet forhold taletid. Samtidig skulle genren føje til teksten; der var en grund til at et kapitel var et brev, og et andet en anmeldelse. For det tredje skulle følelsen af tid være tydelig, men samtidig flydende. Derfor skrev jeg efter hvert kapitel en kort tekst, der i forhold til kapitlet var forskudt i tid. Altså en hændelse, eller et minde, der kunne være sket et år før eller tre efter. For at sikre en struktur føjede jeg en fortæller til, der undervejs tænkte over forskellige emner, såsom det at rejse, eller det at hade. Fortælleren er et anker, der viser at teksten er en fiktion. Til sidst føjede jeg en playlist til romanen, men uden at forbinde de enkelte numre til specielle kapitler eller hændelser. Playlisten er ment som et bagtæppe til hele historien. Når jeg sætter det op her, lyder det meget kompliceret, men i sidste ende gav det et ret godt flow i hele romanen. Den blev både meget jordnær og meget svævende.
Det tog mig over fire år at blive færdig med Scener fra et parforhold. Først hed den Lea, så Et parforhold og endelig Scener fra et parforhold. Den første draft var fin, men manglede, set i bakspejlet en masse, der var nødvendigt, for at historien kunne virke. Jeg omskrev bogen tre gange, og endte med at smide mange sider ud. Den nåede omkring en roman-konkurrence og flere forlag, og hele vejen op til sidste sats, finpudsede jeg ordene. Scener fra et parforhold er plastisk og foranderlig på en måde jeg ikke har oplevet med andet jeg har skrevet.
Inspirationen hentede jeg flere steder. Mine beta-læsere sammenlignede Scener fra et parforhold både med Italo Calvino og Ulysses af Joyce, når det kom til opbygning, men jeg hentede ikke bevidst noget fra dem. Det gjorde jeg derimod fra den meget oversete danske musiker Jonas Breum, hvis første to album (Fremtiden ligger hos hende jeg forlod og Vin og våben) virkelig talte til mig. Han arbejdede også med form, og fordi han var så vigtig, er han også velrepræsenteret på playlisten. Ud over ham, trak jeg på alt fra anmeldelser til eventyr, tjekkede formalia på teaterstykkers opsætning og den rette tone i et læserbrev. Det var en blæksprutte af et arbejde, men samtidig konstant spændende og i live.
Så, hvad handler den om? Den handler om forholdet mellem Lea og Christian, der går i stykker. Det er afsløret på forhånd. Den handler om de helt store følelser i hver sin ende af spektret, den handler om drømme, både dem, der holdt, og dem, der blev knust. Den handler om at forsvinde for sig selv, og om at huske hvem man er. Den handler om at eje sine nederlag, og om at være fair. Den handler om at man er ligesom alle andre, men ens oplevelser er unikke. Den handler om hvor banale mange ting er. Det handler om at prøve, og kæmpe og om at give op. Eller, som der står på bagsiden: Den handler om dig.
Er det så autofiktion jeg har skrevet? Der er i hvert fald elementer og oplevelser fra mit eget liv med i bogen, men der er også frit opfundne ting, andres historier og generelle betragtninger. Jeg tror, jeg vil sige, at den tog udspring i noget selvoplevet, men blev til noget helt andet. Tanken blev at skrive om alle og enhver. Netop autofiktionen synes jeg har en tendens til at handle og vigtiggøre en enkelt persons oplevelser, i stedet for at undersøge de oplevelser, der er mere eller mindre identiske fra menneske til menneske. Men jeg betragter ikke Scener fra et parforhold som autofiktion. Jeg ser den som et forsøg på realistisk at skildre en af livets store oplevelser, nemlig kærligheden. Derfor er det også f.eks. nedtonet hvilke jobs, hovedpersonerne har, hvor i landet de bor og også hvordan de ser ud.
Jeg ved ikke, hvordan Scener fra et parforhold bliver modtaget. Den er meget atypisk, men den er ikke vanskelig. Alle og enhver kan læse den. Selv er jeg vanvittig stolt af de 340 sider, og det har været en vild rejse at få lov til at skrive dem. Hvis du har lyst til at høre mig fortælle mere om bogen, præsenterer jeg den i næste weekend (den 6. maj) på litteraturfestivalen Kær-Litt. Det sker klokken 15 i Musiksalen. Hvis du har lyst til at erhverve sig et eksemplar af bogen, er det blot at trykke her.