Hold på hat og briller, og andre løse dele (eller løsdele) I måtte have - for nu sætter vi ud på Tekstoceanet! Det er dybt og det er lavbundet, der er både varme og kolde strømme, og vores fartøj er alt mellem en robåd og en isbryder, med et hangarskib og et surfboard smidt ind for at krydre det hele. Men ligegyldigt hvilken del af det titaniske Tekstocean vi begiver os ud i eller på, så kommer det fra den samme kilde. Nemlig yours truly. Og lad os så skyde fra land.
Helt tilbage i 2003/4 var jeg stadig inde på et site, der hed digte.dk. Jeg skrev rigtig meget lyrik, men var allerede begyndt at drive mod de lidt længere historier. I samme periode begyndte jeg også at tage
toget dagligt, da jeg var begyndt at arbejde som lærer, og derfor kom jeg i berøring med rigtig mange forskellige mennesker. Det var en lidt anderledes tid dengang - folk snakkede mere med hinanden, det var de gamle S-tog (man måtte stadig ryge) og som jeg husker det, lugtede der altid af en blanding af våd hud og gamle skodder. Grunden til at folk snakkede mere med hinanden var ikke fordi det var en skønnere tid; smartphonen havde blot ikke gjort sit indtog endnu. Da jeg altid havde en sort kinabog på mig, begyndte jeg at skrive ned hvad folk snakkede om, dels for at finde ud af hvordan man egentlig skrev dialog, og dels fordi nogle af de ting folk snakkede om og sagde var alt for sære til bare at blive glemt. Mange af disse nedskrivninger blev til en serie, jeg kaldte for S-People (S for S-tog eller for Silvestri). De tekster lå i mange år inde på digte.dk, men jeg tog dem ned i 2008.
I 2013 var der et site på nettet kaldet overhørt.dk, der begyndte at blive populært - og det site gjorde, hvad jeg havde gjort for år tilbage. Der var to store forskelle mellem dem og mig. For det første var de et åbent site, hvor alle og enhver kunne skrive en overhørt samtale ind, og for det andet var de fleste af samtalerne ret korte. Derfor skrev jeg til folkene bag sitet om de havde lyst til at lave en feature med mig og mine S-people-tekster. De læste dem og blev meget begejstrede. Der blev snakket om at finde en illustrator til hver af teksterne og til at gøre dem til en slags føljeton. Jo, der var store armbevægelser og i sidste ende blev det ikke til en skid. Der kom ikke længere svar på mine mails, og dem der oprindeligt havde stiftet sitet, gav det videre til nogle nye, og siden har der faktisk ikke været noget bevægelse derinde. Det var noget jeg var ret ærgerlig over, da det ville have været fedt for mig, rent reklamemæssigt, med en ugentlig tekst på et site med over 50.000 fans på facebook. Oh well.
MEN - derfor skal I ikke snydes, og den første tekst i Tekstoceanet er S-People: Falset. Den står lige nedenfor, og I kan både læse den her, eller downloade den. Rettighederne er selvfølgelig stadig mine. Teksten har ikke været tilgængelig for offentligheden i syv år, men det gør den ikke dårligere. Når jeg genlæser den, får jeg lidt dårlig samvittighed, for jeg tænker at jeg skulle have grebet ind, måske endog reddet den ene af kvinderne, men det gjorde jeg ikke, og det er noget jeg må ha' siddende på sjælen resten af mit liv. Men ... det var bare alt for sjovt til at spolere. Jeg håber I kan li' den - I må meget gerne kommentere - og at I får lyst til at tage med mig på næste sejltur i, på eller ved Tekstoceanet. Anchors away!!!
Helt tilbage i 2003/4 var jeg stadig inde på et site, der hed digte.dk. Jeg skrev rigtig meget lyrik, men var allerede begyndt at drive mod de lidt længere historier. I samme periode begyndte jeg også at tage
 |
| Et af de gamle S-tog. Damn, det er længe siden. |
I 2013 var der et site på nettet kaldet overhørt.dk, der begyndte at blive populært - og det site gjorde, hvad jeg havde gjort for år tilbage. Der var to store forskelle mellem dem og mig. For det første var de et åbent site, hvor alle og enhver kunne skrive en overhørt samtale ind, og for det andet var de fleste af samtalerne ret korte. Derfor skrev jeg til folkene bag sitet om de havde lyst til at lave en feature med mig og mine S-people-tekster. De læste dem og blev meget begejstrede. Der blev snakket om at finde en illustrator til hver af teksterne og til at gøre dem til en slags føljeton. Jo, der var store armbevægelser og i sidste ende blev det ikke til en skid. Der kom ikke længere svar på mine mails, og dem der oprindeligt havde stiftet sitet, gav det videre til nogle nye, og siden har der faktisk ikke været noget bevægelse derinde. Det var noget jeg var ret ærgerlig over, da det ville have været fedt for mig, rent reklamemæssigt, med en ugentlig tekst på et site med over 50.000 fans på facebook. Oh well.
MEN - derfor skal I ikke snydes, og den første tekst i Tekstoceanet er S-People: Falset. Den står lige nedenfor, og I kan både læse den her, eller downloade den. Rettighederne er selvfølgelig stadig mine. Teksten har ikke været tilgængelig for offentligheden i syv år, men det gør den ikke dårligere. Når jeg genlæser den, får jeg lidt dårlig samvittighed, for jeg tænker at jeg skulle have grebet ind, måske endog reddet den ene af kvinderne, men det gjorde jeg ikke, og det er noget jeg må ha' siddende på sjælen resten af mit liv. Men ... det var bare alt for sjovt til at spolere. Jeg håber I kan li' den - I må meget gerne kommentere - og at I får lyst til at tage med mig på næste sejltur i, på eller ved Tekstoceanet. Anchors away!!!