Fantask

De sidste nyheder i 2014

Hvis man løfter hovedet og snuser godt ind, kan man næsten lugte 2015. Her på Nørrebro lurer det næste år under tagskægget og i arbejdsværelset, men inden vi forlader 2014 helt, er der kommet en del nyheder luntende. Alt sammen dejlige ting at afslutte et meget stressende arbejdsår med.

For at få os i gang, vil jeg fortælle en lille anekdote. Vi er tilbage i 2011. Jeg havde lige fået udgivet Pandaemonium og med en 800 siders roman på CV'et, mente jeg nok at kunne kalde mig forfatter. Da jeg et par måneder senere var i Fantask sammen med en kammerat, undrede det mig derfor at min zombieroman ikke stod på hylderne, for af alle steder burde Fantask vel have fantastisk litteratur stående? Så jeg spurgte manden bag disken, og modtog svaret "Vi fører ikke danske bøger." Jeg var rystet og også lidt ked af det. For når ikke engang 'nørdernes' egen biks gad sælge de danske værker, hvem fanden skulle så? Et tryk på spoleknappen og nu er det december 2014. Og pludselig modtager jeg en besked fra selvsamme kammerat. 'Tag et kig på Fantasks side' siger han - og der var den sørme. Endelig, langt om længe, efter mange år, solgte Fantask Pandaemonium. Dermed er det bevist, at alt vitterligt kommer til den som venter. I hvert fald hvis definitionen af 'alt' er at få sin zombieroman på hylden i en boghandel.

Hvert år anmelder Flemming Rasch science fiction-antologien fra SFC (De sidste kærester på Månen), og 2014 er ikke anderledes. Han gør altid et grundigt arbejde, og i år har han meget positive ord at sige om min novelle Ukrudt.

"Ukrudt er en ganske fremragende science fiction-novelle, hvor personer, verden og ide går op i en højere enhed. Menneskene på den primitive planet kæmper mod naturen og en af de måder de gør det på er meget barbarisk."

Tidligere på året var der Kulturnat i København, og der medvirkede jeg i arrangementet Nattens væsner i Dansk Forfatterforening. Jeg havde omskrevet Pontoppidans novelle Naadsensbrød til en varulvehistorie (Hjertely), men beholdt både tematikken og sprogtonen. På dagen blev der filmet, og nu er jeg sørme så en del af video, hvor du kan høre mig læse lidt op. Som en ekstra bonus har jeg høj hat på. Du kan se videoen ved at følge linket - og hvis det kun er mig, du vil se, begynder jeg cirka tre minutter inde.

Sitet bogblogger.dk har anmeldt antologien Varulv, som jeg er så heldig at optræde i. Emil Blichfeldt har anmeldt antologien synkront med Teddy Vorks novellesamling Sprækker, og om min novelle Udyr har han følgende at sige:

"Stærke kvinder kan også være varulve, hvilket A. Silvestri viser i sin historie, Udyr, hvor kvindens mand holder sig selv indespærret med sine tre døtre for at undgå at blive ædt af sin kone. Kvinden er tydeligvis et monster, men ganske langsomt går det op for læseren at faren, måske er det ægte udyr ... Silvestri skriver fænomenalt og har et kæmpe potentiale."

Og så er jeg der næsten ikke flere nyheder - undtagen denne. Besøgsantallet på min blog har nu rundet 50.000 besøg fra Danmark. Der er flere fra USA, men jeg har på fornemmelsen at der nok ikke er så mange amerikanere, der er interesserede i lille mig. Det har taget mig seks år at nå til 50.000, så det er ikke hver dag min blog overrendes. Tælleren er gået forbi her i sidste uge, og en af de store grunde til det, er nok indlægget, jeg skrev den 1. december. Derfor vil jeg linke til det, fordi jeg synes det er en vigtig sag - decemeber eller ej, og så ellers sige godt nytår - vi ses på den anden side, hvor jeg vil se tilbage på skriveåret 2014, komplet med lister, billeder og selvlir.

En julebøn fra den ukendte forfatter.