Det lille billede

Trailer 89 - uddrag af Det lille billede

Efter en kort tur i det realistiske, vender jeg atter snuden mod noget af det fantastiske - i denne ombæring science fiction. I 2011 udkom min samling Faderens sønner og et af mine parametre for denne var, at jeg skulle forsøge at ramme forskellige troper, undergenrer, kald det hvad du vil inden for science fiction-genren. Novellen Det lille billede var en af de nyeste noveller, der kom med i samlingen og den beskæftiger sig med biologi, genmanipulation og etik - et klassisk set-up inden for genren. Samtidig er novellens titel også et nik til min forkærlighed for faste udtryk.

Kattekræ, nu modificerede.
I historien møder vi Dr. Etching, der arbejder for et konglomerat. Han er dygtig til sit fag, lider af konstante tics og bliver konsekvent tvunget til at modificere en række kæledyr af chefen Masterson. Det er nemlig lykkedes Etching at designe et særligt nuttet kræ, som alle nu vil have - og når efterspørgslen er stor, må variationen også automatisk blive det. Og hvor svært er det egentlig at få et dyr til at lyse i mørke eller 'splejse' et egerns buskede hale på en kat? Selve historien kan du læse i samlingen, der efter sigende skulle være ved at være udsolgt.

"Etching sad i en dyb lænestol på et kontor, han kun havde befundet sig i to gange før. Den ene gang var da han blev ansat. Den anden gang, da han havde vundet Nobelprisen. Det var et smukt rum, et produkt af en ejer der havde både sans for stil og bekvemmelighed. En reproduktion af Edvard Munchs Skriget beklædte bagvæggen, og vinduerne var både høje og brede. Masterson sad også i en dyb stol, men på den anden side af det skrivebord, der som en fortidig mastodont stod mellem dem.

”En million dollars kan knapt kaldes et overskud, Etching” sagde Masterson med en stemme, der var uhyggelig rolig.

”Jeg tjener mere, om ugen, på min kæde af slikbutikker. Synes du det er morsomt, at forvandle et af firmaets dyreste projekter til en intern joke? Er det det du griner over, når du sidder derhjemme i den lejlighed, som firmaet betaler. Er det hvad du fortæller din unge elskerinde, når du har svært ved at få den op at stå, hva Etching? Giver det dig stiv pik at bedrage de mennesker, der giver dig smør på brødet?”

Etching vred sig i sædet. Hvis Masterson i det mindste havde råbt, kunne han have tacklet det. Men ikke den der milde, næsten kurrende stemme. Den var meget farligere end selv det mest primale brøl.

”Vi havde ikke regnet med at det blev SÅ stor en succes, SÅ hurtigt” sagde han til sit forsvar. Masterson rejste sig fra sin stol, satte håndfladerne i bordet og lænede sig frem. Deres næser var mindre end tredive centimeter fra hinanden.

”Så du regnede ikke med at det blev en så stor succes, Etching. Hvad går du så egentlig og regner med nede i dit gigantiske laboratorium? Du stod her, foran hele direktionen, og sagde at det ville blive det største verden havde set. Hvad fanden er det der sker, Etching!”

Forskeren sukkede opgivende.

”Vi kunne ikke følge med. Chibi'erne blev revet ned fra hylderne. Rigtig mange mennesker købt tre eller fire med det samme”

”Du sidder ikke og fortæller mig, at vi er løbet tør for de kræ, vel Etching?”

”Nejnej, vi har over to millioner drægtige hunner. Det er kun et spørgsmål om uger, før....”

”UGER?” råbte Masterson og farven i hans ansigt gik fra let koloreret til højrød. Så rømmede han sig og vendte øjnene ind i kraniet. Hurtigt formede hans læber tallene fra et til ti.

”Ja, de skal lige vænnes fra moren, og så....”

”Uger, Etching...uger” svarede Masterson ud mellem sammenpressede tænder.

”Vi har ikke uger. Du er genetiker. Du får din fede gage for at rode med alt muligt DNA og lægge puslespil. Men tror du bare pengene vokser på træerne? Hvis de gjorde det, var jeg fandme blevet gartner i stedet for. Det her er BUSINESS, Etching. BUSINESS”

”Det ved jeg godt, men...”

”Jeg gider ikke høre på dine undskyldninger. Hvad fanden tænkte du på, da du legede Gud med det nuttede kræ, og så kun gav det evnen til at føde EN unge ad gangen? Vi sælger moderkærlighed i en anden afdeling. Det her handler om masseproduktion!”

Masterson så afventende på Etching."