Januar er ankommet med lige dele influenza og mørke. Heldigvis er jeg indtil videre sluppet for det første, og det andet navigerer jeg ganske vel i. Vi er gamle venner, forståes. 2016 er indtil videre lige så travl som 2015, og min mail, instagram og selv twitter gløder.
I de 31 dage, der var mig givet i januar, nåede jeg at skrive tre noveller.
Onsdagsfællesmøder (6800 ord, realisme) NH
Udklip (1850 ord, realisme)
Stem konservativt (7300 ord, humor/horror)
Onsdagsfællesmøder er en Næsten her-fortælling. Hver onsdag er der fællesmøde i kollektivet Vinterblomsten. Lise er formand og tavse Irma tager referat. Alt gøres fælles. Derfor er det også en fælles bekymring, da nyindflytteren på kvisten, Bjarke, ikke er interesseret i at være med i kollektivet. Han er en del af den farlige, nye bevægelse, der bare helst vil bo for sig selv, og alle ved at den slags kan man ikke stole på ...
Udklip er en jeg-fortælling, hvor jeg'et vandrer gennem barndomshjemmet. Alt virker bekendt, men fremmed, ikke mindst faren, der slet ikke er der. Men i arbejdsværelset ligger der masser af avisudklip, nogle af dem helt tilbage fra firserne. Og der er nok til at fylde flere album.
I et sær grænseland mellem humor og horror bor novellen Stem konservativt. Louise har kæmpet i mange år, men må sande at der ingen fremtid er i konservativ. Hun dropper sin medkandidatet, hun vender tilbage til det pulserende erhvervsliv og hun elsker den kontrol, hun så let har over mænd. Så en dag støder hun ind i sin tidligere makker, og for første gang føler hun sig draget af ham. Er det en ny parfume, eller måske lugten af magt der pludselig hænger ved ham?
Med Onsdagsfællesmøder nåede jeg faktisk til et punkt, hvor jeg kan afrunde novellesamlingen Næsten her. Den er meget anderledes end de andre ting jeg har lavet, og det kunne sagtens være jeg ville give et større forlag et skud med den.Vi får se.
For første gang i over halvandet år, har jeg ikke skrevet et Skår. Jeg ved at jeg får samlingen færdig i løbet af i år, da jeg kun mangler en håndfuld, men lige nu havde jeg brug for et lille åndehul. I et skårs sted har jeg skrevet et stykke kortprosa med titlen Gerningsmænd, og det kan du læse mere om næste gang der er nyheder.
Selv om det var en kort oversigt denne gang, har jeg en masse bolde i luften, og det er sært ikke at kunne fortælle om nogen af dem endnu. Det skal nok komme. Indtil da håber jeg du bliver ved med at følge med ... og selvfølgelig at du støtter mig ved at investere i mine værker, eller låne dem på biblioteket. Alt godt!
Onsdagsfællesmøder (6800 ord, realisme) NH
Udklip (1850 ord, realisme)
Stem konservativt (7300 ord, humor/horror)
Onsdagsfællesmøder er en Næsten her-fortælling. Hver onsdag er der fællesmøde i kollektivet Vinterblomsten. Lise er formand og tavse Irma tager referat. Alt gøres fælles. Derfor er det også en fælles bekymring, da nyindflytteren på kvisten, Bjarke, ikke er interesseret i at være med i kollektivet. Han er en del af den farlige, nye bevægelse, der bare helst vil bo for sig selv, og alle ved at den slags kan man ikke stole på ...
Udklip er en jeg-fortælling, hvor jeg'et vandrer gennem barndomshjemmet. Alt virker bekendt, men fremmed, ikke mindst faren, der slet ikke er der. Men i arbejdsværelset ligger der masser af avisudklip, nogle af dem helt tilbage fra firserne. Og der er nok til at fylde flere album.
I et sær grænseland mellem humor og horror bor novellen Stem konservativt. Louise har kæmpet i mange år, men må sande at der ingen fremtid er i konservativ. Hun dropper sin medkandidatet, hun vender tilbage til det pulserende erhvervsliv og hun elsker den kontrol, hun så let har over mænd. Så en dag støder hun ind i sin tidligere makker, og for første gang føler hun sig draget af ham. Er det en ny parfume, eller måske lugten af magt der pludselig hænger ved ham?
Med Onsdagsfællesmøder nåede jeg faktisk til et punkt, hvor jeg kan afrunde novellesamlingen Næsten her. Den er meget anderledes end de andre ting jeg har lavet, og det kunne sagtens være jeg ville give et større forlag et skud med den.Vi får se.
For første gang i over halvandet år, har jeg ikke skrevet et Skår. Jeg ved at jeg får samlingen færdig i løbet af i år, da jeg kun mangler en håndfuld, men lige nu havde jeg brug for et lille åndehul. I et skårs sted har jeg skrevet et stykke kortprosa med titlen Gerningsmænd, og det kan du læse mere om næste gang der er nyheder.
Selv om det var en kort oversigt denne gang, har jeg en masse bolde i luften, og det er sært ikke at kunne fortælle om nogen af dem endnu. Det skal nok komme. Indtil da håber jeg du bliver ved med at følge med ... og selvfølgelig at du støtter mig ved at investere i mine værker, eller låne dem på biblioteket. Alt godt!