Alternative virkeligheder

Et Næsten her-indlæg - om et koncept

For de flittige læsere på min blog, vil noget af dette ikke komme som en nyhed, men det er første gang jeg direkte snakker om det, på trods af at jeg har arbejdet med konceptet siden 2013. Det er lang tid kun at lade noget sive i. Så hermed præsenterer jeg idéen bag Næsten her.
Science fiction og spekulativ fiktion har altid haft min interesse. Jeg elsker forfattere som Ray Bradbury, Gabriel Garcia Marquez, Roald Dahl, China Mieville og Ernesto Dalgas (for nu at nævne nogle få), og svælger i andre måder at anskue verden på, om den så er funderet i asiatiske myter eller politisk teori. Der hvor fiktionen møder myten og politik er i Hvad nu hvis-heden, en forestilling om at verden er opbygget på, eller kunne være bedre hvis, denne anderledes måde var den rigtige. Det er en tanke, der især er blevet udforsket i science fiction, hvor undergenrerne alternative virkeligheder og kontrafaktisk historie er meget populære. Også hos mig. Jeg husker stadig tydeligt hvordan skiltet i tidsrejsebureauet i Bradburys A sound of thunder har ændret stavemåde, fordi en sommerfugl i fortiden er død ved et uheld. Faktisk husker jeg det bedre end jeg gør de andre ændringer. Måske fordi det har noget at gøre med ord.

Jeg har skrevet en håndfuld tidsrejse-historier (Matthæus 20:16, Taxa, Vi der skummer fløden, Bjørnbjørn, Klæder skaber folk) og en roman, hvor tidsrejsen er alfa og omega (den ligger i skuffen, og bliver der nok). Det er også blevet til en enkelt novelle om andre dimensioner (Sidesporet). Men disse var og er science fiction. Ikke så meget at rafle om. I 2013 begyndte jeg på en ganske særlig historie. Den fik titlen Listen, og handler om en mand, der har midtvejskrise over at han aldrig løb en risiko og blev forbryder ... for i dette samfund hyldes forbrydere som helte. Da jeg var færdig, rumsterede historien i mig. Ikke så meget fordi jeg ville ændre den, men hele tanken om at skabe en historie i en anden virkelighed end denne, blev hos mig. Den virkelighed, jeg havde beskrevet i Listen var meget tæt på vores virkelighed, faktisk virkede den slet ikke fremmed, undtagen på et par punkter. Og det var her det gik op for mig hvorfor jeg ikke kunne slippe tanken.

Historien i Listen kunne kun fungere i den verden, historien udspillede sig i. Giver det mening? Den historie jeg fortalte virkede kun, fordi Listens verden var skruet sammen som den var. Historien ville ikke fungere i denne verden. Den kunne kun fortælles i Listens verden. Det var en så vild tanke, at den blev siddende. Og snart medførte den nye fortællinger, og nye noveller, og nu skriver vi 2016 og jeg er i gang med at skrive den tolvte novelle ud fra den tanke. Det vil altså sige tre noveller om året, der har den grundlæggende idé som drivkraft.

Der er mange, der vil se novellerne som science fiction, men det gør jeg ikke. Jeg ser novellerne som realistiske, måske endog social-realistiske, da der ikke er magi, overnaturlige væsner, rumrejser, tidsmaskiner eller noget helt femte, der ikke hører den virkelige verden til. Alle novellerne udspiller sig desuden i vores samtid. Lige nu og her. Så kan det godt være, at der er i nogle verdener er sket fremskridt, der ikke er sket i denne, eller at andre ideologier har vundet hævd. Det ændrer ikke på at det er samtidige historier. En anden årsag til at jeg ikke ser fortællingerne som science fiction, er at de mangler et fokus på og vigtighed af et point of divergence ... altså ét særskilt tidspunkt, hvor de forskellige verdener begyndte at adskille sig fra vores.

I alle fortællingerne er mennesker i fokus. Almindelige mennesker, der lever i hvad der for dem er almindelige dage, i en verden, der tilfældigvis ikke ligner vores helt ... men næsten, og det er derfra jeg har titlen til konceptet: Næsten her. For det er næsten her. Det vil være genkendeligt. Det vil være forståeligt. Og det vil alligevel være sært anderledes. Jeg nyder virkelig at skrive disse historier, fordi hvad-nu-hvis-heden får lov til at blive til hvad nu visheden.

I mange af historierne skinner det igennem, at jeg interesserer mig meget for historie og samfundsfag.
Dog har jeg struktureret fortællingerne på en måde, så de er let læselige, og det historiske og samfundsfaglige fungerer som rammer, der giver verden fylde og tredimensionalitet. Den bliver virkelig af det. Alle verdenerne har en fortid, de er ikke blot et nu, men en verden skabt gennem årtusinder, præcis som denne. Selvfølgelig kan man ikke nå at beskrive alt i en novelle, men jeg synes det lykkes mig at skabe et grundlag, der giver læseren mulighed for selv at forestille sig verden videre. Du kan jo selv prøve her: Hvordan vil en verden, hvor kvinder fik stemmeret i 1750, se ud? Hvilke historier opstår i en verden, hvor mennesket stadig har en stump hale? Hvad kan man skabe ud fra en verden, hvor drømme bliver betragtet som et juridisk bevis?

Jeg har på fornemmelsen, at mange af disse historier også vil kunne nå læsere, der normalt rynker lidt på næsen af den spekulative litteratur, fordi det spekulative element måske nok er i fokus, men det 'overnaturlige' eller 'fantastiske' udebliver. Det er mit håb. Den anden mulighed er at læserne ikke vil ane hvordan de skal kategorisere disse fortællinger, og derfor ikke læser dem. Det er min frygt. Hvad tænker du? Er det noget, du synes lyder spændende? Og hvad skulle en sådan genre hedde? Spekulativ realisme?

En af de ting, der automatisk følger med at lave disse historier, er et stort researcharbejde, et virkeligt enormt et faktisk, simpelthen fordi der som jeg nævnte i det forrige afsnit, intet fantastisk element er. Det betyder at de sære, anderledes, mærkværdige og spøjse dele af fortællingerne alle skal tage udgangspunkt i noget virkeligt, enten videnskabeligt, historisk eller noget helt tredje. Det er både meget frustrerende, men også meget behageligt, da grænser både binder og fokuserer.
Her til slut vil jeg give dig en forsmag på de elleve noveller, jeg allerede har skrevet. Ikke meget, kun lige en snas, der beskriver nogle af de områder hvorpå de elleve verdener adskiller sig fra denne.
 
Listen
Forbrydere betragtes som kunstnere og helte.
Time share
Fri seksualitet er kernen i ethvert parforhold.
Man skyder da dyr
Når et dyr er udrydningstruet, hjælper man det lige det sidste stykke.
Ex libris
Dør forfatteren til en bog, må bogen ikke læses mere.
Sejren er vor
Al organiseret idræt er statsejet og -drevet.  
Stig Attertag, manuskriptforfatter
Hvis en idé til en film er blevet brugt en gang, må den ikke bruges igen.  
Læserbrev til Sekundanten
Et oprør mod Naturens diktatur.
Fossiler
Religion er lig med videnskab.
En drøm om lighed
Uheld og ulykke betragtes som naturkræfter.
Onsdagsfællesmøder
Det betragtes af mange som sygeligt og forkert at bo alene.
Den rette behandling
Læren om de fire temperamenter er grundlag for al lægevidenskab.

Tak fordi du læste med.