Efter en kort detour vender jeg tilbage til novellerne fra Optisk bedrag. Denne gang Valuta for pengene, der i sin oprindelige form havde mere end syv år på bagen. Da jeg udvalgte noveller til samlingen, blev den alligevel ved med at gnave i baghovedet og jeg måtte efter et par uger sande, at den skulle med. Det endte i en omskrivning, der mere end fordoblede tekstens længde. Kort sagt er den et brev. Fra en revisor til en tidligere klient. Denne revisor er på alle måder stueren, men han har dog en enkelt ting, han gerne vil bede om ...
"Jeg er kapitalist, har altid været det og er stolt af det. Det kan være, at når du hører det ord, så træder alle dine fordomme ind på scenen. Egoist, materialist eller pengegrisk. Det er helt i orden, hvis du har det sådan, for måske har du ret, når det kommer til stykket. Og hvad så? Hvad er der egentlig galt
i at være alle de ting, og mere til? Det er jo ikke fordi min familie, min kone eller min hund stirrer på mig, som om jeg er en af jordens bærme, der helst skal skydes og smides i en umærket grav. Jeg er blot et menneske, med egne værdier og egne meninger. Præcis som du.
Indrømmet, jeg græd den aften rød blok overtog førertrøjen i dansk politik. Fremtiden var ikke længere lyseblå, men mere en truende bordeaux. I tanken så jeg mine skattekroner gå til enlige mødre, unge uden drivkraft og handicappede alkoholikere. Danmark ville miste sin position i verden, og ende med at blive et andetrangsland. Heldigvis blev det ikke så slemt, som jeg frygtede. Især åndede jeg lettet op, da Enhedslisten ikke kom i regering. Den slags neo-kommunister ville have kørt Danmark i sænk, mens de sang Internationale og spillede guitar til.
Værre var det, da Mærsk døde. Da mistede verden en ledestjerne. En mand af den gamle skole, der forstod værdien af hårdt arbejde, og kun havde hånlige snøft til overs for slendrian og undskyldninger. Han vidste, om nogen, hvor langt et slidsomt virke og fornuftige investeringer kunne bringe en. Og så tog han altid trappen. Vidste du det? Selv da han var oppe i halvfemserne, insisterede han på det. Den mand var som en far for mig, og han gjorde mig stolt af at være dansker.
Hvis du rynker på brynene, er der ingen grund til det. Jeg vil kendetegne mig selv om et godt menneske. En solid familiefar, der aldrig beklagede sig, aldrig lagde sig syg og hvert eneste sekund tænkte på, hvordan jeg kunne gøre tingene bedst for min familie. Der er intet galt med godgørenhed.
Det, der er noget galt med er dårlig samvittighed. Hjælp dem der har brug for det, men gør det fordi de mangler. Ikke fordi du skal have det bedre."
Som en ekstra bonus kan der læses mit gamle indlæg om at anvende faste udtryk som titel (og tema) for en novelle lige her.
i at være alle de ting, og mere til? Det er jo ikke fordi min familie, min kone eller min hund stirrer på mig, som om jeg er en af jordens bærme, der helst skal skydes og smides i en umærket grav. Jeg er blot et menneske, med egne værdier og egne meninger. Præcis som du.
Indrømmet, jeg græd den aften rød blok overtog førertrøjen i dansk politik. Fremtiden var ikke længere lyseblå, men mere en truende bordeaux. I tanken så jeg mine skattekroner gå til enlige mødre, unge uden drivkraft og handicappede alkoholikere. Danmark ville miste sin position i verden, og ende med at blive et andetrangsland. Heldigvis blev det ikke så slemt, som jeg frygtede. Især åndede jeg lettet op, da Enhedslisten ikke kom i regering. Den slags neo-kommunister ville have kørt Danmark i sænk, mens de sang Internationale og spillede guitar til.
Værre var det, da Mærsk døde. Da mistede verden en ledestjerne. En mand af den gamle skole, der forstod værdien af hårdt arbejde, og kun havde hånlige snøft til overs for slendrian og undskyldninger. Han vidste, om nogen, hvor langt et slidsomt virke og fornuftige investeringer kunne bringe en. Og så tog han altid trappen. Vidste du det? Selv da han var oppe i halvfemserne, insisterede han på det. Den mand var som en far for mig, og han gjorde mig stolt af at være dansker.
Hvis du rynker på brynene, er der ingen grund til det. Jeg vil kendetegne mig selv om et godt menneske. En solid familiefar, der aldrig beklagede sig, aldrig lagde sig syg og hvert eneste sekund tænkte på, hvordan jeg kunne gøre tingene bedst for min familie. Der er intet galt med godgørenhed.
Det, der er noget galt med er dårlig samvittighed. Hjælp dem der har brug for det, men gør det fordi de mangler. Ikke fordi du skal have det bedre."
Som en ekstra bonus kan der læses mit gamle indlæg om at anvende faste udtryk som titel (og tema) for en novelle lige her.