10 skud fra forfatterens egne favoritter - 2

Så er der gået hele to dage og det betyder at tiden er kommet til anden del af listen, jeg påbegyndte i dette indlæg. De sidste fem noveller mangler - og husk, kære læser, at rækkefølgen er vilkårlig og jeg stadig meget gerne vil have dit input. Med det sagt - lad os runde festen af:

5.
Træk!, science fiction, udgivet i novellesamlingen Faderens sønner (2008)
Der findes en planet der er rig på mineraler. Så selvfølgelig er der lykkeriddere i omløb, der vil gøre hævd på slige resurser. Men det er ikke kun mennesket, der kender til lykkeriddere. Mens den lokale race ser til står den menneskelige udsending over for en anden civilisations udsending. Det klør i aftrækkerfingeren. En, synes jeg selv, ret underholdende kombination af science fiction med det klassiske western-motiv.

4.
Jacobs stige, horror, med i antologien Dystre Danmark 2 (2011)
Jacobs kone opdager at der er kommet cirkus til en landsby i nærheden. Hun elsker cirkus. Jacob har alle dage ladet som om han elsker cirkus. Det modsatte er tilfældet. Med på turen kommer også deres to døtre. Men Mester Zambolinis cirkus er ikke som de fleste. Det går op for Jacob da linedanseren springer ud fra linen uden sikkerhedsnet og findeles mod savsmulden. En ægte dannelsesfortælling.

3.
100% reklamefri, realisme/fantastisk fortælling, udgivet i novellesamlingen Optisk bedrag (2008)
Forfatterens værk er en sand bestseller. Alle køber hans bog om den svære kærlighed. Høj som lav læser hans beretning. Noget sker. Han er i gang med at skrive den svære toer, da hans sind bliver spændt til bristepunktet. For det er ikke kun sådan, at når en læser læser forfatterens bog, læser de også forfatteren. Forfatteren får også en unik, og uvelkommen, mulighed for at læse de læsere, der læser hans bog.

2.
Den allersidste dans, science fiction?, uudgivet (2013)
Jordens undergang er i fuld gang. Der er ingen udvej. Intet at sige eller gøre. Derfor er der kun en ting at tage sig til. Danse, mens alting ødelægges. Følge rytmerne fra Den kinesiske murs mursten, der slynges gennem solsystemet og beundre oceaners henkogning efter atmosfæren har sluppet sit diktatoriske greb om planeten. Og måske, blot måske, opdage kærligheden inden lysene slukkes.

1.
Vinterklæder, realisme, uudgivet (2011)
De mødes om vinteren. Han iført anorak og vanter. Hun i en grøn sommerkjole med stropper. Han genkender hende ikke, hun genkender ham. Han ryger. Han kan se at hun fryser. Derfor tager han sin vante af og giver den til hende, mens han langsomt begynder at huske.

Det var det - forfatterens egen Top 10. Det var godt nok svært at vælge ud, men de ti du nu har set var dem der i sidste ende løb af med "sejren". Dejligt at du gad læse med og endnu en gang vil jeg sætte stor pris på, hvis DU havde lyst til at skrive hvilke af Silvestris (undertegnede) noveller, der er faldet mest i din smag. Det tager kun et øjeblik, men det vil gøre forfatteren glad. Og hvem vil ikke glæde en forfatter, spørger jeg bare ;)

10 skud fra forfatterens egne favoritter - 1

Det er lige ved og næsten fem år siden jeg udgav min første novelle. Siden den gang har jeg skrevet et trecifret antal historier og udgivet omkring det samme antal. Det er rigtig mange noveller, når man sidder med sin gamle hjerne og skal huske ud og ind. Heldigvis kan jeg dog huske dem fra hinanden, og her en aften brød jeg hovedet med hvilke noveller der egentlig er mine egne favoritter. Hvilke af de noveller jeg selv har skrevet bliver ved med at dukke op, når jeg tænker på min produktion?

I stedet for at lade de tanker blive for mig selv, bringer jeg her, oh trofaste læser, en Top 10 i vilkårlig rækkefølge, over de noveller jeg selv er mest stolt af. De første fem kommer her. Årstallet efter hver novelle er det år novellen blev skrevet.


10.
Matthæus 20:16, science fiction, udgivet i antologien Ingenmandsland fra SFC (2010)
Tid har alle dage fascineret mig. Ligeledes har Bibelen. Dette er kombinationen af de to fascinationer. Janus Kaspersen tager frem i tiden, da det er umuligt at rejse bagud. Han lander i et "hjem" for tidsrejsende, hvor han bliver passet og plejet af den smukke Jasmin. Men noget stemmer ikke. Den mistro han føler bliver bekræftet, da han får lov til at læse de historiske filer.

9.
Doris, realisme, udgivet på Novelleforlaget.dk (2009)
Doris' mand ligger for døden, men det lille forstyrrende element kan ikke fjerne fokus fra, at hendes søn er på vej på visit fra Amerika. Doris tilbringer dagene med at skræmme en tilløben kat væk og besøge døden på hospitalet. Forpligtelser og forventninger er to sider af samme mønt. Det er blot et spørgsmål om hvilken sider der ender med at være op.

8.
Sfinks, fantastisk fortælling, udgivet i novellesamlingen Køtere dør om vinteren fra Hexameter (2007)
Morten vækkes af sin søvn på Bregnevej, ved at en kat har sneget sig ind i huset. Da han spørger den, om den er faret vild, svarer den ham til hans store overraskelse. Det er ikke nogen rigtig kat. Det ligner blot. Det ændrer ikke på, at den er kommet for at fortælle ham det hårdeste i verden, nemlig at han skulle dø. Hvilket Morten overhovedet ikke er enig i.

7.
Det Bedste, science fiction, udgivet i litteraturmagasinet Proxima, nummer 92 (2009)
Fremtiden er et dystopisk helvede, hvilket hovedpersonen, der i virkeligheden er en biperson, udmærket ved. Han sidder nemlig på en stol og får forklaret hele ideologien bag samfundet af en af dets grundlæggere. Og det lyder så fornuftigt. Det lyder alt sammen rimeligt og acceptabelt. Der er ikke rigtig en finger at sætte på retorikken. Er du bedre end manden i stolen?

6.
Hamskifte, horror, med i antologien PIX fra H.Harksen Productions (2012)
Livet er næsten normalt. Dele af far forsvinder. Det er også normalt. Der står mange tomme huse på villavejene. De bliver tomme fra den ene dag til den anden. Tigre bryder væggene ned. Kakerlakker fylder sko op. Det er en smule køligt, det er ikke helt sommer, men havestolene er blevet slået op. Heldigvis har far bygget et fuglehus.

Det var de første fem. Og nu, kære læser, ville det være fedt hvis DU fortalte mig hvilke af mine noveller du synes bedst om ... for, for nu at være ærlig, ved jeg det ikke. Er der nok der vil afse et par minutter, kan det endog munde ud i en læser Top 10. Det ville slet, slet ikke være ringe :)

Første nyheder i juni

I mit sidste indlæg sagde jeg, at der havde været lidt stille på det sidste. Det har nu ændret sig. Selv om der kun er gået en stor uge af juni, er jeg allerede klar med den første bunke nyheder og ved, at der kommer mere. So stay tuned.

En slående lighed.
Antologien Vampyr bliver ved med at høste hæder og det lader ikke til at stoppe lige foreløbig. En ny anmeldelse i Himmelskibet slutter sig til de gode takter, og anmelderen Thomas Winther har følgende at sige om min novelle:

"A. Silvestris historie finder sted på et dansk slaveskib som sejler på sin rute med slaver til de vestindiske øer. Forholdene for slaverne er kummerlige. De ligger under dæk i skidt og lort og blandt ligene af de af deres medfanger der ikke har overlevet. Med om bord er der også kommet et væsen som lever ved at suge blodet og livet ud af folk. Væsnet flår også nogle gange skindet af sine ofre og kan iklæde sig det. Ud over blod og skind får det også en del af ofrets viden og hukommelse, og kan derfor indtage offerets plads. I starten er det kun slaverne der er væsnets ofre, men det har også en trang efter magt, og den kan godt fornemme at den finder den hos skibets hvide besætning."

For nogle år siden blev jeg spurgt om jeg ikke havde en fantasynovelle på lager. Flemming Rasch var ved at indsamle noveller til en antologi, og heldigvis havde jeg en enkelt, der passede til profilen. Siden da er projektet blevet udskudt en del gange, men nu er den her endelig. Samlingen hedder Forvandlinger og min novelle bærer titlen Et studie i lyst. Der er rigtig mange gode navne med: Jesper Rugård, Henrik Larsen, Bjarke Schjødt Larsen, Richard Ipsen, Klaus Æ. Mogensen, Rasmus Wichmann, Sarah Fürst, Gudrun Østergaard, Thomas Strømsholt, Flemming R. P. Rasch, Lars Konzack og Lars Ahn Pedersen. Antologien kan indtil videre kun købes gennem forlaget ved at sende en mail til forlagetlangdyssen@gmail.com. Jeg glæder mig til at se hvad anmelderne siger.

Det er nu halvandet år siden Pandaemonium udkom, men den nægter at ligge stille. På sitet bogbidder.dk har Pandaemonium været blandt de sidste par ugers bogbidder. Dog, da jeg skulle skrive dette indlæg, manglede der både teksten og indlæsningen. Mærkeligt. I får dog linket alligevel. Med lidt held vender begge dele tilbage fra de døde.

Alligevel skal I ikke vansmægte. Bloggen Amalies Bogunivers har anmeldt Pandaemonium og kyler fem kastestjerner lige i kraniet på den. Hun har blandt andet følgende at sige:

"Mange gange når man læser en roman, læser man den for underholdningens skyld. Det er ikke meningen at man skal tænke selv, men i “Pandaemonium” får man begge dele. Historien er til for at underholde, men indholdet får også læseren til at tænke. Spørgsmålene hober sig op, og de fleste bliver heldigvis også besvaret. I bund og grund er “Pandaemonium” en super fed zombieroman."  

Læs hele anmeldelsen her.

Og til at runde af ... jeg er faldet i igen. Suk. De første 2000 ord af Odd, del 2 er nu skrevet. So help me Odin. 

 

Majs skrivning 2013

Maj har været fyldt med ting der skulle skrives færdig, diverse skrivekonkurrencer og oplæsninger. Jeg har hele tiden arbejdet på to ting, hvilket ikke har overladt meget tid til noget andet. Derfor blev det i maj måned til fire noveller:

Krystal (fantastisk fortælling/realisme, 2500 ord)

Høns (science fiction, 1800 ord)

Den allersidste dans (science fiction, 5100 ord)

Hr. Shetanis sjældne fugle (fantastisk fortælling, 2500 ord)

Krystal handler om en frivillig operation. Et af kroppens organer, der har tilføjet ejermanden megen smerte, skal udskiftes. Men det nye organ er ikke af kød, men af glas.

Høns finder sted i den umiddelbare fremtid, hvor museer har adgang til udstillingsskabe, der kan se gennem tiden. Under et besøg på Køge lokalhistoriske museum fletter fremtiden sig sammen med fortiden.

I Den allersidste dans er Jorden i gang med at blive udslettet. Der er intet at gøre. Intet at sige. Så hvorfor ikke danse den allersidste dans, mens Jordens historie flyder forbi på den sidste rejse mod evigheden.

Hr. Shetanis sjældne fugle er historien om Markus, der lige har mistet sin elskede undulat Anton. På vej hjem fra skole opdager han en lille forretning, der er større på indersiden end ydersiden. Ejeren hedder hr. Shetani, hans tænder gløder som bilruder og hans fugle er i særdeleshed sjældne.

I juni? Jeg ved det ikke. Jeg er træt.

Nyheder i maj

Der har været lidt stille på nyhedsfronten, desværre, men nu er der endelig lidt at kaste om sig med igen.

I løbet af maj har jeg været ude til to oplæsninger. Det er sjældent at jeg får lov til det to gange på en måned, og derfor valgte jeg at læse vidt forskellige ting op.

Den første var i BoBWHAT på Nørrebro, hvor jeg læste op sammen med Tommy Heisz og Charlot Roslev. Eftersom jeg selv stod som arrangør havde jeg lagt hovedet i blød og var kommet op med et koncept. Når man læser meget op, har man efter et stykke tid fundet de 3-6 tekster, der bare virker. Det betyder at de resterende 95% af ens produktion får lov til at hensygne i et hjørne. Det skulle denne aften lave om på. Derfor var kriteriet for oplæserne at det de læste op skulle være noget de normalt valgte fra. Og helst det de valgte fra først. Det blev til to timers meget anderledes oplæsning hvor publikum blev inddraget og hvor alle oplæserne fortalte om tankerne bag det de ville læse op og processen med at skrive. Selv endte jeg i det ømme hjørne med novellen Farverig besjæling fra Køtere dør om vinteren, der handler om evig kærlighed og novellen Kom nat fra Optisk bedrag, der handler om ikke at stille de unødvendige spørgsmål. For mig et ekstremt utraditionelt valg af noveller.

Arne Ziebell Olsen læser op - eller griner.
Anden oplæsning var på Byens Bogcafé i Ørestaden sammen med Arne Ziebell Olsen. Oplæsningen var støttet af Kunststyrelsen og arrangeret af Novelleforlaget. Der læste jeg novellen Klor fra Køtere dør om vinteren, der kredser om temaet undertrykt seksualitet samt novellen Valuta for pengene fra Optisk bedrag, der efterhånden er blevet lidt af en publikumsfavorit. Det var fedt at læse op midt i Ørestaden, der stadig ligner kommunalt boligbyggeri, men efterhånden forsøger sig med tiltag der kan give Københavns yngste bydel en profil.

Antologien Vampyr fra forlaget Kandor har virkelig gået sejrsgang der hvor den er blevet anmeldt, og der er nu en ny anmeldelse i rækken. Det er Emil Blichfeldt fra bogblogger.dk, der står bag den og han siger følgende om min novelle:

"Afmonteringen af den menneskelige vampyr ses blændende godt i Som vinden blæser af A.Silvestri og De rette omgivelser af Teddy Vork. Selvom historierne er meget forskellige har jeg sjældent set vampyren fremstillet så gennemført umenneskelig og alligevel interessant."

Det er forresten anden gang Teddys og min novelle nævnes sammen - det kan være vi skal tage det faktum op på et tidspunkt :)

Antologien Pix, der udkom sidste måned, har fået sin lektørudtalelse. Desværre kan jeg ikke vise den her, men det nævnes bl.a. at "denne samling bør stå op alle landets biblioteker". Så kan det vist ikke blive meget bedre.

Det var alt for nu. Det er sommer og keyboardet hungrer efter at skrive videre. Bis dann.

Trailer 58 - uddrag af Et horn i siden

For nogle år siden begyndte en dejlig trend i den danske genreundergrund. Først kom den årlige antologi med science fiction-noveller fra SFC. Så fulgte H.Harksen Productions op med en (næsten) årlig horror-antologi. Og til sidst fulgte forlaget Kandor med serien Ny Dansk Fantasy, der as we speak, barsler med den tredje antologi i træk ... sjovt nok med emnet fantasy. Men ikke kun fantasy som i elvere, trolde, magiske sværd og onde onderter. Det var (og er) genren fantasy på den lange bane, som også inkluderer bl.a. lidt weird, noget horror og den fantastiske fortælling. Min novelle Et horn i siden kom med i NDF2012 - Til deres dages ende, som udkom sidste år. I den legede jeg med en af væsnerne fra den klassisk fantasy, nemlig enhjørningen. Og som en lille bonusting kan jeg oplyse, at flertalsformen af enhjørning er enhjørningER, ikke enhjørningE.

Sugar and spice and ... I think not.
"En enlig tåre dryppede fra enhjørningens øje. Da den berørte luften forvandlede den sig til guld og faldt med en ringlen til ro på det grønne græstæppe. Erdengard fulgte den med øjnene. I flugten vurderede han den til at være mindst 50 guldmønter værd. Uberørt af enhjørningens tale spyttede han i græsset, og tørrede sig om munden med bagsiden af hånden.
”Tuder enhjørninge meget?”
”Enhjørninger” sagde enhjørningen og et øjeblik flakkede noget andet end sorg i dens blik. ”Nej. Vi græder kun når det gode er ved at dø”
”Det var sgu trist. Hvis du havde været en tudeprins, kunne vi måske have fået en aftale i stand. Enhjørningetårer må være mange penge værd for troldmænd og andet pak”
Enhjørningen nikkede sagte.
”Men du siger, at der er flere af jer. Jeg kunne måske lade dig gå, hvis du fortæller mig hvor resten er. Jeg har ikke noget mod dig personligt. Du er bare penge for mig. Men på den måde kan du i det mindste hytte dit eget skind, før en eller anden hytter det for dig”
”Jeg kunne aldrig finde på at forråde mine frænder” sagde enhjørningen og for første gang så den Erdengard direkte i øjnene. ”Forråder jeg dem, forråder jeg alt hvad vi er”
Eventyreren trak på skuldrene.
”Det må du selvfølgelig selv om. Inden du beslutter dig, så synes jeg dog du skal høre hvad der kommer til at ske med dig. Først kommer du til at være en udstillingsgenstand, som alle de jaloux mænd fører deres kommende brud til, for nu at sikre at de er ægte jomfruer. Derefter vil dit horn dag og nat blive brugt til at finde ud af om noget er forgiftet. Det er selvfølgelig kun de første par år. Når du begynder at blive gammel, skærer de dit horn af, fordi du er ved at blive affældig at se på. Til sidst slår de dig ihjel, og hvis jeg kender mine rigmænd på gangen, så slutter de af med at æde dig, for man ved jo aldrig om dit kød kan forlænge livet”."  

Aprils skrivning 2013

Efter en lang og hård måned, er vi endelig trådt ind i maj og de første sommertegn står i sol og måne. Jeg var ude at læse op en enkelt gang i april, en sjov oplevelse på åben gade i forbindelse med 48 timer - Nørrebro læser. Efter Odds første del nu afventer sin skæbne, er jeg begyndt at kigge på nye projekter og jeg kan afsløre at der er mere end et i støbeskeen. I april måned blev det til to noveller:

The horror. THE HORROR!









Margrethe-skål (horror, 11000 ord)
Blot en mindre undergang (fantastisk fortælling/humor, 6900 ord)

I Margrethe-skål møder vi Simon, der lige er flyttet sammen med sin kæreste Michala, der hele tiden fabler om hjemmelavede frikadeller. Simon elsker Michala, men er ikke synderligt glad for Michalas mor, der er på den forkerte side af mærkelig. Simons forældre har givet dem lejligheden i indflyttergave, men Michalas mor vil ikke stå tilbage, og forærer det lykkelige par arvegods i form af et sæt originale Margrethe-skåle ...

Blot en mindre undergang finder sted under undergangen. Jorden er i fuld gang med at blive smadret, som den slags jo har for vane. Afrika lander med et brag ovenpå Asien og Apokalypsens Fire Ryttere ryger en stille smøg, for der er ikke brug for dem. I stedet for zombificeres iltatomerne, kataklysmen sidestilles med øl og chili og Mount Everest smides i maskineriet. Alt sammen selvfølgelig udført i et miskmask af højbårent/underlødigt sprog.  

Siden det allerede er maj, har jeg gravet mit poetiske alter ego frem af muleposen, og er i gang med noget lyrisk novelleskrivning. Ligeledes retter jeg noveller og spejder mod fremtiden med solbriller på.

Odd - ottende skud

Odds første del er færdigskrevet, og har fået undertitlen Spind. Lige nu ligger den hos forlaget til vurdering, og jeg håber den vil falde i deres smag. Selv har jeg det mærkværdigt med Odd, da jeg har skabt en mærkelig genrehybrid. Jeg har på fornemmelsen, at den (i den engelsksprogede verden) ville blive placeret under 'weird fiction' , men egentlig er den ikke weird nok til det. Så ... hvilke elementer er det egentlig, der skaber den forvirring og i hvilke genrer hører de oprindeligt hjemme?


-----------------------------------

Odd finder sted i en verden, der næsten ligner vores, men hvor Danmark er en stormagt og stadig  asetroende. Dette viser sig overalt i samfundet, fra kunst til politik. Alternate world-ideen plejer at blive kategoriseret under science fiction.

Der er mange henvisninger til normale hverdage, familieliv, personlige tanker, fjernsyn, forhold, politiske strømninger, kedsomhed og generel malaise - elementer, der normalt hører realismen eller endog social-realismen til.

Der er bogstaveligt talt noget galt i Danmark. Fyrkat Mølle maler helt ad Hel til. Hovedpersonen Odd vikles ind i ting og hændelser han ikke helt forstår. Ting forties. Andre fortælles bramfrit. Disse træk er som taget ud af krimien eller den gammeldags spionfortælling.

Blandt erhvervene i Danmark (og resten af verden) kan nævnes kogler og vølv. Åndeverdenen er reel nok. Fuglen Rok flyver på himlen og søslanger boltrer sig i Kattehul. Mytologi, magi og ånder har normalt deres plads i fantasy.

Andre genrer kommer med indspark. Thrilleren viser sit fjæs ind i mellem. Ligeledes gør dannelsesfortællingen, fablen, magisk realisme og sådan kunne jeg blive ved. Den eneste genre, der umiddelbart ikke er berørt er horror.

Dette bliver min sidste update om Odd - i hvert fald indtil jeg ved hvad fremtiden bringer. Hold jer stående.

-----------------------------------  

Trailer 57 - uddrag af Støbeform

Over en måned er gået siden sidste trailer. Der er andre ting, der optager mine tanker og dage. Derfor skal I nu ikke snydes alligevel. Støbeform skrev jeg oprindeligt til en konkurrence, hvor temaet var terror i København. Da jeg begyndte at skrive, prøvede jeg at dreje hele ideen med terror. Jeg ville ikke skrive om det grimme eller modbydelige i det, for det tænkte jeg der var nok historier med. I stedet for gik jeg i en ganske anden retning: Hvad nu hvis en eller anden ryggesløs person rent faktisk vil anvende en tragedie til selv at komme i søgelyset? Jeg kom ikke med i novellesamlingen, men heldigvis fandt Støbeform et hjem i min novellesamling Optisk bedrag, hvor den viste sig at passe glimrende til hele tematikken.


"Ti minutter tidligere havde jeg skævet lidt til pigen ved bordet til højre for os. Hendes læber var røde, uden tvivl farvede med stift, og brysterne var som skåret ud af træ, så godt sad de. Hun tyggede tyggegummi, på den måde der ville få enhver heteroseksuel mand til at tænke på, hvad hun ellers
kunne bruge den mund til. Den slanke skikkelse gjorde hende køn at se på, men det var benene, der virkelig rykkede hende fra en 7er til en 8er. Lange, glatte og slanke. Den slags man
ikke engang vil hælde noget ud over, før man går ombord. Hun røg, Look Menthol, de lange. Selv om Morten ikke havde stoppet et øjeblik med at fortælle om teaterstykket, havde jeg godt lagt mærke til, at også han havde fået øjnene op for hendes kvaliteter. Da bajerne havde truffet vores bord, var hun sprunget op fra sin stol, som en skræmt hind. Retrospektivt set var det ikke det bedste, hun kunne have gjort.
Fireogtyve Carlsberg traf hende lige over lænden, og slyngede hende som en væske ind i caféens upudsede facade. Der lød et voldsomt knæk, og så delte hun sig i to. Benene, de lange lækre stænger, faldt i hver deres retning, og hendes overkrop gled langsomt ned af væggen. På vejen efterlod den
en lang, skarlagen stribe fra blodet der sprøjtede en rød nederdel ud under hende. Jeg blev dækket af mørke prikker og pletter, og hun stirrede på mig, da overkroppen rullede om på siden. Lige der var jeg en hårsbredde fra at tømme min latte og Leffe ud over fliserne, men jeg holdt begge dele i mig. Så
blev hendes øjne tomme, men kæberne trykkede sammen om tyggegummiet et par sekunder, før hendes mund stoppede, åben. Den lille, lyserøde klump røg ud på jorden, forfulgt af en lang, og meget mørkere stribe rød.
Jeg havde øjnene med mig, og det var det der reddede mig. Himlen var stadig dækket af prolleøl, og de faldt, en for en, som proletariatets hævn over de rige. I min fascination var jeg blevet ved med at stirre på den oversavede dame, der døde ved siden af mig. Jeg havde set et dødt menneske før, men
det var min mormor, og hun var alligevel næsten død tyve år før hun døde rigtigt. Morten vil nok kalde mig morbid, men det var sgu en fed oplevelse at få med. Al den ungdom, der bare døde. Dryppede ned gennem kloakristen. Men jeg fortaber mig. Mine lynhurtige reflekser reagerede på det mit skarpe syn havde opfanget. Så slog bajerne ned, hvor mit hoved lige havde været. Det fossede kulsyre, og fliserne blev nærmest flået ud af jorden. Så var der en hånd, der greb fat i mig, og trak mig indenfor.
Det var Morten, der havde reageret hurtigt. Morten er også ret muskuløs; han pumper en masse jern. Jeg er sådan lidt mere fin i min knoglestruktur, og kan bære meget kropsnære skjorter. Sådan en havde jeg også på den dag, men efter jeg var færdig med at polere caféens gulv med den, var det svært at sige hvilken farve den havde. Måske var den mønstret, sådan husker jeg det nu, men det kunne lige så godt være en blanding af øl, blod og skidt. Anyway, lige der hvor jeg havde ligget, ramte op til flere rammer, og der er ingen tvivl om, at jeg ville have været død hvis det ikke havde været for Morten. Så hvis jeg ikke har fået sagt tak før, så vil jeg gerne gøre det nu. Tak Morten."