For nogle år siden begyndte en dejlig trend i den danske genreundergrund. Først kom den årlige antologi med science fiction-noveller fra SFC. Så fulgte H.Harksen Productions op med en (næsten) årlig horror-antologi. Og til sidst fulgte forlaget Kandor med serien Ny Dansk Fantasy, der as we speak, barsler med den tredje antologi i træk ... sjovt nok med emnet fantasy. Men ikke kun fantasy som i elvere, trolde, magiske sværd og onde onderter. Det var (og er) genren fantasy på den lange bane, som også inkluderer bl.a. lidt weird, noget horror og den fantastiske fortælling. Min novelle Et horn i siden kom med i NDF2012 - Til deres dages ende, som udkom sidste år. I den legede jeg med en af væsnerne fra den klassisk fantasy, nemlig enhjørningen. Og som en lille bonusting kan jeg oplyse, at flertalsformen af enhjørning er enhjørningER, ikke enhjørningE.
Sugar and spice and ... I think not. |
"En
enlig tåre dryppede fra enhjørningens øje. Da den berørte luften
forvandlede den sig til guld og faldt med en ringlen til ro på det
grønne græstæppe. Erdengard fulgte den med øjnene. I flugten
vurderede han den til at være mindst 50 guldmønter værd. Uberørt
af enhjørningens tale spyttede han i græsset, og tørrede sig om
munden med bagsiden af hånden.
”Tuder
enhjørninge meget?”
”Enhjørninger”
sagde enhjørningen og et øjeblik flakkede noget andet end sorg i
dens blik. ”Nej. Vi græder kun når det gode er ved at dø”
”Det
var sgu trist. Hvis du havde været en tudeprins, kunne vi måske
have fået en aftale i stand. Enhjørningetårer må være mange
penge værd for troldmænd og andet pak”
Enhjørningen
nikkede sagte.
”Men
du siger, at der er flere af jer. Jeg kunne måske lade dig gå, hvis
du fortæller mig hvor resten er. Jeg har ikke noget mod dig
personligt. Du er bare penge for mig. Men på den måde kan du i det
mindste hytte dit eget skind, før en eller anden hytter det for dig”
”Jeg
kunne aldrig finde på at forråde mine frænder” sagde
enhjørningen og for første gang så den Erdengard direkte i øjnene.
”Forråder jeg dem, forråder jeg alt hvad vi er”
Eventyreren
trak på skuldrene.
”Det
må du selvfølgelig selv om. Inden du beslutter dig, så synes jeg
dog du skal høre hvad der kommer til at ske med dig. Først kommer
du til at være en udstillingsgenstand, som alle de jaloux mænd
fører deres kommende brud til, for nu at sikre at de er ægte
jomfruer. Derefter vil dit horn dag og nat blive brugt til at finde
ud af om noget er forgiftet. Det er selvfølgelig kun de første par
år. Når du begynder at blive gammel, skærer de dit horn af, fordi
du er ved at blive affældig at se på. Til sidst slår de dig ihjel,
og hvis jeg kender mine rigmænd på gangen, så slutter de af med at
æde dig, for man ved jo aldrig om dit kød kan forlænge livet”."