Ray Bradbury - Requiescat In Pace

Den sidste af de store er død. Ray Bradbury (1920-2012) døde i en alder af 91 år.

Det er svært for mig at forklare, præcis hvad Ray Bradbury betød og betyder for mig. Det er meget sjældent, at jeg siger, at jeg inspireres af et andet menneske, men Bradbury er en af de få. Hans historier får mig til stadighed til at undres. Hans utrolige evne til både at skrive spændende og mættet er værd at forsøge at efterleve. At han heller ikke holdt sig stringent til science fiction-genren vidner også om en fantasi, der ikke kunne indeholdes inden for et områdes rammer.

Det er vanskeligt at nævne nogle historier i et forfatterskab, der bød på så mange fantastiske ting. For mig har Bradburys ypperste værker altid været novellerne. Selv om hans romaner er ypperlige, rammer han i de korte fortællinger noget, der for mig er kernen i science fiction. Det fantastiske, det modbydelige og det, frem for alt, menneskelige. Jeg kunne have valgt at vise ham som gammel mand, men for enhver, der har læst Bradbury, er det et sandhed at hans visioner aldrig går af mode.

Kender du ham ikke, skylder du sig selv at læse. Jeg er misundelig på dig, for forude venter et forfatterskab af de helt store, på linje med Dickens og Murakami . Ved du ikke hvor du skal starte, kommer her min personlige liste af Bradbury-værker, der ikke må gå i glemmebogen.

- Dark they were, and goldeneyed
- I sing the body electric
- The man upstairs
- All summer in a day
- A sound of thunder
- The small assassin
- The pedestrian
- Embroidery
- The illustrated man
- Zero hour

Alle disse titler er noveller, men åbenlyst vil jeg også nævne Fahrenheit 451, der er en dystopisk fremtidsroman. De fleste af disse noveller vil du kunne finde i følgende link. Hvis du kun gør et bogkøb i år, så lad det være dette.

Tippin' my cap to you, Ray. Let Mars be heaven.

Majs skrivning 2012

Maj måned var til dels fyldt med en væsentlig deadline, og til dels fyldt med spændingen om Niels Klim-prisen. Ud over det skrev jeg også meget på min roman, der lige nu bevæger sig i kapitel 10 og er ved at snige sig ind mod en midte. På trods af alt dette, blev det til to noveller:

Som vinden blæser (horror, 9200 ord)
Drag (horror, 5700 ord)

Som vinden blæser finder sted på et dansk slaveskib, der sejler fra Guldkysten til De vestindiske øer. Noget dør, og noget andet lever. Eftersom novellen er skrevet til Kandors vampyrkonkurrence, kan I nok gætte jer til hvad det er. Men intet er som det plejer.

Drag handler om Angelique, der er en feteret sanger(inde). Men han opdager, at der et sted i byen er en sanger(inde), der er bedre end ham. Den slags smuds kan Angelique ikke have siddende på sig...

I løbet af juni regner jeg med i hvert fald at skrive en kort novelle, redigere et par stykker, der allerede er med i kommende udgivelser og så selvfølgelig arbejde videre på romanen.

Niels Klim-prisen 2012

Nu er Fantasticon overstået, og det vil sige at jeg kan få lov til at række næven mod loftet og kærtegne mit plexiglastrofæ. Det er nemlig rigtigt! Yours truly har sager at berette.

Klokken 18.00 lørdag (2/6) var uddelingen af året tre Niels Klim-priser. En for kortroman, en for langnovelle og en for novelle. And the winners were (and still are):

Prisen for kortromanen gik til Fantasticons æresgæst Alastair Reynolds for novellen Minlas' blomster. Den findes i novellesamlingen Vejen mellem stjernerne og er et syn værd.

Prisen for langnovellen, den for mig vigtigste kategori nogensinde, gik til..................MIG! Titelnovellen fra min novellesamling Faderens sønner tog plexiglas Der var ikke et øje tørt. Men lidt trætte, som det kan ses på billedet.

Prisen for novellen var et tie mellem Lars Ahn Pedersens En helt almindelig død og Michael Kamps Homo Arachnida - så begge modtog et trofæ. Og til de heldige af jer derude, som endnu ikke har læst nogen af de noveller, er de at finde i den samme samling - nemlig Den nye koloni - LUO5 fra SFC.

Det er en helt vild fornemmelse at stå med et trofæ i hånden - en ægte skalp. Det gør tingene mere virkelige, når man for fremtiden kan sige: Denne fysiske ting er et bevis på at jeg kan skrive. Men når alt skal være på sin plads, er det faktisk ikke første gang jeg modtog en hæder. I 2009 vandt min novelle When the music's over Fantastik-prisen, der desværre kun blev uddelt samme år. Jeg krydser fingre for, at Niels Klim-prisen er noget mere sejlivet.

En stor tak skal gå til Manfred Christiansen, der har konstrueret forsiden til min novellesamling. Han kunne desværre ikke være til stede, da han sandsynligvis er i gang med at skyde en sæl et eller andet sted på Svalbard. Ikke desto mindre giver jeg en øl og en befamling af trofæet ved lejlighed. Og så selvfølgelig - et svimlende tillykke til de andre vindere. Gid det må gavne.

Fantasticon 2012 - med mere.

Så er det blevet den tid på året igen - hvor alle de fantastiske genrer får lov til at skinne som vampyrer i en serie, der ikke bør nævnes ved navn. Sidste år, som blot var en en-dags-festival, snakkede jeg længe om min roman Pandaemonium. I år bliver det over hele tre dage, og programmet ser rigtig stærkt ud, og det ville være fuldkommen umuligt for mig at liste dem her. Jeg kan kun sige, at der virkelig er noget for enhver smag, og det litterære niveau er meget højt.

To punkter involverer mig direkte:

Sunday 16:00-16:50, Kultursalen
Silvestri og Ahn – forfattersnak
A. Silvestri, Lars Ahn Pedersen, Jesper Rugård Jensen (m)

Der vil Lars og jeg snakke om det at skrive, om vores kommende novellesamlinger og måske omvikle vores næver med gaze, dyppe dem i lim og glasskår og gå løs på hinanden, nu hvor Himmelskibet ikke havde en novellekonkurrence i år.

Det andet punkt er:

Saturday 18:00-18:50, Kultursalen
Niels Klim prisen – den årlige pris for bedste danske science fiction-novelle
Lise Andreasen

Som tidligere nævnt er jeg nomineret i kategorien Langnovelle, og jeg er oppe mod superæresgæsten på Fantasticon, nemlig Alastair Reynolds, med min novelle Faderens sønner. Ikke desto mindre er mine fingre krydsede. Den skalp ville jeg elske at have stående på min boghylde.

En ny ting på bloggen er et litterært verdenskort. Du kan ikke undgå at se det, men her er et link, for at være på den sikre side. Det jeg har gjort er ganske enkelt at skrive de steder ind, hvor mine noveller og min roman foregår. Det er ment som en kærlig hånd, hvis man er ude at rejse. Og hvad er bedre end at vandre rundt på Christiansø og vide, at zombierne også er nået herud??

Jeg håber, at vi ses i weekenden. Ellers...går du glip af noget.

Alle gode gange fem - flere majnyheder

Selv om der stadig er en stor uge tilbage af årets femte måned, bliver nyhederne ved med at pøse ind.

For det første er jeg for femte gang i streg kommet gennem nåleøjet, og medvirker i sjette bind af Lige under overfladen-serien fra SFC. Årets titel bliver Fremmed stjerne og er titlen på Michael Kamps bidrag - en novelle, man nok bør glæde sig til. Mit eget bidrag bærer titlen Højdepunkt, og var oprindeligt tiltænkt en anden antologi, der desværre endnu ikke er blevet til noget. Efterhånden er der nogle navne i dansk science fiction, man skal bide mærke i. Lars Ahn Pedersen og Gudrun Østergaard er også med for femte gang i træk, mens Richard Ipsen, Flemming Rasch og Patrick Leis blænder distancen ved at have været med i alle seks bind! Samtidig er min femte deltagelse en milepæl for mig personligt, da det helt konkret betyder at jeg har fem-års jubilæum som udgivet forfatter, da min første antologi-deltagelse var i Lige under overfladen 2. For nu at gøre som Lars Ahn, vil jeg hurtigt gøre opmærksom på mine tidligere deltagelser:

I overfladen – LUO2 (2008): When The Musics Over
Den hemmelige dal – LUO3 (2009): Godnat
Ingenmandsland – LUO4 (2010): Matthæus 20:16
Den nye koloni – LUO 5 (2011): Glemmer du, så husker jeg alt

UPDATE 23/5 - For de observante vil det nu være tydeligt, at A.Silvestri ikke kan tælle og generelt stadig lider under en traumatisk oplevelse som tre-årig, der involverede en kugleramme, et kalahaspil og størstedelen af en formelsamling. Det er først NÆSTE år, jeg har femårs-jubilæum. Indtil da må jeg nøjes med at have nået det samme på et år mindre, end jeg selv troede ;)

I min sidste update fortalte jeg om Grufulde mørke, der havde fået sin første anmeldelse. Nu er der dumpet endnu en ind. Denne gang er det fra Himmelskibet, og om min novelle I et vindue har Thomas Winther følgende at sige:

" I novellen “I et vindue” følger vi en psykolog der skal forsøge at hjælpe nogle betjente med at håndtere de oplevelser de har haft på en bestemt sag.....Dette er nok den af samlingens historier, der har mindst med Lovecraft at gøre, men det ændrer ikke på at det er en rigtig god historie på den helt rigtige groteske måde."

Mens jeg har arbejdet på alle de andre ting, har jeg også hemmelighedskræmmet en smule. Jeg har bedrevet en novelle til en antologi, hvor bidragsyderne stadig er gemt bag slør. Jeg kan dog fortælle at novellen er meget Kafkask og modbydelig på den måde, som kun en verden i smulder kan være det.

Fortsat skriver jeg på min blodige novelle, og så er romanen rykket ind i kapitel otte.

Trailer 34 - uddrag af "Grund"

Nogle gange er det sjovt at kigge tilbage. Novellen Grund er en del af min novellesamling Køtere dør om vinteren, og er en af de tekster jeg har læst flest gange op. Den roder med ideen om, hvad der er vigtigt og væsentlig - og hvad der overhovedet ikke er det.

"Pulsen er helt reel, den smitter hans hjerte og hjerne med kemiske stoffer og det er sådan det skal være. Hans kone siger at han har fuldkommen mistet kontakten med virkeligheden, at han ved at mene det her er død fra halsen og opefter. Han har det okay med at hun ikke forstod ham og skred for en uge siden. Det har været den bedste uge i hans liv, for hun gav alt for meget mening. Alligevel har hun siden da sagt det samme over telefonen. For at være sikker på, at han har hørt det. Det har han, og han smiler blot stille, som en statue eller et maleri.
At mene meningsløsheden er en så vidunderlig ting, at hans hjerne synger sange med Beatles og Bjørk i et tempo der gør alting meget klarere. Meget renere. For når mængden af mening bliver stor nok, gør den alt forkert og aflåst. En skiltning på et historisk museum. Når folk spørger ham, hvorfor han gjorde det og det, ja så kan han smile ærligt og oprigtigt til dem og sige med klar stemme: „Fordi der ikke var nogen grund til det.“
Fordi folk vil altid have en grund, en grund er den grund som kan sikre at vi ved hvor andre mennesker står henne. Solidt eller vaklende. Gribende fat i hinanden og fortiden og fremtiden, så alle delene kan trækkes sammen ned. Folk forstår ham ikke længere. Hans hund forstår ham godt."

Nyheder i maj

Endnu en måned er gået, men heldigvis ikke forbi i stilhed. Der sker en del ting, og heldigvis på forskellige fronter.

Min novelle Øen, der foregår i det samme univers som Pandaemonium, har været oppe og toppe som en af de femten mest downloadede tekster på iTunes. Den er et muntert og sort take på hele zombiegenren, og kan stadig hentes ganske gratis lige her.

For et stykke tid siden udkom Grufulde mørke, den tredje installment i H.Harksens tilbagevendende Lovecraft-inspirerede antologi. Bogen har nu fået sin første, og meget positive anmeldelse. Om min novelle I et vindue skriver anmelderen Jette Holst blandt andet følgende:

"Silvestri kan bare noget, når han fortæller. Han sætter lynhurtig en scene op, som tryllebinder læseren, og så lader han grumhed efter grumhed udspille sig, mens læseren desperat forsøger at finde ud af hvad og hvordan. Og værst af alt – så efterlader han os i mørket, alene med skabningerne og angsten…"

I de næste par uger vil jeg være at møde et par steder. Først her i weekenden, den 19. maj, til Gentofte Bogmesse, hvor min roman Pandaemonium kommer i fokus. Derefter søndag den 3. juni, hvor jeg sammen med forfatteren Lars Ahn Pedersen på dette års Fantasticon vil snakke om noveller, udgivelse og fantastik, alt sammen med Jesper Rugård som moderator.

Imens alt dette sker, skriver jeg på en modbydelig og bloddryppende novelle, og er i gang med sjette kapitel i min roman. 

Trailer 33 - uddrag af "Doktor Andersen"

Doktor Andersen er en besynderlig sag. Det var en historie, der startede meget realistisk ud, men som så begyndte at vende og dreje sig, indtil den fik et skær af slibrig modbydelighed over sig. Forhåbentlig vil den være at finde i min kommende samling, og så er det op til læserne præcis at fortælle mig hvilken genre den egentlig er. Hvis den overhovedet har brug for en genre.

"Maven kramper, afføring nærmest sort. Flydende. Som hans tanker. Sved på panden, et håb gravet frem med tunge maskiner. Doktor Andersen tørrer sig, langsomt, grundigt. Udskyder det uudskydelige. Med bukserne trukket op, tager han de tyve skridt. Fem ud til køkkenet, femten hen til kælderdøren. I hans hånd en rulle med husholdningsposer. Klar plast, hvid firkant til at skrive indhold på. Den sorte nøgle tager skyggerne med ind i låsen, og det klikker. Støvet trappe fører ned, intet lys. Et bank, et sekunds stilhed, et bank. I timevis. Første trin,andet trin, tredje trin tager han som en gigtplaget sjæl, mens han snakker indeni med sin fornuftigste stemme. Den samme han brugte, da han begyndte alt det her.

En sitren i lyset, pæren dingler frem og tilbage, uden skærm. Doktor Andersen ser blod på væggen, indtørret og friskt blandet sammen. Stikmærker i arme fra bedøvende kanyler. Blodet kommer fra hovedet, der bliver slået ind i væggen. Lille pige, ansigt kønt, øjne blinde. Bobler af savl ligger på hendes læber, små perler af væske. Han har forsøgt at polstre hende mod væggen, men det lykkes altid for hende at bryde igennem. En syngende tuden kommer fra hendes mund, den retarderedes nationalsang og han aer hendes ryg, mens han kysser hende på panden. Posen fra køkkenet glider forbi såret og lukker sig om hendes hals. Stadig rokkende, han trækker posen til. Sekunder, flere sekunder og så ikke mere."

Aprils skrivning 2012

I april kastede jeg mig selv ud på dybt vand, og begyndte at skrive på en roman. Det er første gang siden Pandaemonium, at jeg har givet mig i lag med noget så stort. Indtil videre er de tre første kapitler skrevet, og genren.....ja, den er noget af et miskmask. Før jeg selv er mere klar over hvad jeg vil kalde den, er der kun stilhed herfra.

Men bare fordi jeg skriver på en roman, er det ikke det samme som at nye ideer ikke bobler op til overfladen. Hele to noveller er det blevet til:

Kaffe, sort (fantastisk fortælling, 6300 ord)
Vegetation (horror/weird fiction, 2000 ord) 

Kaffe, sort er en beretning om et møde på en café. Johannes fortæller om de mange år han har været i live, og imens lytter manden overfor. Det tager lang tid, men i det mindste er kaffen god.

Vegetation følger et jeg, der gemmer sig i mørket i kælderen. Han tænker på dyrene, og de andre mennesker. Men mest tænker han på efterårets vind og avnerne, der snart blæser fra marken ind over byen...

I maj regner jeg med at deltage i forlaget KANDORs vampyr-konkurrence, forhåbentligt blive færdig med at førstegangsredigere min kommende novellesamling og så selvfølgelig skrive videre på romanen. Det er en meget travl tid...men hvad havde jeg egentlig regnet med.