Trailer 32 - uddrag af "E-pas"

E-pas er en gammel sag, som jeg fandt i gemmerne. Jeg skrev den for en del år siden, og i den oprindelige form holdt den ikke. Men jeg tog den under kærlig og grusom behandling, og slutresultatet er jeg mere end tilfreds med. Den bliver forhåbentlig en del af min kommende samling.

"Mikkel lod blikket løbe over genstandene, mens sælgeren førte ham ned mod en dør, der sad for enden af gangen. Den dominerende farve var rød. Stærke billeder. En barnesko på en lille, roterende piedestal. En skjorte, hæftet op på væggen med firkantede møtrikker. Noget, der lignede et manuskript. Sælgeren slog en tør latter op.
”Nu skal De ikke stirre Dem mæt på andres oplevelser. Det er alfa og omega for os, at De får en oplevelse, der er skræddersyet til Dem. At se for meget kan forurene Deres unikke personlighed, og på længere sigt misfarve Deres indtryk. Det personlige præg er væsentlig, forstår De nok. De er et spændende menneske, et særligt individ, og det ved vi godt. De skal komme herfra med præcis den vare De ønsker. Intet mindre. Jeg vil stå til Deres rådighed under hele forløbet. Husk, at De er ved at tage et skridt, et overgangsritual der er langt vigtigere end de fleste andre.”
Mikkel nikkede stumt. Sælgeren havde ret. Det her skulle være helt hans eget.
”De skal selvfølgelig underskrive nogle dokumenter, men det er rent proforma. Vi ved allerede, at Deres kreditværdighed mere end dækker vores ydelser. Jeg vil dog informere Dem om, at vi er underlagt købeloven, og derfor har de fuld fortrydelsesret på 30 dage efter Deres køb. Men jeg kan allerede sige nu, at det bliver der ikke brug for. 99.5% af vores klienter er tilfredse eller meget tilfredse efter deres erhvervelse hos os. En så høj grad af tilfredshed finder De ganske enkelt ikke hos nogen af vores konkurrenter. Vi er Deres bedste valg!”
Sælgeren gjorde holdt ved døren, og trykkede håndtaget ned. Med den anden hånd klappede han Mikkel på skulderen.
”De har truffet et fantastisk valg. Og tænk ikke mere på underskrifter og betaling. Det ordner vi alt sammen, når De vender tilbage fra Deres lille udflugt. Er De klar?”
Mikkel nikkede igen.
”Godt” smilede sælgeren, og blottede atter perlerækken. ”Så lad os begynde”"

Midt i april - nyheder

Der er store nyheder her i midten af april. Hører jeg en lille stemme spørge, hvad det dog kan være. Hvis jeg ikke gør, er det nok bare min personlighedsspaltning der hjælper mig videre i teksten. For et par dage siden begyndte jeg på det, der forhåbentlig bliver min næste roman. Jeps, roman blev der sagt. Det er en mærkelig følelse at sidde med en tekst, som man bare ved bliver lang, i modsætning til en novelle, der har en afmålt længde. Hvad romanen handler om, hvilken genre og så videre kommer der mere om senere.

Mens jeg knokler på alt det nye, og samtidig redigerer, er der dukket nogle anmeldelser op. Og sikke nogen af slagsen. Jeg bliver bombarderet med så mange roser, at jeg går rundt i en permanent tilstand af rødmen.

Den første anmeldelse er af Faderens Sønner, min novellesamling bestående af 14 science fiction-noveller. Det er Jette Holst, der står for den, og hun siger blandt andet:

"Generelt er kvaliteten af novellerne høj, både sprogligt og plotmæssigt. Mange af historierne tager overraskende drejninger undervejs, og selvom stemningen hovedsageligt er til den dystre side, så er problemstillingerne interessante, og A. Silvestri er god til at udforske spændende tanker"

Hele anmeldelsen kan læses her. Men Faderens sønner er ikke færdig. Janus Andersen har lavet et interview med mig på fantastiskeforfattere.dk. Der spørger han mig blandt andet om hvorfor den realistiske roman løber med al prestigen, og om hvorvidt science fiction som genre har en tendens til at indeholde et budskab. Læs hele interviewet lige her.

Faderens sønner er ikke alene om at have fået opmærksomhed. På PlanetPulp.dk er Pandaemonium blevet anmeldt, og de er mildest talt begejstrede for mit zombie-epos:

"I 1991 udkom Dennis Jürgensens Kadavermarch. En letbenet og underholdende zombieroman, som viste, at zombierne også gør sig godt, når scenen hedder Danmark. Og der er ingen tvivl om, at Pandaemonium skylder en del tak til Jürgensens take på de levende døde. Men når det er sagt, så er Pandaemonium også sin egen og er på mange områder en bedre roman end Kadavermarch. Den er blodig, underholdende og så er den, på trods af sin tunge fremtoning, er let pust ind over en genre, som er ved at bide sig selv i røven."

Jacob Krogsøe står for anmeldelsen, og har disket op med hele fem stjerner til Pandaemonium. Han er i særdeleshed glad for det mytologiske lag over historien, og den troværdige skildring af Danmark. Der skal lyde et stort tak herfra. Hele anmeldelsen er klar.......right here.

Men var der ikke noget med Niels Klim-prisen. Jo, det var der. Afstemningen sluttede her den 1. april, men endnu er intet blevet afsløret. Vinderne bliver afsløret på dette års Fantasticon, og her på Nørrebro er fingrene stadig krydsede. Men allerede nu vil jeg gerne takke alle jer, der tog jer tiden til at stemme - på mig, eller en af de andre nominerede.

Alt for nu - stay frosty, som de vist sagde i et forgangent årti.

Redigering og teknik

I øjeblikket bruger jeg meget tid på at redigere ældre (og nyere) noveller til det, der forhåbentligt bliver en opfølger til Køtere dør om vinteren. Det er en langsommelige proces, der for det første tager lang tid og for det andet fører med sig, at man bliver nødt til at sluge nogle kameler. Blandt andet at acceptere, at nogle af de ting, man engang så som det ypperste bare ikke har stået distancen. En ide, der for fem år siden virkede perfekt er nu lige så flad som en børnehave under en damptromle. Det modsatte sker heldigvis også. At man opdager, at en ide har fået en lækkert lag patina, og nu står endnu stærkere end dengang, men skrev den.

Undervejs i min redigering har jeg gjort mig nogle tanker. Dem vil dele her, i et forsøg på at hjælpe andre, der enten står eller kommer til at stå i den samme situation som jeg.

1. Længde
At skrive langt er noget, der for mig kom med tiden. Mine første noveller var som regel 1½ A4-side, hvilket placerede dem et sted mellem 1000 og 1500 ord. Det er fristende, når man samler ind, bare at skrive noget til de gamle, men sådan spiller klaveret ikke. Langt er ikke altid lig med bedre. Tværtimod. Hvis en novelle har et spinkelt plot, vil en forlængelse, eller mættelse af teksten fuldkommen drukne ideen. Så bliver det en mand, der har trænet overkrop, men glemt benene. Den ser meget god ud, hvis man kun ser halvdelen, men den vakler i sin fulde højde. Er det tilfældet, er det bedre at forkorte den. Gøre den til kortprosa. Er plottet derimod fyldigt, fungerer tilskrivning rigtig godt. Husk bare, at flere tillægsord ikke er lig med en bedre tekst.

2. Tid
Det er en god ide at lade en tekst ligge og samle tid. Hvis den skrives og rettes i samme åndedrag, er man stadig tekstblind, og vil hverken fange sproglige fejl eller plothuller. Når jeg skriver en ny novelle, lader jeg den ligge i to måneder, før jeg redigerer. Jeg kigger slet ikke på den i mellemtiden. Tid giver dig fremmede briller på. Hvis du læser din egen tekst igennem, og ikke aner hvad fanden den handler om...så vil andre heller ikke. Er den så diffus, at du skal afkode den, er det nok bedre at smide den ud, eller tage en dyb indånding og omskrive den helt fra bunden. Første gang man gør det, er det hårdt. Alle de mange timers arbejde spildt. Et hjertebarn smidt ud med badevandet. I sidste ende er det dog det bedste at gøre. Hellere én god historie frem for to halvgode.

3. Grammatisk tid og person
En historie er egentlig god. Den fungerer. Alligevel mangler der noget. Den er ikke helt oppe at ringe. Et greb, der kan virke, er at ændre nogle sproglige parametre. Udskift din 3. person (han/hun ) med en 1. person (jeg). Det gør ofte teksten mere personlig. Skift fra datid til nutid. Det har en stor effekt på en fortælling, om det er noget, der sker mens man læser, eller noget der refereres. Tiderne kan også kombineres for at få det bedste fra begge verdener, men pas på. En for kreativ anvendelse af tid og person kan skade mere end det gavner. Og så en lille bonus. Overdreven brug af lang tillægsform (-ende, løbende, skrigende) virker tit klodset og rodet. Jeg har virkelig luget ud i mine egne under den her redigering.

4.Tråde og strenge
En novelle er en meget kortere tekst end en roman (surprise!). Derfor skal den også være mere koncentreret skrevet. Jeg tænker altid en novelle som en enstrenget fortælling, hvilket betyder at der er ET handlingsforløb. En lidt længere novelle kan have en "støttestreng", hvilket er en mindre historie, der underbygger det egentlige handlingsforløb. Kommer der flere strenge end det, ender det som oftest i hårdknude. Det samme gør sig gældende med tråde. Et eksempel: En mand beskrives som ranglet og bebrillet. Omkring halsen har han et kors hængende og på den venstre hånd mangler han halvdelen af langefingeren. Korset og langefingeren er tråde. Elementer af en figur, som læseren forventer bliver forklaret. Måske de endda indgår som vigtige bestanddele af handlingen. Er der for mange tråde, kan man let ende i at glemme noget, eller kun nødtørftigt forklare det. Det kan man til nød slippe af sted med i en længere tekst, men ikke i en novelle. Der skal der skrives, hvad der er væsentligt. Ikke mere, og ikke andet.

5. Dialog
Når det kommer til folk, der taler sammen, kan tingene gå hen og blive svære. I hvert fald for undertegnede. Dialog er noget, jeg virkelig har arbejdet på. For det første skal dialogen være relevant i forhold til handlingen...den skal drive historien frem. Men samtidig skal den være realistisk. Den må ikke lyde for konstrueret. Tingene bliver blot vanskeligere, hvis dialogen slet ikke er en dialog, men en samtale mellem mere end to personer. Så vil den tredje (og opefter) person ofte være en statist, og ikke bidrage til fortællingen. Vær sikker på, at du har brug for alle de personer, du smider ind i en samtale. Det andet element at en dialog er personernes personlighed og baggrund. Det er meget vigtigt, at give sine personer den rette stemme. En person født i 1920erne vil meget sjældent anvende moderne slang (medmindre du har givet en god grund), kvinder taler ikke på samme måde som mænd (undtagen når de er alene ;)) og børn er et kapitel for sig selv. Tommy på 7 bruger ikke ord som "eksponentielt" eller "karneval", Lisette, der arbejder på en fabrik, referer sandsynligvis ikke til Sartre i en normal konversation og Michael, der har været ude i rummet i 30 år og først for nylig er kommet tilbage til Jorden, vil tale i sin tids slang. Et forkert anvendt ord eller udtryk, kan sende en person fra troværdig til meningsløs på mindre end et øjeblik. Derfor, når du går dine noveller igennem, så kig grundigt på, hvad du har fået folk til at sige.

Jeg er endnu ikke færdig med at redigere, og det kan sagtens hænde, at jeg smider endnu en række råd op her på bloggen. Under alle omstændigheder håber jeg, at I har kunnet bruge mine tanker til noget.

Marts skrivning 2012

Selv om denne måned har stået meget i omskrivningens tegn, så jeg dog ingen grund til at ligge på den lade side. Måske kunne det være, at jeg skulle finde den på et tidspunkt. I løbet af marts 31 dage er det lykkedes mig at stykke to fortællinger sammen:

Hamskifte (weird fiction/horror, 4000 ord)
Fingerleg (realisme, 5600 ord)

Hamskifte er en sær størrelse. Den handler om en teenager og hans far, der bogstaveligt talt går i opløsning for hinandens øjne. Skulle jeg sætte et enkelt ord på den, ville det være rugende.

Fingerleg handler om Henrik, der skal mødes med de gamle kammerater fra døveefterskolen i Nyborg. Men som aftenen skrider frem, opdager han en mand, hvis hænder fortæller en helt anden historie end hans mund.

I løbet af april håber jeg på at få redigeret en god håndfuld af novellerne, så jeg kan nærme mig noget, der ligner et færdigt manus. Heldigvis er den næste uge arbejdsfri, så der vil jeg begrave mit fjæs i skærmen.

Marts' nyheder - Mark II

Så er vi næsten en fjerdedel gennem året, og heldigvis for mig bliver der ved med at ske ting i forhold til mit forfattervirke. Lige så heldigt sker der også ting for andre, og et stort tillykke til Steen Langstrup med hans sejr. Han blev hermed den første modtager af den nyindstiftede Dansk Horror Pris for romanen Alt det hun ville ønske hun ikke forstod.

Netop Steen bad mig for et stykke tid siden om at skrive min værste (bedste?) oplevelse med det skræmmende ned, og det er der kommer følgende stykke tekst ud af. I det beskriver jeg et lydbånd, der skulle vise sig at sætte uudslettelige spor i min spinkle barnepsyke.

Tidligere på måneden var jeg i Odense til lyrikoplæsning, og det var så heldigt at de havde mikrofonerne klar. Kast jer fro over min oplæsning af digtet Domino, der slet ikke er så sødt, at det gør noget.

Om to dage slutter afstemningen til Niels Klim-prisen, hvor jeg er nomineret i kategorien Langnovelle med min fortælling Faderens sønner. Teksten kan ganske vederlagsfrit nærstuderes her på siden, men skynd jer - 1. april er den borte for at stedse, og vil kun være at finde i min novellesamling af samme navn. Der har den det så også godt sammen med tretten andre noveller, der er værd at læse.

Ellers har jeg hevet et gammelt manus frem af skuffen, og det ligger lunt og klar til vejret bliver det samme. Så skal der nærlæses og omskrives til den store guldmedalje. Men inden da arbejder jeg hektisk på at redigere noget, der godt kunne blive min opfølger til Køtere dør om vinteren.

Dansk Horror Pris 2012

Så er sløret blevet løftet for hvem der er nomineret til den vigtigste litteraturpris 2012, nemlig Dansk Horror Pris. Et udvalg på fire dommere har tænkt og ruget, og de er nået frem til følgende fem nominerede:

Alt det hun ville ønske hun ikke forstod af Steen Langstrup. Skræmmende tortur-horror fra dansk horrors “grand old man”. Udgivet på 2 Feet Entertainment

Det sker igen / red. Nikolaj Højberg. Spændende antologi hvor forfatterne blev bedt om at skrive en novelle mod racisme og fascisme. Udgivet på Forlaget Kandor

Dystre Danmark 2 / red. Henrik S. Harksen. Velskrevet antologi med både kendte og mindre kendte forfattere repræsenteret. Udgivet på H. Harksen Productions

Moln – jorden husker af Michael KampNovellesamling – eller roman? – om den lille by Moln, som ikke er et særligt rart sted. Udgivet på Forlaget Tellerup

Velkommen til dybet / red. Mathias Clasen. Antologi, der startede som en konkurrence, og endte med 13+1 fængslende noveller. Udgivet på Forlaget Tellerup


Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er lidt øv over ikke at være blandt de fem. Jeg havde store håb for Pandaemonium. Men sådan skulle det ikke blive, og livet går videre. Til gengæld vil jeg sige et stort tillykke til de nominerede, og trøste mig med, at jeg figurerer i to af de nominerede novellesamlinger, nemlig Det sker igen og Dystre Danmark 2.

P
risen uddeles af Dansk Horror Selskab på Krimimessen i Horsens
, den 24. marts, og jeg håber at prisen (der forresten er designet af Patrick Leis) vil være med til at udbrede kendskabet til genren.

Marts første nyheder

Der sker en masse ting på skrivefronten, og det holder mig virkelig til ilden. Jeg er stadig i fuld gang med at redigere novellerne til det, der forhåbentligt bliver mit næste udspil. Derfor er det så meget federe, at meninger og anmeldelser fra noveller, jeg har haft med i antologier bliver ved med at tikke ind.

Den første er Dystre Danmark 2, der har fået en rigtig god anmeldelse i Himmelskibet nummer 31. Det er Thomas Winther der står for den, og om min novelle har han følgende at sige:

"Silvestris novelle Jacobs stige er et mareridtsbesøg i et cirkus, der viser at det ikke kun er klovne der kan være skræmmende ved et cirkus, og at nogle mareridt kan man ikke vågne op fra. Silvestri viser med denne novelle endnu engang at han er formidabel til at beskrive handling og stemninger."

Så har antologien Det sker igen fra forlaget Kandor også fået en anmeldelse. Det er Jette Holst, der har skrevet ordene, og om min novelle har hun følgende at sige:

"Blandt de bedste er A. Silvestri, som virkelig er ved at finde sin platform som forfatter. I novellen
Morituri te salutant følger vi fire borgere, som i fremtidens Danmark ikke kan yde deres bidrag til samfundet. Steffen ryger for meget, Lise spiser for meget, Morten drikker for meget, og Erica er kritisk kunstner. Først ligner novellen en historie der er set flere gange før, bl.a. i Stephen Kings novelle ”Quitters A/S” fra 1978, om en mand som ønsker at holde op med at ryge og til det formål får hjælp fra et barsk firma. Men Silvestri driver tanken endnu længere ud, og lader de fire borgere optræde i et tv-program, mens de afstraffes – og de har indflydelse på de andres lidelser."

I sidste weekend medvirkede jeg i Z-faktor, som var en del af Odense Lyrikfestivals program. Jeg havde sendt et digt ind, og det var blevet dømt godt nok til at medvirke i konkurrencen. Jeg klarede mig gennem den indledende runde, men da der kun var fire digtere tilbage, røg jeg desværre ud. Tillykke til vinderne, og mit oplæste digt Domino vil snart være at høre på sitet forfatterstemmer.dk.

Februars skrivning 2012

Skudårsmåneden er udløbet, frosten har næsten sluppet sit tag i luften og min ryg er nu god, at jeg kan gå rundt uden at tude som en lille tøs. Heldigvis er smerten blevet brugt konstruktivt, og det er lykkedes mig at føje lidt nyt til lageret:

Healing (fantastisk fortælling/realisme, 10400 ord)
Bamselejse (weird fiction - skrinlagt ved 2500 ord)
En far til tiden (et manus til en Anders And-historie)

Healing handler om en kvinde, der er meget glad for det alternative. Til gengæld er hun ikke så god til det med mænd. Det ændrer sig dog voldsomt, da Preben kommer ind i hendes liv, og vækker nogle evner i hende, som hun slet ikke vidste hun havde. Den er skrevet i dagbogsform.

En far til tiden blev skrevet til Politikens andekonkurrence. Jeg har altid elsket Anders And, så selvfølgelig skulle jeg prøve kræfter med den. Komponenter i historien er en tidsmaskine, en præmie på en million og Anders Ands far...

Marts byder på en meget vigtig deadline, og jeg har for blot et øjeblik siden skrevet det første afsnit. Det bliver meget besynderlig...og meget foruroligende.

Niels Klim-prisen - Faderens sønner

Efter lidt tid, er min nominerede novelle Faderens Sønner nu til læsning her på bloggen i marts måned. De gode folk hos SFC var meget imødekommende, da jeg spurgte om lov, og produktet ser I her. Jeg håber, I vil synes om den, og endnu mere at I griber tasterne og stemmer på mig. Hvis I ikke har fået nok af at stemme, har jeg også smidt en lille afstemning op ude i bloggens højreside. Klik endelig væk. God læselyst.

---------------------------------------------------

FaderensSønner-only

----------------------------------------------------------

For at stemme, følg linket.