I øjeblikket bruger jeg meget tid på at redigere ældre (og nyere) noveller til det, der forhåbentligt bliver en opfølger til Køtere dør om vinteren. Det er en langsommelige proces, der for det første tager lang tid og for det andet fører med sig, at man bliver nødt til at sluge nogle kameler. Blandt andet at acceptere, at nogle af de ting, man engang så som det ypperste bare ikke har stået distancen. En ide, der for fem år siden virkede perfekt er nu lige så flad som en børnehave under en damptromle. Det modsatte sker heldigvis også. At man opdager, at en ide har fået en lækkert lag patina, og nu står endnu stærkere end dengang, men skrev den.
Undervejs i min redigering har jeg gjort mig nogle tanker. Dem vil dele her, i et forsøg på at hjælpe andre, der enten står eller kommer til at stå i den samme situation som jeg.
1. Længde
At skrive langt er noget, der for mig kom med tiden. Mine første noveller var so
m regel 1½ A4-side, hvilket placerede dem et sted mellem 1000 og 1500 ord. Det er fristende, når man samler ind, bare at skrive noget til de gamle, men sådan spiller klaveret ikke. Langt er ikke altid lig med bedre. Tværtimod. Hvis en novelle har et spinkelt plot, vil en forlængelse, eller mættelse af teksten fuldkommen drukne ideen. Så bliver det en mand, der har trænet overkrop, men glemt benene. Den ser meget god ud, hvis man kun ser halvdelen, men den vakler i sin fulde højde. Er det tilfældet, er det bedre at forkorte den. Gøre den til kortprosa. Er plottet derimod fyldigt, fungerer tilskrivning rigtig godt. Husk bare, at flere tillægsord ikke er lig med en bedre tekst.
2. Tid
Det er en god ide at lade en tekst ligge og samle tid. Hvis den skrives og rettes i samme åndedrag, er man stadig tekstblind, og vil hverken fange sproglige fejl eller plothuller. Når jeg skriver en ny no
velle, lader jeg den ligge i to måneder, før jeg redigerer. Jeg kigger slet ikke på den i mellemtiden. Tid giver dig fremmede briller på. Hvis du læser din egen tekst igennem, og ikke aner hvad fanden den handler om...så vil andre heller ikke. Er den så diffus, at du skal afkode den, er det nok bedre at smide den ud, eller tage en dyb indånding og omskrive den helt fra bunden. Første gang man gør det, er det hårdt. Alle de mange timers arbejde spildt. Et hjertebarn smidt ud med badevandet. I sidste ende er det dog det bedste at gøre. Hellere én god historie frem for to halvgode.
3. Grammatisk tid og person
En historie er egentlig god. Den fungerer. Alligevel mangler der noget. Den er ikke helt oppe at ringe. Et greb, der kan virke, er at ændre nogle sproglige parametre. Udskift din 3. person (han/hun ) med en 1. person (jeg). Det gør ofte teksten mere personlig. Skift fra datid til nutid. Det har en stor effekt på en fortælling, om det er noget, der sker mens man læser, eller noget der refereres. Tiderne kan også kombineres for at få det bedste fra begge verdener, men pas på. En for kreativ anvendelse af tid og person kan skade mere end det gavner. Og så en lille bonus. Overdreven brug af lang tillægsform (-ende, løbende, skrigende) virker tit klodset og rodet. Jeg har virkelig luget ud i mine egne under den her redigering.
4.Tråde og strenge
En novelle er en meget kortere tekst end en roman (surprise!). Derfor skal den også være mere koncentreret skrevet. Jeg tænker altid en novelle som en enstrenget fortælling, hvilket betyder at der er ET handlingsforløb. En lidt længere novelle kan have en "støttestreng", hvilket er en mindre historie,
der underbygger det egentlige handlingsforløb. Kommer der flere strenge end det, ender det som oftest i hårdknude. Det samme gør sig gældende med tråde. Et eksempel: En mand beskrives som ranglet og bebrillet. Omkring halsen har han et kors hængende og på den venstre hånd mangler han halvdelen af langefingeren. Korset og langefingeren er tråde. Elementer af en figur, som læseren forventer bliver forklaret. Måske de endda indgår som vigtige bestanddele af handlingen. Er der for mange tråde, kan man let ende i at glemme noget, eller kun nødtørftigt forklare det. Det kan man til nød slippe af sted med i en længere tekst, men ikke i en novelle. Der skal der skrives, hvad der er væsentligt. Ikke mere, og ikke andet.
5. Dialog
Når det kommer til folk, der taler sammen, kan tingene gå hen og blive svære. I hvert fald for undertegnede. Dialog er noget, jeg virkelig har arbejdet på. For det første skal dialogen være relevant i forhold til handlingen...den skal drive historien frem. Men samtidig skal den være realistisk. Den må ikke lyde for konstrueret. Tingene bliver blot vanskeligere, hvis dialogen slet ikke er en dialog, men en samtale mellem mere end to personer. Så vil den tredje (og opefter) person ofte være en statist, og ikke bidrage til fortællingen. Vær sikker på, at du har brug for alle de personer, du smider ind i en samtale. Det andet element at en dialog er personernes personlighed og baggrund. Det er meget vigtigt, at give sine personer den re
tte stemme. En person født i 1920erne vil meget sjældent anvende moderne slang (medmindre du har givet en god grund), kvinder taler ikke på samme måde som mænd (undtagen når de er alene ;)) og børn er et kapitel for sig selv. Tommy på 7 bruger ikke ord som "eksponentielt" eller "karneval", Lisette, der arbejder på en fabrik, referer sandsynligvis ikke til Sartre i en normal konversation og Michael, der har været ude i rummet i 30 år og først for nylig er kommet tilbage til Jorden, vil tale i sin tids slang. Et forkert anvendt ord eller udtryk, kan sende en person fra troværdig til meningsløs på mindre end et øjeblik. Derfor, når du går dine noveller igennem, så kig grundigt på, hvad du har fået folk til at sige.
Jeg er endnu ikke færdig med at redigere, og det kan sagtens hænde, at jeg smider endnu en række råd op her på bloggen. Under alle omstændigheder håber jeg, at I har kunnet bruge mine tanker til noget.
Undervejs i min redigering har jeg gjort mig nogle tanker. Dem vil dele her, i et forsøg på at hjælpe andre, der enten står eller kommer til at stå i den samme situation som jeg.
1. Længde
At skrive langt er noget, der for mig kom med tiden. Mine første noveller var so
m regel 1½ A4-side, hvilket placerede dem et sted mellem 1000 og 1500 ord. Det er fristende, når man samler ind, bare at skrive noget til de gamle, men sådan spiller klaveret ikke. Langt er ikke altid lig med bedre. Tværtimod. Hvis en novelle har et spinkelt plot, vil en forlængelse, eller mættelse af teksten fuldkommen drukne ideen. Så bliver det en mand, der har trænet overkrop, men glemt benene. Den ser meget god ud, hvis man kun ser halvdelen, men den vakler i sin fulde højde. Er det tilfældet, er det bedre at forkorte den. Gøre den til kortprosa. Er plottet derimod fyldigt, fungerer tilskrivning rigtig godt. Husk bare, at flere tillægsord ikke er lig med en bedre tekst.2. Tid
Det er en god ide at lade en tekst ligge og samle tid. Hvis den skrives og rettes i samme åndedrag, er man stadig tekstblind, og vil hverken fange sproglige fejl eller plothuller. Når jeg skriver en ny no
velle, lader jeg den ligge i to måneder, før jeg redigerer. Jeg kigger slet ikke på den i mellemtiden. Tid giver dig fremmede briller på. Hvis du læser din egen tekst igennem, og ikke aner hvad fanden den handler om...så vil andre heller ikke. Er den så diffus, at du skal afkode den, er det nok bedre at smide den ud, eller tage en dyb indånding og omskrive den helt fra bunden. Første gang man gør det, er det hårdt. Alle de mange timers arbejde spildt. Et hjertebarn smidt ud med badevandet. I sidste ende er det dog det bedste at gøre. Hellere én god historie frem for to halvgode.3. Grammatisk tid og person
En historie er egentlig god. Den fungerer. Alligevel mangler der noget. Den er ikke helt oppe at ringe. Et greb, der kan virke, er at ændre nogle sproglige parametre. Udskift din 3. person (han/hun ) med en 1. person (jeg). Det gør ofte teksten mere personlig. Skift fra datid til nutid. Det har en stor effekt på en fortælling, om det er noget, der sker mens man læser, eller noget der refereres. Tiderne kan også kombineres for at få det bedste fra begge verdener, men pas på. En for kreativ anvendelse af tid og person kan skade mere end det gavner. Og så en lille bonus. Overdreven brug af lang tillægsform (-ende, løbende, skrigende) virker tit klodset og rodet. Jeg har virkelig luget ud i mine egne under den her redigering.
4.Tråde og strenge
En novelle er en meget kortere tekst end en roman (surprise!). Derfor skal den også være mere koncentreret skrevet. Jeg tænker altid en novelle som en enstrenget fortælling, hvilket betyder at der er ET handlingsforløb. En lidt længere novelle kan have en "støttestreng", hvilket er en mindre historie,
der underbygger det egentlige handlingsforløb. Kommer der flere strenge end det, ender det som oftest i hårdknude. Det samme gør sig gældende med tråde. Et eksempel: En mand beskrives som ranglet og bebrillet. Omkring halsen har han et kors hængende og på den venstre hånd mangler han halvdelen af langefingeren. Korset og langefingeren er tråde. Elementer af en figur, som læseren forventer bliver forklaret. Måske de endda indgår som vigtige bestanddele af handlingen. Er der for mange tråde, kan man let ende i at glemme noget, eller kun nødtørftigt forklare det. Det kan man til nød slippe af sted med i en længere tekst, men ikke i en novelle. Der skal der skrives, hvad der er væsentligt. Ikke mere, og ikke andet.5. Dialog
Når det kommer til folk, der taler sammen, kan tingene gå hen og blive svære. I hvert fald for undertegnede. Dialog er noget, jeg virkelig har arbejdet på. For det første skal dialogen være relevant i forhold til handlingen...den skal drive historien frem. Men samtidig skal den være realistisk. Den må ikke lyde for konstrueret. Tingene bliver blot vanskeligere, hvis dialogen slet ikke er en dialog, men en samtale mellem mere end to personer. Så vil den tredje (og opefter) person ofte være en statist, og ikke bidrage til fortællingen. Vær sikker på, at du har brug for alle de personer, du smider ind i en samtale. Det andet element at en dialog er personernes personlighed og baggrund. Det er meget vigtigt, at give sine personer den re
tte stemme. En person født i 1920erne vil meget sjældent anvende moderne slang (medmindre du har givet en god grund), kvinder taler ikke på samme måde som mænd (undtagen når de er alene ;)) og børn er et kapitel for sig selv. Tommy på 7 bruger ikke ord som "eksponentielt" eller "karneval", Lisette, der arbejder på en fabrik, referer sandsynligvis ikke til Sartre i en normal konversation og Michael, der har været ude i rummet i 30 år og først for nylig er kommet tilbage til Jorden, vil tale i sin tids slang. Et forkert anvendt ord eller udtryk, kan sende en person fra troværdig til meningsløs på mindre end et øjeblik. Derfor, når du går dine noveller igennem, så kig grundigt på, hvad du har fået folk til at sige.Jeg er endnu ikke færdig med at redigere, og det kan sagtens hænde, at jeg smider endnu en række råd op her på bloggen. Under alle omstændigheder håber jeg, at I har kunnet bruge mine tanker til noget.