Rapport fra forfatterværkstedet 2019, 3. update

Vi er rykket ind i årets sidste del, og derfor er det på sin plads med et kig på hvad der har summet i maskineriet de sidste par måneder. Tidligere på året blev jeg ramt af en voldsom krise, der fuldkommen sugede al lyst til at skrive ud af mig. Det var simpelthen for trist at blive ved med at arbejde uden at føle, at jeg rykkede mig af stedet. Derfor fokuserede jeg på at skrive på noget lystbetonet, nemlig fortællinger om katte, og det har givet pote (haha). Jeg er stadig langt fra mit gamle selv, men i det mindste er i gang igen, med ting som jeg finder spændende. Det har også været et meget travlt efterår, og det har nok kun været af det gode. Når man konstant har deadlines, er det svært at have ondt af sig selv.

Jeg fortæller løs på Skrækfest i Odense. Foto: Jette Holst

Skrivning

Siden juli har jeg færdigskrevet 10-15 tekster om katte. Der er historien om Lovecraft og katte, historien om de to katte, der findes visdom i The Cures Lovecats, historien om musicalen Cats, historien om katten, der fangede den røde plet og så videre. Nogle af teksterne er fabulerende, andre sjove, andre igen sørgelige. Ud over de færdige fortællinger har jeg skitser til mindst det tredobbelte. Hver fortælling er et sted mellem 500 og 1500 ord lang. Ellers er det kun blevet til en færdig novelle, og et par halvfærdige.

All inclusive (science fiction, 10900 ord)

All inclusive handler om Thorkild, der skal dø. Derfor beslutter han sig for at se verden. Men på en jord hvor klimaforandringerne kun er blevet værre, er det så ikke det vildeste egotrip at tage på en sidste rejse før den sidste rejse?

---

Gustave Dorés illustration kommer til at være bagsiden til Et satans arbejde … men vi har leget lidt med den.

Et forsideforslag til Tre, som vi fravalgte med det samme. Kan vi klappe ‘kliché’ ?

Arbejde på manuskripter

Når det kommer til mine egne manuskripter, har de sidste par måneder været fyldt til bristepunktet med korrektur, redigering, ændringer og forsider. Sådan er det altid, når et manuskript nærmer sig tilstanden som færdig bog. I år har det dog været lidt hårdere end ellers, da to manuskripter har tagteamet mig som to muskelsvulmende brydere fra 1990erne.

Et satans arbejde: Manuskriptet har været igennem alle de ændringer, der skulle til og det er nu et faktum, at Et satans arbejde udkommer på BogForum den 16. november i år. Det er forlaget Brændpunkt, der står for udgivelsen, og jeg har ladet mig fortælle, at det bliver en hardback-udgivelse. I disse sekunder er grafikeren og jeg ved at lægge sidste hånd på omslaget, og det bliver noget ganske særligt.

Tre: Min rammefortælling, og kærlighedsbrev til horror-antologifilmen er også i de sidste stadier. Forsiden ligger næsten klar, og redaktøren sidder med mine ændringer. Jeg ved endnu ikke, om Tre når at blive udgivet i år, for det snerper til med tiden, hvis den også skal nå til tryk. Udkommer den i 2019, bliver det også til BogForum hos forlaget Kandor.

---

Nye tekster

De sidste par måneder er der kommet gang i årets mindre udgivelser, og jeg ved, at der de næste to måneder kommer fuldt tryk på. Forlaget Enter Darkness udgiver horror-antologien Skyggespejlet, hvor jeg medvirker med novellen Tinderbitch. Science Fiction Cirklen udgiver antologien Sandsynlighedskrydstogt, hvor mit bidrag har titlen Beautiful Budapest og HHP udgiver horror-antologien Et århundredes tusmørke, hvor jeg har fortællingen Hvem mon blir dit næste offer, Mr. Sweetheart med. Noget lidt nyt og anderledes er, at min abstrakte fortælling Mono udkommer på internet-sitet Center for militant futurologi.

Allerede udkommet er min korte novelle I Love You i det russisk-drevne antologiprojekt Horror Without Borders, hvor jeg repræsenterer Danmark, og nu hvor vi er ved det engelske, udkom min novelle In Everything a Sound i antologien Mountains of Madness Revealed. Det er en særlig novelle for mig, da forlaget PS Publishing er velrennomeret, specialiseret i weird og horrorfiktion og så er redaktøren på samlingen tidligere World Fantasy Awards-dommer. De ting tilsammen føles som en blåstempling af mit forfatterskab. På dansk er kommet den korte novelle Orgie i litteraturtidsskriftet uDkAnt (nummer 8), og med den håber jeg at nå nogle nye læsere. Som noget helt nyt og anderledes blev jeg også headhunted til at skrive gæsteleder i Bogmarkedet - og du kan læse Tillykke. Du har skrevet en død bog ganske gratis ved at følge linket. Det handler om hvordan det er svært som forfatter at trænge igennem med sin bog. Som et sidste kirsebær på toppen, er der også dukket endnu en indlæsning af en af mine korte tekster op på sitet Godnathistorier. Den hedder Timeglas, og kan lyttes til lige her.

---

Andre projekter

Mens det har buldret af sted med korrektur med videre, har der også været travlt på andre fronter. Jeg er startet som huskunstner på Museum Obscurum, og det er både sjovt og anderledes, at arbejde med at formidle skrivekunst og worldbuilding til udskolingselever.

I en lidt anden boldgade har jeg udarbejdet et undervisningsmateriale til ungdomsromanen SKUNKS af Dorte Schou og Line Leonhardt. Det er støttet af BUPL, rettet mod folkeskolens ældste klasser, og fokuserer på personkarakteristik, samfundsmæssige problemstillinger og læsning. Ligeledes er det multimodalt og anvender både skrift, tegning og lyd. Du kan downloade det ganske gratis lige her.

Ved siden af UV-materiale og undervisning har jeg været redaktør på Line Lybeckers nye roman Da farfar forsvandt, der handler om demens og venskab, og for at jeg ikke skulle kede mig, har jeg i samme periode overtaget min kollegas danskundervisning, da han skulle på barsel. Det betød, at jeg var næsten tilbage på fuld tid.

Jeg har også haft travlt med at arrangere events. Fem gange uglesete genrer i Vangsgaards Antikvariat og den tredje omgang Gys i Kirken sammen med Traume & Co. I år handler det om det nordiske gys, og vi har en fremragende lineup.

Og så har jeg optrådt. På filmskolen i Ebeltoft, i min fødeby Toreby på Lolland, og til Skrækfest i Odense. Lige om lidt venter BogForum og så er det slut for i år.

---

Afrunding

Det tror jeg, var alt i denne omgang. Min næste update bliver min årlige rapport fra hele forfatterværkstedet, og jeg ser frem til at skrive den. 2019 har været et meget anderledes år for mig. Tak fordi du læste med.

Fem gange Vangsgaards

I starten af året var jeg til et café-møde med Søren Vangsgaard, som jeg troede ‘bare’ skulle handle om et horror-arrangement. Min næstformand i Dansk Horror Selskab, Jacob Hedegaard Pedersen, havde formidlet kontakten, og eftersom han bor i det mørke, var der sund fornuft i, at det var mig, der aftalte videre, da jeg har mit revir en bustur fra Vangsgaards Antikvariat. Men vi havde kun lige sat os med kaffen, før mødet forgrenede sig til ikke bare et, men fem arrangementer. Den grundlæggende tanke var, at de fem events hver især skulle præsentere en ugleset genre samt appellere til nye læsere, altså folk, der ikke vidste så meget om f.eks. horror eller superhelte. Til det skulle vi finde oplægsholdere og talere til arrangementerne, og vi gik i tænketank. Et af arrangementerne stod dog allerede og vibrerede i horisonten. Vangsgaards havde lige fået 3000 science fiction-paperbacks hjem. Derfor gav det god mening at det første arrangement skulle handle om science fiction.

---

Science fiction

Da der kun var kort tid at planlægge i, trådte jeg til som oplægsholder om science fiction. Det var i januar. Alle arrangementerne blev afholdt i Vangsgaards kælder, og en af udfordringerne var, at der ingen projekter eller lignende var. Derfor blev jeg (og de følgende oplægsholdere) nødt til at tænke anderledes eller bare som man gjorde før det digitale indtog. Jeg holdt et foredrag om genren fra 1930erne og frem, hvor jeg brugte en bogbunke som kalender. Jeg begyndte øverst, og da jeg nåede i bund, var vi ved moderne tid. Samtidig havde det den fordel, at jeg en for en kunne sende bøgerne ud til publikum, der så både kunne føle, lugte og smuglæse lidt i dem. Der var mange besøgende, og både før og efter gik folk på rov i bogbunkerne. Jeg anbefalede blandt andet Cixin Lius The three-body problem, Samuel R. Delanys The Einstein Intersection og Karel Čapeks Krigen mod salamandrene.

Jeg fremviser Tordenøglen og er lige begyndt på bunken. Foto: Flemming Rasch.

---

Her er Morten med ryggen til, i færd med at sætte stole op. Som man kan se, er rummet hyggeligt (og lille).

Marvel

Til andet oplæg var Morten Søndergaard (af mange kendt som Marvel-Morten) inviteret. Oprindeligt havde planen været, at han skulle på i løbet af foråret. Desværre kom diverse ting i vejen. Men i juni var Morten og publikum klar. Morten trak en stol ud, satte sig foran publikum uden papirer eller lignende, og gik så i gang med at fortælle. Viden fossede ud af ham, og som superhelte-novice blev jeg præsenteret for en helt ny verden. Efter fortællingen (for det var det mere end et foredrag), var der Q&A med publikum, og både film og albums blev vendt. Jeg lærte virkelig meget, og noget af det husker jeg stadig. Især blev jeg klogere på hele trekantsdramaet mellem Stan Lee, Steve Ditko og Jack Kirby om hvem der egentlig har opfundet hvilke figurer. Efterfølgende har jeg læst lidt tegneserier, men åbenbart har jeg smag for DC Comics, og ikke Marvel.

---

Horror

I den anden ende af sommeren var det tid til horror. Denne gang var der inviteret to oplægsholdere. Forfatter og horrorforsker Rikke Schubart, og forlaget Kandor, der blandt andet udgiver horror. Rikke Schubart startede tilbage i gotikken, hvor hun blandt andet fremhævede Matthew Gregory Lewis The Monk. Derefter fortalte hun om Bram Stokers Dracula, om det kulturelle fænomen filmen og bogen Exorcisten (William Blatty) blev og endelig om den tyngde, Brett Easton Ellis American Psycho stadig havde. De forskellige værkers forcer blev understreget gennem oplæsning af enkelte scener, og vi fik både hørt om lemlæstelse og syndefald. Derefter gik forlaget Kandor, repræsenteret af Jacob Hedegaard Pedersen og Espen Rasmussen, på scenen. Jacob fortalte om forlagets historie og koncept, mens Espen talte mere om fremtiden og hvor den ville føre Kandor hen (Kosmisk rædsel og den menneskelige tilstand). Undervejs anbefalede de blandt andet forlagets oversættelse af H.P.Lovecraft (se link), samt to spritnye udgivelser: Aske Munk-Jørgensens Gamle venner og Søren Staal Balslevs De rensede. Blandingen af fortid og nutid gav et ret godt billede af horror, og efter det officielle program, var der meget snak.

Øverst Rikke i gang med oplæsning, nederst Espen og Jacob, der beretter Kandor for os.

---

Øverst beretter Malene om moselig, mens Line nederst fortæller om, hvordan Tolkien er den første, der skriver ordet Fantasy med stort.

Fantasy

Det fjerde arrangement lå blot en uge efter det tredje, men var ramt af en del ulykker. Sygdom og en aflysning gjorde, at vi blev nødt til at ændre planer. Heldigvis gik det i sidste ende godt. Forfatter Malene Sølvsten var aftenens første gæst, og hun fortalte både om sit forfatterskab og research. En af hendes pointer var, at fantasy så sandelig var en genre for voksne, ikke mindst fordi hendes betalæsere var to pensionerede bibliotekarer i halvfjerdserne. Hun anbefalede blandt andet at læse Twilight-serien af Stephenie Meyer, der kunne noget, som kun få bøger kan - nemlig fastholde læseren over lang tid og mange bøger. Aftenens anden taler, forfatter og forlægger Line Lybecker fortalte om fantasy-genrens opståen, om Tolkiens alfaderlige rolle og om vigtigheden af en solid worldbuilding aka en troværdig fantasy-verden. Hun præsenterede også forfattere fra sit eget forlag (Ulven og Uglen), der er dedikeret fantasy for voksne, heriblandt Christina E. Ebbesen, der har skrevet Sumpbaronens rejse og Pernille L. Stenby, som står bag Mestenes-serien. De to oplægsholderes pointer matchede fremragende hinanden. Fantasy er også for voksne, og som forfatter skal du lave en ordentlig research - for din egen, såvel som for din læsers skyld.

---

Graphic novel

Femte og sidste oplæg startede med at oplægsholderen Henry Søren fra Faraos Cigarer pointerede, at hans oplæg ikke levede op til eventrækkens præmis. For graphic novels har aldrig været uglesete i Danmark. Tværtimod bliver de købt af det litterære segment, hvorimod mange hardcore tegneserielæsere ikke gider dem. Efter den underholdende indledning gik Henry ned i materien, og anbefalede blandt andet Will Eisners A contract with God, Yoshihiro Tatsumis gekiga-værker og Martin Vaughn-James proto-graphicnovelværk The Cage, der udelukkende består af tegninger af forladte bygninger og steder, men alligevel opbygger et sært narrativ. Af danske værker nævnte han Halfdan Piskets Dansker-trilogi og Karoline Stjernfelts serie om Christian 7. og Struensee. Vi nåede også omkring Corto Maltese, Watchmen-serien og Radiserne. En af Henrys pointer var, at vi egentlig slet ikke behøver et engelsk udtryk som graphic novel - vi har det danske ‘tegneserie’, der slet ikke lider under de samme fordomme som det engelske ‘comics’.

Henry leverer en sober og solid beretning om hvordan begrebet graphic novel opstod.

---

Bagefter

På den anden side af de fem arrangementer, står jeg tilbage med en god følelse. For det første havde vi held med de fleste gange at trække rigtig mange mennesker til, og endnu bedre, var det ofte gæster, vi ikke kendte og nyt publikum hver gang. Selvfølgelig var der også de faste, der kom til alle fem arrangementer. En anden dejlig ting var, at arrangementerne er blevet omtalt meget positivt, som spændende indspark og fagligt velfunderede og elementært spændende. En del af grunden til det, tror jeg har at gøre med, at oplægsholderne ikke bare kunne trække på det sædvanlige power point-show. De var meget til stede, og hvert arrangement var væsensforskelligt fra det forrige. Blandingen af forfattere, forlæggere, forretning, foredragsholdere, fans og forskere gjorde, at hvert arrangement stod ud og gjorde tingene på sin egen måde. Det smittede også af på publikum, der altid gerne ville høre og vide mere. At der også var en gratis håndbajer har nok heller ikke været skidt ;) Så hvad så nu? I sjov har Søren og jeg snakket om, at man jo altid kunne udvide med arrangementer om erotik, cowboyromaner eller noget helt tredje, men om det bliver til noget (og om det skal blive til noget), må fremtiden vise. Tak fordi du læste med :) og var du til et eller flere af arrangementerne, så skriv endelig en kommentar :)

Der var engang et Tekstocean - del 1

For et par dage siden ledte jeg efter noget på min hjemmeside, og faldt over en serie, jeg skrev for et par år siden. Den serie havde titlen Tekstoceanet, og i hvert indlæg fortalte jeg om en af mine tekster, og stillede derefter denne til rådighed for læseren. Nostalgisk bladrede jeg indlæggene igennem, og det slog mig, at det egentlig var synd, at de mange tekster lå begravet under en syndflod af dage. Chancen for, at de ville blive læst, var nogenlunde nul. Derfor besluttede jeg mig for at skrive dette indlæg.

Jeg har ikke tal på, hvor mange tekster jeg har skrevet, siden jeg begyndte at skrive. Et hurtigt tjek af min harddisk afslørede, at der i hvert fald ligger 100 noveller, et par romaner og tusindvis af digte, der aldrig er blevet udgivet. Med jævne mellemrum kan jeg hive en gammel tekst frem, støve den af og omskrive den, og så får den med lidt held et hjem ude i den store udgivelsesverden. Men ikke alle tekster bliver skrevet med henblik på en udgivelse. De 16 tekster, der nåede at blive præsenteret i Tekstoceanet, havde det tilfælles, at de adskilte sig fra de mange andre, enten i deres formål, deres skabelse eller deres udformning. Betragt derfor dette indlæg som et ekko, hvis du ikke var her i første omgang. Og du må meget gerne give et øf, et møh eller et like, hvis jeg skal lægge anden halvdel op.

---

S-People: Falset

En overhørt næsten-monolog fremført af en kvinde, der elsker Bee Gees. Skrevet af lyst.

---

Hjertely

En omskrivning af Henrik Pontoppidans Naadsensbrød, så det bliver en horror-fortælling fyldt med klassiske monstre og 70’erondskab. Skrevet til en oplæsning.

---

En far til tiden

En synopse til en Anders And-historie, der involverer tidsrejser og måske svaret på et af andeuniversets største spørgsmål. Skrevet til en konkurrence.

---

Genrernes fest

En satirisk fortælling om hvordan de fantastiske genrer ikke får lov til at være en del af det gode selskab. Skrevet til medlemsblad.

---

Gud i Juleevangeliet

Gud holder en forsvarstale om, at han i hvert fald ikke har været en ringe forælder. Skrevet til event i Kristuskirken.

---

No Trivial Pursuit

En personlig kronik om opvækst og hvad man lærer i kølvandet på en sådan. Skrevet til Information.

---

Sjæleforsørger

Novelle om, hvem der vil betale mest for et menneskes sjæl. En tidlig udgave af samme historie, der findes i opsamlingen Fast arbejde, hvis forside det er lykkedes at finde verdens grimmeste scan af.

---

Poetiske obligationer

Et par digte og lidt grafik. Skrevet og stillet til rådighed for konceptet poetiske obligationer, der minder om artmoney

Hundrede ord, en køter og lidt kærlighed - et år efter

Jeg har efterhånden skrevet i mange år, og det er blevet til mange bøger. En af de ting, jeg har tænkt en del over på det sidste, er hvor forskellige de forskellige år som forfatter er. På dette tidspunkt i 2018, havde jeg allerede tre udgivelser ude og to i pipelinen, mens jeg lige nu har én udgivelse, der helt sikkert kommer ud i år og endnu en, der måske når det. Der er ingen tvivl om, at 2018 var lidt af en freak year, der ikke gentager sig, og alene det, at jeg også i år får en bog ud, er noget, jeg både er glad for og stolt af.

I tandem med mine tanker om gamle udgivelser, undres jeg over, hvor kort et liv en bog egentlig har. Det er ikke en ny tanke for mig. Jeg besøgte den allerede tilbage i 2015 i blogindlægget med den bidske titel Tillykke! Du har skrevet en død bog, som især omhandler, hvad man som forfatter måske kan gøre for at genoplive en gammel titel. Jeg synes stadig, at det har nogle gode pointer, men jeg tror ikke længere at man kan gøre fra eller til. Det eneste, der kan vække en backlist fra de døde, sådan for realz, er en bestseller, der undervejs mod himlen river de andre bøger med sig. Jeg forestiller mig en luftballon, hvor hver bardun er bundet til toppen af en gulerod.

Lige nu arbejder jeg på et undervisningsmateriale, skriver lidt på nogle katte-fortællinger og redigerer den roman/fortællekreds, der måske kommer ud i år. Og imens tænker jeg på alle de rosende ord og tilkendegivelser, jeg fik og efterfølgende har fået på netop de tre første bøger fra sidste år. Det er ikke alle forundt, og derfor har jeg behov for at dele dem med jer. Jeg håber, I har lyst til at læse med.

---

Scener fra et parforhold udkom i maj 2018 på forlaget DreamLitt, og var anderledes fra noget jeg tidligere havde udgivet. Ikke mindst formen, hvor hvert kapitel var en ny genre, var jeg meget spændt på hvordan ville blive modtaget. Bogen var samtidig et hak i ideen om, at jeg kun skriver i de fantastiske genrer.

Feedbacken var meget positiv. Lektørudtalelsen anbefalede den til ‘køb på alle biblioteker’, jeg blev sammenlignet med både Bob Dylan og Karl Ove Knausgård, ifølge en anmelder burde bogen husstandsomdeles og skulle man tro en læser burde den give mig det tre-årige arbejdslegat, da bogen virkelig var nytænkende.

Den måske dejligste oplevelse ved Scener kom fra den meget læser-feedback, og jeg modtager stadig billeder af bogen fra læsere rundt omkring i landet. For mig vidner det om, at Scener når ind og rører folk, lige der hvor de kan genkende sig selv, og det var en af de vigtigste grunde til at jeg skrev bogen. At ramme noget almen-menneskeligt, der kan være svært at sætte ord eller følelser på.

---

Næsten samtidig udkom FebruaryFICTION, der var et samarbejde med A.Rune, og indeholder 100 korte historier, 50 af os hver. Det var igen noget helt andet, end hvad jeg tidligere havde udgivet, og det var sjovt at se, hvordan de korte fortællinger var gode til at nå andre læsere og andre typer af læsere.

Anmeldelserne af FebruaryFICTION var positive, og roste især forskelligheden og den eksperimenterende tilgang til at fortælle en historie. Historierne blev brugt i undervisningsforløb, fulgt på Instagram og requested under oplæsninger. Men det vildeste ved denne udgivelse kom næsten præcis et år efter.

SMSpress, der udgav FebruaryFICTION, havde sendt bogen til vurdering hos Foreningen for Boghåndværk, og pludselig en dag dumpede en mail ind ad den digitale brevsprække. FebruaryFICTION havde vundet i kategorien Paperbacks og digitalt trykte bøger. Det var en særlig oplevelse, der kulminerede i en prisfest i Den Sorte Diamant komplet med udstilling af alle vinderne, der efterfølgende skulle på stor Europaturné. Lige nu ligger A.Runes og min bog et sted i Tyskland, hvor den bliver vendt og drejet. Gad vide om nogen forsøger at forstå historierne?

---

I august udkom King på forlaget Calibat, og for tredje gang det år var den forskellig fra alt, jeg tidligere havde fået udgivet. En omskrevet novelle illustreret af meget dygtige Christoffer Gertz Bech, udgivet i billedbogsformat uden rigtig at være en billedbog. Nærmest fra dag 1 haglede det ned over King med ros, og den kom både fra børn og voksne.

Anmelderne var vilde med den, en kaldte den for sin yndlingsgyser, en anden for en ‘hård men forfriskende fortælling’, en tredje ‘ at den får min anbefaling, fordi den er smertefuld’. Størst blev det dog, da King fik seks hjerter i Politiken, blev skamrost og efterfølgende blev nævnt i listen over årets ti bøger til børn og unge, samt blev en del af anmelder Steffen Larsens officielle foredrag på landets biblioteker. Den dag i dag tikker det stadig ind med kommentarer.

En enorm del af Kings succes var Christoffers tegninger, der ikke bare understøttede, men udbyggede min tekst. Der opstod en særpræget vekselvirkning, der forstærkede fortællingen og gjorde den til den slags bog, man kan læse flere gange og opdage nye ting i. Ligeledes skal grafiker Manfred Christiansens arbejde ikke glemmes, da han tog Christoffers tegninger og manipulerede dem der, hvor det gav mening. Efterfølgende fik vi lavet en håndfuld giclée-tryk af midtersidens illustration, og måske hænger de lige nu på hærdede børns værelser rundt omkring i Danmark. Hvis dit barn er glad for King, kunne det måske være, at han eller hun har lyst til at nominere den til en Orla.

---

Og det var så det. Bøgerne står på biblioteket, og jeg håber, at de bliver ved med at finde nye læsere. For når alt kommer til stykket, er det den eneste vigtige grund til at skrive. At nå ud til andre og give dem en oplevelse. Tak fordi I læste med.

Rapport fra forfatterværkstedet 2019, 2. update

Der har været meget stille på bloggen siden jeg skrev min rapport sidst. Det er der flere grunde til. Nogle af dem kan du læse her, andre må du vente med. I modsætning til det foregående årti, har forfatterværkstedets maskiner kun snurret i laveste gear. Der er ikke megen glæde, der driver værket, og jeg holder kun lige min egen skrivning ved lige, efter at jeg tidligere på året fuldkommen mistede lysten til at sætte ord på papir. Jeg føler mig lidt som en gammel traktor, der er sat til side i laden. Af og til hælder jeg lidt olie ud over maskineriet, for at de bevægelige dele ikke skal ruste helt sammen, men jeg er endnu ikke vendt tilbage til førersædet. Jeg har dog søgt dybt i mig selv efter noget, der gav glæde, og hvad det er, kan du se nederst i dette indlæg.

Skrivning

Siden marts er det primært blevet til tekster, hvor jeg arbejder plotløst og intuitivt. Jeg skriver for at undgå rust.

Kødets brænding (science fiction/erotik, 3900 ord)

Menneskehavet (weird, 3700 ord)

På loftet står en kuffert med ti ting (eksperimenterende projekt, X ord)

De hjemløse (fantastisk fortælling, 10800 ord indtil videre.)

---

Arbejde på manuskripter

På manusfronten har jeg et par ting i pipeline, og alt tyder på, at jeg i løbet af 2019 får et par udgivelser.

Et satans arbejde: Efter mange års arbejde og endnu flere omskrivninger, har min sære roman om flyttemanden Asger, der skal flytte en del af Helvede, fået sig et hjem. Det er forlaget Brændpunkt, der har taget den til sig, og lige nu ligger manus hos redaktøren. Hvis alt flasker sig, udkommer Et satans arbejde op mod BogForum.

Tre: Jeg afleverede manus til Tre til forlaget Kandor den 1. april, men har endnu ikke hørt tilbage fra redaktøren.

---

Nye tekster

Som jeg har gjort det sidste årti, sendte jeg tre science fiction-tekster ind til SFCs årlige antologi Lige under overfladen, og dejligvis kom jeg med igen. Denne gang med teksten Beautiful Budapest, der er opstillet som et spørgeskema og hvor læseren er vidne til et sprogligt opgør mellem forstenet østligt bureukrati og smartasset forretnings-speak fra Vesten. Den udkommer til efteråret i antologien Sandsynlighedskrydstogt.

Ligeledes til efteråret udkommer den internationale antologi Horror Without Borders, hvori jeg repræsenterer Danmark med teksten I love you, der er sørgmodigt modbydelig.

---

Andre projekter

Mens der har været stille hos mig selv, har jeg kastet mig over andet og andres projekter i stedet. Til efteråret skal jeg være huskunstner på Museum Obscurum i Nykøbing Falster. Her skal jeg undervise folkeskole- og gymnasieelever i skrivning og virkelighedsopfattelse, og jeg ser frem til at prøve kræfter med en helt ny nuance af det at være forfatter. Jeg har været redaktør på to bøger - en bog på engelsk, der er en blanding af horror-fiktion og afhandling og handler om survival architecture, altså arkitektur designet til at modstå et væld af katastrofer, og på en dansk YA-roman, der handler om en ung mand der bor hos sin morfar, der langsomt udvikler symptomer på demens. Lige nu sidder jeg og designer et undervisningsmateriale til bogen SKUNKS af Line Leonhardt og Dorte Schou, og jeg glæder mig til at synke helt ned i det arbejde. De næste par måneder bliver også spændende, da jeg blandt andet skal til Odense og Ebeltoft for at snakke om genrelitteratur.

---

Katte

I et forsøg på at hive mig selv op ved håret, har jeg ledt efter noget, der ubetinget giver mig glæde. Og måske har jeg fundet det i katte. Jeg har alle dage været meget glad for de pelsede kræ, så meget, at jeg aldrig har anskaffet mig en, da jeg bor i lejlighed. Nu prøver jeg at bruge den glæde til at finde energi, og derfor skriver jeg på et værk, der indtil videre hedder 100 historier om katte, der gør katteagtige ting på katteagtige måder. Det er historier om tåbelige katte og søde katte, historiske katte og fremtidskatte, egyptiske katte og kattebakker, irriterende katte og nuttede katte, filosofiske katte og katte, der er dummere end alle sæsoner af Paradise tilsammen og alt muligt andet, der er kattet. Nogle af historierne er sande. Andre er løgn. Nogle er midtimellem. Det er sådan lidt barnligt og tåbeligt, men måske har jeg brug for at gøre noget, der netop er det. Om det bliver til en bog, ved jeg ikke. Måske er det heller ikke så vigtigt.

---

Afrunding

Traktoren står stadig i laden. Men jeg har fundet nederste trin på stigen, der leder op til førersædet.

To travle uger

I dag skriver vi den 14. april, og de to foregående uger har mildest talt været travle. Lige nu sidder jeg foran tastaturet i morgenkåbe, drikker kaffe af svinekruset og forsøger at skabe mig et overblik over tiden fra første april. Det forsøg er du hermed inviteret til at være vidne til. For at lette hjernetrykket vil jeg gøre det kronologisk, og jeg regner med at være færdig nogenlunde samtidig med at min kop er tømt. So, without further ado, let’s get to it.

---

Den 1. april

Den 1. april havde jeg deadline på råmanus til min næste udgivelse, der har titlen Tre. Det er tre lange historier svøbt i en rammefortælling, og genren er en slags horror, eller måske mere weird. I ugen op til deadlinen arbejdede jeg med en kadence på 2000 ord i døgnet, fordi min rammefortælling, som jeg egentlig havde regnet med var ganske ligetil, forgrenede og knopskød som et træ i mutation. Den ville noget andet, og jeg fulgte med. Vi kom sære og abnorme steder hen, og de tre fortællinger endte med ikke kun at læne sig mod en ramme, men lade rammen være en del af sig. Det ændrer ikke på, at jeg var mentalt smadret efter manus var afsendt manus. Adjektivet ‘drænet’ er vist det helt rigtige her, for min historie havde vredet alle ordene ud af mig. Lige nu sidder redaktøren med den, og så må vi se, hvad der sker.

---

Krimimessen i Horsens

I weekenden 5-6. april var jeg til krimimesse i Horsens, og jeg havde en del punkter på programmet. Først var jeg en del af panelet ‘Dansk gys gennem tiden’ sammen med Jette Holst og Dennis Jürgensen (moderator: Jacob Krogsøe), og i løbet af de fyrre minutter nåede vi vidt omkring, fra vores egen rædsel til hvad der rørte sig på den danske horrorscene. Lokalet var helt proppet, og efterfølgende har flere kommenteret, at de virkelig var fanget af vores samtale. Måske kunne man overveje at gøre noget lignende en anden gang?

Lidt senere interviewede jeg Teddy Vork om hans nye bog Forglemmigej, der er udgivet på Mofibo, og derfor ‘kun’ findes som e-bog og lydbog. Forglemmigej foregår på et plejehjem, hvor den nyansatte Mie begynder at opleve nogle sære ting med de senil-demente gamle. Vi talte især om hvordan det var at skrive til et medie som lyd, hvad det iboende rædselsvækkende ved et plejehjem er og om hvordan Teddy Vork konsekvent anvender myter og overtro i sine fortællinger.

Til sidst på dagen interviede Jette Holst mig om min roman Slør fra sidste år. Vi snakkede blandt andet om hvor mange forskellige slør, der egentlig er i bogen, om hvordan jeg blander genrer, der på overfladen intet har med hinanden at gøre og om, at jeg på de sidste 11 år har fået udgivet 150 noveller, i bogform, på dansk.

Men nu var det hele ikke scenetid. Jeg fik også snakket med et væld af folk og kolleger, om alt mellem himmel og jord. De snakke blev kun dybere og mere slørede (pun intended;)) til den store festmiddag, som jeg først var hjemme fra ved 01-tiden.

Morgenen efter havde jeg min sidste snak, nemlig hvor jeg interviewede Carsten Busk om hans bog Stedfortræderen, der handler om storpolitiske intriger, hvor både Vatikanet og en mystisk, hovedrig organisation i Schweiz har en finger med i spillet. Derefter var der fri leg, og ved 15-tiden satte jeg hjemover, hvilket DSB med vanlig nonchalance fuckede totalt op, så rejsetiden blev 1½ time længere.

---

9. april

Den 9. april fik jeg afslag på min ansøgning om arbejdslegat hos Kunstfonden. Det føltes som at blive pisset direkte i hjernen, og det kom på det værst tænkelige tidspunkt. Tidligere på året trak jeg selv stikket på mine opsamlinger, da de ikke kunne løbe rundt - ikke nok interesse fra hverken biblioteker (på trods af en blændende lektør) eller fra private læsere. Det gjorde ondt. Mine opsamlinger stod mig meget nært, da de var milepæle i mit forfatterskab. Afslaget fra Statens Kunstfond kvalte min lyst til at skrive, og den er ikke kommet igen. Det føles som om, at lige meget hvor godt jeg gør det, er det bare ikke godt nok. Jeg ved ikke, hvad jeg gør herfra.

---

Cæcilie-koret synger de samme sange, der blev sunget i 1919.

10. april

I 1919 var den første nordiske forfatterkongres, hvor Thit Jensen holdt sin berømte femøres-tale, der blev startskuddet til at forfattere fik bibliotekspenge. I år var det så hundrede år siden og i anledning af jubilæet afholdt Dansk Forfatterforening en stor reception på Nordatlantens Brygge med blandt andet tale af Einar Már Guðmundsson og inviterede fra alle de nordiske forfatterforeninger. Jeg havde været med i arrangørgruppen fra første fløjt, og mit primære ansvar var at tage mig af de delegerede fra Estland. I 1919 var esterne nemlig inviteret, men blev ikke en del af samarbejdet, på grund af mange faktorer. Nu var de så inviteret igen. Det blev en ret mættet dag, som endte på The Standard, hvor der var eksperimentalkøkken og jeg var først hjemme halvto. Dagen efter tog de andre videre til to-dages kursus på Schæffergaarden, men det kunne jeg ikke. For jeg havde en aftale med Randers - en by i galaksen.

---

Jeg holder foredrag om dansk science fiction.

Sci-Fi-Con i Randers/Randers - en by i galaksen

I dagene 11-13. april var jeg i Randers til det efterhånden enorme hybrid-event om Star Wars og science fiction. Klog af skade stak jeg DSB fingeren, og kørte torsdag aften over med Flexibus, der satte mig af 100 meter fra mit hotel. Samme aften løb jeg en smuk tur ved Gudenåen, og den kan du se beskrevet her. Fredag formiddag var turen kommet til mit første oplæg. De fantastiske genrer. Flere skoleklasser fra området kom, og selv om de var i den yngre ende (6. klasser) gik mit oplæg hæderligt. Undervejs fuckede mit power point også, så jeg måtte klare mig uden, hvilket ikke var optimalt. Senere samme dag var jeg blevet bondefanget til at være med på et hold, der som de første skulle prøve kræfter med et break-out room, der var designet specielt til galaksedagene. På holdet var, ud over mig, bibliotekschef Mette Haarup, professor og forfatter Svend Brinkmann, leder af frivilligværket Louise Brown, science fiction-ekspert Nicolas Barbano og fodboldspiller André Rømer (der scorede til Randers’ sejr 2-1 i den følgende weekend) fra Randers FC. Vi kom okay igennem, og jeg trak heldigvis ikke holdet ned. Bagefter satte jeg mig på Randers Bibliotek som tilskuer til en paneldebat mellem Maria Månson & Per Juul Carlsen fra Filmselskabet på DR K, Kenneth Bøgh Andersen og Svend Brinkmann (moderator: Jacob Krogsøe). Dagen efter gik turen til Arena Randers, til den gigantiske Sci-Fi-Con, og ordet gigantisk er meget passende. I løbet af dagen besøgte op mod 5000 gæster messen, og der var proppet med cosplayers, merchandise og signeringer. Selv var jeg i den mere rolige ende, da jeg skulle holde et oplæg om dansk science fiction før og nu. Det gik virkelig godt, og jeg har på fornemmelsen, at flere af tilhørerne i den kommende tid vil vælge et par værker eller to fra dem, jeg foreslog. Bagefter daskede jeg rundt, snakkede med en helvedes masse venner og bekendte, og brugte et kvarters tid ved Golistos stand. En af idemagerne bag Golisto, Emil Ottar Riise, havde jeg i tidernes morgen som elev, og vi har holdt kontakten sporadisk ved lige. Jeg var ret imponeret af deres koncept, der vil appellere til især samlere, om dem var der masser af på Sci-Fi-Con. Tiden skred frem, og snart skulle jeg hjem, men fandeme ikke med DSB. Så jeg havde fået et lift med Gomore, og Rasmus, der skulle til Frederiksberg samlede mig op ved Randers Arena. Vi kendte ikke hinanden, men snakkede frit i de cirka fire timer, det tog at komme hjem, og lidt over 23 blev jeg sat af 100 meter fra min lejlighed. Min tur til Randers havde været flot og begivenhedsrig, og hvem ved, måske er jeg så heldig at blive inviteret igen til næste år.

---

14. april

Mens jeg var i det jyske, tikkede en besked ind på min NemKonto, men da jeg ikke havde taget mit nøglekort med, måtte jeg vente til i dag, med at se hvordan bibliotekspengene så ud. Og heldigvis er de steget, med omkring 25%, hvilket ikke er særlig mærkeligt, eftersom jeg fik udgivet fem bøger sidste år. Jeg kan dog også se af min opgørelse, at mange af mine ældre værker er begyndt at forsvinde fra bibliotekerne, så hvis du har lyst til at læse dem, skal du snart til at besøge din lokale, kommunale bogpusher. Til sidst en sjov ting: Jeg er præcis nummer 1000 på modtagere af bibliotekspenge - hvilket placerer mig med et mulehår i den øverste tiendedel.

---

Og alt det andet …

Det var de store sager fra de første fjorten dage af april. I samme periode har der også været projektuge på mit arbejde (en af årets vigtigste uger), der skulle have været en paneldebat om horror til årets Blodig Weekend (men aflyst, for få tilmeldte) og i forfatterforeningen var der fredag fyraftensbar med besøg af Jørn Boisen, der talte om lykke, ulykke og fransk litteraur. Og for at det ikke skal være løgn, har jeg også raget en modbydelig forkølelse til mig. Nu tager jeg mig en kop kaffe til, indtil jeg finder på noget at lave. Tak fordi du læste med.

Rapport fra forfatterværkstedet 2019

Der har været meget stille her på bloggen i begyndelsen af 2019, men det er ikke det samme som, at der ikke er sket noget ved ordhøvlebænken, verbesaven og plotudstanseren. Med det sagt, er her en update på, hvad jeg har brugt årets første kvartal på.

Skrivning

Siden årets start har jeg fået skrevet en håndfuld nye tekster, der alle ligger til den korte side. Langt de fleste har været skrevet med et klart formål for øje, så der har ikke været meget plads til at flappe med ørerne.

Pageturner (horror, 1500 ord, på engelsk)

I love you (horror, 1400 ord, på engelsk) med i den internationale antologi Horror Without Borders.

Beautiful Budapest (science fiction, 2500 ord) indsendt til konkurrence.

The Future (drunken rant, 1300 ord, på engelsk) med i kunstmagasinet Red Door.

Bålfærd (fantasy, 3900 ord) indsendt til konkurrence.

---

Arbejde på manuskripter

På manusfronten har der været både mere stille og mere travlt end i 2018. I begyndelsen af marts annullerede jeg selv to kontrakter på kommende opsamlinger, da salget af min sidste opsamling Jeg ved godt, du er der har været uforståeligt mikroskopisk. Det kan du læse mere om længere nede.

Tre: Gennem hele marts lå jeg vandret i luften, da jeg havde deadline på aflevering af manuskriptet Tre 1/4, men det lykkedes på dato. Den sidste uge skrev jeg med en kadence på 2000 ord i døgnet. Tre er tre lange horror-fortællinger sat i en rammefortælling, og de er både ret weird og foruroligende. Hvis planen holder, udkommer Tre på forlaget Kandor til efteråret.

Et satans arbejde: Min færdige roman om en flyttemand, der flytter en del af helvede, er på besøg hos forskellige forlag, men mødes med standardafslag. Det er en fest.

Vardekød: Horrorroman, der er næsten færdigskrevet. Lige nu ligger den og hviler, så jeg senere på året kan samle den op, hvis jeg har energien til det.

---

Nye udgivelser

Der er lidt stille på udgivelsesfronten, men det ved jeg ændrer sig længere inde i året. Derfor er det kun blevet til en enkelt i første kvartal.

Det nådesløse daggry. Forlaget Enter Darkness forsøger sig med nyt i Dark Fantasy-antologien Det nådesløse daggry. Jeg medvirker med teksten Humlen (der oprindeligt blev skrevet i 2011), der handler om ølbrygning og kærlighed. Det nådesløse daggry udkom i januar.

---

Jeg ved godt, du er der

I slutningen af sidste år/starten af dette, udkom min tredje opsamling med noveller. Jeg ved godt, du er der. Og da jeg modtog lektørudtalelsen, var jeg ikke til at skyde igennem. ‘En af Danmarks bedste genreforfattere’, ‘Bør stå i alle samlinger’, ‘Kan sagtens bruges i undervisningssammenhæng’ for nu at nævne de åbenlyse roser. Det var vildt. Men det blev vildere endnu. Da salget strandede på 57 bibliotekseksemplarer. Måske lyder det af meget. Det er det ikke. Det er tragisk lidt. Det er forkrøblende lidt. Det er at sammenligne med at blive druknet i isvand. Koblet med, at der blev solgt tre eksemplarer (ja, tre) til private, var der ikke meget andet at gøre for mig, end at trække stikket på mine opsamlinger. For hvorfor skrive og udgive bøgere, der ingen lånere eller læsere har? Det har ramt mig hårdt, på lysten til at skrive.

---

Afrunding

Sådan ser det ud lige nu. Jeg skriver igen om et kvartals tid.

Året der gik: 2018, Del 2

Klokken er lidt over ni om morgenen, den 2. januar 2019, og det er blevet tid til at kigge tilbage på 2018 med de helt brede briller. Jeg drikker kaffe, og i baggrunden kører numrene The system only dreams in total darkness og O superman på tandem-repeat. Når jeg er færdig med at skrive her, venter de sidste sider i et roman-manuskript, jeg har arbejdet på siden 2016 og en scene i en helt ny tekst, der vokser som et rodnet. I dette indlæg fortæller jeg om 2018 som skriveår, men hvis du har lyst til at kigge på de rene produktionstal, kan du se anlæggets årsproduktion lige her.

---

Indledning

2018 har været et år, hvor jeg konstant havde nye jern i ilden, og vidste, at så snart jeg var færdig med at redigere et manus, eller tjekke en novelle igennem efter fejl, ventede den næste. Det var en god, men samtidig til tider stressende følelse. I år valgte jeg flere indkaldelser til antologier fra, da jeg havde for travlt med mit eget, og måske er det et fingerpeg om fremtiden. En reaktion på travlheden var, at jeg søgte andre og anderledes udfordringer, der ikke direkte havde at gøre med at skrive, men tangerede det, og det gav mig lidt mentalt frirum. Ved siden af forfatterarbejdet var jeg redaktør, jeg udarbejdede undervisningsmaterialer, opdaterede dagligt min Instagram og ugentligt min facebook-side. Jeg har ikke det store flair for PR, men det er en side, jeg arbejder meget med.

Essayet om horror jeg skrev til København Læsers program. Illustreret af Tom Kristensen.

---

Årets udgivelser. Det virker lige vildt på mig, hver gang jeg ser dete billede.

“Denne bog burde husstandsomdeles” sagde en anmelder. Jeg kan kun være enig.

Selvstændige udgivelser

2018 var et absurd år. Jeg fik intet mindre end fem udgivelser, og i sidste ende var det måske også for meget. I maj udkom Scener fra et parforhold, der er en socialrealistisk parforholdsroman og med den nåede jeg ud til en masse læsere, der ikke før havde læst mig. Den fik også en smuk lektørudtalelse, og gode anmeldelser, og i fremtiden håber jeg, at den når meget længere ud, for det fortjener den. En uge efter udkom FebruaryFICTION, som jeg skrev i samarbejde med forfatteren A.Rune. Den består af 100 tekster, 50 fra os hver, og de er korte, fyndige og dybe. Det er en ret lækker udgivelse, og det korte format lægger især op til selvskrivning og undervisning. I august kom turen så til King, min billedroman i samarbejde med Christoffer Gertz Bech, der handler om hund, der forsøger at hente sin ejer hjem fra Helvede. Det er bog for store børn og op, og med den oplevede jeg at få seks hjerter i Politiken. Lige omkring Halloween nåede vi til Slør, der er en horror-roman, som tager udgangspunkt i et bryllup og nærmest udelukkende har et kvindeligt persongalleri. Som de andre af årets bøger modtog den også en flot lektør og har solgt pænt til bibliotekerne. Endelig i november blev det Jeg ved godt, du er ders tur, og den tredje i rækken af opsamlinger handler om valg og rædsel. Indtil videre har den fået tre meget pæne anmeldelser og jeg håber, at det vil smitte af på salget. Jeg havde aldrig, og kommer nok heller ikke til det igen, udgivet så mange bøger på et år. Efterfølgende har jeg tænkt over det. Jeg er nået frem til, at tre udgivelser på et år må være maksimum, og det snuser til overkanten. Det er muligt, at tingene forholder sig anderledes med serier og børnebøger, men jeg har ikke så stor erfaring med nogle af delene.

---

Antologier

Når jeg havde så travlt med mine egne bøger, skulle man tro, at der var stille på antologi-fronten. Overhovedet ikke. Det var tværtimod også mit mest voldsomme år, og der hvor jeg både optrådte flest steder og virkelig begyndte at skrive på engelsk. På dansk medvirkede jeg i seks antologier med blandt andet science fiction, eventyr, steam punk, surrealisme og en anekdote. To af dem var ‘bestillingsarbejde’. Yderligere to antologier, Underjordisk himmel og Den fantastiske rejse, er begge opsamlingsværker, hvor nogle af mine gamle tekster medvirker. Det var lidt mærkeligt at nå til et punkt, hvor man havde skrevet så længe, og så meget, at ens gamle historier dukkede op igen. Når jeg gik dem igennem, føltes de både meget længe siden, og meget velkendte. En ven, man ikke har set længe, men hvor man bare fortsætter snakken hvor man slap sidst. På engelsk blev det til tre fortællinger. Cut, A mínuet of corpses og Face;mask, alle tre horror. Det er sjovt at opleve at kunne begå sig på et fremmedsprog, og hvad det gør ved mit ordvalg, fortællestruktur og så videre, for det er ikke helt identisk med hvordan jeg gør tingene på dansk. Jeg ved allerede nu, at der i 2019 kommer mindst tre antologier, hvor jeg står på forfatterlisten og novellen er stadig min foretrukne form. I mine nyere tekster arbejder jeg endnu mere med det menneskelige og fortælleform, end jeg har gjort tidligere. Eksempler på det er Den vægtløse Melissa med rumpistol, der er et scifi-noir-drama og Professor Adamsens ufuldendte som arbejder med Alzheimers og tidsrejser. Når det kommer til antologier, har jeg dog stadig min Great White Whale. På trods af at jeg i år rundede de 60 antologier, er det aldrig lykkedes mig at få en samling opkaldt efter mit bidrag. Enten er jeg meget dårligere til titler end jeg tror, eller også er det en sammensværgelse! Jeg hælder mest til det sidste, for så kan man altid håbe, at der er en alien eller to med i det også.

---

Undervisning i Randers.

I fjernsynet om horror.

Interview på BogForum.

Holdet på Hald til Verdensmålene.

Dia de los Muertos i Literaturhaus.

Forfatteroplevelser

I kølvandet på 2018 har jeg føjet et par firsts og et par titler til CV’et, og det har været vildt at opleve, hvordan tingene forgrener sig. I JANUAR blev der lagt forfattervideoer af mig op på Clio Online og genfandt jeg min læseglæde, i FEBRUAR skrev jeg 28 FebruaryFICTION, læste op i en kælder til KBH Læser og fik indlæst fortællinger på Godnathistorier. I MARTS medvirkede jeg i et seminar om Verdensmålene på Hald, der med lidt held munder ud i en bog og blev jeg genvalgt som formand for den skønlitterære styrelse i Dansk Forfatterforening. I APRIL tog jeg til Randers og underviste udskolingselever i at skrive i de fantastiske genrer og der var en portræt-artikel om mit forfatterskab i bladet Novum. MAJ måned startede udgivelseslavinen med Scener og FF, jeg tog en tur til Nykøbing Falster og signerede bøger i Arnold Busck og læste op til Lille Bogdag i Kunsthal Charlottenborg. I JUNI udkom novellen A minuet of corpses og fik jeg lektør på Scener, der anbefalede den til køb på alle biblioteker. Svinehede JULI begyndte med at jeg blev spurgt om jeg ville skrive en steampunk-novelle og jeg tog et ungdomsopgør med Dennis Jürgensen på bloggen. I AUGUST var jeg dommer i en skrivekonkurrence, King udkom og så havde jeg ti års jubilæum som udgivet forfatter. I SEPTEMBER læste jeg op på Næstved Bibliotek sammen med Laura Ringo og så var jeg i fjernsynet og snakke om horror sammen med Niels Mark og Rikke Schubart. I OKTOBER modtog jeg den smukkeste læser-feedback på Scener, Slør udkom og jeg interviewede Jacob Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen til BogForum om deres værk Randvad. I NOVEMBER rev jeg en uge ud af kalenderen, og var en del af TRAVERS, et internationalt kunstnersamarbejde på Glyptoteket, jeg var vært til Dia de los Muertos i Literaturhaus sammen med Mikkeline W. Gudmand-Høyer, Politiken stak mig 6 hjerter til King, jeg var i avisen NørrebroLIV og Jeg ved godt, du er der udkom. Og endelig i DECEMBER var min novelle 13. august 1989 julekalender på Brorfelde Astronomiske Vennekreds’ side, jeg fik antaget en novelle til en engelsk antologi, hvor redaktøren er en tidligere World Fantasy Award-dommer og min novelle A minuet of corpses blev indstillet til en Bram Stoker Award. Jeg kunne have nævnt flere eller andre ting, men i år blev det disse. Jeg har været overvældet af alt det, der er sket i mit forfatterskab, og 2018 har styrket mig i nogle overbevisninger og svækket mig i andre.

---

Det svære

Med alle de ting, jeg lige har fortalt, kan det virke mærkeligt, at jeg har ‘noget at brokke mig over’. Men måske er det netop al den succes, der stiller tingene endnu mere skarpt. For selv om det har været et fantastisk år, har det også været et meget svært år. Jeg har aldrig tvivlet så meget på det jeg laver som jeg har gjort i 2018. Hvorfor? Fordi jeg oplever, at mine bøger ikke kommer særlig langt. Selv om jeg modtager rosende omtaler og flotte anmeldelser, snakkes der ikke om mine bøger. Selv når det er landets førende avis, der disker op med en top-karakter, er resultatet stadig tavshed. Selv når jeg på uge-basis har fire-fem friske nyheder, er der stille. Sidste år vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre med følelsen af at opnå en masse, og samtidig ikke komme ud over rampen. I år har det sat sig som en modløshed. Det får mig til at miste lysten til det jeg laver, og for mig er det skræmmende at være vidne til. Det får mig også til at stille spørgsmålstegn ved kvaliteten af min skrivning, og ikke på den konstruktive måde, enhver forfatter skal kigge på sine tekster. Jeg oplever, at branchen handler mindre om bøgerne, og mere om hvordan forfatter og forlag kan vinkle fortællingen om forfatteren, mens selve bogen træder i baggrunden, eller fungerer som en gimmick. Det er en udvikling, jeg væmmes ved, da jeg er af den overbevisning, at det er med til at lægge bogen i en for tidlig grav. Jeg er bekymret over, hvor ensartet litteraturformidlingen efterhånden er på tværs af samtlige platforme, og jeg er ærgerlig over hvor homogene læsefællesskaberne er. Bogen er en mangfoldig art, og der skal værnes om alle dens inkarnationer.

---

Foto: Freja Ingrid Lehrmann

Projekter og fremtiden

2019 kommer på udgivelsesfronten til at være roligere end 2018, og heldigvis for det. På et tidspunkt i ‘19 udkommer min bog med arbejdstitlen 3, der indeholder tre meget lange horror-fortællinger, og hvis alt flasker sig kommer den fjerde opsamling (jeps, der er nu kontrakt på to til) til efteråret. Den kommer til at handle om kærlighed, og bliver overvejende realistisk. Om et øjeblik sender jeg også min pikareske roman Et satans arbejde ud til forlagene, og ser, om der er nogen, der er interesseret i en fortælling om en flyttemand, der rykker en del af Helvede til Hellerup. På harddisken har jeg også et par manuskripter til novellesamlinger liggende klar, og måske er der et forlag, der er interesseret i den slags? Her tænker jeg især på samlingen Næsten her, der er realistiske noveller sat i alternative universer og Skår, der er korte fortællinger alle under 1500 ord. Christoffer Gertz Bech, som illustrerede King, og jeg har desuden aftalt endnu et partnerskab, men det bliver først til 2020. Det bliver også spændende at se, hvor den lange tekst med arbejdstitlen Dem, som jeg arbejder på i øjeblikket, ender henne. Måske er der nok til en roman. Ellers kommer jeg til at bruge en del tid i ‘19 på at være redaktør, lave undervisningsmaterialer og holde foredrag. Og så må vi heller ikke glemme, at jeg stadig er formand i både Dansk Horror Selskab og for en af grupperne i DFF, så det kommer automatisk også til at tage en del tid. Og så har jeg på fornemmelsen, at 2019 kommer til at indeholde en masse uforudset.

---

Til sidst

Nu er klokken lidt over elleve. Tak fordi du læste med. Jeg håber ikke, at jeg kedede dig alt for meget. Ligeledes tak til jer, der har læst, købt og/eller anmeldt mine bøger, til de af jer der følger med på Instagram og Facebook og til jer, der kommenterer mig og gad lytte på mig ude i virkeligheden. Det er dejligt at vide, at I findes. Og med de ord, er det vel på tide at lade et sort hul strække 2018 ud til en singularitet og komme i gang med 2019.

Året der gik: 2018, Del 1

I går løb 2018 ud, og kommer ikke tilbage. Det var det år, hvor Stephen Hawking blev tavs (men heldigvis blev stemmen bevaret for eftertiden), hvor Danmark tog skridt mod at blive en totalitær stat, Fortnite inficerede verdens sind, Kanye West besøgte Donald Trump i Det Ovale Værelse, et thailandsk drengefodboldhold blev fanget i underjordiske huler og først reddet efter 18 dage, Britta Nielsen stak af med 111 millioner (hvilket der blev snakket meget mere om, end at Danske Bank havde hvidvasket milliarder i deres estiske filialer) og så var det den varmeste sommer i mands minde. Verden er ved at udvikle sig til et freak show, og 2018 har om noget år bevist overfor mig, at det gamle mundheld ‘virkeligheden overgår fantasien’ holder stik. Med alt dette sagt, er her første del af min årsrapport. Vanen tro består første indlæg af de kolde, hårde tal. Det er en måde hvorpå jeg kan holde styr på mit forfatterskab, og du er mere end velkommen til at kigge mig over skulderen.  

---

2018 har været et meget langt og mættet år. Samtidig føles det som om dagene blot har taget hinanden, og derfor kædet alle oplevelserne og udgivelserne sammen til ét minde. Jeg har aldrig haft så mange udgivelser på et år, og måske var det også for mange. I år har jeg skrevet 20 tekster (4 af dem på engelsk), en kortroman (der måske ender som en roman), 28 FebruaryFiction, skrevet taler og essays, undervist i skrivning, været redaktør på to bøger, lavet undervisningsmateriale, omskrevet og revideret fem af mine egne bøger, medvirket i internationalt kunstnersamarbejde og varetaget dobbelt formandsskab. Alt det og en helvedes masse mere, kan du høre om i morgen, hvor jeg kigger mindre på tallene og mere på helheden. Hvis du ikke kan vente, kan du altid tage et kig på slideshowet :)

---

Horror

Måneskinssonate (8200 ord, januar)

Tinderbitch (8200 ord, maj) antaget til antologi

Cut (666 ord, september) engelsk – med i antologien Trickster's Treats #2

In everything a sound (6800 ord, oktober) Engelsk – antaget til antologien Mountains of Madness Revealed.

Weird

Annes smil (1800 ord, marts)

Nye myter til en gammel verden (3000 ord, marts)

Genkendelse (2500 ord, juli)

Kamæleoner (4500 ord, august)

Ølanker (1400 ord, august)

Symbiose (4300 ord, oktober)

Science fiction

Den vægtløse Melissa med rumpistol (9400 ord, februar)

A minuet of corpses (6400 ord, april) engelsk – med i antologien Beyond the Infinite

Professor Adamsens ufuldendte (10500 ord, maj)

Christian Pedersen skal gå i nul (4400 ord, juni)

Til polen, hurra! (7700 ord, juni) med i antologien Krinoline & kedsomhed

Mono (1100 ord, august) sendt ind til konkurrence

Kikai (1500 ord, august) engelsk

Realisme

Büchsflint (3500 ord, juli) NH

Eusebios brønd (2300 ord, juli)

Større projekter

Dem (25000 ord, horror, november-)

---

I år har det været vanskeligere end ellers at holde min kadence med 500 ord, simpelthen fordi jeg hele tiden har siddet midt i et redigerings- og revideringsarbejde, og otte timers tekstarbejde om dagen må være nok. Derfor har jeg i snit kun nået 350 ord om dagen, hvilket er et fald også fra sidste år. Dog har jeg det fint med det. Jeg skriver stadig som en springflod, og ideerne flyver lavt og hårdt. En tendens i 2018 har været den sære og korte fortælling, hvor jeg arbejder meget med surrealistiske billeder, fabulerer frit og forsøger mig mere visuelt frem for plotbaseret. Jeg ved ikke, hvorfra den tendens kommer, men jeg har tænkt mig at undersøge den til bunds. Jeg har også forsøgt mig mere på engelsk, og det går bedre og bedre. En primær del af mit forfatterskab tror jeg dog aldrig, det bliver. Ellers holder jeg science fiction og horror-fanen højt, ofte blandet med elementer af den særeste slags.

I morgen snakker jeg meget mere om, hvad der egentlig er sket i 2018. Der er sket mange gode ting, flere end dårlige, og fordi jeg har lovet mig selv og jer det, vil jeg berette om det hele. Ikke for at klynke og smage mig selv til døde, men for at dele. Tak fordi du læste med, og fordi du gjorde det, er her en lille video, der vil aldeles overbevise dig om, at jeg har mistet forstanden (eller også er det bare en unboxing) :) Vi ses.