I dag skriver vi den 14. april, og de to foregående uger har mildest talt været travle. Lige nu sidder jeg foran tastaturet i morgenkåbe, drikker kaffe af svinekruset og forsøger at skabe mig et overblik over tiden fra første april. Det forsøg er du hermed inviteret til at være vidne til. For at lette hjernetrykket vil jeg gøre det kronologisk, og jeg regner med at være færdig nogenlunde samtidig med at min kop er tømt. So, without further ado, let’s get to it.
Den 1. april
Den 1. april havde jeg deadline på råmanus til min næste udgivelse, der har titlen Tre. Det er tre lange historier svøbt i en rammefortælling, og genren er en slags horror, eller måske mere weird. I ugen op til deadlinen arbejdede jeg med en kadence på 2000 ord i døgnet, fordi min rammefortælling, som jeg egentlig havde regnet med var ganske ligetil, forgrenede og knopskød som et træ i mutation. Den ville noget andet, og jeg fulgte med. Vi kom sære og abnorme steder hen, og de tre fortællinger endte med ikke kun at læne sig mod en ramme, men lade rammen være en del af sig. Det ændrer ikke på, at jeg var mentalt smadret efter manus var afsendt manus. Adjektivet ‘drænet’ er vist det helt rigtige her, for min historie havde vredet alle ordene ud af mig. Lige nu sidder redaktøren med den, og så må vi se, hvad der sker.
Krimimessen i Horsens
I weekenden 5-6. april var jeg til krimimesse i Horsens, og jeg havde en del punkter på programmet. Først var jeg en del af panelet ‘Dansk gys gennem tiden’ sammen med Jette Holst og Dennis Jürgensen (moderator: Jacob Krogsøe), og i løbet af de fyrre minutter nåede vi vidt omkring, fra vores egen rædsel til hvad der rørte sig på den danske horrorscene. Lokalet var helt proppet, og efterfølgende har flere kommenteret, at de virkelig var fanget af vores samtale. Måske kunne man overveje at gøre noget lignende en anden gang?
Lidt senere interviewede jeg Teddy Vork om hans nye bog Forglemmigej, der er udgivet på Mofibo, og derfor ‘kun’ findes som e-bog og lydbog. Forglemmigej foregår på et plejehjem, hvor den nyansatte Mie begynder at opleve nogle sære ting med de senil-demente gamle. Vi talte især om hvordan det var at skrive til et medie som lyd, hvad det iboende rædselsvækkende ved et plejehjem er og om hvordan Teddy Vork konsekvent anvender myter og overtro i sine fortællinger.
Til sidst på dagen interviede Jette Holst mig om min roman Slør fra sidste år. Vi snakkede blandt andet om hvor mange forskellige slør, der egentlig er i bogen, om hvordan jeg blander genrer, der på overfladen intet har med hinanden at gøre og om, at jeg på de sidste 11 år har fået udgivet 150 noveller, i bogform, på dansk.
Men nu var det hele ikke scenetid. Jeg fik også snakket med et væld af folk og kolleger, om alt mellem himmel og jord. De snakke blev kun dybere og mere slørede (pun intended;)) til den store festmiddag, som jeg først var hjemme fra ved 01-tiden.
Morgenen efter havde jeg min sidste snak, nemlig hvor jeg interviewede Carsten Busk om hans bog Stedfortræderen, der handler om storpolitiske intriger, hvor både Vatikanet og en mystisk, hovedrig organisation i Schweiz har en finger med i spillet. Derefter var der fri leg, og ved 15-tiden satte jeg hjemover, hvilket DSB med vanlig nonchalance fuckede totalt op, så rejsetiden blev 1½ time længere.
9. april
Den 9. april fik jeg afslag på min ansøgning om arbejdslegat hos Kunstfonden. Det føltes som at blive pisset direkte i hjernen, og det kom på det værst tænkelige tidspunkt. Tidligere på året trak jeg selv stikket på mine opsamlinger, da de ikke kunne løbe rundt - ikke nok interesse fra hverken biblioteker (på trods af en blændende lektør) eller fra private læsere. Det gjorde ondt. Mine opsamlinger stod mig meget nært, da de var milepæle i mit forfatterskab. Afslaget fra Statens Kunstfond kvalte min lyst til at skrive, og den er ikke kommet igen. Det føles som om, at lige meget hvor godt jeg gør det, er det bare ikke godt nok. Jeg ved ikke, hvad jeg gør herfra.
Cæcilie-koret synger de samme sange, der blev sunget i 1919.
10. april
I 1919 var den første nordiske forfatterkongres, hvor Thit Jensen holdt sin berømte femøres-tale, der blev startskuddet til at forfattere fik bibliotekspenge. I år var det så hundrede år siden og i anledning af jubilæet afholdt Dansk Forfatterforening en stor reception på Nordatlantens Brygge med blandt andet tale af Einar Már Guðmundsson og inviterede fra alle de nordiske forfatterforeninger. Jeg havde været med i arrangørgruppen fra første fløjt, og mit primære ansvar var at tage mig af de delegerede fra Estland. I 1919 var esterne nemlig inviteret, men blev ikke en del af samarbejdet, på grund af mange faktorer. Nu var de så inviteret igen. Det blev en ret mættet dag, som endte på The Standard, hvor der var eksperimentalkøkken og jeg var først hjemme halvto. Dagen efter tog de andre videre til to-dages kursus på Schæffergaarden, men det kunne jeg ikke. For jeg havde en aftale med Randers - en by i galaksen.
Jeg holder foredrag om dansk science fiction.
Sci-Fi-Con i Randers/Randers - en by i galaksen
I dagene 11-13. april var jeg i Randers til det efterhånden enorme hybrid-event om Star Wars og science fiction. Klog af skade stak jeg DSB fingeren, og kørte torsdag aften over med Flexibus, der satte mig af 100 meter fra mit hotel. Samme aften løb jeg en smuk tur ved Gudenåen, og den kan du se beskrevet her. Fredag formiddag var turen kommet til mit første oplæg. De fantastiske genrer. Flere skoleklasser fra området kom, og selv om de var i den yngre ende (6. klasser) gik mit oplæg hæderligt. Undervejs fuckede mit power point også, så jeg måtte klare mig uden, hvilket ikke var optimalt. Senere samme dag var jeg blevet bondefanget til at være med på et hold, der som de første skulle prøve kræfter med et break-out room, der var designet specielt til galaksedagene. På holdet var, ud over mig, bibliotekschef Mette Haarup, professor og forfatter Svend Brinkmann, leder af frivilligværket Louise Brown, science fiction-ekspert Nicolas Barbano og fodboldspiller André Rømer (der scorede til Randers’ sejr 2-1 i den følgende weekend) fra Randers FC. Vi kom okay igennem, og jeg trak heldigvis ikke holdet ned. Bagefter satte jeg mig på Randers Bibliotek som tilskuer til en paneldebat mellem Maria Månson & Per Juul Carlsen fra Filmselskabet på DR K, Kenneth Bøgh Andersen og Svend Brinkmann (moderator: Jacob Krogsøe). Dagen efter gik turen til Arena Randers, til den gigantiske Sci-Fi-Con, og ordet gigantisk er meget passende. I løbet af dagen besøgte op mod 5000 gæster messen, og der var proppet med cosplayers, merchandise og signeringer. Selv var jeg i den mere rolige ende, da jeg skulle holde et oplæg om dansk science fiction før og nu. Det gik virkelig godt, og jeg har på fornemmelsen, at flere af tilhørerne i den kommende tid vil vælge et par værker eller to fra dem, jeg foreslog. Bagefter daskede jeg rundt, snakkede med en helvedes masse venner og bekendte, og brugte et kvarters tid ved Golistos stand. En af idemagerne bag Golisto, Emil Ottar Riise, havde jeg i tidernes morgen som elev, og vi har holdt kontakten sporadisk ved lige. Jeg var ret imponeret af deres koncept, der vil appellere til især samlere, om dem var der masser af på Sci-Fi-Con. Tiden skred frem, og snart skulle jeg hjem, men fandeme ikke med DSB. Så jeg havde fået et lift med Gomore, og Rasmus, der skulle til Frederiksberg samlede mig op ved Randers Arena. Vi kendte ikke hinanden, men snakkede frit i de cirka fire timer, det tog at komme hjem, og lidt over 23 blev jeg sat af 100 meter fra min lejlighed. Min tur til Randers havde været flot og begivenhedsrig, og hvem ved, måske er jeg så heldig at blive inviteret igen til næste år.
14. april
Mens jeg var i det jyske, tikkede en besked ind på min NemKonto, men da jeg ikke havde taget mit nøglekort med, måtte jeg vente til i dag, med at se hvordan bibliotekspengene så ud. Og heldigvis er de steget, med omkring 25%, hvilket ikke er særlig mærkeligt, eftersom jeg fik udgivet fem bøger sidste år. Jeg kan dog også se af min opgørelse, at mange af mine ældre værker er begyndt at forsvinde fra bibliotekerne, så hvis du har lyst til at læse dem, skal du snart til at besøge din lokale, kommunale bogpusher. Til sidst en sjov ting: Jeg er præcis nummer 1000 på modtagere af bibliotekspenge - hvilket placerer mig med et mulehår i den øverste tiendedel.
Og alt det andet …
Det var de store sager fra de første fjorten dage af april. I samme periode har der også været projektuge på mit arbejde (en af årets vigtigste uger), der skulle have været en paneldebat om horror til årets Blodig Weekend (men aflyst, for få tilmeldte) og i forfatterforeningen var der fredag fyraftensbar med besøg af Jørn Boisen, der talte om lykke, ulykke og fransk litteraur. Og for at det ikke skal være løgn, har jeg også raget en modbydelig forkølelse til mig. Nu tager jeg mig en kop kaffe til, indtil jeg finder på noget at lave. Tak fordi du læste med.