Forside: Anna Degnbol.

Forside: Anna Degnbol.

Jeg ved godt, du er der

Forlaget Calibat/DreamLitt

I 2016 udkom den første i rækken af opsamlinger, og i 2017 udkom den anden. De blev begge godt modtaget, og i 2018 kom turen til den tredje, der fik titlen Jeg ved godt, du er der. Tredje opsamling handler om dilemmaer og valg, og om de mennesker, der er fanget i dem. Der er otte fortællinger, de seks har været udgivet før, og selv om der er plads til nogle af de klassiske monstre som vampyrer og varulve, er fortællingerne selv langt fra klassiske. Jeg ved godt, du er der indledes med novellen Udyr, der vandt Kandors novellekonkurrence Varulv i 2014 og afsluttes med fortællingen Sølvsilkenætter, der aldrig før har været udgivet. Jeg ved godt, du er der er et samarbejde mellem forlagene Calibat og DreamLitt. Den blev desværre den sidste opsamling.


Lektøren siger

Til læsere af gys og mere overordnet til læsere af moderne danske noveller. Bør stå i alle samlinger.


jegvedgodt_forside.png

Anmeldelser

Gyseren.dk

Hvor forskellige novellerne ellers er, så er én ting fælles for dem – gruen. Hver eneste novelle invaderede mig under læsningen. Selv de historier jeg på forhånd kendte, fik mig til at tænke ‘Åh nej’ … For mig er det altid interessant at læse A. Silvestri. Han skifter genre, skrivestil, tema og medie, som vi andre skifter underbukser – og som regel gør han det godt. Det er også tilfældet her i Jeg ved godt, du er der, hvor de 8 noveller alle står skarpt og velskrevet … læs mere.

Bogrummet.dk

★★★★☆

Jeg føler stadig jeg er på slaveskibet, i laden og i cirkus, og et større cadeau kan man vel ikke give Silvestri? Han skriver, som altid, blændende godt. Hans fantasi er fantastisk, og giver nye nuancer på gamle klicheer i monstergenren. Læs mere.

Bogrummet.dk

★★★★☆

Dette var første gang, jeg stiftede bekendtskab med Silvestris grumme fortællinger, og jeg var fascineret af hans fantasi og evne til at skabe den helt rette stemning. Læs mere.

Bogblogger.dk

Novellesamlingen Jeg ved godt, du er der huser fra start til slut en dyster og mørk følelse. Samtlige historier udfordrer læseren. De bryder tabuer og flytter grænser. Kort sagt provokerer de læseren. Og det er nemlig noget, som forfatteren er god til: At tage noget velkendt, give det et twist og så lige skrue op for ubehaget, det vulgære eller det balstyriske

jegvedgodt_forside.png

Anden omtale


Silvestri skriver, som altid, blændende godt. Hans fantasi er fantastisk, og giver nye nuancer på gamle klicheer i monstergenren
— Bogrummet.dk
Bør stå i alle samlinger
— DBC