Februars arbejde 2017 - om February Fiction, samtaler og noveller

Så er der sat hak ved årets korteste måned, og de otteogtyve dage var fyldt til bristepunktet. Nu er det forår, det har verden fejret med kulde og regn, men det er jeg heldigvis glad for, da jeg sidder indenfor og skriver dette. Jeg har haft rigtig meget arbejde at se til i februar, og i dag glæder jeg mig til at kunne læne mig tilbage og bare slappe af. Men inden det sker, vil jeg kigge tilbage på februar.
I løbet af februar blev det til to noveller, der er meget forskellige i stil og tone.

Det tynde øl (10500 ord, realisme) NH
Blinde killinger (3200 ord, horror)

En del af lokalet jeg lod mig inspirere af.
Historien Det tynde øl er en Næsten her-fortælling. I den møder vi ølbryggeren Ewers Mault, der modtager en sær gave med posten ... nemlig intet mindre end hans konkurrents hoved, eller kranium er vel mere præcist. De har konkurreret indbyrdes i femten år, og Ewers har altid tabt. Men nu, her har han jo vundet, for hans konkurrent er død, og vil endda gerne ha' at Ewers drikker hans skål af hans eget kranium. Til at begynde med er Ewers euforisk af lykke, men som tiden går, går det op for Ewers at der også er en værdi i at have en konkurrent.

Blinde killinger er skrevet til eventet Blod og blæk, der løb af stablen den 3/3-17 i Wicked Workshops lokaler på Vesterbro. Jeg lod mig inspirere af selve lokalet og min opvækst på Lolland, og skrev en fortælling om en dreng, der har et meget usundt forhold til dyrs liv. Det var en rigtig svær tekst at skrive, da jeg er frygtelig glad for katte, og som det fremgår af titlen, så spiller de en væsentlig rolle. Blinde killinger et skrevet med oplæsning for øje, så det kan være jeg omskriver den en gang i fremtiden.

Omskrivning, redaktion, revidering

Ud over de nye tekster har jeg haft den store rettepen fremme, og det er blevet til en gevaldig masse. Først og fremmest fik jeg et hastemanus i mailboksen - et manus, der skulle ligge klar omkring en uge senere. Så det kastede jeg mig over, og nu tyder alt på at forfatteren når det til deadlinen. Fedt. Men jeg havde også mine egne ting at tænke på. Størst var det nok, at jeg fik revideret mit manus Et satans arbejde, og nu blot venter på en håndfuld sammenhængende dage, hvor jeg kan skrive det igennem ... og så! kan manus endelig komme ud til forlag. Det glæder jeg mig til.

Romaner er en ting - noveller noget andet. I løbet af februar har jeg redigeret min erotiske novelle Tilbud, der snart udkommer på forlaget DreamLitt. Jeg har redigeret novellen Bon voyage, voyage, et stykke horror på engelsk, der bliver en del af en samling hvor hovednavnene er Clive Barker og Ramsey Campbell (og hvis du har lyst til at hjælpe samlingen på vej, kan du donere her), det er blevet til tre science fiction-noveller, der skulle læses igennem og revideres, så de kunne blive sendt til Science Fiction Cirklens årlige konkurrence, der var yderligere tre (heldigvis korte) noveller, der skulle gennemtjekkes inden de blev sendt til et online magasin og det tror jeg så også var det. Jeg har grinet lidt af mig selv, når jeg endnu en aften sad med først kuglepen og så tastatur, for så kan jeg fandeme lære ikke at skrive så meget. Tingene skal jo også rettes igennem.

RED: Et par timer efter jeg skrev dette indlæg, faldt jeg over et link til George Saunders indlæg What writers really do when they write - og der ramte han plet med beskrivelsen af en en redigeringsproces. Tak for det!


Bogmarked og konkurrence 

I starten af februar åbnede jeg for salg af nogle af mine gamle titler, og det er gået rigtig godt med det. Der var blandt andet en kunde, der købte hele ni bøger i et hug. Faktisk er det gået så strygende, at der kun er nogle bogpakker og to eksemplarer af Sand og sten, stål og glas tilbage. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om det ved at følge linket.

Jeg afholdt ligeledes en konkurrence på facebook, hvor man kunne vinde en af bogpakkerne, og der er nu to sæt på vej til henholdsvis Tappernøje og Nordvest. Det var dejligt at se, at der stadig er interesse for at læse mine ældre udgivelser, og jeg glæder mig til at høre hvad de to nye læsere synes om Køtere dør om vinteren, Optisk bedrag og Ambrosia/Live

February Fiction

Sidste år startede forfatteren A.Rune initiativet February Fiction, der i al sin enkelhed går ud på, at man i februar skal skrive tekster, der holder sig under 100 ord, men som samtidig har en begyndelse, en midte og en slutning. Samtidig skal de publiceres online - jeg valgte Instagram. Jeg medvirkede i 2016, og jeg medvirkede også næsten hele vejen her i 2017. Det blev til fireogtyve FebFic fra min hånd af - og her kan du se en af dem:
Er det for småt, så tryk for stort :)
Som altid var det sjovt at skrive en ny historie hver dag - og jeg har lagt månedens produktion op på en underside her på bloggen, så du kan læse hvis du vil :) Jeg forsøgte at skrive i alle mulige genrer - fra det ondt realistiske til det mere komiske. Grunden til at jeg ikke kom helt i mål, var at der i initiativets sidste weekend blev ændret på reglerne, og det havde jeg hverken tid eller overskud til at leve op til. Dog håber jeg initiativet til næste år får endnu flere skribenter med.

Litteraturens rolle og vilkår i samfundet

Om eftermiddagen den 28. februar sad jeg i et panel på Husets Teater, hvor der blev diskuteret litteraturens rolle og vilkår. Det var min første offentlige optræden i min egenskab af formand for de skønlitterære i Dansk Forfatterforening, og sammen med mig i panelet sad Jacob Søndergaard, forlagschef på Rosinante. Vi blev taget ved hånden af Klaus Rothstein. Det var et meget velbesøgt arrangement, der tog udgangspunkt i Jacob Søndergaards tekst Skulle, burde, turde, ville, hvor en af hans hovedpointer er at man måske ikke skal forvente, at den smalle litteratur vokser sig bred - og at det er helt fint. Jeg fik også sagt min del, om hvordan det er at være forfatter, om at forsøge at nå ud til læserne og at jeg tænker, at vejen frem for at skaffe mere fokus og interesse på bøger og læsning, er at lade forskellige grupper og miljøer mødes, så det ikke enten er den 'fine' litteratur, der diskuteres eller den 'mainstream' litteratur, der læses. Der er brug for nogle broer, og ja, en af de broer er fra genrelitteraturen til den anden genrelitteratur, der tilfældigvis har flest tilhængere.

Efterfølgende fortsatte debatten, men med nye aktører, nemlig Peder Frederik Jensen og Susan Simonsen, der snakkede om litteraturens rolle i samfundsdebatten. Vi nåede langt omkring, både til genrelitteratur og bogmarkedets fremtid, og det var dejligt at sidde i et lokale med en masse tilskuere, der elskede at læse.
Er der mere?

Næh, egentlig ikke. Marts bliver også fyldt med omskrivning, men også med en særlig novelle om 1960erne, som jeg har samlet information ind til et stykke tid. Det bliver spændende at skrive den. Og så har jeg et par arrangementer i den kommende måned. Tak fordi du læste med :)

February Fiction

Kære underviser

Tak fordi du besøger min side; du har sandsynligvis fundet frem til den via Clio eller en anden undervisningsportal. Du kan finde mine February Fictions både her og under fanen Tekster. Jeg vil dog bede dig om en ting, hvis du beslutter dig for at bruge en eller flere af mine tekster. Nemlig at indberette de tekster du anvender til Copydan Tekst og Node. Det vil koste dig lidt tid, men ikke en krone. På forhånd tusind tak.

-

I februar 2016 deltog jeg i FebruaryFiction, et koncept der i al sin enkelhed gik ud på at fortælle historier med en begyndelse, midte og slutning på mindre end 100 ord. Disse fortællinger skulle så publiceres online. Desværre valgte jeg twitter til at formidle mine, så der var ikke mange der så dem. Det råder jeg en smule bod på nu ved at vise alle 29 her. Enjoy - og alle rettigheder er selvfølgelig mine :) Hvis du har brug for at gøre billederne større, er det blot at give dem et lille klik!

2017

2016

Nyheder i februar 2017 - om en Top 10, nomineringer og lektørudtalelse

Februar måned lakker mod enden, og heldigvis er det omskiftelige vejr med til at holde mig i sving. Som det også var tilfældet sidste år, medvirker jeg i initiativet February Fiction, det kan du læse med på over på min Instagram, men ved siden af det sker der også ting og sager i forfatterkedlen.
 
Horror

Sidste år udkom antologien Hvis jeg overlever natten, hvor jeg havde min novelle In uteri med. Samlingen udkom på et helt nyt forlag, og derfor er det så meget vigtigere at den har modtaget en lektørudtalelse. Lektøren fremhæver samlingen som velskrevet, og har blandt andet følgende at sige om yours truly:

"Fremhæves kan bl.a. Lars Ahns “Hvor hesten ligger begravet” og A. Silvestris “In uteri” som to fortællinger, der bliver hængende i læserens bevidsthed.”

I slutningen af januar gjorde bibliotekar Pernille Thoustrup status over læseåret 2016 på en Top 10 på bloggen Bare et kapitel mere, og sørme så om Kærlighedsfrugt ikke sneg sig ind på en syvendeplads med følgende ord:

"#7: Kærlighedsfrugt af A. Silvestri. Kærlighedsfrugt er nok en af de bedste horror novellesamlinger jeg nogensinde har læst. Jeg læste den faktisk hele to gange i 2016, så jeg var pænt opslugt af den. Den er kærlighed til horror i stor stil. (Anmeldelse her)."
Mens jeg skrev dette indlæg, skiftede Forlaget Kandor til denne facebook-header. Kærlighedsfrugt lever stadig ;)
Science Fiction

Siden efteråret har det været muligt at stemme på Niels Klim-prisens longlist, og på den måde være med til at beslutte hvem der skulle med på shortlisten, og dermed have en mulighed for at blive årets vinder i en af de fire kategorier. Jeg havde oprindeligt kandidater med i både kategorien novelle og langnovelle, og da sløret blev løftet for afstemningen, fandt jeg ud af at jeg var kommet i sidstnævnte kategori og hurra for det :) Men faktisk er det i så voldsom grad, at jeg nu er blevet min egen konkurrent.

Hvordan det? Jo, min novelle Bag glas, novellen Sand og sten, stål og glas og novellen Klæder skaber folk, fra tre forskellige udgivelser, er nu blevet stemt videre og er derfor midt i et internt opgør, ikke bare med hinanden, men også med de andre nominerede i kategorien. Jeg har overvejet at trække to af kandidaterne, for på den måde at maksimere mine chancer for ikke at slå mig selv i gulvet, men jeg er ikke helt sikker på hvad jeg skal gøre. Her kommer du ind: Hvad synes du, min kære bloglæser? Skal jeg trække nogle af mine kandidater? Afstemningen starter den 1. marts og jeg håber I stemmer på lige præcis de historier I synes bedst om. Og så selvfølgelig et stort tillykke til alle de nominerede i alle kategorier.
Facebook og update

For omkring en uge siden lavede jeg et indlæg på min officielle facebookside, hvor jeg skød en konkurrence i gang. Der er lidt over en uge tilbage af konkurrencen, så hvis du har lyst til at vinde en håndfuld af mine bøger, så er det blot at springe ombord på facebook-færgen :)



Det går også forrygende med mit bogudsalg, så hvis du skal nå at have noget med, skal du snart til at skynde dig. Som du kan se, har jeg løbende opdateret mit oprindelige indlæg, så man kan se hvad der er tilbage i bunkerne :)

Andet
Ellers er der ikke så meget. Jeg redigerer og retter, så blækket pletter væggene, jeg har lige sendt en håndfuld noveller ind til et nystartet novellemagasin, og så får jeg lavet en frygtelig masse arbejde - men det kan du altid læse mere om i et kommende indlæg.Tak fordi du læste med :)

Er den danske horror-litteratur død?

For omkring en måned siden, skrev Rasmus Wichmann et indlæg i Biblioteksmagasinet med titlen De unge skrækløver. Her fortalte han, hvordan størstedelen af Danmark var gået glip af perioden 2010-2015, hvor der skete en sand eksplosion i horror skrevet på dansk. Nye navne trådte ind på scenen, men desværre for tomme sale. Grunden til dette kunne findes i blandt andet dagbladenes ignorering af genren, bibliotekernes stækkede budgetter, genrens egne fans, der havde en tendens til at mene, at danskproduceret var dårligt og så den tanke, at langt de fleste læsere mener, at horror-litteratur er for børn og unge. Så langt pointerne i indlægget De unge skrækløver.
Du kan selv læse indlægget ved at følge linket  - det er side 8+9.
Da jeg havde læst Wichmanns indlæg, sad jeg tilbage med en følelse af at jeg lige havde læst et gravskrift - en fornemmelse, jeg delte med den håndfuld, der kommenterede på indlægget på facebook. Jeg havde selv været ramt af hvad der føltes som ligegyldighed fra mange sider af, når det kom til horror - eksemplificeret gennem min udgivelse Kærlighedsfrugt, der styrtede til jorden på trods af flot lektør og gode anmeldelser. I mit blogindlæg Seks eksemplarer dykker jeg netop ned malstrømslignende fornemmelse af at genrens fans er dem, der svigter den hårdest, men samtidig kan man jo ikke kræve at folk investerer i bøger, bare fordi de er en speciel genre. I de efterfølgende måneder har det, der har gået mig mest på, været en af de andre ting, Wichmann nævner i sit indlæg. Nemlig at mange af horror-værkerne er blevet forbigået i tavshed af pressen. Det står for mig som meget værre.

2010-2015
Skrækløvernes fem år var en vild tid. Det virkede som om der hver eneste måned kom en ny, god bog. I 2011 kom Michael Kamps Moln - jorden husker, i 2012 begyndte Jonas Wilmann sin Frygt-filerne-serie (hvor tredje og sidste bog lige er udkommet), i 2013 kom Carina Evytts Dæmoner, i 2014 Teddy Vorks fremragende Sprækker og i 2015 kom min egen Kærlighedsfrugt , for nu at nævne et par stykker. I samme periode fossede det ud med horror-antologier - nogle meget vellykkede, andre i mindre grad. På årsbasis blev der udgivet i hvert fald 15 bøger, der var rendyrket horror for voksne. I perioden skete der også det spændende, at mange af navnene blev hængende. Det var ikke folk med en enkelt bog i sig, men derimod forfatterskaber, der blev etableret. De gamle rædselskøtere var der stadig, i form af Steen Langstrup, Patrick Leis og Jacob Hedegaard Pedersen, men koblet blev større og langt mere varieret. Nogle af de nye forfattere rakte bagud efter de gamle mestre, som Wichmann også peger på i sin artikel, mens andre søgte deres inspiration fra film, tegneserier, computerspil og den traditionelle, realistiske litteratur. Det gjorde at der i perioden opstod en stor diversitet i stemmer. Hvad mange af dem havde tilfælles, var dog de korte former, og for hver roman, udkom der en novellesamling og/eller en kortroman. Måske var det en af grundene til den mindre bevågenhed. Mange læsere lider af en sær antipati over for noveller, og kortere romaner, og derfor har de ordknappe tekster nok ikke gjort noget for at promovere genren. I samme periode blev Dansk Horror Selskab, der står for at uddele den årlige horrorpris, også stiftet. Det var ment som et samlende organ for forfattere og kunstnere, der arbejdede professionelt med genren. Ved udgangen af 2015 stod Danmark med en håndfuld helt nye horror-forfattere, der var dygtige til at skrive, og allerede havde et par bøger på CV'et. Men hvordan kunne forfatterne overhovedet få udgivet bøger, hvis der ikke var nogen, der ville læse genren?

Forlagene
Mestendels var de etablerede forlag slet ikke interesserede i horror. Enkelte forfattere, som Steen Langstrup og Jonas Wilmann udgav deres bøger selv, men resten af horror-forfatterne var så heldigt stillet, at der i næsten samme periode opstod to forlag, der næsten eksklusivt tog sig af horror. Det første var H.Harksen Productions, et etmandsforlag på Fyn, hvis ejer, Henrik S. Harksen var dybt fascineret af H.P.Lovecraft og nok uden at vide det, på det grundlag startede bølgen af især antologier. Forlaget var primært dedikeret til Mythos-litteratur, men sekundært til horror, og horror kom der meget af. HHP lancerede serien gotisk krimi, og håndplukkede selv forfattere, der kunne skrive inden for genren. Samtidig blev antologierne ved, og skabte derved en vej ind for nye stemmer. Lidt senere kom forlaget Kandor, drevet af den stærke forfatter Nikolaj Højberg til, og han kom til at stå bag en række af de mest roste horror-antologier, og novellesamlinger i perioden. Ved siden af horror interessede Kandor sig også for fantasy og science fiction, og blev derved en
eksponent for de fantastiske (og udskældte) genrer. Disse forlag var uhyggeligt vigtige for at genren fik så meget vind i sejlene som den gjorde. Andre forlag, såsom Tellerup, Valeta og sms-press tog større eller mindre afstikkere til genren for voksne, og hist og her dukkede andre selvudgiverforlag op, men størstedelen af dansk horror var centreret om disse forlag.

Men hvad skete der i 2015?

Der skete ikke noget, eller, måske skete der en hel masse. En række af genrens forfattere søgte andre steder hen. Nogen begyndte at skrive til børn og unge, andre begyndte at skrive i andre genrer, og en helt tredje gruppe forsvandt ikke, men droslede ned for deres produktion. En forgrening drejede fokus, så deres horror blev mere krimi-orienteret, andre fokuserede mere på de realistiske aspekter af horror. Med et negativt ord kan man kalde det, der skete, for en udvanding af genren - med et positivt ord, en udvikling. Forlaget Kandor gik ned, fordi der var for meget arbejde for en enkelt mand, og bibliotekerne var økonomisk ramte, så der ikke blev indkøbt så meget længere. Ligeledes var der kun et sparsomt privatsalg. Heldigvis blev Kandor omdannet til et imprint hos forlaget DreamLitt. Den rene horror til voksne blev mindre, men den fandtes dog stadig.

Hvordan kunne det være gået?
Det kunne være gået anderledes. Hvis dagbladene havde været mere åbne for at anmelde
bøgerne, lave forfatterportrætter og omtale af genren, ville det have medført en større bevågenhed, og åbnet for at en række forfatterskaber kunne have blomstret. Det alene ville ikke have gjort nok, men det ville have skabt en platform. Ligeledes kunne det have set meget anderledes ud, hvis læserne havde været i stand til at se forbi mærkaten horror, og rent faktisk læst bøgerne. Så ville de have opdaget, at meget dansk horror er smedet i naboessen til den realistiske litteratur. Horror anvender den realistiske verden som afsæt for de fleste historier, tager ofte afsæt i individet og arbejder med hvad det vil sige at være menneske - præcis de samme ting, så meget litteratur bliver lovprist for. Det er alt sammen gisninger, for faktum er stadig, at horror ikke nåede ud over rampen til det brede publikum. Men det kan være, at den er godt på vej.

Er genren død?
Hvor Rasmus Wichmann (og jeg selv) var hurtig til at se den manglende opmærksomhed som en nekrolog over genren, er jeg efterfølgende kommet på andre tanker. Og jeg synes, at jeg begynder at ane en helt ny periode strække sig ud foran os - med offentlighed som omdrejningspunkt. Der er nemlig gang i arrangementer rundt omkring i Danmark. Jeg snakkede med indehaveren af bloggen Skræk og Rædsel, Søren Henrik Jacobsen, om hvordan horror-året 2016 havde været. Ifølge hans horror-kalender, havde der været 168 horror-relaterede arrangementer rundt omkring i landet fra juni og til nytår. Lidt vildt! En tiendedel af disse havde direkte haft noget at gøre med litteratur. Det er udmærket, selv om litteratur godt kunne få en større plads, og det ser ud som om det bliver tilfældet i 2017. I næste uge afholder Rasmus Wichmann selv et oplæg på Sønderborg Bibliotek om horror. I skrivende stund er der til marts en zombie-festival i Odense og jeg ved fra pålidelig kilde, at Københavns Hovedbibliotek arbejder på en række horror-relaterede events i løbet af året. Under festivalen KBH Læser står Dansk Horror Selskab for en aften i rædslens tegn. Ligeledes sniger horror sig lidt ind på den etablerede litteratur-scene i København, da det rygtes at der også vil ske noget til Halloween. Steen Langstrups roman Alt det hun ville ønske hun ikke forstod er i færd med at blive filmatiseret. En håndfuld mindre forlag, såsom Forlaget Sidste Århundrede,  er også interesset i horror, omend det ikke er den danske slags, men til gengæld er et helt nyt horrorforlag, Enter Darkness, trådt frem af skyggerne. Afslutningsvis har Henrik S. Harksen siden slutningen af 2016 holdt en foredragsrække om H.P. Lovecraft, til stor fornøjelse for mange.

Så hvor efterlader det os? Er den danske horror-litteratur død?
Jeg er helt enig med Rasmus Wichmann i at den helt specielle tid er slut - det var en periode i dansk litteratur, der blev sørgeligt overset og kunne være blevet til meget mere. Men jeg ser dansk horror som værende på vej ind i en ny (og måske endnu bedre) tid - hvor der er mere fokus på forfatterne, deres værker og deres viden - så den er så langt fra død. Danske horror-forfattere er mere prominente i bibliotekernes kataloger, til diverse festivaler og sågar foredrag andre steder end de vanlige litteraturkanaler. De større forlag begynder at vejre lidt i udkanten af genren. Hvad der stadig mangler er læsere - en bredere forståelse af at horror ikke er for børn, og ikke er noget plat blodsplatsgøgl og en accept af at det, der får dig til at gyse af fryd når du læser krimi ... i virkeligheden er horror. Ligeledes ville det også klæde dagbladene, og litteraturkenderne at tage et skridt ud af deres comfort zone og give sig selv noget, de ikke allerede kender smagen af. Jeg håber, at begge dele kommer, og at de danske forfattere bliver ved med at skrive horror - og hvorfor skulle de dog ikke det?

Silvestris kræmmerbod slår dørene op

Det er blevet søndag, og de officielle bogudsalg er i fuld gang, både i boghandlerkæderne, og her på min blog. Omkring midt i december løb jeg fuldkommen tør for mine egne bøger. For første gang siden 2010 havde jeg ikke ekstra-eksemplarer liggende til salg, og derfor tænkte jeg at i stedet for at bare at skaffe et par stykker, kunne jeg lige så godt se om jeg ikke kunne trække et udvalg af mine værker hjem, og på den måde gøre det lidt mere interessant for køberne. Jeg er notorisk elendig til at sælge mig selv, men jeg vil gøre mit bedste.
Bundles (et fremmedord for en ordentligt bunke)

Første bundle indeholder tre bøger - nemlig min debut Køtere dør om vinteren fra 2010, min samling Optisk bedrag fra 2012 og sidst, men ikke mindst min dobbelte kortroman Ambrosia/Live fra 2014. Det er sammenlagt over 50 noveller, og en prisvindende kortroman, og tilsammen koster de ikke mere end 200 kroner. Du kan selvfølgelig også godt købe en enkelt af bøgerne, men så kommer den til at stå dig i 80 kroner. Jeg har samlet et par af de venlige ting, der blev sagt om de tre bøger, og hvis du har lyst til at læse mere om dem, er det bare at scrolle ned i bunden af denne sektion. Det ville have været meget smartere hvis billederne var lige her, men når jeg forsøger det, så fucker hele indlæggets opsætning.
Andet bundle er der kun et enkelt af. Når man som forfatter medvirker i antologier, får man altid tilsendt et eksemplar - men i nogle tilfælde får man tilsendt mere end et. Det er tilfældet her. I andet bundle sælger jeg antologierne Undergang, Hvis jeg overlever natten og Universets mørke samlet. Og prisen? Det er 200 kroner. Til gengæld får du tre antologier, over 30 noveller, med nogle af Danmarks dygtige genreforfattere. Mine noveller er Itu (Universets mørke, vinder af Niels Klim-prisen), Den allersidste dans (Undergang, skamrost novelle) og In uteri (Hvis jeg overlever natten, novelle fremhævet som samlingens bedste). Som sagt er der kun en enkelt bundle - så du skal være hurtig. SOLGT!

Skulle du have lyst til at erhverve dig begge bundles, kan du få dem sammenlagt for 350 kroner. Så bliver det vist ikke meget billigere.
Det er lidt småt - med et klik bliver det meget større.
Enkeltbøger

Som du nok har lagt mærke til på indlæggets indledende billede, er det også muligt at erhverve sig lidt andre af mine værker. Jeg har et enkelt eksemplar liggende af Al kødets gang, min kortroman fra 2015, som anmelderne blandt andet roste for det virtuose sprog, så der skal man også være hurtig. Jeg har tre to et eksemplarer af min novellesamling Kærlighedsfrugt, også fra 2015. Den var nomineret til Årets Danske Horrorpris, er blevet rost for de dygtige historier og er af en læser blevet kaldt for den bedste horror-samling, hun nogensinde havde læst. Sidst, men så absolut ikke mindst, er min opsamling Sand og sten, stål og glas fra 2016. Jeg har fem fire tre to eksemplarer liggende, og opsamlingen er blevet kaldt et must i bibliotekernes lektørudtalelse, fremhævet i anmeldelser som tankeprovokerende og har solgt rigtig godt. Men hvad koster de så? Jo, fordi det jo er et udsalg, koster de hver især kun 100 kroner.
Kolde facts og hvorfor ingen Pandaemonium?

Alle bøger vil selvfølgelig være personligt signeret, og ud over bøgernes pris, kommer der porto oveni som køber betaler. Det vil typisk være mellem 50 og 100 kroner. Hvis vi aftaler at overlevere bøgerne på et andet tidspunkt, er dette selvfølgelig ikke relevant. Hvis du skulle være interesseret i at købe mere end en bog/bundle, kan vi lige så selvfølgeligt forhandle os frem til en mere favorabel pris. Mine bøger vil nemlig så gerne læses :) Du kan skrive til mig her på min blog, på facebook eller på min mail, som du finder her.

Pandaemonium er nok den af mine bøger, der har solgt mest - så hvorfor er den ikke her på tilbudsmarkedet? Det er meget enkelt. Jeg har ingen eksemplarer. Der er næsten ingen eksemplarer tilbage. Det er bog, som snart er uddød. Men - og det er et stort MEN - forlaget er åbent for at genoptrykke Pandaemonium, hvis tilstrækkeligt med købere er interesseret. Så er du en af dem, må du meget gerne sige til - enten her, eller på forlaget Valetas side på facebook.

Tak fordi du læste med.

Januars arbejde 2017 - om en skudefuld noveller, en del omskrivning og en smule øreblafren

For mig er der noget særligt ved januar. Jeg er ikke den store nytårsforsætter, da jeg altid har ment at hvis man vil ændre noget, er datoen vel ligegyldig, men det ændrer ikke på at januar konsekvent er en af mine mest produktive måneder. Måske er det fordi man dag for dag kan mærke at det bliver lysere, eller fordi udenfor ikke byder til det store. Med andre ord er der gevaldigt gang i butikken, og heldigvis for det.
Giovanni Strazzas La Vergine velata, 1850erne
I løbet af januar måned blev det til hele tre noveller, i vidt forskellige genrer og stilarter.

Planetens kurer (8700 ord, science fiction)
Tackling (4700 ord, realisme)
Orgie (2350 ord, fantastisk fortælling)

I novellen Planetens kurer følger vi Marcus Chang, det første og enlige menneske, der er blevet inviteret som repræsentant for planeten Jorden til en handelsstation tæt ved Mælkevejens centrum. Marcus Chang er frontløberen, menneskets hero, der med mandat er sendt ud for at forhandle, charmere og argumentere sig til den bedst mulige handel. I denne novelle morede jeg mig med at smide al logisk videnskab over skulderen, og byggede derved en historie, der minder meget om den mere kolorerede del af tidligere tiders space opera. Det var en ganske sjov detour.

Tackling er til gengæld helt nede på jorden (haha). Hver uge mødes gutterne, de fleste af dem i fyrrerne, til en omgang bold i den lokale hal. Der bliver gået til stålet, det er en ren fest, ikke mindst for Lasse, der som ung var lidt af et håb, men blev bænksat med en skade. Skrevet i nutid, og helt nede i øjenhøjde følger vi den måske vigtigste halve time i Lasses liv.

Til sidst er den korte tekst Orgie. Om en mand, der ikke er der. Om en kvinde, der er der alt for meget. Om en seng, der er fyldt med hvidt, og en kærlighed, der er alle steder samtidig. Om ensomme dage siddende i vindueskarmen, og nætter hvor der burde være en at holde om. Og om marmor. Især om marmor.

Omskrivning

I 2010 udkom min debut Køtere dør om vinteren. I den er en novelle med titlen Brune Bamse, der
handler om hunden King som hjælper sin ejer, den seks-årige Thomas. Nu har jeg hevet den novelle frem igen, med henblik på at få den illustreret, og derfor skulle den omskrives. Og omskrevet, det blev den godt nok. Den udkom i '10, men er nok skrevet i '07, og jeg skal hilse og sige, at der sker en masse på 10 år. Men jeg skrev den om, hold kæft hvor jeg skrev den om. Og så, da jeg havde skrevet den om, blev den ved med at nage. "Det kan du gøre bedre," sagde en indre stemme, og jeg måtte give den ret. Så jeg skrev den om igen. Rettede til. Og skrev den om igen. Og nu ligger der et kort manus, omkring de 5000 ord, hos en illustrator. Historien har fået titlen King, og hvis alt flasker sig, kommer der noget ud af det i år. Nåhja, og så er der også noget med Helvede i den.
  
KBH Læser

Hvert år er der KBH Læser, en litteraturfestival i Kbh hvis fokus er læsning og kærlighed til litteraturen. I år er temaet Vækst, og det kommer der en masse sjov ud af. Ikke mindst den 3. marts, hvor Dansk Horror Selskab blænder op for en kombineret oplæsning/maleriudstilling. Fire oplæsere (Anne-Marie Vedsø Olesen, Steen Langstrup, Helene Hindberg og mig selv, vuf vuf) og fire visuelt begavede (Thomas Schwerdtfeger, John Kenn Mortensen, Patrick Leis og Tom Kristensen) fylder dagen godt ud med rædsler. Du kan læse meget mere om eventet her, hvor du også kan tilmelde dig. 

Netop i forbindelse med KBH Læser har en række mennesker også fået lov til at komme med anbefalinger, og det gjorde jeg her for et par dage siden, både på deres facebook og Instagram. Du kan selv se her.

➡️ANBEFALING: VÆKST⬅️ 🔹Amdi Silvestri er forfatter og formand for Dansk Forfatterforenings skønlitterære styrelse. Han anbefaler antologien 'Monster' til Kbh Læsers væksttema: Denne anbefaling ikke kun på en bog, men på mange. Siden 2010 har det danske undergrundsmiljø indenfor horror, science fiction og fantasy for voksne været i en rivende udvikling, og der udkommer mindst et par antologier om året, der fungerer som udstillingsmontre for en række forfattere, der kun bliver bedre, og for en række debutanter, der her får lov til at strække vingerne for første gang. Hvis et så rigt og mangfoldigt miljø som dette ikke passer ind i et tema om vækst, så ved jeg ikke hvad gør. Jeg har valgt antologien 'Monster' til at illustrere dette, da den både fremviser en række dygtige, danske horrorforfattere - mange med selvstændige udgivelser bag sig og en håndfuld helt nye talenter. Som i mange antologier er novellerne vidt forskellige, men har det tilfælles, at de hver forsøger at fortolke begrebet monster på forskellige måder, fra det fysisk frastødende til det monster, der er en selv. Og skulle denne antologi ikke falde i smag, er der heldigvis mange flere. I løbet af de sidste 10 år er der nemlig udkommet lige omkring 50 forskellige. Gå endelig på opdagelse, og ja, det er for voksne ;)
Et billede slået op af Kbh læser (@kbhlaeser) den

Og ellers?

Jeg er i gang med at aftale nogle optrædener senere på året, jeg har lige redigeret min erotiske novelle Tilbud, der nok udkommer inden alt for længe og så gør jeg klar til det helt store salgsfremstød. Jeg håber du hænger på ... og jeg vil forsøge at gøre det samme. Tak for nu.  

Flere nyheder i januar 2017 - mest om antologier, men også en del andet

Januar fortsætter ufortrødent gennem varme og kolde dage, og jeg gør hvad jeg kan for at følge med. Silvestris bureau, der står og tikker ovre i hjørnet, bringer mig stadig gode nyheder et par gange om ugen, og dem vil jeg gerne dele med jer.
Dette Carl Sagan-citat har jeg stående på mit skrivebord. Altså det på computeren. Det andet har et kranium.
Antologier
De mange antologier fra 2016 bliver ved med at blive anmeldt, og jeg vil starte med anmeldelsen af Mørke guders templer på bloggen Frygt og lede i Odense. Anmelderen Theis Munk er ikke udelt begejstret for antologien, men fremhæver dog en lille håndfuld noveller, hvoraf mit bidrag En sang om vand er en af dem. Om den har han følgende at sige:

"En sang om vand minder til tider mig om Lord Dunsany og er interessant fordi man ikke får forklaret alt hvad der foregår/er foregået, men samtidig kan følge med i handlingen."

En af de mest spændende ting er at Theis Munk kommer fra det danske rollespilsmiljø, og det var rigtig dejligt at se, at en antologi når videre ud end normalt. At Theis samtidig forholder sig kritisk til hvorvidt samlingen nu også er sword&sorcery, ser jeg kun som en fordel. Der må gerne komme mere af den slags. Du kan læse hele hans anmeldelse her.

Horror-samlingen Hvis jeg overlever natten har fået sin tredje anmeldelse, og det er Viola Frøjk der anmelder den på bogblogger.dk. Hun kalder antologien en blandet landhandel, og slår blandt andet ned på at novellerne er af ujævn kvalitet og det ville have klædt antologien med et klarere fælles tema. Dog siger hun om mit bidrag til antologien:

"Meeeen, der er også et par perler imellem. A. Silvestris novelle In Uteri er samlingens stærkeste. Sindssygt ulækker, velskrevet og oven i købet ret original, især set med danske briller. Af uforklarlige årsager er visse fostre begyndt at udvikle sig til væmmelige tentakelbefængte monster/pattedyrshybrider med et ulige antal lemmer og for mange øjne, munde og alt muligt andet. Vi følger en dyrlæge, hvis mission er at abortere fostrene hos dyr. Det er rendyrket body horror og slutningen er lidt af en overraskelse."

Tak for de pæne ord, og du kan læse hele anmeldelsen ved at følge linket.

Kolde facts 
Jette Holst anmeldt min sms-novelle Kolde facts på bloggen gyseren.dk, og hun har blandt andet følgende at sige:


"I tilfældet Kolde facts remser A. Silvestri bogstaveligt talt en lang række facts op og krydrer med lidt personlige observationer. Det lyder måske kedeligt, men det er det langt fra ...Det er super godt lavet, og giver læseoplevelsen en ekstra dimension."

Det er for det første dejligt at sms-novellen bliver anmeldt, men lige så behageligt er det at hun i anmeldelsen trækker andre horror-forfattere frem, der ligeledes har skrevet til mobilmediet. Sms-noveller tilføjer nemlig en temporal dimension til læseoplevelsen, der er ganske speciel. Skulle du selv have fået lyst til at opleve den, kan du låne eller købe den her

En overraskelse 

For et par dage siden fik jeg noget af en overraskelse. Jeg holder øje med hvem og hvad, der bliver nomineret til Niels Klim-prisen, og så, ud af det blå, opdagede jeg at min novelle Lige børn, der er skrevet helt tilbage i 2014, var en del af Science Fiction Cirklens medlemsblad Novum (nr. 123). Det var ikke noget, jeg var blevet spurgt eller informeret om, og jeg blev sgu ret vred. Som forfatter vil
man gerne have muligheden for at rette sine tekster til inden brug, og ikke mindst adspørges om retten til anvendelse. Så hvordan var den så endt i medlemsbladet? Jo, her er grunden.

Hvis man deltager i Science Fiction Cirklens årlige indkaldelse til antologien Lige under overfladen, kan der ske tre ting. Enten kommer man med, eller også gør man ikke, eller også, hvis man har sendt flere noveller, kommer en af dem med, og de andre ikke. Grunden til denne misære ligger i den tredje mulighed. Når man som deltager modtager mailen om hvorvidt man er kommet med i antologien eller ej, står der beskrevet i denne mail, at det er muligt at redaktøren af Novum og Proxima (SFCs andet blad) gerne vil bruge overskydende noveller, og hvis man ikke har det fint med det, skal man sige, at de ikke må bruge dem. Det havde jeg også gjort ved sidste års indkaldelse, og jeg havde ikke i min vildeste fantasi overvejet at de ville bruge en tre år gammel novelle uden at bede om lov først. Som sagt, jeg var virkelig vred, og jeg har nu gjort det meget klart, at det ikke må ske igen. Jeg er ikke i tvivl om at det er hændeligt uheld, og at der ingen ond vilje ligger bag. Så hvorfor skriver jeg dette? For at give andre chancen for at være på forkant, og kontakte SFC, hvis de ikke ønsker at deres noveller bliver anvendt uden kontakt. Andet er ikke rimeligt over for forfatteren.

Til alle skolebørnene

For næsten præcis et år siden medvirkede jeg i tiltaget FebruaryFiction, der ganske simpelt går ud på
En FebruaryFiction
at skrive små historier med en begyndelse, midte og slutning ... men de må ikke fylde mere end 100 ord. Jeg svedte og grinede mig igennem 29 af slagsen, og jeg har også tænkt mig at skrive med i år, for det er både udfordrende og sjovt.

Jeg blev dog noget overrasket, da undervisningsportalen Clio kontaktede mig for en lille uge siden, og spurgte om de måtte erhverve sig retten til at bruge en håndfuld af mine fiktioner på deres portal. Efter lidt snak frem og tilbage fandt vi frem til en aftale, og hvis alt flasker sig, vil skolebørn på mellemtrin og i udskoling allerede fra denne februar lade sig inspirere af en ordentligt skudefuld Silvestri. Det synes jeg er lidt sjovt - og det håber jeg også de gør. Hvis du ikke allerede har læst mine 29 småstykker prosa, kan du finde dem lige her.

Andet

Lige nu flyder mit stuegulv med kasser - jeg har nemlig fået en del af mine gamle udgivelser hjem, og laver en art februar-udsalg - så det kan du se frem til. Jeg er dog ikke så god til det med krejler-hatte, så du må lige bære over med mig. Tak fordi du læste med.

Tekstoceanet - Den sociale antologi (kuldsejlet antologi)

Akkeja, manne. Der har været stille på Tekstoceanet de sidste par måneder, og det er fordi banken og andre projekter har krævet sit. Det betyder desværre også, at inden længe lukker vi ned for driften. Der er ikke besøgende nok, og så kan det være vanskeligt at drive forretning. Dog har et par af jer booket billetter til vinterens og forårets rejser, og selvfølgelig sejler vi de sidste par ture i al fordragelighed. Så stig ombord, så fyrer vi op under kedlerne og tøffer ud på det store Tekstocean.
Som læsere af min blog ved, har jeg deltaget i mange antologier, og det betyder også, at jeg har sendt ind til rigtig mange. Det har alle dage været sjovt at spille med på diverse forlags ideer - noveller om begyndelser, noveller om vampyrer, korte noveller, lange noveller - de forskellige krav har været en del af det skægge. Og langt de fleste antologier bliver også til noget. Nogle gange går der et par måneder, andre gange et par år. Dog er der også de sjældne få, der aldrig blev til noget - og det selvom der var blevet annonceret, hvem der var kommet med i den. En af de antologier var Den sociale antologi på Det Poetiske Bureau.
Kortprosastykket Gråd har stået på min 'kommende' liste i 6 år. Nu forsvinder det.
I 2011 åbnede Det Poetiske Bureau for bidrag til Den sociale antologi. Der var et ønske om at de individuelle kunstnere udtrykte sig frit, og det betød også i valg af medium. Du kan læse hele det gamle opslag her. Jeg rodede i mine gemmer, og fandt tre tekster, jeg mente levede op til konceptet. En kortprosa-tekst med titlen Gråd og to digte, Demokrati og Det Er. På det tidspunkt var jeg næsten gået helt over til prosa, så det var sjovt lige at genbesøge lyrikken for en kort bemærkning. Jeg sendte teksterne ind, og skrev videre på helt andre projekter. 2011 var jo det år, hvor jeg endte med at have to udgivelser, så der var travlt dengang. Der gik et par måneder, og så i august fik jeg at vide at de gerne ville bruge den ene af mine tekster, nemlig kortprosastykket. Der ville være reception med mulighed for oplæsning i slutningen af 2011, sådan stod der i mailen, og hurra for det.

Jeg kan huske, at jeg var rigtig glad. Året før havde jeg fået antaget et par digte i Det Poetiske Bureaus antologi Fragmenter, og det var fedt at jeg nu også kunne notere mig kortprosaist på visitkortet, ved siden af lyriker, novelleforfatter og romanforfatter. Så jeg skrev tilbage, sagde tak og så skete der ikke mere. Til at begynde med noterede jeg mig det knapt - jeg havde jo travlt alle mulige andre steder, men da vi nåede 2012 og der stadig ikke var sket noget, begyndte jeg at undre mig. Set i bakspejlet undrer jeg mig også over, at jeg ikke sendte dem en mail, eller dukkede op i bureauet, da det dengang lå meget kort fra mit hjem, men det gjorde jeg bare ikke. Jeg blev i stedet ved med, hele vejen igennem '12, og '13 for den sags skyld at undre mig. Når jeg mødte andre, jeg vidste var kommet med, spurgte jeg mig altid for, om de vidste noget om hvad der var sket, og ikke mindst om samlingen ville udkomme på et tidspunkt.

Gradvist stykkede der sig et billede sammen af at redaktionen på samlingen havde været ramt af mange plager. Ud over intern uenighed, blev en af hovedredaktørerne alvorligt syg, en anden gik fra projektet i vrede, der var vist en del problemer med noget grafik, vist noget med penge og derefter var der meget tvivl om, hvordan projektet skulle føres videre. Alt dette er gisninger, for jeg ved faktisk stadig ikke præcis hvad der skete - eller hvor sande, eller subjektive de fragmenter (pun intended) jeg har fået om hvorfor antologien gik i vasken egentlig er. To ting ved jeg dog helt klart. Nemlig at antologien ikke blev trykt og at der ikke blev meldt ud til forfatterne, at antologien ikke blev til noget. Måske ligger der stadig en dummy af Den sociale antologi på Det Poetiske Bureau og samler støv. Måske er den aldeles glemt.

Nu stryger jeg den fra min liste over kommende udgivelser - og det vil sige, at kortprosastykket Gråd nok aldrig kommer ud. Heldigvis fik jeg udgivet kortprosa i antologien Vintage '13, så jeg kan alligevel kalde mig kortprosaist. Det er et vilkår, at udgivelser, egne såvel som i antologier, kan smuldre til ingenting, og af og til ved man ikke hvorfor. Med Den Sociale Antologi gik der noget galt efter teksterne var på plads, men hvad er ikke til at sige præcist og er egentligt også lige meget, for der kom ingen antologi ud af det. Men i Tekstoceanets dybder er der ikke noget, der forsvinder for altid, og derfor har jeg bjærget det originale dokument, så I får muligheden for at læse Gråd ... og digtene Demokrati og Det Er, der blev valgt fra i første omgang. Så må I vurdere om de er ældet med ynde eller ej.

Så er der gang i motoren, og det er næsten synd at vende om, nu hvor vi er kommet så langt. Men derinde på bredden venter vores liv på os, og det skulle man nødigt komme for sent til. Det var en blid tur på Tekstoceanet, og jeg håber du nød at mærke januarvinden kærtegne dine kinder med frostkys og isfingre. Tak fordi du var med, på denne næstsidste tur ud på Tekstoceanet, og skulle du have lyst til at sige noget, så skriv blot!


Tekstoceanet - S-People: Falset (overhørt dialog)
Tekstoceanet - Hjertely (omskrevet novelle) 
Tekstoceanet - En far til tiden (oplæg til en Anders And-historie)
Tekstoceanet - Genrernes fest (satire) 
Tekstoceanet - Juleevangeliet (humor) 
Tekstoceanet - No Trivial Pursuit (kronik) 
Tekstoceanet - Sjæleforsørger (novelle)
Tekstoceanet - Poetiske obligationer (lyrik og grafik) 
Tekstoceanet - Drømmer du (novelle skrevet til fremførsel)
Tekstoceanet - Korshængt (bibelfortælling vendt på hovedet)
Tekstoceanet - Det var et okay tøbrud (prosa-tekst) 
Tekstoceanet - Dødebog (eksperimenterende tekst)
Tekstoceanet - Tilfældet Poul Klimt (novelle)

Nyheder i januar 2017 - mere om Sand og sten, stål og glas, lidt om antologier, men først en profil

Jeg har det lidt som om jeg sidder på ryggen af en rodeotyr, der stadig er lukket inde i folden. En rodeoklovn ryger scenevant en smøg ved siden af mig, og siger drævende at det alt sammen nok skal gå, men lige om lidt ryger den lave dør op og så må jeg hellere til at holde fast. 2017 bliver et meget, meget travlt år - og der er kun gået 14 dage af det indtil videre. Mens jeg arbejder, bliver nyhederne ved med at tikke ind, og langt de fleste af dem er positive.
Året startede med nytårskur hos dronningen. Ak, hvem der blot var fotogen!

Profil

Forlaget DreamLitt overtog sidste år forlaget Kandor, der blandt andet udgav Kærlighedsfrugt. Næsten samtidig aftalte jeg med DreamLitt, at de skulle varetage e-bogsudgaven af Sand og sten, stål og glas. På den måde, og gennem en masse antologier, er jeg blevet DreamLitt-forfatter. Her for nylig oprettede de en ny hjemmeside, hvor man blandt andet kan læse lidt om forlagets forfattere. Jeg har bidraget med en længere smøre, der er lige til at læse her. Det er dejligt, at forlaget gør sådan noget for deres forfattere, da det er med til at skabe lidt mere opmærksomhed, om udgivelserne såvel som ens forfatterskab. Ved overtagelsen af Kandor, overtog DreamLitt også en del af rigtig gode horror-forfattere ... så tjek dem endelig ud!

Sand og sten, stål og glas

Min opsamling bliver ved med at kaste nyheder af sig. Bibliotekerne har indtil videre købt over 80 eksemplarer, og for en science fiction-novellesamling i Danmark er det virkelig, virkelig godt. Hvad der er endnu dejligere, er at mange af dem også er lånt ud. Hillerød-bibliotekerne nævner opsamlingen i deres forslag til læsning i det nye år, og meget tyder på et andet oplag. Jeg har lige for et par dage siden fået en ny forsendelse hjem - så skulle du være interesseret, koster et signeret eksemplar 100 kroner ... eller 150, hvis det skal sendes.

Bibliotekar Jette Holst har skrevet et indlæg på Litteratursiden om Science fiction på sengebordet, hvor hun blandt andet nævner Sand og sten, stål og glas. Hun runder af med at sige:

"Under alle omstændigheder er "Sand og sten, stål og glas" en rigtig vellykket og interessant novellesamling, der både er spændende og velskrevet."  
 
Den 4/1 anmeldte K.E. Watz Sand og sten, stål og glas i Folketidende, og jeg var meget spændt på at høre hvad han sagde. I 2015 anmeldte han Kærlighedsfrugt sobert og positivt, med visse forbehold, men i denne omgang lod han forbeholdene blive. Jeg citerer:

".. man kan betegne fortællingerne som en blanding af psykologisk/litterær novellekunst og ren fremtidsprosa ... At rejse med Silvestri ind i fremtidssamfundene kan anbefales - det er en læseoplevelse af de spændende og meget specielle." - K.E.Watz, Folketidende

Hele anmeldelsen kan læses under opsamlingens side.

Hvis jeg overlever natten


I slutningen af sidste år udkom antologien Hvis jeg overlever natten på det nystiftede forlag Enter Darkness. Min novelle In uteri åbner ballet, og samlingen har allerede fået to anmeldelser. Den første er på gyseren.dk, og anmelderen har følgende at sige om mit bidrag:

"Sjældent har jeg læst en tekst der bruger så mange slangudtryk for kønsorganerne, men naturligvis har Silvestri en pointe. Intet er nogensinde “bare” i hans litterære univers. “In uteri” er skræmmende på det åbenlyse plan, men er også både velskrevet og udfordrende og efterlader læseren med uro i kroppen."

Hele samlingen roses også i anmeldelsen, og jeg vil især også takke forlæggeren for at tage en chance og etablere et horror-forlag til i Danmark. Vi har brug for dem alle!

Samlingens anden anmeldelse kommer fra Bognørden.dk, og er noget mere afdæmpet. Ud over at hun har misforstået min novelle, er hun dog rimelig positiv over for samlingen, og siger:

"Til gengæld var alle novellerne letlæselige og faktisk underholdt flere af dem, langt mere end jeg havde forudset. Så er du til en meget anderledes læseoplevelse og mørk underholdning, så er denne antologi et fint bud."

Andet 

I løbet af den næste måneds tid, får jeg et par håndfulde af mange af mine ældre udgivelser hjem, så der laver jeg en art udsalg. Du må meget gerne allerede sige til nu, hvis der er noget du lige står og mangler. Og så vil jeg slutte med en god nyhed: Forlaget Valeta, der i efteråret besluttede at fjerne de fysiske udgaver af Pandaemonium og Ambrosia/Live, har gjort det muligt stadig at bestille de fysiske bøger - dog skal det gøres direkte hos forlaget. Og heads up: Om et øjeblik er Pandaemonium uddød, så du skal skynde dig!