Den store nyhed

Så er alt klappet og klart. Redigeringen er færdig, bagsideteksten er færdig, forsiden er færdig. Køtere dør om vinteren er klar til at rykke i trykken, og derefter ud til alle de hungrende sjæle, der har ventet med længsel.

For at det ikke skal gå helt sløvt for sig, har jeg booket Litteraturhaus den 20. november, klokken 16.00-19.00. Der er I velkomne til at dukke op, og forhåbentlig erhverve jer en signeret kopi af værket. For at der ikke skal være nogle overraskelser, kan jeg fortælle at den kommer til at koste sølle 200 kroner. Det synes jeg er meget billigt for en bog på 350 sider, spækket med fede historier.

Det har været en hård og travl tid med redigeringen, men det føles godt at vide, at bogen nu praktisk talt er færdig. Så er der blot tilbage at opleve følelsen af at have det færdige værk i hånden.

Som om det ikke var nok, er der begyndt at røre sig i andedammen med hensyn til min kommende zombieroman. Min forfatter-kollega fra forlaget Hexameter , Sven Damgaard Ørnstrup, har luret lidt på nettet. Viet er et helt blogindlæg på hans side. Enjoy!

Jeg vender hurtigst muligt tilbage med billedet af bogens forside, som en lille appetitvækker.

Trailer 21 - uddrag af "Fuldbyrdet"

Fulbyrdet er en gammel sag, som jeg hev op af posen og støvede af, da jeg skulle fylde min novellesamling. Den er skåret over en traditionel, victoriansk/gotisk læst, men har ikke et gængst horror-element i sig. Alligevel er den ganske skræmmende.

„Selvfølgelig kaldte de andre drenge ham øgenavne. Snotklat
og Thomas Klam var de milde af slagsen. Det var tre af
dem, der styrede løjerne. Vi kan kun gisne om, hvor mange
medløbere de havde. Ofte var øgenavnene behændigt assisteret
af slag med knytnæver og løse genstande. Når han ikke
kunne forsvare sig mere, så stjal de hans ting. Skolen prøvede
flere gange at få hjælp fra hjemmet, men samtlige af deres
henvendelser forblev ubesvarede.“

Et kort øjeblik vendte den danske læge blikket ind, som
skulle han lige have styr på alle informationerne. Så førte han
glasset til læberne, men satte det ned igen, uden at have drukket
af det.

„I 6. klasse dræbte de hans kat. Den var fulgt med ham
i skole. Efter sigende skulle det have været en meget kærlig
og menneskeglad kat. Mobberne fangede den og bandt den,
hvorefter de kastede sten efter den. Det tog den meget lang tid
at dø. Thomas bar den skrigende hjem, men den døde inden
han kunne nå at ringe til dyrlægen.“

Sig nærmer tiden

Jeps - det er sådan det er. Min novellesamling Køtere dør om vinteren er rykket ind i den terminale fase. Jeg har lige lagt sidste hånd på andenkorrekturen, der viste sig noget mere omfattende end først antaget. Det viser blot, hvor blind man kan være, når det kommer til egne ting. Alt i alt blev det til en 10 siders korrektur, og hvis du sidder med et manuskript, vil jeg lige tage mig den frihed at visualisere det for dig. Voila!

Kommafejl, kongruensfejl, sektioner uden mening - der er nok at tage af. Heldigvis var langt de fleste fejl lette at rette op på - det drejede sig som oftest om et enkelt ord eller ombytning.

Forsiden er gået ind i næste fase, hvor vi blandt andet kigger på font og belysning af det valgte billede. Intet er sikkert endnu, men jeg kan garantere, at billedet ikke bliver muntert. Samtidig er det nu bagsideteksten skal skrives, og jeg roder lidt med nogle forskellige ideer.

Hvad der dog er sikkert, er det der kommer nu. Nemlig indholdet af novellesamlingen. Som tidligere nævnt bliver det en hybrid - realisme koblet med fantastiske fortællinger. Har du fulgt mig gennem en del år, vil nogle af teksterne nok ringe en klokke. Enjoy

-----------------

Køtere dør om vinteren - indholdsfortegnelse

Kakao
Husker du
Det år faldt sommerferien på en torsdag - uddrag
Sne
Og fuglene er sat fri
Pengetransport
Klor
Exsanguis - uddrag
Fuldbyrdet
Isolation
Brølende kronhjort ved skovsø
Brune bamse
Lille frøken Himmelblå
Kæreste
Sudoku
Køtere dør om vinteren - uddrag
Grund
Èclair - uddrag
Alma Mater
Kædebrev
Strejfer - uddrag
Dødsriget
For Satan - uddrag
Detour
Sfinks - uddrag
Blot lyd - uddrag
Fader Vor
Farverig besjæling
Splitscreen
Porno - uddrag
Kontaktbureau

Septembers Skrivning

September var deadline-løs, hvilket ikke forhindrede mig i at fodre min deadline-neurose, ved selv at stille nogen af slagsen op. Jeg fastholder min efterhånden jævne produktivitet med to noveller. Denne måned i hver deres genre:

Lars og Lisette og (realisme, 2100 ord)
Glemmer du, så husker jeg alt (science fiction, 8700 ord)

Jeg kom desværre ikke til horror-historien, men den spiller stadig violin i baghovedet. Det kan være, oktober bliver måneden hvor de døde rejser sig og retter på deres manglende frisure. Ellers har jeg meget travlt med alle mulige andre skrive-relaterede ting, og min mail har det med at gløde.

Indlæg nummer 100 - med nyheder

Jaja, det er lige noget for en system-nørd som jeg at ramme et så fantastisk tal. Med mine små tics lagt til side, er jeg klar til at rykke videre ind i selve indlæggets indhold.

Køtere dør om vinteren rykker stille og roligt frem mod sin endelige form. Redaktøren og jeg er ved at blive enige om en forside, og den endelige rækkefølge af novellerne er nu sat. Det nuværende sideantal er på den anden side af 350, så det er noget af en debut. I samme åndedrag ser jeg på muligheden for at finde et sted, hvor receptionen kan foregå. Det eneste sikre i skrivende stund er, at det sandsynligvis bliver på en normal ugedag.

Den 17. september læste jeg op i Det Poetiske Bureau. Det var en ganske hyggelig aften, hvor et mindre publikum blandt andet fik fornøjelsen af en gammel tekst, Tæt Regulering, der anvendte en boremaskine i oplæsningen, samt mit moderne eventyr Hårkur. Dagen efter var jeg samme sted, for en kort bemærkning, da jeg som tidligere blognævnt havde fået to digte med i antologien Fragmenter. Det betyder så direkte, at jeg nu også kan skrive udgivet digter på CV'et. Ikke dårligt for en skribent, der næsten ikke skriver digte længere.

Jeg havde indsendt en novelle til Fantastiks årlige novellekonkurrence, men denne gang vandt jeg desværre ikke. Jeg kan dog med stor glæde se mig slået af Lars Ahn Pedersen, der vandt med sin novelle Rudolf. Tillykke herfra til en skribent, der virkelig kan sit kram.

SFC's fjerde installation af Lige under overfladen lader vente på sig af meget menneskelige årsager. Jeg ser frem til at høre noget fra den front, forhåbentlig inden årets udgang.

Mine WOFfere har ligget ret stille i dette år, simpelthen fordi jeg har fået pissetravlt selv. Men jeg kommer med en update inden årets udgang, og vil forhåbentlig få tid til at genoptage konceptet næste år, da jeg holder meget af det.

Det var vist det - over and out.

Trailer 20 - uddrag af "Éclair"

Éclair skrev jeg for omkring to år siden, efter jeg havde gået en tur og lagt mærke til en kvinde, der tog sine kontaktlinser ud. Den simple handling var nok til, at jeg kunne skrive denne novelle i blot to stræk. Den handler om forhold, og den handler om hvad man ser, og i særdeleshed ikke ser.

"Hendes spinkle hænder knapper den kropsnære frakke hele
vejen ned. Der er ikke længere nogen forskel på tidens hastighed
her og der. Der mangler kun to ting nu. Foran spejler
gransker hun en sidste gang sit udseende, og løfter derefter
op i først det venstre og så det højre øjenlåg.Det giver hende
et overrasket udtryk, der ikke passer til hende. Enkelte væsketårer
løber fra kanaler ned over hendes kinder.

Kontaktlinserne falder ud i hendes hånd, halve gennemsigtigheder,
fugtige af hendes øjnes indre. Verden bliver til en
tåget substans, der er så tæt, at hun næsten kan røre ved den.
I spejlet er hun forvandlet til en utydelighed. Hendes bevægelser
er spøgelsesagtige, umættede, som en stregtegning fra
en uøvet tegners hånd. Hun kunne se sig selv, hvis hun satte
næsen mod glasset. Men det gør hun ikke. Hun ved, hvordan
hun ser ud.

Med æltende bevægelser krøller hun sit syn sammen til
en gelèagtig kugle, og lader det falde ned i den lille taske. Det
bliver usynligt, da det forsvinder ned i mørket. Fra det samme
sted tager hun to hvide kugler op. Lavet af plastic. De er
lette, triller i hendes håndflade og rammer hinanden. De giver
en spinkel lyd fra sig, som minder hende om når hendes knoer
banker på badekarrets sider til en rytme fra elegant musik.
Nede fra gaden kan hun høre dyttende biler og en politisirene.
Og så kan hun ikke høre noget"

Inspiration: Silvestri og kattene

Der er noget med mig og så de der pelsede kræ. Det må jeg efterhånden sande. Jeg elsker katte, og jeg elsker det de står for. Uafhængigheden, arrogancen og jeg-er-mig-selv-nok-men-hvis-du-fodrer-mig-så-er-det-okay-holdningen til livet. Katte er opblæste og åndssvage, og hele den der better-than-thou tilgang til livet er ren creme på mit livs lagkage. Samtidig er katte mystiske, og har flere kultures traditioner til at bakke dem op. Katte er rige, og katte er ekstremt symbolsk ladede. Ja, det lyder smart. Det kunne også have noget at gøre med, at jeg voksede op i et stort hus, hvor der ikke på noget tidspunkt var færre end tre af slagsen, der lagde beslag på mere eller mindre al min fritid. Katte har, i langt højere grad end hunde, en nuttethedsfaktor kraftig nok til at penetrere et afrikansk diktatur. Og de ved det.

Jeg brugte store dele af min opvækst på at lege med katte og begræde tabet af selvsamme, når de døde. Det har selvfølgelig medført, at kattes reaktionsmønstre og bevægelser sidder mejslet ind i min hjerne. Jeg har set killinger blive druknet, fordi der ikke var plads til dem. Jeg har pillet hagl ud af en kat, fordi en bondemand synes det var sjovt at skyde efter den. Jeg har også set en kat, aktivt, blive kørt ned og det er en oplevelse jeg stadig får det dårligt af at tænke på. Det er svært at sige, om det er disse ting, der gør at katte indtager en så prominent plads i mine noveller (og romaner), men under alle omstændigheder er det dem jeg går efter, når jeg har brug for et dyr, der kan inducere eller injicere følelser

Den første gang jeg virkelig anvendte en kat, var i novellen Sne. Den korte novelle handler om en narkoman, der selv roder rundt på gravens rand, mens hans oldgamle kat stille og roligt dør ved siden af ham. Historien er sørgelig, men har måske et eller andet almenmenneskeligt gemt i sig.

Efter Sne kom Sfinks. Katten i denne historie besad (og besidder) alle kattens værste træk og kunne samtidig tale. Men hovmod står for meget dybt fald og alskens hvæsen og spytten kan ikke rede den fra egen tåbelighed.

I Køtere dør om vinteren blev katten til en sen medspiller. Den oprindelige tanke med novellen var alle de dyr, der bliver efterladt i sommerhuse. Hvad sker der med dem? I Køtere sker der helt sikkert noget med dem, og de er ikke særlig glade for det. Hvis du kan lide Tales From The Crypt, vil Køtere helt sikkert falde i smag.

I de tre noveller er kattenes roller væsentlige, men de er intet imod kattenes rolle i min kommende roman Pandoras Væske (arbejdstitel). I splatterromanen optræder der ikke blot en kat, men hele to levende og en, der er lavet af stof og garn. Selvfølgelig vil jeg ikke servere plottet på et sølvfad, men lidt skal der komme. De to levende katte er væsentlige for historien ud fra en religiøs/kulturel baggrund, og er hinandens modsætninger. Samtidig nærer horderne af de udøde et voldsomt had til førnævnte katte. Den ene kat er blid og sød, den anden aggressiv og in-your-face. Stofkatten er på overfladen blot et tøjdyr, men den fungerer samtidig som en slags mentor, en virkelighedsforklarer, for en af personerne. Jeg ville gerne fortælle meget mere, men der skal også være noget til kommende læsere. Nåhjo - der er også nogle killinger med ;)

Når jeg tænker over det, er det i virkeligheden dobbeltheden i katten, der tiltrækker mig. Noget, der er uendeligt sødt kan også fremkalde angst, noget der giver trøst og varme kan det næste øjeblik aflive et andet dyr uden at se sig tilbage. På stående fod har jeg endnu en ide, der involverer en kat. Denne gang bliver den en form for hovedperson, og der er intet nuttet over den. I hvert fald ikke, når den ikke længere har brug for det.

Sne, Sfinks og Køtere dør om vinteren vil alle være at finde i min kommende novellesamling Køtere dør om vinteren fra forlaget Hexameter.

Romanen Pandoras Væske bliver udgivet i begyndelsen af næste år på forlaget Valeta.

Meeen.... er du mere til hunde, så tag endnu et kig i Køtere.....der vil historierne Brune Bamse og Grund være mere for dig.

Trailer 19 - uddrag af Sfinks

En meget gammel sag, som jeg knapt kan huske, hvornår jeg skrev. Genren er den fantastiske fortælling, krydret med en hel del humor og talende dyr. Der er nu ikke så meget Hakkebakkeskoven over den, men det gør den ikke mindre underholdende. Oprindeligt skulle denne have været titelnovellen i min kommende novellesamling, men den måtte vige pladsen for Køtere dør om vinteren.

"Gennem mørket kan han se, at vinduet står på klem, og på hans ansigt blæser en kold vind, som får hans sved til at størkne. Med et tilfredst suk falder han tilbage i puderne og elsker sin logik mere end nogen kvinde. Det var sådan kattenkom ind.
Det er bare en kat, ikke en dæmon fra det uhyggelige mørke,der kommer frem når solen dør. Det er bare en sød kat,som ligger og spinder på hans bryst og som frøs udenfor. Hangriner over hvor dum han er, og aer katten over hovedet.

Den spinder endnu kraftigere og gnider sit hoved mod hans hånd. Den er virkelig sød og kærlig. Gad vide hvor denkommer fra? Den ser ikke ud som om at den mangler noget.
Der er nok en af børnene på vejen, der ikke kan finde ud af, hvor deres kat er henne.

„Har du ikke et hjem, mis?“ siger han og nyder fornemmelsen af den varme pels under sin hånd.

„Jo, Morten“ svarer katten og strækker sin ene pote ud, så
kløerne træder tydeligt frem i silhuet på den hvide væg.

„Det kan du tro, at jeg har.“

Augusts Skrivning

August er altid en noget opbrudt måned, når det kommer til det at skrive. Der er masser af arbejde i forholde til mit betalte arbejde, og i år blev gjort værre af en lejrskole på Bornholm midt i det hele. Det positive ved det, var at jeg aldrig før havde prøvet at skrive på en novelle i en ferieby, klokken midnat. Eftersom der lurede en konkurrence med deadline den 31., har jeg dog alligevel spyttet et par sager ud:

Stenhugger (fantasy, 8400 ord)
Et studie i lyst (fantasy/erotik, 6500 ord)

Normalt gør jeg ikke i denne genre; faktisk har jeg aldrig før skrevet en helt konkret fantasy. Det bliver spændende at se, om de så er gode nok til at blive optaget. September er deadline-løs, så jeg regner med at fokusere en hel del på et science fiction-projekt, jeg sysler med. Meeeen, der er vist først en horror, jeg skal have skrevet ud.