Strejfer er en gammel tekst, der handler om en mand, der er blevet forladt af sin kone/kæreste. Det tager han hårdt, selvfølgelig. Hans tankerække er ikke helt sund, men jeg kan love at der ikke er nogen, der dør i historien. Eller, i hvert fald ikke hvis man blot følger linjerne.
"Han er en rigtig blærerøv hendes nye fyr. Smart at se på. Smartere at høre på. Han elsker lyden af sin egen stemme, han sætter medhør på alle sine telefonsamtaler, så alle kan høre hvor velformuleret han er. Og så spiser han frokost allerede klokken 10.30. De kender ham på restauranten, og han blinker til pigerne.
De tror ikke længere på, at jeg er syg når jeg ringer til arbejdet om morgenen. Min chef har sagt at hvis jeg ikke møder på arbejde i morgen, så bliver jeg fyret. Jeg møder ikke op på arbejde i morgen. Når jeg lukker øjnene flasher hendes nøgne krop foran mit blik som en dæmonisk og liderlig prinsesse, men før jeg kan røre hende eksploderer hun i en røgsky af kvælende æter og jeg sover ind. I mine drømme er hun der igen, men nu er hun forvitret som en kødskulptur, der ikke kan holde sammen på sig selv længere.
Hver aften dør jeg og i løbet af natten bliver jeg genoplivet, men for hver nat mister en del af mig livet, på samme måde som når man mister sine forældre. Mine knogler er kolde som opvarmet is og mit hjerte slår kun på halv styrke. Det lyder som en sensuel basgang i et musiknummer, men det er for sørgeligt til at nogen danser. Det dunker blot nok til at forhindre mig i at dø. Ikke nær nok til at få mig tilbage til livet."