En meget gammel sag, som jeg knapt kan huske, hvornår jeg skrev. Genren er den fantastiske fortælling, krydret med en hel del humor og talende dyr. Der er nu ikke så meget Hakkebakkeskoven over den, men det gør den ikke mindre underholdende. Oprindeligt skulle denne have været titelnovellen i min kommende novellesamling, men den måtte vige pladsen for Køtere dør om vinteren.
"Gennem mørket kan han se, at vinduet står på klem, og på hans ansigt blæser en kold vind, som får hans sved til at størkne. Med et tilfredst suk falder han tilbage i puderne og elsker sin logik mere end nogen kvinde. Det var sådan kattenkom ind.
Det er bare en kat, ikke en dæmon fra det uhyggelige mørke,der kommer frem når solen dør. Det er bare en sød kat,som ligger og spinder på hans bryst og som frøs udenfor. Hangriner over hvor dum han er, og aer katten over hovedet.
Den spinder endnu kraftigere og gnider sit hoved mod hans hånd. Den er virkelig sød og kærlig. Gad vide hvor denkommer fra? Den ser ikke ud som om at den mangler noget.
Der er nok en af børnene på vejen, der ikke kan finde ud af, hvor deres kat er henne.
„Har du ikke et hjem, mis?“ siger han og nyder fornemmelsen af den varme pels under sin hånd.
„Jo, Morten“ svarer katten og strækker sin ene pote ud, så
kløerne træder tydeligt frem i silhuet på den hvide væg.
„Det kan du tro, at jeg har.“
"Gennem mørket kan han se, at vinduet står på klem, og på hans ansigt blæser en kold vind, som får hans sved til at størkne. Med et tilfredst suk falder han tilbage i puderne og elsker sin logik mere end nogen kvinde. Det var sådan kattenkom ind.
Det er bare en kat, ikke en dæmon fra det uhyggelige mørke,der kommer frem når solen dør. Det er bare en sød kat,som ligger og spinder på hans bryst og som frøs udenfor. Hangriner over hvor dum han er, og aer katten over hovedet.
Den spinder endnu kraftigere og gnider sit hoved mod hans hånd. Den er virkelig sød og kærlig. Gad vide hvor denkommer fra? Den ser ikke ud som om at den mangler noget.
Der er nok en af børnene på vejen, der ikke kan finde ud af, hvor deres kat er henne.
„Har du ikke et hjem, mis?“ siger han og nyder fornemmelsen af den varme pels under sin hånd.
„Jo, Morten“ svarer katten og strækker sin ene pote ud, så
kløerne træder tydeligt frem i silhuet på den hvide væg.
„Det kan du tro, at jeg har.“