Optisk bedrag - nu med reception

Efter mange måneders arbejde, er min kommende novellesamling Optisk bedrag gledet i trykken her til morgen, og det er med en god følelse at jeg slipper mit fjerde værk løs på verden. Den bliver udgivet på forlaget Hexameter.

Optisk bedrag indeholder 21 noveller, hvor den korteste er lidt over en side lang, og den længste 28 sider kort. Der kommes vidt rundt i genrerne. Novellen Vinderbon er science fiction, novellen Flyttelæs er realisme og novellen Hårkur er et eventyr, for nu bare at nævne tre af de 21. Lige som i Køtere dør om vinteren har jeg valgt mange forskellige udtryksformer, da jeg ikke har lyst til at begrænse mig (denne gang) inden for en speciel genre. De 18 andre vil jeg ikke afsløre noget om - men de hurtige kan måske få sig en fornemmelse ved at kigge på Optisk bedrags delside her på bloggen.

Som en lille forsmag på festlighederne, læste jeg (sammen med Brian P. Ørnbøl og Charlot Roslev) op i fredags på BoB What, hvor jeg delte to af historierne (Valuta for pengene og Sashimi) med publikum. Det var en helt fantastisk aften, hvor tingene klappede på smukkeste måde og tilhørerne gik derfra med en følelse af at være blevet beriget. Det er i hvert fald hvad de sagde efterfølgende.

Receptionen for Optisk bedrag bliver holdt den 16. november i Paludans Bogcafé i Fiolstræde. Det hele starter klokken 19 og slutter klokken 21. Jeg håber at du har lyst til at møde op, få lidt til halsen og noget til ørerne - og hvorfor ikke også erhverve dig en signeret kopi.

Trailer 45 - uddrag af Carne vale

For et år siden blev der udskrevet en konkurrence i anledning af Københavns karneval. Til den skrev jeg novellen Carne vale, der desværre ikke vandt ... men intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Novelleforlaget.dk optede nemlig at erhverve sig novellen - og det betyder at den nu ligger ude på nettet til køb. Det er en lys fortælling om kræft og kærlighed, og om det der i virkeligheden betyder noget.

"Hans fingre gled over dets pailletter, som var det hendes hud. Først langsomt, så hurtigere. Han pegede ud, rininger der kunne blive syninger. Slaphed i bånd og elastikker. De svage punkter. Når han havde fundet en svaghed, løftede hun dragten ud af hans hænder og rettede op på fejlen. Så sad han imens på sengen og stirrede ud i luften, mens nattens tidlige dufte trængte sig på. Dieselolie og tinfolie. Intens, som essensen af storby destilleret til flaske og brugt som parfume. Noget af den energi ville bistå i morgen, når de første toner lød, og hun dansede højt, højt oppe.

Den gule dragt, der er hans, har været færdig i månedsvis. Hun har fortalt ham, at det var det eneste, der holdt hende kørende i januar, for sygdommene hærgede det danske land og hendes fremmede krop. Hans dragt, den samme farve som lav sol over Sao Paolo.

I erindringens spejl så han den for sig og huskede varmen på sit ansigt. I hans hænder føltes den stramme dragt rigtig, men han kunne ikke fornemme farven. Det var lige meget. Det er ikke ham, der skal være speciel, men hende. De runde bryster vil tiltrække sig blikke fra både mænd og kvinder. Nogle af dem vil senere drømme om hende - som noget, der engang hændte dem. Han ved det, for han gør det allerede selv. Husker noget, der stadig er der."

Hele novellen kan købes her.

Odd - andet skud

Så er der gået en måned, siden jeg sidst snakkede om min roman. Der kom desværre kun et enkelt bud på hvordan billederne kunne kobles, og det var langt fra sandheden.

-----------------------------------
Odd foregår i en anden verden end vores, selv om den på rigtig mange områder ligner. Danmark eksisterer, men ikke i den svagelige form som vi kender det fra vores tidslinje. I dette Stordanmark regerer Valdemar 14 over hele Skandinavien, store dele af Balkan, det vi kender som Nordtyskland, kolonier i Afrika og Indien, Nordamerigo og Sydpolen. Danmark er en af verdens stormagter. Ikke mindst fordi asetroen aldrig uddøde, og derfor fastholdt Danmark en stærk front mod påvirkninger sydfra.

For der ligger Romanum. Romerriget som vi kender det, har også overlevet. Tidligere, under de mørke århundreder, lå Romanum og Stordanmark i krig. Det gør de ikke længere. Tværtimod har de to stormagter både handels- og vidensbånd.

En af de store grunde at der ingen krig er, er Mittelland. Et enormt landområde midt i Europa, som flere gange er forsøgt koloniseret, men hvor de indfødte sætter sig voldsomt til modværge. At det samtidig virker som om at landet selv også kæmper med, er en helt anden historie.

I denne verden er Oddgeir (kaldet Odd). Søn af den meget døde Islak, der arbejdede for Tjenesten. En statsdrevet institution, der har en masse at gøre med at holde styr på verden. For denne verden er ikke kun anderledes end vores, når det kommer til historie og geografi. Tillad mig at illustrere:

"Et fjernt skrig lød fra himlen. Jeg så mod skyerne. Kort gled nogle store skygger over solen. Tre enorme fuglesilhuetter tegnede sig i horisonten. De var på vej mod sydlige himmelstrøg. Om mindre end et døgn ville folk i Roma pege mod solen, og fortælle deres børn de gamle historier om Fuglen Rok. Hvor de store fugle derefter forsvandt hen, var der ingen der vidste. Det var enhver ornitologs våde drøm at ringmærke en rok, men det var aldrig lykkedes nogen at fange en." 

Odd bliver kastet ind i en række hændelser, der er uden for hans kontrol. Hans altid kloge, men noget fraværende far, har holdt nogle kort særdeles tæt ind til kroppen, og det er først i kølvandet på hans død at virkeligheden begynder at blive helt virkelig. Snart ved Odd ikke hvem han skal stole på.  

----------------------------------- 

Jeg har indtil nu været tøvende med at give Odd en genre, men nu tror jeg at jeg har bestemt mig. Odd er alternativ historie, kombineret med crime noir, agentfilmen og fantasy, alt sammen svøbt i en science fiction-skal, der igen ligger indeni en bid realisme og to skefulde weird fiction. Bang, så kom det på plads, og det må I gerne citere mig for. Følg endelig med i fremtiden. Næste gang vil jeg snakke om sprog!

Trailer 44 - uddrag af Optisk bedrag

Så nærmer tiden sig - og jeg snakker ikke om jul. Der er nu en måned til min nye novellesamling Optisk bedrag kommer på gaden, og as we speak leder jeg efter et sted at holde reception. Så hvis du har et forslag, er du mere end velkommen til at smide en kommentar. Titelnovellen handler om en mand, der er helt ekstremt lykkelig. Han er så glad, fordi alting er så perfekt. I hvert fald når han betragter det gennem sine øjne. Virkeligheden er dog noget forvredet.

"Alle hans venner hedder Morten og interesserer sig for pornoblade, går op i at drikke øl og dyrker taekwondo.

De er altid højere end ham og med en langt større pondus, der kommer dem til gode på kamppladsen, såvel som ved siden af fadølsanlægget. Deres stemmer er mørke og gode til at synge rocknumre af deres lungers fulde kraft. Deres hår og skæg er også mørke, uden spor af gråt og sidder altid, som var de støbt til hovedets hud. De ryger alle sammen smøger, hvor de tænder den ene med den anden.

Alle de mange Mortener har alle sammen en lillebror, der hedder Mathias. De er spastisk lamme, og sidder lænkede til kørestole. Men der er ikke noget galt med deres hoveder, tværtimod. De er altid gode for en vaks replik, og ingen af dem er bange for selv at stå for skud. For som de altid siger, at være handicappet gør i det mindste at de ikke er som alle andre.

Den ægte Morten mødte han på gymnasiet, de går i klasse sammen, og han og en Morten plejer at hænge ud på den lokale, hvor de spiller pool og bunder fadøl, inden de går i byen for at score piger. De har deres faste steder, der hedder In, Bling, Undercover, Tores Ølbur, men alle de steder bærer navnet Top Gun, har billeder af Tom Cruise på væggene og et herretoilet, der er gået i stykker.

Han har det altid sjovt sammen med Morten, hvad end hans navn nu er, og der er ingen af dem, der har fået nogen børn. Det er ikke fordi de ikke har haft chancen, der er masser af villige piger, ikke mindst til Morten der næsten ikke kan gå en meter, uden en eller anden nedringet sag kaster sig i grams. Men han er bare glad på Mortens vegne, for han har heller ikke nogen problemer selv. De er scorebrødrene, De Vilde To, Nossetømmerne som de kalder sig mens de deler tøj i hans eller Mortens lejlighed og skåler i billige øl."

Septembers skrivning 2012

Første efterårsmåned er overstået, og sammen med den er verden blevet gennemblødt til skindet. I september har jeg haft rigtig travlt. Jeg er næsten færdig med at andenredigere Optisk bedrag, og det ser ret godt ud. Ud over det, har jeg arbejdet solidt, omend langsomt, på Odd. Det der bliver første del nærmer sig en afslutning, så jeg regner med at arkivere den midt i oktober, og tage den op til gennemlæsning igen i november. I skal dog have et lille glimt:

Selv om jeg har haft travlt med de store projekter, er det også blevet til et par ekstra ting. En novelle og en mærkelig blanding mellem prosa, poesi og novelle.

Evangelium (science fiction, 3500 ord)
Helvede (realisme, 1900 ord)

Evangelium er sat i den umiddelbare fremtid, lige omkring juletid. Novellens hovedperson er på indkøb i Magasin, hvor han blandt andet finder en muffedisse til sin kæreste Erin. Men inden han kan tage hjem til flæskestegen, skal han lige i kælderen. For at hente den sorte gave.

Helvede er et bestillingsarbejde. Michael Dyst bad mig om at skrive noget, der ikke indeholdt en snert af noget positivt, til hans reception for digtsamlingen Helvede. Det har jeg så gjort. Og hvor er det modbydeligt.

Oktober kommer blandt andet til at gå med noget oversættelse og en novelle på engelsk, samt the final touches på Optisk bedrag. 

Nyheder i oktober, del 1

Ganske megalomantisk har jeg ladet dette indlæg få titlen del 1 - da jeg regner med at der kommer en del 2, inden måneden er omme. Mens jeg stadig skriver på romanen og diverse noveller, drypper det ind med nyheder.

Min novelle Som vinden blæser har sneget sig til en plads i antologien Vampyr fra Forlaget Kandor. Desværre vandt den ikke konkurrencen, men så længe det borger for en høj helhedskvalitet, er jeg mere end tilfreds. Tillykke til Christian Reslow og Teddy Vork, der tog anden og tredjepladsen, og en kippen med flaget til Martin Schjönning, der snuppede førstepladsen. Lad det bliver en fed samling, der for altid bandlyser glødende vampyrer til det teenagehelvede, hvor de hører til.

Jeg har for nylig oprettet en forfatterprofil på goodreads.com - et sted hvor man kan anmelde og rate bøger, og i samme åndedrag har jeg smidt mange af mine titler op. Tag et kig på den - og skulle du være i den heldige situation at have læst en af mine værker, ville det varme det nørrebroske forfatterhjerte, hvis du gad rate den - eller endog skrive et par ord.

I søndags var jeg til Dancon, sammen med Lars Ahn Pedersen og Richard Ipsen. Et anarkistisk forfatterinterview på tværs af alle tre gjorde at der blev snakket om mange forskellige ( og spændende) ting. I særdeleshed bed jeg mærke i blandingen af genrer og hvordan vi alle tre anvender et mytologisk lag i mange af vores historier. Og så var der selvfølgelig whisky - serveret af Lars Ahn. Det går man aldrig fejl af omkring middag.

Antologien Dansk Fantasy 2012 - Til deres dages ende har fået sin første anmeldelse, og Jette Holst har følgende at sige om min novelle Et horn i siden:

"... A. Silvestri skal fremhæves for sin ”Et horn i siden”, om lykkeridderen Erdengard som fanger en enhjørning ved hjælp af svig. En humoristisk fortælling som sætter spørgsmålstegn ved, om man nu kan stole helt på de gamle myter."  

Så runder jeg af for nu - men med lidt held vil næste update indeholde video ... gasp!! Stay tuned.

Trailer 43 - uddrag af Englestøv

Så vender jeg fokus mod Optisk bedrag endnu engang, denne gang med novellen Englestøv. Den er en meget mærkelig størrelse, der kører i et højpoetisk sprog, og roder rundt med læserens perception. Man kan vælge at læse historien som overnaturlig eller hyperrealistisk. Hvad der er korrekt, vil jeg ikke gøre mig til herre over. Vurdér selv:

 

"Det sner. Hvide fnug fyger mine øjne åbne. Bilerne kører forbi mig. Nogen stirrer, skynder sig væk fra fortovet så de ikke kommer til at røre ved mig. Som smittede jeg eller kunne trække dem med mig. Det rører mig ikke, jeg er vant til det, vant til hvad andre mennesker kan finde på at smide efter mig i hån eller foragt. Han befriede mig for det. Der var en tid før ham, en række år så forvitrede at jeg knapt kan kende dem selv. Jeg var en af de normale. Jeg spillede efter reglerne, uden at vide hvem der havde skrevet dem. Der var en kvinde, der var børn, et hus, en bil, en fyring, en skilsmisse. Perler på en snor, punkter i en rapport. På gaden, tiggende. Kun nok til at holde mig med smøger og hund. Hostende, kronisk syg. Det var virkeligheden, der havde tænkt sig at blive ved indtil den satte sit endelige punktum. Druknet i sprut, bortfløjet i fed. Og så en aften stod han der. I lyset fra en gadelygte lyste hans hår op som en ledestjerne. Han talte til mig, men jeg husker ingen af hans ord. Alligevel ved jeg de var danske, men fremmede. Sande, men ægte. Som en luders kys, en svindlers underskrift på en check. Hver stavelse slog mod mit panser af kulde og kirsebærvin, indtil de trængte igennem og lagde sig varmt om mit hjerte. Han fortalte om dengang det hele begyndte, da jorden og himlen næsten var et, og han fortalte om engang hvor det hele skal ende og jorden og himlen endelig bliver til et enkelt udsagn, et kort ord. Mens hans læber bevægede sig, trak de skidtet af mig og trevlede mit stinkende tøj op, indtil jeg sad nøgen foran ham. Han spurgte mig, om jeg ville følge ham, og jeg nikkede og nikkede, til hvirvlerne i min nakke peb i protest. Under min næse lagde han hvidt pulver, og min verden eksploderede. Da gav han mig en kniv, trukket frem af jakken eller huden eller noget der var begge dele, og pegede på min hund. Han sagde ikke mere, så blot tavst på et punkt over mit hoved. Jeg vidste, at der intet andet end graffiti og pis var på den mur, han nu betragtede så intenst. Jeg vidste, at hvis jeg ikke gjorde som han sagde, ville han gå videre og lade mig dø i mit eget lort, drukne i en flod kaldet tid."

Nyheder i september

Der er stadig en stor uge tilbage af september, men alligevel er det blevet tid til en update. Forfatterlivet fortsætter - og heldigvis for det.

Min roman Odd nærmer sig afslutningen på første del. Den bliver på omkring de 80000 ord - oversat til bogsider er det lige omkring 230-250 af slagsen. Samtidig har jeg fundet ud af, at jeg åbenbart er mindre god til at begrænse mig, når det kommer til romaner. Gad vide om jeg en dag i fremtiden kan lade være med at lave alle mine store fortællinger episke ...

Optisk bedrag, min kommende novellesamling, løber nu igennem den endelige korrektur og redigering. Netop i dag har jeg syslet med ret mange sider, ændret hist og her, mest slåfejl med mere og ellers derefter styrket mig med et par kolde øl. Datoen for en reception er fastlagt, og det bliver den 16. november i år - næsten præcis to år efter Køtere dør om vinteren kom på gaden. 

Men det er langt fra alt, der er sket. Efterhånden har jeg oplevet en større efterspørgsel efter billeder og lignende, og derfor var jeg så heldig at få en god fotograf, Sissela Ørnholt Johansson, til at tage nogle billeder. Resultatet kan ses lige her. Jeg ser næsten klædelig ud.

Pandaemonium har fået sin måske bedste anmeldelse nogensinde. Det er Jakob Lerche Lauridsen inde på Apokalyptisk, der har læst giganten igennem, og han har, blandt andet, følgende ord at sige, ud over at kalde værket for "Den nye danske zombie-bibel":

"Pandaemonium er efter min mening den bedste zombieroman jeg har læst i årevis, og jeg sidder tilbage med samme følelse som da jeg havde læst World War Z færdig (af Max Brooks), bogen er episk og en fortælling der skriger på at blive filmatiseret ... Pandaemonium er episk værk som ingen fan må gå glip af. Giv plads på hylden Kadavermarch, fordi danskerne har fået en ny zombie-bibel – og den er bedre!"

Læs hele anmeldelsen her. 

Ellers er jeg en travl mand. Deadlines lurer konstant i horisonten, min mail er dagligt fyldt med skriverelaterede henvendelser eller ønsker, og i det hele taget er der ikke timer nok i døgnet. Heldigvis kan man altid forlænge de triste 24 timer ved hjælp af en helbredsskadende mængde kaffe.

Ikke mere for nu. Jeg vil tage fri for i dag.

Odd - første skud

Som jeg tidligere har nævnt, ville jeg begynde at fortælle om mit romanprojekt, når jeg nåede til kapitel 20. Eftersom jeg nu er rykket ind i kapitel 21, må tiden være moden til det. Dog vil jeg ikke snakke stolper op og ned, men i stedet smide ti billeder i indlægget, der direkte er relateret til min fortælling. Jeg ser meget frem til at høre hvad I alle sammen siger.